Noter til Idehistorie af Otto Leholt

Præsentationer af emnet: "Noter til Idehistorie af Otto Leholt"— Præsentationens transcript:

1 Noter til Idehistorie af Otto Leholt

2 Den græske naturfilosofi 5-600 e.Kr..
Naturfilosofferne forlader de religiøse forklaringer på den fysiske verdens indretning, og søger i stedet Rationelle, naturlige og logiske forklaringer på spørgsmål som: Hvordan kunne det gå til at naturen hele tiden gennemgik forandring ? Hvad var det værende / det virkeligt eller evigt eksisterende bag disse ydre forandringer ? Hvordan kan mennesket erkende / forstå naturen og verden : med sanserne eller fornuften ?

3 Naturfilosofferne Parmenides (ca f.kr.) nægtede at tro sine egne sanser Sanserne sagde ham: at alting i naturen hele tiden er under forandring , men hans fornuft sagde ham, ”at intet kan opstå af intet” Så måtte alt som er, altid have været og eksisteret evigt. Han valgte at tror på sin fornuft, trods det at sanserne fortalte ham det modsatte. Heraklit (ca f.kr.) kom til den modsatte konklusion. Han mente, at netop forandringerne er det grundlæggende ved naturen , og udtrykte det med ordene: ”alting flyder, alt er i bevægelse og intet varer evigt”. Heraklit vælger at tro på sanseindtrykkene – og ser en verden bestående af modsætninger: nat-dag, vinter-sommer, krig-fred, godt-ondt,

4 Sofisterne Protagoras (435 f.Kr.) :
”mennesket er altings målestok",  verdens kan kun forstås i relation til mennesket. Der eksisterer ikke absolutte sandheder – sandheden er det som vi resonerer os frem til Hvad der er godt og ondt, beror på menneskets opfattelse heraf og er således relativt i tid & rum Talekunsten som det vigtigste middel til at fremme egne formål, såvel privat som offentligt => forestillingen om mennesket som sin egen herre

5 De tre store filosoffer
Se originalbilledet Sokrates ca f.Kr. Platon ca f.Kr. Aristoteles f.Kr. Otto leholt

6 Sokrates ca f.Kr. Kendes kun gennem hans elev Platon, ifølge hvem Sokrates vandrede rundt i Athens gader og diskuterede filosofi og moral med sine elever Hvad er retfærdighed? Hvad er sandheden? Stiller spørgsmål , men giver ingen svar! Svarene kunne mennesket selv finde gennem anvendelse af deres fornuft, oplysning og debat I modsætning til sofisterne mener Sokrates, at retfærdighed, godhed og sandhed er absolutte begreber Sokrates dømmes til døden af Athens Folkeforsamling – for at tale imod demokratiet

7 Platon (ca f.Kr.) Elev af Sokrates. Skriver værket ‘Staten’ (ca. 380 e.Kr..) om filosofiske spørgsmål som : Hvad er retfærdighed , virkelighed m.v. Den todelte verden: ideernes og fænomenernes verden Virkeligheden er en genspejling af ideernes verden (=ideal) f.eks. der er mange heste, men begrebet ‘hest’ referer til en ide om den perfekte hest. Bag verdens mangfoldighed ligger ideerne – de perfekte former, ideer med de mangfoldige fænomener Disse ‘ideer’ kan ikke iagttages med sanserne, men kun med ‘sjælens øje’ – dvs. fornuften Disse ‘ideer ‘ er evige og uforanderlige – mens verdens fænomener er mangfoldige / foranderlige Kun filosofferne kan forstå ‘ideernes verden’ , og Derfor skal filosofferne styre staten ! Demokratiet er som et skib, som styres af besætningen og ikke af styrmanden. Skibet sejler derfor sejler hid og did uden nogen plan.

