Hvorfor gør ‘de’ ikke som ‘vi’ siger?

Præsentationer af emnet: "Hvorfor gør ‘de’ ikke som ‘vi’ siger?"— Præsentationens transcript:

1 Hvorfor gør ‘de’ ikke som ‘vi’ siger?
Handlingens logik – at motivere til forandring Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet September, 2017

2 Hovedbudskab Handlingens rationalitet og bevæggrunde:
Vi motiveres ikke primært af abstrakt (objektiv) viden men af en konkret og situationsbestemt kundskab (subjektiv viden), hvor viljen til at handle stammer fra følelses- og hverdagslivet Betydning: Vi må undersøge menneskers subjektive motiver for at handle/forandre for at lykkes med vores forandringsprojekter

3 Hvad skal vi forstå for at navigere i sundhedspædagogiske processer?
Oplæggets indhold: Sundhedsbegreber: I hverdagslivet & teoretiske Sundhedsbegrebets betydning for målet med sundhedspædagogiske processer Hvordan positionerer vi målgruppen? Deltagerorienteret sundhedspædagogik – handlekompetence Hvad er ledelsesopgaven?

4 LEDELSESOPGAVEN: Hvad vil vi med sundhedspædagogik?

5 3 forskellige sundhedsbegreber
Patogenese (sygdom) Salutogenese (sundhed) Social, øko-holistisk, radikalt Opstod i Vesteuropa sammen med begreberne rationalitet, individualisme, teknologi og videnskab Fokus på livsstil som vej til bedre sundhed Risiko-orienteret Afsender-orienteret Top/down tilgang (jeg ved bedst – du skal gøre, som jeg siger) Mål: Compliance og adfærdsændring I forhold til sundhed. Saluto = lykke genese = ophav Fokus på determinanter og faktorer, der holder mennesker sunde (ikke raske!) Sundhed er noget, der sker mellem ørerne på mennesker Fokus på psykologiske mekanismer af betydning for håndtering af stressorer i hverdagen Mål: Oplevelse af sammenhæng (OAS) – stressorer ses som meningsfulde, begribelige og håndterbare Sundhed er påvirket af sociale, politiske, økonomiske, kulturelle, miljømæssige– og biologiske faktorer) Inddrager individuelle holdninger til forståelse af sundhed og sygdom Fokus på levevilkår Sundhed er mønstret mellem person, kontekst Modtager-orienteret (du ved bedst – vi samarbejder om målet) Mål: Handlekompetence/ empowerment

6 Flodmetaforer – sygdom, forebyggelse og sundhedsfremme
Flodmetafor I - Medicinsk behandling: Redder folk fra at drukne i flodens stride strøm Flodmetafor II – Forebyggelse: Hindrer folk i at falde i vandet Bliver folk skubbet i floden (levevilkår) eller hopper de selv i vandet (livsstil)? Flodmetafor III - Sundhedsfremme: Vi står alle i flodens strøm – det handler om at lære folk at svømme

7 Ti tips til bedre helbred (Rafhael, 2000)
Ryg ikke. Hold op, hvis du kan Spis en balanceret kost Hold dig fysisk aktiv Bekæmp stress Drik kun alkohol i moderate mængder Pas på solen – dæk dig til Dyrk sikker sex Udnyt mulighederne for cancerscreening Pas på i trafikken Lær førstehjælp

8 Ti alternative tips til bedre helbred (Rafhael, 2000)
Vær ikke fattig. Hold op, hvis du kan Hav ikke fattige forældre Ej en bil Arbejd ikke i dårligt betalte, manuelle jobs Bo ikke i fugtige, dårlige bolig Hav råd til at tage på ferie Undgå at blive arbejdsløs Tag imod alle ydelser, hvis du er arbejdsløs, syg eller pensioneret Bo ikke ved befærdet vej eller forurenende fabrik Lær at udfylde komplicerede boligsikringspapirer, før du bliver hjemløs og forarmet

