UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Legende Innovation Evaluering v. Ulla Kellermann.

Præsentationer af emnet: "UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Legende Innovation Evaluering v. Ulla Kellermann."— Præsentationens transcript:

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Legende Innovation Evaluering v. Ulla Kellermann

2 Evalueringsområder jf. projektbeskrivelsen  Produkt: et teknologisk legeredskab, der kan bidrage til tosprogede børns sprogtilegnelse  Samspil mellem virksomheder, børneinstitutioner og videninstitutioner  Højne kompetenceniveauet om anvendelse af teknologi og innovation hos pædagoger

3 Pædagogisk personales kompetencer ang. teknologi Uafhængigt af projektet er der sket en udvikling af holdning til teknologi blandt pædagoger:  Fra pædagogernes skepsis overfor ny teknologi i dagtilbud: ♦ ”At ville beskytte børnene mod ’den onde’ udvikling i samfundet”  Til større nysgerrighed over for de nye muligheder ♦ ”Nu rykker det i den pædagogiske verden. Der er en mentalitetsændring på vej.” Pædagogerne i de tre deltagende institutioner er selvfølgelig ikke upåvirkede af, hvad der sker i samfundet omkring dem, så det er ikke nødvendigvis på grund af projektet, at der kan være sket en mentalitetsændring på de tre institutioner.

4 Pædagogisk personales kompetencer ang. teknologi Tanken er, at teknologi på legepladsen ikke vil virke uden pædagogernes medvirken. Det handler derfor om at gøre pædagogerne fortrolige med teknologi til pædagogiske formål. Pædagogernes kompetence til at håndtere teknologi er ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for succes med de teknologiske legeredskaber, projektet skal udvikle. Indsatsen har bestået i  Anskaffelser af forskellig teknologi, bl.a. iPad  Kursus i iPad

5 Pædagogisk personales kompetencer ang. teknologi  Spørgeskemaundersøgelse af anskaffelsernes betydning for det pædagogiske personale.  Udsendt til 35 personer, 13 har svaret = 37%

6 Pædagogisk personales kompetencer ang. teknologi Anskaffelser:  alle har anskaffet iPads.  USB-stik, ny computer, projekter, wii-udstyr, videokamera og interaktive tavler. Hvad synes du umiddelbart det nye udstyr er godt til sammen med børnene?  Brugen af udstyret skaber fællesskaber og relationer i nye sammenhæng  Udstyret er velegnet til læring.

7 Pædagogisk personales kompetencer ang. teknologi Hvordan har de teknologiske anskaffelser påvirket arbejdet med børnene? Anskaffelserne er gode til læring: Helt eller overvejende enighed (100%) om at  sprogarbejdet er blevet sjovere for børnene,  teknologien virker motiverende  børnene bliver dygtige til at bruge teknologien til at lære.  Det kan udvide børnenes udfoldelsesmuligheder

8 Pædagogisk personales kompetencer ang. teknologi Hvordan har de teknologiske anskaffelser påvirket arbejdet med børnene? (fortsat) Overvejende eller helt enighed (81-91%) om andre pædagogiske muligheder.  Børnene kan selv skabe produkter  Børnene bliver gode til at arbejde sammen  Børnene gør sig erfaringer med internettet  Børnenes motorik og koordination udvikles  Teknologien kan styrke forældresamarbejdet

9 Pædagogisk personales kompetencer ang. teknologi Hvilken betydning har det for dig, at institutionen har anskaffet nyt udstyr? Helt eller overvejende enige er 100% om at  Jeg er blevet mere fortrolig med teknologi  Jeg har fået et mere positivt syn på, hvordan teknologi kan bruges pædagogisk  Jeg har fået øjnene op for andre måder at lære på.  Det pædagogiske arbejde er blevet sjovere  Det er blevet lettere at dokumentere det pædagogiske arbejde (92% enighed) Til at bekræfte tendensen besvares disse spørgsmål 100% negativt:  Det pædagogiske arbejde er blevet mere besværligt med inddragelse af teknologi  Det har ikke ændret noget for mig

10 Pædagogisk personales kompetencer ang. teknologi Hvordan lærer pædagogerne at bruge den anskaffede teknologi?  Videndeler med kolleger (72%)  Prøver sig frem og finder ud af det selv, evt. med hjælp fra børnene.  Deltager i kursus (80%) Der er i åbne svar udtrykt forskellige ønsker om, at der var tid til og mulighed for at øve sig mere.