8 Platons hulelignelse (allegori)
Nogle fanger sidder bundet i bunden af en hule –de har været der hele deres liv. På hulens bagerste væg, ser de skygger af figurer og objekter som bæres forbi dem bag deres ryg Fangerne giver objekterne (skyggerne) navne Fangerne tror at de lyde de hører kommer fra skyggerne på væggen En af fangerne løslades og tvinges til at forlade hulen, og ser nu den virkelige verden / solen / lyset . Da han vender tilbage til hulen – men hans medfanger nægter at tro på hans beretning fra ‘virkeligheden’

9 otto leholt

10 Platons hulelignelse otto leholt

11 Dannelse – viden -visdom
Det dualistiske verdensbillede Ideernes verden Dannelse – viden -visdom Fænomenernes verden otto leholt

12 Platons hulelignelse (allegori)
Solen = det 1. princip / sandheden Platons hulelignelse (allegori) Fanger sidder i bunden af en hule På hulens bagerste væg, ser de skygger af figurer og objekter som bæres forbi bag dem Fangerne giver objekterne navne (identificerer) En af fangerne løslades og tvinges til at forlade hulen Og ser virkeligheden / solen / lyset Vender tilbage til hulen – men hans medfanger nægter at tro på hans beretning fra ‘virkeligheden’ Intellektuelle eller ideernes verden Den fysiske sansede verden (fænomenerne) Magthaverne (autoriteter) Menneskene

13 Platons kommentarer: ”.. dette er den, der skaber årstiderne og årets gang, som hersker over alle synlige ting, og som på en vis måde er årsagen til alle de ting, de har set.” (“Staten” bog VII) “Dette billede, hulelignelsen, må vi bruge i dets helhed over for alt, hvad der er blevet sagt". Platon sammenligner de almindelige genstande omkring os ”med vilkårene i fængslet og bålets lys med solens styrke. Og hvis man antager, at opstigningen og betragtningen af tingene udenfor er sjælens opstigning til forståelsens egn, så vil du ikke misforstå min antagelse… Min drøm er, som det forekommer mig, at den sidste ting, man kan forstå, og som sjældent bliver forstået, er ideen om det gode. Når den er forstået, tvinger den os til konklusionen, at dette i sandhed er årsagen til alle ting, til alt som er rigtigt og smukt, som føder den synlige verdens lys, som er lysets oprindelse, og som selv er den ægte kilde til sandhed og fornuft i den forståelige verden…” Otto leholt

14 Platons todelte verden
Intellektuelle eller ideernes verden Den fysiske sansede verden (fænomenerne) Den evige uforanderlige sande verden – er umiddelbart skjult for mennesket ? Den verden mennesket oplever er kun ‘skygger’ af virkeligheden eller en illusion otto leholt

15 En fortolkning … Mennesket er udstyret med fornuft
 mennesket kan få kendskab / viden og dermed indsigt i sig selv og verden Forudsætter blot lysten / viljen til at anvende fornuften Gennem aktiv læring …! Otto leholt

16 Aristoteles 384-322 f.Kr. Aristoteles– elev af Platon
Platons idelære er tom tale og poetiske metaforer Fænomenernes verden er den virkelige verden Denne verdens kan beskrives og begrebsliggøres -> En videnskabelig / systematisk beskrivelse af verden i døde og levende ting Tingene har en dobbeltkarakter af ‘form’ og ‘potens’ / potentiale => hvilket er baggrunden for verdens foranderlighed , f.eks : frøet indeholder potentiale -> blomst, leret -> mursten, mennesket -> dannet / klog / guddommelig otto leholt

17 Sokrates, Platon og Aristoteles om demokratiet (1/2)
Menneske og natur kan ikke adskilles Mennesket er en del af naturen og dermed underlagt dens love Naturen er et hierarkisk kosmos ; levende > døde ting mennesket > dyrene , og nogle mennesker > andre mennesker Menneskelivets mening er at udfylde sin plads i kosmos, ved at benytte de særlige menneskelige evner: fornuften, tanken og sproget , og Disse evner kan kun udfoldes i samfundslivet  mennesket er et samfundsvæsen Samfundet er ikke et kulturprodukt , men en naturlig enhed Et samfund bør derfor kunne blomstre uafhængigt af andre samfund otto leholt

