Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Blodlegemer og kredsløb Massøruddannelsen Mandag d. 7 aug. 2006.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Blodlegemer og kredsløb Massøruddannelsen Mandag d. 7 aug. 2006."— Præsentationens transcript:

1 Blodlegemer og kredsløb Massøruddannelsen Mandag d. 7 aug. 2006

2 Blodet  Blodet består af ca. 60 pct. Blodplasma og ca. 40 % Blodlegemer (blodets celler).  Blodmængde udgør ca. 8 % af legemsvægten, dvs. ca. 5-6 l. hos en person der vejer 70 kg.  Af blodlegemerne udgør de røde blodceller størstedelen og resten udgøres af hvide blodlegemer og blodplader

3 De røde blodlegemer = erythrocytter  Hovedopgave er transport af ilt.  Ilt bindes i blodet til hæmoglobinet; et jernholdigt proteinmolekyle, som giver blodets dets røde farve. Iltmættet blod er lyserødt. Iltfattigt blod er mørkerødt.  Hæmoglobinets evne til at binde ilt bliver dårligere ved jernmangel, fordi organismen skal bruge jern for at danne hæmoglobin. Ved jernmangel opstår anæmi – i daglig tale blodmangel. Bleg, blå læber, kolde ekstremiteter, træthed, mørke øjenomgivelser, svimmelhed.

4 De røde blodlegemer = erythrocytter  De røde blodlegemer dannes og modnes i den røde knoglemarv.  Normalt antal 4-5 mill pr. mikroliter.  Produktion stimuleres af hormonet erythropoeitin EPO.  Levetid normalt 120 dage. Herefter nedbrydes de røde blodlegemer i milt og lever. Ved nedbrydning frigives jern, der i høj grad genbruges. Den del der ikke genbruges omdannes i leveren til galdefarvestof – bilirubin. En stor del heraf udskilles med fæces – giver afføring den mørke farve.  Visse blodsygdomme giver øget nedbrydning af røde blodlegemer. Den derved øgede mængde bilirubin i blodet giver hud og slimhinder en karakteristisk gulfarvning. Kaldes icterus.

5 De hvide blodlegemer - leukocytter  Normalt hvide blodlegemer pr. mikroliter.  Der findes tre typer:  Granulocytter  Lymfocytter  Monocytter  Findes i blodet og kan hurtigt transporteres til de inficerede steder. Evne til at trænge igennem kapillærvæggene hvor som helst i organismen.

6 Granulocytter  70 % af de hvide blodlegemer.  Dannes i den røde knoglemarv.  Levetid få timer til dage.  Opgave er at forsvare organismen mod fremmede stoffers indtrængen – eks bakterier.  Granulocytter omslutter disse stoffer og ”æder” dem (fagocytose)

7 Lymfocytter  Dannes bl.a. i lymfekirtler og milt.  Lymfocytter har hukommelse. Genkender fremmede stoffer når de igen trænger ind i kroppen og bekæmper derved hurtigt og effektivt. Overtager granulocytternes forsvarsopgave ved langvarig infektion.  Kan ikke fagocytere, men forsvar er knyttet til deres evne til at danne antistoffer mod bakterier, virus og fremmede proteinstoffer. Kan desuden hidkalde monocytter.  Mange lymfocytter er i stand til at yde livslang immunitet.  Eks. Vacciner.

8 Monocytter  Dannes i den røde knoglemarv.  Findes også i milt og lever hvor de nedbryder de ældste røde blodlegemer.  Monocytter kan modnes til makrofager = ædeceller. Kræver signal fra lymfocytter for at æde. Genkender fremmedlegemer på overfladen ”selv” og ”ikke-selv”

9 Blodplader  Dannes i knoglemarv  pr mikroliter.  Små cellefragmenter (uden kerne), der har evnen til at klumpe sig sammen – at koagulere. Koagulation indtræder, når der opstår små beskadigelser af karvæggen.  Et sår er et netværk af blodplader, fibrin og koagulationsfaktorer.  Antikoagulantia gives til personer med forhøjet risiko for blodpropdannelse

10 Blodplasma  Blodplasmaet er den gullige opløsning af forskellige stoffer der fremkommer ved centrifugering af en blodprøve.  90 % er vand og resten er opløste stoffer. (uorganiske og organiske) –Uorganiske stoffer: natriumklorid, hydrogenkarbonat, osv. Opretholder normal pH, normal muskelspænding, normalt osmotisk tryk. –Organiske stoffer: kulstofforbindelser, herunder kulhydrat, protein og fedt. Især mange plasmaproteiner; albumin, globulin, fibronogen.

11  Albumin kan ”suge” vand til sig og tilbageholder derved væske i blodbanen. Mangel på albumin medfører ødemdannelse = ophobning af væske i eks ekstremiteter.  Globulin. Er en del af antistofferne. Antistoffer binder sig til og neutraliserer smitstoffet og bliver i blodet. Hvor længe afhænger af smitstoffets art. Livslang immunitet; mæslinger. Kort immunitet; forkølelse  Fibrinogen. Koagulationsfaktor. Får blod til at størkne. Ved vævsbeskadigelse udløses en mekanisme hvor fibrinogen omdannes til fibrin. Trådformet netværk dannes.  Serum er blodplasma uden fibrinogen.

12 Vævsvæske og lymfekar  For at blodet skal kunne passere alle organismens celler, findes der et rigt forgrenet kapillærsystem.  Blodet har ikke direkte kontakt med cellerne. Cellernes nærmeste omgivelser er vævsvæsken. Udvekslingen af stoffer sker herigennem.  Vævsvæske er blodplasma stort set uden proteinstoffer, idet proteinstofferne er for store til at passere gennem kapillærvæggene.  Det hydrostatiske tryk – blodtrykket og trykket forårsaget af tyngdekraftens virkning på væskesøjlen presser væske fra blodbanen til omgivelserne.  Albumin og andre proteiner ”suger” væske til sig. Osmostisk proces.

13 Vævsvæske og lymfekar

14 Lymfekar  Resten af overskuddet vender tilbage til blodkarsystemet via lymfekarsystemet.  Opsamles i et fint netværk af lymfekapillærer, der begynder inde mellemcellerne og forgrener sig i større og større lymfekar.  Løber til slut sammen i de to store lymfekarstammer, der tømmer sig i venesystemet via de store nøglebensvener (vv. Subclavia)

15 Lymfeknuder  I lymfekarrenes væg findes der lymfeknuder, der har til opgave at filtrere lymfen.  På størrelse med en ært og består af bindevæv.  Indeholder store mængder hvide blodlegemer, der tager sig af smitstoffer og forhindrer deres videre indtrængen. Danner desuden antistoffer.  Lymfeknuder findes især på halsen, i armhulen (axillen), i lysken, ved lungeroden samt omkring tarmene.  Til lymfesystemet hører også milten. Nedbryder røde blodlegemer og fungerer især hos nyfødte som forsvar mod mikroorganismer. Placeret til venstre under diafragma


Download ppt "Blodlegemer og kredsløb Massøruddannelsen Mandag d. 7 aug. 2006."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google