9 Sundhedens determinanter (sundhedsstyrelsen.dk)

10 Hverdagslige erfaringer - betydning for handling
Man hører jo gang på gang, nu skal man spise meget af det der. Så lige pludselig fortæller de, at det er nok ikke så godt at spise det alligevel. Nå, ja men nu har man jo også fyldt sig med det i et helt år, ikk?. Hvad pokker hjælper det så. Det giver jeg ikke fem potter pis for. Fordi der er hele tiden nogen, der siger sådan og nogen andre, der siger sådan. Og så står der mig sådan midt imellem, som så gør, hvad jeg vil. Der bliver forsket, og der bliver forsket, jeg synes ikke at … de kan ikke blive enige om, hvad det egentlig er de forsker i. Sådan er det! (Birgitte, 53 år, montrice)

11 Hverdagslige erfaringer - betydning for handling
”Man tænker over det, man gør ikke noget ved det. Jeg har det også sådan at får du kræft så får du kræft uanset om du ryger eller drikker og spiser sundt.” (Hanne, 48 år, rengøringsassistent) ”Fordi jeg siger, skal man have det, kræft og des lignende, så får man det, og så kan du hoppe og springe på din tunge lige så meget, du vil – så er du prikket ud fra starten uanset, hvordan du har levet sundt, og jeg skal komme efter dig. Sygdom kan dukke op de mest mærkværdige steder, det er vi ikke selv herre over. Det tror jeg ikke på.” (Birgitte, 53 år, montrice)

12 Lyst Motionere mere/holde op med at ryge/anden ændring i hverdagslivet
Vil også gerne ? Vil meget gerne/ ser som vigtigt for trivsel: ? Individet/ personen

13 Handlekompetence og deltagelse - Hinandens forudsætninger
Målgruppen/’eleven’ lærer ved at deltage og være med til at beslutte noget Vellykket sundhedspædagogik afhænger af: Personlig bearbejdning – personligt at forholde sig til præsenteret viden Dialog mellem formidler og modtager (diskuterer og definerer sundhedsproblemet sammen) En personlig beslutning medfører motivation (Jensen & Schnack, 1994)

14 Hvad er deltagelse? Deltagelse er at… Påvirke et anliggende
Deltagelse er aktiv Deltagelse involverer valg Deltagelse er en process af medbestemmelse

15 Hvorfor deltagelse? Opøver målgruppens kompetencer til at arbejde med sundhed Fokuserer aktiviteter (virkelighedsnære interesser og prioriteringer hos målgruppen) Øger motivation og ejerskab hos målgruppen Vedvarende forandringer (individ og fællesskab) Etiske årsager (inkluderende frem for invaderende)

16 Erfaringer styrer fremtidige handlinger
Erfaringer er resultat af handlinger Handlinger i fremtiden baseres dermed på handlingserfaring Viden kan overføres – ikke erfaring Viden fører ikke nødvendigvis til handling – erfaring fører oftere til handling (Jensen & Schnack, 1994)

17 Handlekompetence: 4-dimentionel videnstilgang

18 Handlekompetence og kritisk sundhedspædagogik
Kritisk: have interesse i at analysere underliggende strukturer, vilkår, forudsætninger for fænomener som sundhed/sygdom Kritisk: inddrage målgruppens erfaringsunivers – væsentlige personlige erfaringer, der fortæller om målgruppens forståelse af verden og måde at begribe verden på Individets position som et tænkende og handlende subjekt

19 Hovedbudskab Handlingens rationalitet og bevæggrunde:
Vi motiveres ikke primært af abstrakt (objektiv) viden men af en konkret og situationsbestemt kundskab (subjektiv viden), hvor viljen til at handle stammer fra følelses- og hverdagslivet Betydning: Vi må undersøge menneskers subjektive motiver for at handle/forandre for at lykkes med vores forandringsprojekter

20 Sundhedsarbejdets spændingsfelt - Pædagogikkens udfordring
Naturvidenskabens forklaringer Hermeneutikkens forståelse Naturvidenskabelige forklaringer Hermeneutikkens forståelse Fejlfinder Talentspejder

21 BLIV TALENTSPEJDERE - GRAV GULD OP

22 Hvad er så ledelsesopgaven?
Forstå og navigere i sundhedens determinanter: Livsstil, levevilkår og hverdagslivets betingelser Involvere jeres medarbejdere i fælles værdiafklaring: Hvad er vores sundhedsbegreb? Hvad betyder det for målet for sundhedspædagogisk praksis? Facilitere pædagogiske implementeringsprocesser ud fra en bagvedliggende forståelse af sundhedens determinanter og den konkrete sundhedsudfordring: Hvad består sundhedsproblemet egentligt af?