18 Sokrates, Platon og Aristoteles om demokratiet (2/2)
Helheden > den enkelte og mangfoldigheden Samfundet > individet Menneskelivets mening bliver derfor at finde sin plads i samfundet Hertil er opdragelse samfundets vigtigste opgave Enhver samfundsopgave kan kun udføres af den bedst egnede, gennem specialisering og arbejdsdeling Samfundets ledelse bør også varetages af de bedst egnede (eksperterne) Ligesom kosmos / naturen bør samfundet være hierarkisk opbygget Antallet af dygtige og indsigtsfulde mennesker er en minoritet Derfor er enevælde og oligarki(fåmandsvælde at foretrække frem for folkestyre / demokrati) otto leholt

19 De Tre Store – om demokratiet
Naturen kender ikke til demokrati – fra fødslen er mennesker forskellige ! At give alle samme privilegier er derfor uretfærdigt! Lighedsbegrebet er numerisk, men privilegier bør fordeles efter borgerens værd (rigdom, slægt) eller borgerdyder (areté) Demokratisk lighedsbegreb => forskelsbehandling , de bedste får for lidt , de ringeste for meget. Den personlige frihed => staten kun en ramme for det enkelte menneskes liv Når borgeren følger personlige mål  svigter han sine pligter i forhold til samfundet / fællesskabet Demokratiet splitter staten i lige så mange stater som der er borgere Det åbne samfund => staten mister sin egenart  et kaos af forskellige ideer, uden sammenhæng og struktur Demokratisk frihed + lighed => samfundets hierarki flades ud i et horisontalt kaos Flertalsstyre = amatørernes styreform, som reelt ledes af demagoger, som lefler for folkets fordomme otto leholt

20 Filosoffernes syn på Sparta
Statsopdragelse af borgerne fra år => militærtjeneste til de er 60 år Arbejdsdeling mellem spartiater (fuldborgere ) , perioiker (frie borger , men underpriviligerede) og heloter (slaver) Statens ledelse varetages af gammelmandsråd (oligarki) Et lukket samfund – som klarer sig ved en spartansk levevis Censur overfor fremmede ideer Staten = samfundet , ingen privatsfære, alt er offentligt og borgernes mål er at tjene staten Men det er et krigersamfund , hvor tapperheden er den højeste dyd , og ikke visdommen ! otto leholt

21 Den seksdelte forfatningsmodel
Kongedømme Tyranni Demokrati Pøbbelvælde Oligarki Aristokrati otto leholt

22 Fra antikken til middelalder
Det klassiske Grækenland ca f.kr Alexander d. Stores Rige -> Hellenismen otto leholt

23 Hellinismen (ca f.kr) Perioden fra Alexander d. Store  ( f.kr ) -> Øget handel og kulturpåvirkning En sammenblanding af græsk kultur og sprog og orientalsk statsformer Den orientalske herskerkultur ; herskeren har politisk og religiøs magt (guddommeliggøres) Herskeren som formidler mellem folket og guderne Herskeren = legemliggørelse af staten , kun ansvarlig overfor guderne Herskermyten: Herskeren som frelseren, den fredsgivende Ideen om verdensherredømme Frelserreligionerne udbredes Romerriget overtager den orientalske ide om herskeren -> Fra Republik (folkestyre) -> romersk Kejserrige Otto leholt

24 Hellenismen Europa Mellemøsten Græsk kultur og sprog
Den orientalske stats ide: Herskeren som guddommelig Formidler mellem folk og guder Herskeren som frelseren + frelserreligionerne Bystaten Imperiet Folkestyret Stærk centralmagt Otto leholt