11 Partnerne – samarbejde om udviklingsproces De 11 partnerne fordeler sig på tre kategorier:  Virksomheder (6, hvoraf de fleste er enkeltmandsvirksomheder, der dækker områder som design, teknik, pædagogik og legeplads)  Børneinstitutioner (3)  Videninstitutioner (2) Grundlaget for udviklingsprocessen er tænkt sådan, at partnerne skal pulje den meget forskellige viden de har, med henblik på at skabe et teknologisk legeredskab som kan bidrage til tosprogede småbørns sprogtilegnelse.

12 Partnerne – samarbejde om udviklingsproces Gennem et spørgeskema er gruppens viden igennem processen undersøgt (13 ud af 15 har svaret (87%). Hvilken form for viden har du bragt ind i projektet? Der skelnes mellem fire former for viden:  Teknisk viden  Viden om leg og spil  Viden om børn og leg  Viden om tosprogede børns sprogtilegnelse

13 Partnerne – samarbejde om udviklingsproces Andet: design

14 Partnerne – samarbejde om udviklingsproces Igennem det første halve år fik partnerne mange input til processen ved møder, workshops og konferencer organiseret af projektledelsen. Har du fået ny viden om de øvrige emner i løbet af projektet?

15 Partnerne – samarbejde om udviklingsproces Har du bidraget med din viden til den udviklingsproces, som har resulteret i de konkrete legeredskaber? De konkrete legeredskaber er  Trylletotem  Spell Ground i to versioner (indendørs og udendørs)  Alle partnertyper har bidraget i alle tre produkter:  Hør og se mere om produkterne i Teknologi-Karrusellen herefter

16 Partnerne – samarbejde om udviklingsproces Hvordan har du bidraget?  Det ses, at partnermøder og mailkorrespondance topper listen.  Partnerne er således gået ind i processen og har bidraget fra hver deres fagligheder.

17 Partnerne – samarbejde om udviklingsproces Partnernes oplevelse af det tværfaglige samarbejde. Muligheder:  Partnerne er enige om, at det har været spændende med samarbejde mellem virksomheder og institutioner. (90% er helt enige eller overvejende enige).  Partnerne oplever ikke, at de har været for forskellige til at kunne samarbejde  Eksempel: ”Det har på mange måder været berigende og frugtbart for den kreative udviklingsproces at have været koblet sammen med en fagligt differentieret partnerkreds. Det har bidraget til en god indsigt i emnets mange facetter. ”

18 Partnerne – samarbejde om udviklingsproces Barrierer:  Partnerne oplever et større forbehold over for den måde, som processen rent faktisk har formet sig på.  Eksempelvis kan tid og kommunikation være barrierer: ♦ ”Samarbejde om udvikling og innovation har været begrænset” er 77% helt eller delvis enige om, mens 16% er helt eller delvis uenige. ♦ ”Samarbejdet kunne have været mere produktivt, hvis der havde været sat mere tid af til det” er 67% overvejende enig, 17% helt enig, mens 17% er overvejende uenig. ♦ ”Det er svært at kommunikere på tværs” er 75% helt eller delvis enige i og 25% er helt eller delvis uenige.  Det er erfaringer, som partnerne vil tage med videre til deres næste innovations- og samarbejdsprojekter.

19 Konklusioner Pædagogisk personale  Anskaffelser af ny teknologi ser ud til at have gjort det pædagogiske personale på institutionerne bedre rustet til at bruge teknologi til pædagogiske formål. Partnere  Partnerne har indgået i projektet med den viden de havde i forvejen og har erhvervet sig under projektet  Partnerne oplever, at de har bidraget med viden til de konkrete produkter  Partnerne har set muligheder og oplevet begrænsninger i selve udviklingsprocessen.