DanRIS-Døgn Hvad skal/kan det bruges til Mads Uffe Pedersen 07/10 2009.

Præsentationer af emnet: "DanRIS-Døgn Hvad skal/kan det bruges til Mads Uffe Pedersen 07/10 2009."— Præsentationens transcript:

1 DanRIS-Døgn Hvad skal/kan det bruges til Mads Uffe Pedersen 07/10 2009

2 Hvad er registrering/ monitorering om! Hvor systematisk vil og kan vi styre behandlings-processen og hvilke metoder vil vi bruge?

3 Formål med DanRIS-døgn Kommunalt/regionalt –At styre behandlings-processen på et kommunalt/regionalt niveau (herunder overblik, omkostninger, visitation med mere) Klinisk/behandlingsmæssigt –At styre den interne behandlingsproces, herunder selvevaluering, skabe sammenhæng mellem udredning og behandling med mere Nationalt –At styre behandlingsprocessen på et nationalt policy-niveau

4 Hvad registreres i DanRIS-Døgn Antal, køn, alder, cpr. mv. Behandlingsforløb –Faser, længde og gennemførelse Klienternes belastning Ideologi, metoder og andre ydelser Organisation (kapacitet, behandler-klient ratio, offentlig/privat mm.) Behandlerne og deres uddannelse Henviser Omkostninger

5 Antal, køn og alder

6 Antal indskrevne i døgnbehandling siden 2006

7 Ved reduktion i antal henvisninger til stoffri døgn: Eftersom døgninstitutionerne ikke er blevet dårligere til at behandle stofmisbrugere siden 1996-7 så betyder en nedgang i henvisninger færre stoffri med mindre kommunerne selv kan tilbyde en ydelse der er ligeså effektiv Det kan de næppe hvad angår opioid(heroin)- afhængige.

8 Stoffri døgn 2007-2008 (og lidt af 2009) – køn, alder og antal

9 Behandlingsforløb

10 Andel der gennemfører/afbryder og tilbagefald

11 Andel der gennemfører

12 Indlæggelsesdage

13 Stoffri døgn 2007-2008 (og lidt af 2009) – dage indlagt og gennemført som planlagt

14 Der ses en klar sammenhæng mellem jo flere dage indskrevet desto færre gennemfører og omvendt. Såvel gennemførelsesprocent som antal dage indskrevet skal derfor være rimeligt høje for at der kan forventes gennem- snitlig effekt (ca. 50% gennemfører og 100 dages indlæggelse i gennemsnit)

15 Fx Ålborg lever op til dette krav. Det kunne skyldes… - at de sender relativt få med stor risiko for til- bagefald afsted (ikke mindst opioid-brugere) - at de anvender en bestem type institutioner

16 Klienternes belastning

17 Opioid 1971, 1998, 2008, non-opioid 2008 46% af opioid-misbrugerne gennemfører og er indskrevet i 98 dage, mens 61% af ikke-opioid misbrugerne gennemfører og er indskrevet i gennemsnit 127 dage.

18 Andel i stoffri døgn der er opioid- brugere i måneden op til indskrivning

19 Variable der forudsiger stoffrihed Opioid-forbrug i måneden op til indskrivning Multipelt stofforbrug op til indlæggelse Dårlig økonomi op til indlæggelse Mange sociale konflikter op til indlæggelse Ingen dage med arbejde/lønindkomst op til indlæggelse Koncentrationsproblemer op til indlæggelse Depression Aggression Selvmordstanker Ordineret medicin

20 Forudsige tilbagefald med ASI Composite score: stoffer, økonomi, familie, psykisk

21 Tilbagefalds-profil for opioid-brugere året efter udskrivning Lav risiko: - 93% gnf - 183 dage Mellem risiko - 46% gnf - 167 dage Høj risiko - 47% gnf - 119 dage

22 Risiko for afbrud.

23 Hvilke risikogrupper visiterer kommunerne til døgnbehandling

24 Det kan også være valg af institution der betinger effekten

25 Ideologi og metoder

26 Fire typer døgninstitutioner

27 Gennemført/dage indskrevet

28 Survival forskellige metoder/ideologier

29 Metoder/ideologier og tilbagefald måned for måned

30 Kapacitet, ratio og pris

31 Organisatoriske karakteristika og tilbagefald Jo højere kapacitet, desto flere gennemfører, desto kortere tid er de indskrevet og desto billigere pr. måned. Jo højere ratio (timer pr. klient pr. uge) desto mindre kapacitet, desto dyrere pr. måned og desto længere indlæggelse Jo højere pris, desto mindre kapacitet, desto færre gennemfører og desto længere tid indskrevet