25 Romerriget 500 f.kr 500e.kr Republikken 509-31 f.kr
De Puniske krige e.Kr..erobres Kartago, Sicilien, Korsika, Sardinien og Spanien. -> Rom som den nye Middelhavsmagt Cæsar (ca e.Kr..) Romersk feltherre -> Konsul -> diktator -> Myrdes af sine egne otto leholt

26 Cæsar ca f.kr Født af aristokratisk familie - i flg myten nedstammende fra Venus militær tjeneste i Asien og det sydlige Tyrkiet Rhodos (filosofi studier) bortføres af pirater -> løskøbes og korsfæster herefter piraterne 69-60 f.kr : Cæsar beklæder en række embedsposter 60 - udnævnt til Konsul 59 - Cæsars alliance med Crassus (rigeste mand i rom) , Pompeius (dygtig general)   = 1. Triumvirat <=> rep. opløst Guvernør i Gallien + Spanien 59-49 ; Cæsars krige mod Gallerne -> erobrer Frankrig og Belgien – > nyder stor prestige og loyalitet fra sine tropper 53 Crassus dør i kamp mod Pratherne -> magtkamp mellem Pompeius og Cæsar 49 f.kr krydser floden Rubicon ("Terningerne er kastet") for at nedkæmpe Pompeius = borgerkrig Pompeius flygter - slag i Brindisi , Spanien og Grækenland  -> Pompeuis flygter til Egypten - myrdes Cæsar gifter sig med Kleopatra 46 f.kr Cæsar som diktator + Konsul på livstid ->voksende pol modstand mod Cæsar -> 44 f.kr Cæsar myrdes af sammensvorne Senatorer m 23 dolkestød – bl.a. adoptivsønnen Brutes ("også du min søn")

27 Romerriget på Jesus tid

28 Romerriget - kejsertiden
Augustus (63 e.Kr e.Kr.) Cæsars adoptivsøn Octavian Cæsar morderne Brutus og Cassius  besejres -> Octavian fremstår som enehersker Kejser under navnet Augustus år 31 f.kr – 14 f.kr Pax Romana (Den romerske fred) Ca.200 e.Kr. Anarki, økonomisk krise, rivaliserende generaler og invasion af germanske stammer. År 395 delingen i Øst- og Vestromersk rige Kristendommen som officiel religion i Romerriget otto leholt

29 Europa omk. år 500 395 ->1453: Østromerske Rige (Byzantinske Rige) 1453 – 1918 Osmannerriget

30 Antikken kontra det kristne verdensbillede
Lykke er målet med livet Eros; den kraft der får mennesket til at stræbe efter lykken Mennesket mål at nå det guddommelige, at blive perfekte Eros = mennesket kærlighed til guderne , eller sig selv (”kend dig selv”) Guderne er egentlig ligeglade med mennesket Kristendommen: ”Gud er kærlighed” kærligheden som en guddommelig gave til mennesket Umotiveret og ubetinget, og derfor skal mennesket: Elske sin næste (=alle) og ”glem dig selv” Dommen, nogle til himmelen andre i helvede otto leholt

31 Jesus & Kristendommen Arven fra Jødedommen
skabelsesberetning, syndefaldet/ arvesynden og messias forventningerne år Jesus liv og gerninger disciplene ser Jesus som messias / Guds søn Jesus angives af jøderne til romerne og korsfæstet år 70 Evangelisten Paulus udformer den kristne frelserreligion : Skabelsesberetningen, syndefaldet , Jesus død og opstandelse <=> forsoning mellem Gud og mennesket => troen på Jesus <=> frelse for Guds vrede mod mennesket otto leholt

