AARHUS UNIVERSITET ARTS Grammatik – Syntaks I 1 Peter Widell – Institut for Æstetik og Kommunikation.

Præsentationer af emnet: "AARHUS UNIVERSITET ARTS Grammatik – Syntaks I 1 Peter Widell – Institut for Æstetik og Kommunikation."— Præsentationens transcript:

1 AARHUS UNIVERSITET ARTS Grammatik – Syntaks I 1 Peter Widell – Institut for Æstetik og Kommunikation

2 Væggenerblå tilstand 2 Sprogligt udtryk Verden

3 Væggenbliverblå begivenhed 3 Sprogligt udtryk Verden

4 Hun gørvæggenblå handling 4 Sprogligt udtryk Verden

5 væggenharblå farve tilstand 5 Sprogligt udtryk Verden

6 væggenfårblå farve begivenhed 6 Sprogligt udtryk Verden

7 Hun givervæggenblå farve handling 7 Sprogligt udtryk Verden

8 Væggen er blå Væggen har blå farve subj. præd. subj. obj. Væggen bliver blå Væggen får blå farve subj. præd. subj. obj. Hun gør væggen blåHun giver væggen blå farve subj. obj. obj. præd.subj. Ind. obj. obj. tilstand begivenhed handling 8

9 begivenhed væggen er blå Væggen har blå farve subj præd. subj. obj. væggen bliver blå Væggen får blå farve subj præd. subj. obj. hun gør væggen blåHun giver væggen blå farve subj obj. obj. præd.subj. ind. obj. obj. være i helhed have som del C SKEBEVIRKE A B 9 tilstand handling Der er blå farve på væggen subj. adv. (lok.) Der bliver blå farve på væggen subj. adv. (lok.) Hun *kommer blå farve på væggen subj. obj. adv. (lok.) *) komme = gøre, så der bliver

10 Der er blå farve på væggen Væggen har blå farve subj. adv. (lok.) subj. obj. Der bliver blå farve på væggen Væggen får blå farve subj. adv. (lok.) subj. obj. Hun *kommer blå farve på væggenHun giver væggen blå farve subj. Obj. adv. (lok.) subj. Ind. obj. obj. A er B A bliver B C gør A B B har A B får A C giver B A tilstand begivenhed handling A er i B SKE (A er i B) = C bliver i B C BEVIRKE (SKE(A er i B)) = C gør at A bliver i B B har A SKE (B har A) = C får B C BEVIRKE (SKE(B har A)) = C giver at B får A fokuseringsaspekt situationstypeaspekt 10 definition af blive, gøre, få og give *) komme = gøre, så der bliver

11 der er blå farve på væggen væggen har blå farve subj adv. (lok.) subj. obj. der bliver blå farve på væggen væggen får blå farve subj adv. (lok.) subj. obj. hun *kommer blå farve på væggenhun giver væggen blå farve subj obj adv (lok.) subj. Ind. obj. obj. tilstand begivenhed handling bygge X = gøre (blive (X er bygget)) aflevere X = give (få (har X)) GØRE-VERBERGIVE-VERBER brækkesende skydekrone 11 Opgave 1 *) komme = gøre, så der bliver Gøre- eller give-verber? findebage modtagemale cykleramme begyndemiste

12 Væggen er blå Væggen har blå farve subj. præd. subj. obj. Væggen bliver blå Væggen får blå farve subj. præd. subj. obj. Hun gør væggen blåHun giver væggen blå farve subj. obj. obj. præd.subj. Ind. obj. obj. tilstand begivenhed handling verbal Verbal 12 Subj Præd. Ind. Obj. Obj. Obj.præd.

13 Væggen er blå Væggen har blå farve subj. præd. subj. obj. Væggen bliver blå Væggen får blå farve subj. præd. subj. obj. Hun gør væggen blåHun giver væggen blå farve subj. obj. obj. præd.subj. Ind. obj. obj. tilstand begivenhed handling verbal Verbal 13 Subj Præd. Ind. Obj. Obj. Obj.præd.

14 Væggen er blå Væggen har blå farve subj. præd. subj. obj. Væggen bliver blå Væggen får blå farve subj. præd. subj. obj. Hun gør væggen blåHun giver væggen blå farve subj. obj. obj. præd.subj. Ind. obj. obj. tilstand begivenhed handling verbal Verbal 14 Subj Præd. Ind. Obj. Obj. Obj.præd.