32 Medarbejderne

33 Udviklingen af medarbejdergruppen fra 1997 til 2007

34 Medarbejdere på forskellige typer institutioner

35 Betydningen af diplom og anciennitet Signifikant forskel første 2 mdr. og tæt på alle andre måneder Kan ikke forklares med stoffer, køn, alder, ASI belastning mm.

36 Jo mere belastet klienterne bliver desto færre sammenhænge findes der mellem gennemførelse af program, dage indskrevet og tilbagefald efter udskrivning og behandlernes uddannelse/erfaring

37 For de mindst belastede… Jo flere behandlere med dokumenteret træning desto flere gennemfører Jo flere kvindelige behandlere desto længere indskrevet Jo flere socialfagligt uddannede desto længere tid indskrevet Jo højere anciennitet med misbrugsbehandling desto længere tid indlagt

38 For de mellem belastede… Jo flere med dokumenteret træning desto flere gennemfører

39 For de mest belastede… Ingen sammenhænge (herunder ingen sammenhænge for de belastede heroin- misbrugere)

40 Henviserne Kommunerne

41 Kommunernes strategi En korrelation mellem Opioid, Pris, Dage ind på.90

42 Hvad koster en stoffri versus en tilbagefald? Stoffri koster 233.000 DKK Tilbagefald koster 172.000 DKK

43 Offentlig døgninstitution vs privat

44 Effekten af den stoffri døgnbehandling afhænger primært af eksterne betingelser – altså kommunerne.

45 Det skyldes bl.a.… Selektion – ekstern udredning –Der findes ingen venteliste på døgninstitutionerne. Derfor er det alene kommunerne der bestemmer selektionen Behandlingsgaranti efter udskrivning og tilgængelighed efter udskrivning –Af de opioidforbrugere, der havde tilbagefald, var det 79 % fra 2008- gruppen, der kom i behandling efter udskrivning fra døgninstitution, mens det samme var tilfældet for 64 % fra 1998. Nationale bevillinger –Flere i behandling. Fx blev 1% af opioid-populationen stoffri efter døgnbehandling i 1998, mens det var 1,6% i 2008. En sådan effekt overgår al anden effekt.

46 Kommunerne kan gennem deres visitationspolitik selv styre succesraten De kan fx udelade at henvise de mest belastede til stoffri døgnbehandling, men det er ret gennemskueligt. De kan gennemføre afgiftningen i kommunen og kun visitere klienter i stoffri behandling som har været afgiftet i fx en måned (det vil i sig selv være en stærk selektion) De kan også bevidst formulere strategier for de mest belastede og fx vælge institutioner hvor behandlerne har en kombination af socialfaglig baggrund og psykoterapeutisk træning og institutioner med en rimelig klient-behandler ratio. De kan også forlange af døgninstitutionerne at de er opmærksomme på de særlige klient-karakteristika, hvis de skal henvise klienter til dem. Det er kommunernes pres der vil ændre døgninstitutionerne praksis De kan også forlange at behandlerne på de institutioner de skal anvende kan dokumentere uddannelse i bestemte evidensbaserede misbrugsbehandlings- metoder. Det kan så være vi endelig kan forlade psykodynamisk psykoterapi og gestaltterapi i dansk misbrugsbehandling Og så kan de selvfølgelig også presse døgninstitutionerne i den forkerte retning

47 Danris-Døgn kan af kommunerne anvendes til at styre den stoffri døgnbehandling gennem en bevidst visitations- politik med krav om forskellige strategier og kvaliteter hos de døgninstitutioner de anvender og ved kontinuerligt at vurdere den kommunale strategis succes (fx gennem diverse målformuleringer/bench-marks). Det kommer man også til at kunne med DanRIS-ambulant: Hvis man vil og kan. Hvis kommunerne tilbyder mindre stoffri behandling får de færre stoffri klienter. Er det hvad der er ved at ske?