32 Kristendommen I forkyndelse om kristendommen og Jesus som Guds søn , adskilte kristendommen sig på en lang række områder fra de eksisterende ikke-kristne / hedenske religioner / guder : Jesus en konkret historisk person Jesus opstandelse sker for menneskets skyld Jesus handler aktivt på menneskets vegne - mennesket er under Guddommelig omsorg , og ikke ladt alene i verden Gud som kærlighed - ikke eros / begær , men “agape” dvs. kærligheden til det værdiløse , som f.eks. når Gud elsker de onde , synderne og de fortabte I den antikke og hedenske religiøsitet handler religion om menneskets vej til Gud - at få del idet guddommelige. Kristendommen er derimod Guds vej til mennesket - så at sige otto leholt

33 Kristendommen - fortsat
Gud overskrider sine egne grænser ved at blive et menneske ( Jesus)! kravet om næstekærlighed ; at elske sin næste som ( eller i stedet for ) sig selv ! dommedags-tanken / verdens undergang => oprettelsen af et evigt herlighedsrige , men ikke i denne verden , men i den hinsidiges verden , himmel eller helvede ! => det endelige mål for mennesket liv lå efter livet <=> at det jordiske liv får en lavere / ringere værdi ! ==> den grænseløse fordring /krav , dvs. at afstå fra denne verdens glæder og afvente den næste verden / himmelens lykke => munkevæsnet , spartansk ikke -materialistisk levevis / isolation otto leholt

34 Kristendommen og Augustin
År 380 : Kristendommen bliver den officielle statsreligion i Romerriget Tolkes af Augustin som kirkens erobring af det åndelige herredømme – Romerrigets opløsning omkring år tolkes som Dommedagen , og påbegyndelsen af et nyt tusindårsrige under kirken ledelse . …” ) år 410 Augustin ( ) “Om Guds staten” – Augustin studerede filosofi ( bl.a. Platon)og retorik i Kartago. Regnes for en af Kirkefædrene . Hans teologiske hovedværk er “ Om Guds Stad ” fra Augustins tanker heri får afgørende betydning for middelalderens opfattelse af forholdet mellem Kirke og kongemagt . Det dualistiske verdensbillede ; verden som en kamp mellem det gode og det onde – ‘de to sværd ‘ Gud har indsat to myndigheder (kirke og konge) som skal kæmpe for det gode (Gudsstaten ) Den jordiske stat / verdensstaten / djævlestaten , tjener kun Gudsstaten når den arbejder for dens virkeliggørelse <=> at underlægge sig kirken / Guds krav , som kirkens vasal.  Paven > Kejseren eller det åndelige > verdslige => evig magtkamp mellem kirke (Paven) og staten (kejsere og konger) F.eks. Magtkampen mellem Pave Gregor ( ) og Kejser Henrik d. 4 otto leholt

35 Fra antikken til middelalder
Antikken 500 f.kr-500 e.kr Bykultur / bystater Pengeøkonomi Handel Stærk centralmagt/ stat Lov og ret bestemt af staten Patron-klient forholdet Heroiske kultur Middelalderen Landbrugskultur Naturalieøkonomi Selvforsyning Svag centralmagt / decentralisering af magten Feudalisering Personlige relationer Pave og kirke (arvtager til romerriget / enhed ) Det syndige menneske Magtkamp mellem Kirke og stat otto leholt

36 Middelalderen som periode
Antikken Middelalderen Renæssancen Ca. 500 e.Kr.-500 e.Kr.. Ca Bystaten -> imperiet Decentralisering Styrket kongemagt Folkestyre (Athen) -> republik -> kejserstyre (Rom) Konge – og kejser Aristokratisk styre Kirkens som magt Adelsvælde Aristokratiet > kongen Mange guder polyteistisk  Én gud monoteistisk Katolske <-> lutheranske kirke Otto leholt

37 Hierarkisk feudalsamfund
Konge / kejser Troskab – loyalitet militærtjeneste Privilegier, jord og rettigheder Pave og kirke Aristokratiet / jordejerne Frie bønder – handlende & håndværkere Fæstebønder Tjenestefolk, daglejere, tiggere = proletariat Otto leholt

