Ymiskt um børn og happing á dagstovni Dagstovnurin við Løgmannabreyt Mikudagur 18. november 2015 Rógvi Thomsen cand.ped, námsfrøðiligur ráðgevi, Sernám.

Præsentationer af emnet: "Ymiskt um børn og happing á dagstovni Dagstovnurin við Løgmannabreyt Mikudagur 18. november 2015 Rógvi Thomsen cand.ped, námsfrøðiligur ráðgevi, Sernám."— Præsentationens transcript:

1 Ymiskt um børn og happing á dagstovni Dagstovnurin við Løgmannabreyt Mikudagur 18. november 2015 Rógvi Thomsen cand.ped, námsfrøðiligur ráðgevi, Sernám

2 Frá tí einstaka til tað sosiala Rógvi Thomsen, pedagogiskur ráðgevi2 Tað er ikki persónurin, ið er problemið, men problemið, ið er eitt problem − Øll gransking vísir, at happing snýr seg um ónd mynstur millum børnini og ikki ónd børn − Børnini kunnu koma inn í nakrar óhóskandi rollur − Um mann vil fyribyrgja happing, so skal mann byrja í barnagørðunum, tí har verður grundarlagið undir eini happimentan lagt í aldrinum millum 3 og 5, hetta sæst á tann hátt, at børnini fara undir at útihýsa hvønn annan úr spælinum og byrja at baktala hvønn annan. − Seinni árini er mann eisini blivin varur við, at tiltøk móti happing eisini mugu verða í vøggustovunum

3 HVAT HEVUR TÝDNING Fyri børn er tað einki, ið er týdningarmiklari enn at vera við í felagsskapinum og at hava vinir. Sleppir barnið ikki uppí felagsskapin, so kann alt vera líka mikið hjá tí "Hvis børnene ikke har nogen at lege med, bliver de udelukket fra at være aktivt til stede. Selvfølgelig er det vigtigt, at der er gode pædagoger til at sætte rammerne, men ni ud af ti gange, hvor børn er kede af at komme i børnehave, handler det om forhold internt i børnegruppen," siger Jan Kampman. Rógvi Thomsen, pedagogiskur ráðgevi3

4 Pedagogiska ábyrgdin hjá teimum vaksnu Børnini royna ymiskar sosialar spælireglar Tey vaksnu mugu hjálpa teimum við at finna góðar mátar at vera saman uppá Tá ið børn happa, eru tað tey vaksnu, ið hava ábyrgdina 4Rógvi Thomsen, pedagogiskur ráðgevi

5 Kit Stender Petersen Kit Stender Petersen: Mobning i børnehaven? I børnenes fortællinger og i mine observationer blev det hurtigt klart, at det bedste og vigtigste ved at gå i børnehave var at kunne få og have gode venner. Da jeg spurgte Anita, Sara, Frederik og Rasmus om, hvad der var det bedste ved at gå i børnehave, svarede de: Anita: det er at man kan.. at man kan gynge og man kan lege med sine venner ude på legepladsen og indenfor og man kan høre musik… Sara: mmm.. at man kan lege ude på legepladsen og man kan få nye venner og øh.. man kan være lidt inde hvis klokken ikke er helt tolv….. og at man kan si si-sand Frederik: at lege med LEGO og lege med mine venner Rasmus: det er nok at være indenfor og lege nogle lege vi selv har fundet på..

6 Kit Stender Petersen Kit Stender Petersen: Mobning i børnehaven? Det bedste ved at gå i børnehave var altså, at man kunne være sammen med sine venner og kunne være sammen om forskellige aktiviteter. Det var ikke de voksenstyrede aktiviteter, der blev fremhævet som det bedste, så som rytmik, ture ud af huset og lignende – det bedste var samværet med de andre børn – ens venner og så de lege, som Rasmus sagde, vi selv har fundet på. Gode venner og gode børnefællesskaber så ud til at være to af de vigtigste præmisser i børnenes fortællinger om et godt børnehaveliv. Ifølge børnene var det i orden at lege alene, men legede man alene, var det en vigtig forudsætning, at man selv havde valgt det, og ikke legede alene, fordi man var blevet udelukket fra fællesskaber. Legede man alene uden selv at have valgt det, var det et skridt på vejen mod et dårligere børnehaveliv.