15 der er blå farve på væggen væggen har blå farve subj adv. subj. obj. der bliver blå farve på væggen væggen får blå farve subj adv. subj. obj. hun kommer blå farve på væggenhun giver væggen blå farve subj obj adv. subj. Ind. obj. obj. Subj verbal Præd. Ind. Obj. Obj. Obj.præd. Adv. 15 Hun kommer blå farve på væggen i stuen ? adv.

16 Subj VERBAL 1 VERBAL 2 Præd. Ind. Obj. Obj. Obj.præd. Adv. *ER + (VÆRET) ER + (BLEVET) ER + (GJORT) HAR + (HAFT) HAR + (FÅET) HAR + (GIVET) HAR + (VÆRET) *HAR + (BLEVET) HAR + (GJORT) *ER + (HAFT) *ER + (FÅET) ER + (GIVET) ER = begivenhed (for 5 min. siden) HAR = tilstand (i 5 min.) SAMMENSAT- TE TIDER: finit infinit 16 Væggen er blå Væggen har blå farve subj. præd. subj. obj. Væggen bliver blå Væggen får blå farve subj. præd. subj. obj. Hun gør væggen blåHun giver væggen blå farve subj. obj. obj. præd.subj. Ind. obj. obj.

17 væggen er blå væggen har blå farve subj præd. subj. obj. væggen bliver blå væggen får blå farve subj præd. subj. obj. hun gør væggen blåhun giver væggen blå farve subj obj. obj. præd.subj. Ind. obj. obj. HAR + (VÆRET) *HAR + (BLEVET) HAR + (GJORT) Subj VERBAL 1 VERBAL 2 Præd. Ind. Obj. Obj. Obj.præd. Adv. *ER + (VÆRET) ER + (BLEVET) ER + (GJORT) HAR + (HAFT) HAR + (FÅET) HAR + (GIVET) *ER + (HAFT) *ER + (FÅET) ER + (GIVET) ER = begivenhed (for 5 min. siden) HAR = tilstand (i 5 min.) SAMMEN- SAT TID: finit infinit 17 gøre- og give-verber i almindelighed kan erstatte gøre og give: er malet har malet har foræret er foræret aktiv passiv

18 væggen er blå væggen har blå farve subj præd. subj. obj. væggen bliver blå væggen får blå farve subj præd. subj. obj. hun gør væggen blåhun giver væggen blå farve subj obj. obj. præd.subj. Ind. obj. obj. Subj VERBAL 1 VERBAL 2 Præd. Ind. Obj. Obj. Obj.præd. Adv. *ER + (VÆRET) ER + (BLEVET) ER + (GJORT) HAR + (HAFT) HAR + (FÅET) HAR + (GIVET) HAR + (VÆRET) *HAR + (BLEVET) HAR + (GJORT) *ER + (HAFT) *ER + (FÅET) ER + (GIVET) ER = begivenhed (for 5 min. siden) HAR = tilstand (i 5 min.) SAMMEN- SAT TID: finit infinit 18 Man kan også danne to-ledede sammensætninger med verberne være, blive, have og få plus infinit gøre eller give: *er været gjort har været gjort *har haft gjort er blevet gjort *har blevet gjort har fået gjort *er været givet har været givet *har haft givet er blevet givet *har blevet givet har fået givet hvorfor er stjernekombinationerne ikke mulige?

19 Der er blå farve på væggen Væggen har blå farve subj. adv. subj. obj. Der bliver blå farve på væggen Væggen får blå farve subj. adv. subj. obj. Hun kommer blå farve på væggenHun giver væggen blå farve subj. obj. adv. subj. ind. obj. obj. SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. 19

20 Jenshavdemaletbænken hvid Vinduetvargåetop Degiken tur i skoven i går Hanharaldrighaftbilen ståendepå gaden SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. 20 Stormen susede Sagen var blevet ham overdraget ugen før Vandrørene var sprunget den forudgående nat Opgave 2

21 SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. atSUBJ VERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. muligt vide tænke på At-sætninger i epistemisk ramme tanke 21

22 SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. atSUBJikkeVERBAL 1 VERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. ledsætningsstruktur At-sætninger i epistemisk ramme muligt vide tænke på 22

23 At-sætninger i epistemisk ramme SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. atSUBJikkeVERBAL 1 VERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. muligt vide tænke på Ledsætninger kan stå hvor pilen peger 23 Eleverne havde spekuleret over, om eksamen var vanskelig Han havde ikke haft råd til at købe en bil Det er ikke godt, at avisen kommer for sent hver dag Opgave 3

24 At-sætninger i epistemisk ramme 24 At han ikke var kommet varet stort problem Hanhavdeønsket at han kunne være med *muligtvarat han ikke kom Hanhavdealdrigtænktpå at han var stor SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV.