38 Middelalderen - feudalismen
Kejser / konge Paven / kirken privilegier loyalitet Frie / privilegerede vasaller Adelen / aristokratiet /godsejere Frie bønder /jordejere Landgilde, skat, hoveri Jord, beskyttelse Fæstebønder - lejer jord af frie bønder el. godsejere Ufrie Tjenestefolk, daglejere, tiggere = proletariat otto leholt

39 De to magter Kejseren tysk-romerske Romerske Pave Den verdslige magt
konge konge Biskop Den verdslige magt Den åndelige magt Fyrster, grever & baroner Lokale kirker Fyrster, grever & baroner Fyrster, grever & baroner otto leholt

40 Østromerske rige og vikingetogterne
otto leholt

41 Renæssancen otto leholt

42 Naturretsfilosofien Idehistorisk strømning i 1600 tallet
Naturvidenskaben afdækker naturlove som styrer naturen -> Kan tilsvarende almen gyldige love / regler opstilles for samfundet? Love som tager udgangspunkt i menneskets natur – og er uafhængig af religiøse anskuelser F.eks om statsmagtens legitimering? otto leholt

43 Naturretsfilosofien Teorien om den guddommelige kongemagt (Kongemagt af Guds Nåde) Teorien om samfundspagten – Dvs. at regeringsmagten hviler på en pagt mellem hersker og undersåtter, og ikke vedrører Gud Naturfilosofferne var dog uenige om følgende spørgsmål : otto leholt

44 Naturretsfilosofien Naturtilstanden Samfundspagtens indhold :
Er den præget af ufred og krig eller frihed? Samfundspagtens indhold : Evig eller opsigelig (oprørsretten) Suveræniteten Lå denne hos fyrsten eller hos folket ? otto leholt

45 Samfundspagten Natur tilstanden Samfunds pagten
De naturlige rettigheder : liv, frihed og ejendom Gud Kongemagten Mennesket lever i frihed og harmoni Sikring af naturlige rettigheder Eller afgiver frihed Total frihed -> alle krig mod alle Undersåtterne folket otto leholt

46 Hobbes 1588-1679 Hovedværk: Leviathan 1651
Magten er overdraget herskeren ved en pagt En stærk central styring er nødvendigt for at undgå kaos og alle krig mod alle Herskeren skal sikre fred og sikkerhed Herskeren er ikke forpligtet af sine undersåtter Enevælden begrundes i menneskets natur ( egenrådigt, egoistisk, magtbegærlig m.v.) otto leholt

47 Rationalismen – 1600 tallet
Descartes ( ) – grundlægger af den moderne erkendelsesfilosofi Spørgsmål: hvad kan vi med sikkerhed vide? Metode: Afskriver alt tidligere viden / erkendelse -> ’Cogito ergo sum’ – ”Jeg tænker , altså er jeg!” Ok jeg er en tænkende person – hvad mere ved vi? Den materielle verden kan måles og vejes og matematikkens begreber er evige (2+2=4) De kvantitative egenskaber ved verden kan erkendes med fornuften De kvalitative egenskaber (smag, lugt, farve) erkendes med sanserne otto leholt

48 Locke 1632-1704 Menneskets naturlige rettigheder er:
Liv, frihed og ejendom Disse rettigheder kan ikke sikres i naturtilstanden -> Derfor indgår mennesket en samfundspagt -> hvor herskeren opgave er at lovgive, straffe og sikre borgernes liv og ejendomsret Suveræniteten forbliver hos folket -> at samfundspagten er opsigelig Hovedværker: otto leholt

49 Rationalismen (2)1600 Spinoza (1632-1677) - Biblen er ikke Guds ord
Gud er naturen og naturen er gud Gud manifesterer sig i naturlovene Mennesket er underlagt naturlovene – vores egenskaber er en del af vores natur Med tanken kan vi styre vores krop – men kun i overensstemmelse med vores natur Kun i frihed kan menneskets natur udvikle og udfolde sig Rationalisterne mener (som Platon) at vi har medfødte ideer – f.eks ideen om Gud otto leholt