7 Kit Stender Petersen Kit Stender Petersen: Mobning i børnehaven? Præmisser i et børnefællesskab Alder som betydningsfuld kategori i konstrueringen af børnefællesskaber At der mellem børnene var skabt tydelige forskelle mellem ’os’ og ’dem’ kunne få betydning for konstrueringen af gode børnefællesskaber. Forskellene så ud til at gøre de mindre børn mindre attraktive som legekammerater, og det fik betydning for skabelsen af gode børnefællesskaber på tværs af alder. Måske havde det betydning, at børnene ikke delte fælles hverdag, rutiner og oplevelser, men måske havde det også betydning, at de forskelligheder, der kunne være mellem treårige, fireårige og femårige, blev ekspliciteret på en sådan måde, at et asymmetrisk magtforhold mellem børnene blev sat i fokus.

8 Kit Stender Petersen Kit Stender Petersen: Mobning i børnehaven? Præmisser i et børnefællesskab Køn som betydningsfuld kategori i konstrueringen af børnefællesskaber

9 Pedagogarnir Skapa felagsskapir Felagsskapsfremjandi pedagogikkur ( Fællesskabsaktiverende pædagogik - Helle Rabøl Hansen ) Rógvi Thomsen, pedagogiskur ráðgevi9

10 Spælið − Spælið sum frírúm − Spælið sum sosialur leikpallur fyri happing − Kynstrið hjá pedagogunum, samstundis at gáa um sosiala samspælið í spælinum og at geva børnunum frið at spæla − Tá ið spælið útviklar seg til destruktivt samspæl Rógvi Thomsen, pedagogiskur ráðgevi10

11 Konkret eygleiðingaramboð Hvat verður hugt eftir, tá ið vit ætla at hyggja eftir relatiónunum hjá børnum, við tí fyri fáa eyga á happing 1.Hvussu leingi er barnið á sosiala leikpallinum 2.Hvussu nógv onnur børn er tað í samspæli við? 3.Hvussu nógv, ávikavist positivt og negativt afturljóð, fær tað frá hinum børnunum? 4.Um barnið spælir við onkran, ið tað kennir væl ella minni væl 5.Um barnið hevur ein hóskandi aldur til spælisamanhangin tað er í 6.Um barnið hevur ella manglar nakrar ávísar kompetansur í teirri ávísu spælistøðuni Rógvi Thomsen, pedagogiskur ráðgevi11

12 Pressið stressar nútíðarfamiljuna Tann einstaki í miðdeplinum 12

13 Eru foreldrini blivin bangin fyri at uppala? So, tá ið barnið, ørkymlað, flákrar runt, veipandi við ørmun og beinum, meðan tað rópar: “ Eg vil ikki” so er tað kanska mest eitt tekin um, at tað verða sett krøv til tað, ið eru ring at liva upp til. Og tað hava øll vaksin ábyrgd av. 13

14 Týdningurin av foreldrunum og pedagogum fyri felagsskap, trivnað og læring hjá børnunum Tey vaksnu eru rollufyrimyndir fyri børnini. Bæði, tá ið tað snýr seg um at vera saman við barninum uppá ein máta, so tað mennir persónligan treystleika (robusthed) og hvussu tað megnar at skapa sosialan felagsskap millum og við hini børnini. Stutt sagt: Børnini eru sosial, um tey vaksnu eru sosial. 14

15 Felagsskapurin − Útgangspuntið hjá stovninum er felagsskapinum, og grundarlagið undir honum er, at øll – børn og vaksin – hava skyldu til, og medábyrgd av at geva sítt til felagsskapin, at øll ikki bara eru told, men hava rætt til at trívast og verða vird. Og tað merkir m.a. at hava vinir. Rógvi Thomsen, pedagogiskur ráðgevi15