25 At-sætninger i epistemisk ramme (modalverber) SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. atSUBJikkeVERBAL 1 VERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. ville kunne skulle måtte burde turde Kan stå hvor pilen peger 25

26 SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. ville kunne skulle måtte burde turde 0-infinitiv i epistemisk ramme (modalverber): + 0-infinitiv se mærke + Akk. + 0-infinitiv *) Akkusativ med infinitiv 26 *) Modalverberne kan kombineres med hinanden samt med verberne være, blive, gøre, have, få, give: vil kunne have været gjort skulle kunne have villet gøre

27 Jenskunnegåpå hænder Vinduetvilleikkegåop Detturdeværeløgn Hanmåttefindehende SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. Hunhavdesetham komme 0-infinitiv i epistemisk ramme (modalverber): Akk. med infinitiv 27

28 At-sætninger i illokutionær ramme SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. atSUBJikkeVERBAL 1 VERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. bede om hævde beordre til undskylde advare om råde til Kan stå hvor pilen peger 28

29 At-sætninger i illokutionær ramme Grammatikaliseret illokutionær ramme: (I) Imperativ: Ved imperativ findes intet subjekt, og sætningen indledes med VERBAL 1 SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. 29 Jeghævderat jorden er rund Jegråderdig til at stole på mig SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV.

30 AA SUBJVERBAL 1 X1X1 VERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. Grammatikaliseret illokutionær ramme: (I) interrogativ: Ved interrogativ flytter subjektet fra førstepladsen i sætningen og ind på X 1 -pladsen. Flytningen af subjekt fra sætningens start og til en placering inde i sætningen plus en række flytninger, vi nu skal se på, nødvendiggør en omdefinering af positionsskemaet, først opretter vi et X 1 felt til placering af både SUBJ og ikke: Samtidig opretter vi i stedet for det overstregede SUBJ-felt et særligt felt, der kan rumme subjektet, når sætningen ikke har imperativ eller interrogativ form – det, der kaldes indikativ form. Feltet kalder vi fundamentfeltet eller F-FELTET: FVERBAL 1 X1X1 VERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. Duharfåetet kursusi grammatik fået kursusI grammatik! hardufåetet kursusi grammatik? Indikativ Imperativ interrogativ 30

31 Det udvidede positionsskema (sætningsskema) KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 MenJensharikketagettogettil Horsens i dag atJenshar tagettogeti dag Vikangiveham en gaveI morgen Harvi ikkehaftfriendnu? Ud over oprettelse af felterne F og X 1 vil vi også gøre vores positionsskema til et skema såvel for helsætninger som ledsætninger. Da ikke blot at-sætninger har konjunktionaler, men faktisk enhver type sætning kan have det, vil vi yderligere tilføje et generelt konjunktionalfelt K. For at assimilere ledsætninger til det ud- videde positionsskema, må vi i sætninger med ledsætningsordstilling placere finit verbal i VERBAL 2 (se andet eksempel nedenfor). Idet betegnelsen VERBAL 1 og VER- BAL 2 forkortes til V 1 og V 2 får vi følgende udvidede positionsskema, der altså kan anvendes som skema for alle typer sætninger: 31 Opgave 4 Børnene spurgte, om de måtte få is Manden skrev under på, at han ville betale inden månedens udgang At han var så høj, havde ingen regnet med

32 32 Peter Schønau Foghs spillefilmsdebut, baseret på en roman af Erling Jepsen, er på en og samme tid morsom, tragisk, foruroligende og tankevækkende. Peter Schønau Fogh skovler filmpriser ind for debutfilmen ‘Kunsten at græde i kor’ i et tempo, der må kunne gøre enhver forpustet. Og de er fuldt fortjente alle som en, for ‘Kunsten at græde i kor’ er en i særklasse helstøbt film, der balancerer perfekt mellem det dybt tragiske og det stærkt humoristiske. Sådan på den underspillede sønderjyske måde forstås. Vi befinder os i det allersydligste Jylland engang i 1970’erne. 11-årige Allan kæmper en sej kamp for at holde sammen på sin lille familie, der bliver tyranniseret af Allans far, der bruger gråd og tomme trusler om selvmord til at styre familien. Og ikke mindst datteren Sanne, der kan gøre far i godt humør igen under tæppet på sofaen. Opgave a) Del teksten op i sætninger (hel- og ledsætninger) og sætningsled. b) Betegn sætningsleddenes funktion i sætningen (dvs. verbal. subjekt, objekt mv.). c) Placer sætningerne i et positionsskema. Hjemmeopgave 8