50 Oplysningstiden 1700-tallet
En periodes ideer og tanker kan vurderes på hvilken betydning de får for eftertiden Med oplysningstiden lægges grundlaget for de tanker og ideer som præger den moderne verden i dag Tidens filosoffer giver selv perioden betegnelsen Oplysningstiden , eller Aufklarung, Illuminati , enlightment Emmanuel Kant ( ) : ”Was ist aufklarung?” "Oplysning er mennesket udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at betjene sig af sin forstand uden en anden ledelse" (1784) otto leholt

51 Oplysningstiden (2) Et opgør med autoriteterne:
Kirken, Gud , dogmatikken og traditionen En urokkelig tro på menneskets fornuft (= Platon) Som naturen er underlagt naturlove, kan mennesket og samfundet, moral og etik på grundlag af menneskets medfødte fornuft Gennem oplysning af befolkningen kan der skabes et bedre og lykkeligt samfund Pædagogik som videnskab ( Rousseau) Den Franske Encyklopædi ( ) samler i 28 bind alt kendt viden otto leholt

52 Oplysningstiden (3) Kulturoptimisme Deismen Menneskerettighederne:
Gennem oplysning, fornuft og viden kan mennesket skabe en bedre verden ( vejen mod paradiset – modsat faldet fra..) Deismen Gud skabte verden – men blander sig herefter ikke i livets gang . Gud udtrykker sig kun i naturlovene Menneskerettighederne: retten til liv, frihed og ejendom. Ytringsfrihed og trykkefrihed, religionsfrihed m.v. otto leholt

53 Oplysningstiden (4) Montesquieu (1689-1755)
Om magtens tredeling: (”Om Lovenes Ånd” fra 1748 ) Lovgivende Udøvende Dømmende Det repræsentative demokrati (modsat direkte demokrati) Montesquieu ideer afspejles direkte i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring ( 1976) og under Den Franske Revolution (1789) Otto Leholt

54 Oplysningstiden (6) Voltaire ( 1694-1778)
Fortaler for ytringsfrihed og tolerance ”Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det” Taler imod al dogmatik, overtro og magtmisbrug otto leholt

55 Oplysningstiden (5) Rousseau (1712-1778)
Har videnskaben gavnet menneskeheden? Rousseau svarer: Nej ! ”Mennesket er født frit , men overalt er det slavebundet” Fra Naturtilstandens frihed -> Ejendomsrettens ulighed Civilisationskritikken : Naturen som det gode og rene (fornuften), men civilisationen fordærver mennesket og fjerner det fra dets natur Barnet er det nærmeste vi kommer vores rene gode natur - uskyldstilstanden otto leholt

56 Hegel og verdensånden Hegel ( ) formulerer en historiefilosofi som ser den moderne verden som resultat af to forhold: Med oplysningstiden bliver subjektiviteten fristat – ikke underlagt ydre politiske, moralske eller metafysiske autoriteter Frihedsbevistheden bliver almengjort – som det viser sig i reformationen og Den Franske Revolution Hegel ser menneskehedens historie som et resultat af en nødvendighed – en fornuftens list – som har ført mennesket frem til den Moderne Verden. Historien har en mening (et mål) , nemlig udfoldelse af fornuften ( Geist - verdensånden) – eller den kulturelle selvforståelse Historien når sin afslutning, netop med frihedsbevisthedens almene gennembrud. otto leholt

57 Historisk materialisme
Karl Marx ( ) formulerer en socialistisk historiefilosofi – som betegnes ’Den Historiske Materialisme’ Her ses de materielle forhold som mennesket lever under (produktionsforhold) som bestemmende for den historiske udvikling. Til alle tider har der eksisteret ulighed (undertrykkere og undertrykte) som følge af de herskende produktionsforhold Klassekampen – mellem undertrykkere og undertrykte – ser Marx som historiens egentlige drivkraft. otto leholt

58 Historisk materialisme (2)
Marx ser menneskets historie som en nødvendig udvikling, som forløber gennem følgende faser / forskellige produktionsmåder: Den asiatiske (Teokratierne med Herskerguden og undersåtter) Antikken (slaveejerne  slaver) Feudalismen (godsejer  fæstebonde) Kapitalismen (Bourgeoisiet  proletariatet) og historiens mål bliver Kommunismen (det klasseløse samfund) Klassekampen (modsætningerne) er historiens drivkraften – Historiens mål er kommunismen otto leholt

59 Karl Marx’ samfundsmodel:
Samfundets organisationsform: familie, slægt, stamme, hersker, fyrste, stat Samfundets OVERBYGNING: Samfundets normer / værdier: religiøse, juridiske , ideologiske, kulturelle, bevisthedsformer Produktionsforholdene: ejendomsret til produktionsmidler sociale relationer / klassedeling Samfundets BASIS / produktionsmåde: Produktivkræfterne: redskaber , produktionsmidler , teknologi arbejdskraft ( mængde / kvalifikationer) otto leholt

60 Karl Marx (fra forordet til “Til kritikken af den politiske økonomi” , 1859 “I den samfundsmæssige produktion af deres liv træder menneskene ind i bestemte , nødvendige , af deres vilje uafhængige forhold, produktionsforhold, som svarer til et bestemt udviklingstrin af deres materielle produktivkræfter. Disse produktionsforholds helhed danner samfundets økonomiske struktur, den reale basis, på hvilket der rejser sig en juridisk og politisk overbygning, og til hvilket der svarer bestemte bevidsthedsformer. Den måde hvorpå det materielle liv produceres , betinger den sociale , politiske og åndelige livsproces overhovedet. Det er ikke menneskenes bevidsthed, der bestemmer deres væren , men omvendt deres samfundsmæssige væren , der bestemmer deres bevidsthed. På et vist trin i deres udvikling kommer samfundets materielle produktivkræfter i modstrid med de forhåndenværende produktionsforhold, eller, hvad der med et juridisk udtryk er det samme, med de ejendomsforhold, inden for hvilke de hidtil har bevæget sig. Fra at være udviklingsformer for produktivkræfterne slår disse forhold om til at blive lænker for dem. Der indtræder da en epoke med social revolution. Med forandringen af det økonomiske grundlag indtræder der en langsommere eller hurtigere omvæltning af hele den uhyre overbygning” ) otto leholt

61 Karl Popper Karl Popper ( ) – liberal , antimarxist og betegner sig som kritisk rationalist Tre grundideer: Historicismen* /historiefilosofien er uvidenskabelig Historicistisk tænkning vil støtte udviklingen af totalitære styreformer Historien har ingen mening ! Poppers overordnede modargument: menneskets historie er påvirket af væksten i menneskelig viden, og denne kan ikke forudsiges, og derfor heller ikke fremtiden. * Den tanke at historien er styret (determineret) af uforanderlige objektive love og at den historiske udvikling styrer mod et bestemt mål, som derfor kan forudsiges. otto leholt

62 Karl Popper (2) Fra ’ Det åbne samfund og dets fjender (1945)
En kritik af Platon og Hegels samfunds- og historiefilosofi  en totalitær samfundsopfattelse  det lukkede samfund En rational handling må have et bestemt formål Utopisk ingeniørarbejde : Fastlægger det yderste politiske formål: den Ideale stat Kræver et centraliseret styre -> diktatur Bekæmpelse af kritik -> diktatoren er uvidende om hvorvidt politiken tjener det ønskede formål (Lenin: ’Man kan ikke lave en omelet uden at knuse æg’) Stykvise ingeniørarbejde: er rettet mod de konkrete sociale onder midlerne til bekæmpelse heraf er simple og resultaterne umiddelbare otto leholt