33 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 VikanIkkegiveham gaveni morgen I morgenkanvi ikkegiveham gaven Gavenkanvi ikkegiveham i morgen Hamkanvi ikke givegaveni morgen HvemkanvigivegavenI morgen? Hvis gavekanvigivei morgen ? Det udvidede positionsskema (topikalisering og hv-spørgsmål) Topikalisering = fremflytning af led, der ikke er subjekt, til start af sætning (for at fremhæve). Subjekt rykker til X 1 Hv-spørgsmål = anmodning om information bundet til bestemt led i sætning (subjekt, objekt osv.) 33

34 Konjunktionaler sammenbinder sætninger. Der kan være tre typer: sideordnende, der sammen- binder sætninger af samme grad, underordnende, der sammenbinder en overordnet med en under- ordnet sætning, og samordnende, der samordner to helsætninger. KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale 34

35 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale MATERIALE: Sideordnende konjunktioner: og, men, eller, samt Underordnende konjunktioner: at, om, fordi, hvis, som, når, skønt Samordnende konjunktioner: for, så 35 De så at han var beskidt Manden og konen gik sig en tur Skønt det regnede, gik han i regnen Selvom det regnede, gik han i regnen Han er lige så stor, som jeg er Opgave 5 Konjunktionaler sammenbinder sætninger. Der kan være tre typer: sideordnende, der sammen- binder sætninger af samme grad, underordnende, der sammenbinder en overordnet med en under- ordnet sætning, og samordnende, der samordner to helsætninger.

36 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale MATERIALE: Sideordnende konjunktioner: og, men, eller, samt Underordnende konjunktioner: at, om, fordi, hvis, som, når, skønt Samordnende konjunktioner: for, så Typer af ledsætninger: Substantiviske ledsætninger: at, om Adjektiviske ledsætninger: Relative ledsætninger: som, hvis, hvor … Adverbielle ledsætninger: Betingelsesledsætninger: hvis Årsagsledsætninger: fordi, da Følgeledsætninger: så at Tidsledsætninger: når, da, mens Indrømmelsesledsætninger: skønt Hensigtsledsætninger: for at Sammenligningsledsætninger: ligesom, sådan som 36 Konjunktionaler sammenbinder sætninger. Der kan være tre typer: sideordnende, der sammen- binder sætninger af samme grad, underordnende, der sammenbinder en overordnet med en under- ordnet sætning, og samordnende, der samordner to helsætninger.

37 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 Hvis du kommer viljeg ogsåkomme Menhundenhavdehanpasseti to år Helt dumthavdedet ikkeværet I tyve århavdehanvandretfra Herodes til Pilatus At fiskeholdermangeaf De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale 37 Følgende ledtyper kan stå i F-feltet (alle andre led end Subj. som følge af topikalisering): … Subj., Obj., Præd., Obj.Præd., Adv., V infinit …

38 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 Dethavdeholdtham ungat cykle Deter ham, jeg vil have De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper kan stå i F-feltet (alle andre led end Subj. som følge af topikalisering): … Subj., Obj., Præd., Obj.Præd., Adv., V infinit … 38 Ved enkelte verber er subjektet en tom markør, fx det regner. Subjektet kan også stå som simpel markør før det egentlige subjekt, nemlig som formelt subjekt: Det er ham, der går dér.

39 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale 39 Verbalet består af en finit form (præsens lægger, præteritum lagde og imperativ læg) og muligvis også en infinit form (perfektum har lagt, plus- kvamperfektum havde lagt, futurum vil lægge). De finitte former forekommer i V 1, de infinitte former i V 2 (NB: I sætninger med ledsætningsord- stilling placeres hele verbalet i V 2 ):

40 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale MATERIALE: Verbalet består af et fuldverbum i V 1, fx finde, gå, hente, lægge eller en kombination af et hjælpe- verbum eller et modalverbum i V 1, fx være, have, skulle, måtte, og et fuldverbum i V 2. 40 Verbalet består af en finit form (præsens lægger, præteritum lagde og imperativ læg) og muligvis også en infinit form (perfektum har lagt, plus- kvamperfektum havde lagt, futurum vil lægge). De finitte former forekommer i V 1, de infinitte former i V 2 (NB: I sætninger med ledsætningsord- stilling placeres hele verbalet i V 2 ):

41 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 ViharIkkevillet havesærlig travlt i dag Jegvillehave haftmere tid hvis ikke vi skulle gå så tidligt omDe havde været i skoven i dag fordiTrafikkenikkeville glidetilfredsstillende De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Verbalet består af en finit form (præsens lægger, præteritum lagde og imperativ læg) og muligvis også en infinit form (perfektum har lagt, plus- kvamperfektum havde lagt, futurum vil lægge). De finitte former forekommer i V 1, de infinitte former i V 2 (NB: I sætninger med ledsætningsord- stilling placeres hele verbalet i V 2 ): 41

42 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper forekommer i X 1 -feltet: Subj, A s, O pron, P pron, O neg, P neg, A neg, A Flere af leddene kan forekomme i feltet samtidig. 42

43 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper forekommer i X 1 -feltet: Subj, A s, O pron, P pron, O neg, P neg, A neg, A Subjektet er obligatorisk i alle sætningstyper bortset fra imperativsætninger og ikke-topika- liserede indikative sætninger. I ikke-topikalise- rede sætninger står det i F-feltet, ellers står det i X 1 -feltet. MATERIALE: Subjektet kan enten bestå i en nominalfrase, som igen enten kan være et substantiv eller et pronomen, eller det kan bestå i en sætning eller en at-infinitiv. Ved enkelte verber er subjektet en tom markør, fx det regner. Subjektet kan også stå som simpel markør før det egentlige subjekt, nemlig som formelt subjekt: Det er ham, der går dér. 43

44 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper forekommer i X 1 -feltet: Subj, A s, O pron, P pron, O neg, P neg, A neg, A Sætningsadverbialet. Den centrale type bygge- sten er her sætningsadverbier som ikke, uden tvivl, måske, til en vis grad, gerne, jo, i alt fald, på en måde, nemlig, også, kort sagt, til gen- gæld. De kan kun stå på sætningsadverbialets plads. MATERIALE: Sætningsadverbialet består af sætningsadver- bier, A s (se ovenfor), og præpositionsfraser, A, fx I har i dag haft om grammatik, Der er inden for rammerne af budgettet plads til store udvi- delser. Præpositionsfraser, der kan stå både i X 1 og X 2, kaldes frie adverbialer. Sætningsadverbialet siger noget om: sætningens sandhedsværdi, fx ikke, måske, til en vis grad den talendes holdning til det, der siges, fx gerne, sandsynligvis, jo sammenhængen med den tekst eller situation, sætningen indgår i, fx kun nemlig, til gengæld, desuden, også 44 Jeg tog gerne en tur rundt om huset Det var sandsynligvis mæslinger Han var til gengæld stor Det var ikke uden farer at gå dér Opgave 6

45 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper kan flyttes til X 1 -feltet: Subj, A s, O pron, P pron, O neg, P neg, A neg, A Lette objekter og prædikativer og negerede objekter og adverbialer kan forekomme i X 1 - feltet., fx Jeg kender ham ikke, der var ingen mad i køleskabet, gav du hende den i morges, han ville under ingen omstændigheder se hende. MATERIALE: Lette objekter og negerede objekter og adver – bier er pro-ord, pronominer (den, ham, hende, dem, vi )og pro-adverbier (der, her). Lette og negerede led er altid placeret forrest i X 1 -feltet, dog efter et dertil flyttet Subj. Der finder ingen flytning sted til X 1 -feltet, hvis V 2 på forhånd er udfyldt. 45

46 A s O pron O neg Subj. P pron Subj.+A KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 dadetjoersjovtat fiske Jegkenderham ikke Dehavdeingen ølfåetendnu DehavdeIngentinghørt Hunvarham ikkevenlig stemt I gårvarJens igenkørtind i et hus De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper forekommer i X 1 -feltet: Subj, A s, O pron, P pron, O neg, P neg, A neg, A 46

47 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper forekommer i dette felt: Dir. Obj., Ind.Obj., Præd., Obj.Præd. MATERIALE: Præpositionsløse objekter, fx Han tog bilen på arbejde, samt præpositionsobjekter, fx Han tænkte på hende hele tiden. Prædikativer. Når sætningen indledes med subjekt, kommer (Subjekts)Præd. lige efter ver- balet og Obj.Præd. lige efter Dir.Obj. Frit prædikativ er løst tilknyttet til subjektet: De kom trætte hjem. 47

48 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper forekommer i dette felt: Dir. Obj., Ind.Obj., Præd., Obj.Præd. MATERIALE: Præpositionsløse objekter, fx Han tog bilen på arbejde, samt præpositionsobjekter, fx Han tænkte på hende hele tiden. Prædikativer. Præpositionsløse objekter kan igen bestå af følgende materiale: Direkte objekt: nominalfrase (substantiv eller pronomen i akkusativ), sætning, at-infinitiv Indirekte objekt: nominalfrase (substantiv eller pronomen i akkusativ) se eksempler næste slide Når sætningen indledes med subjekt, kommer (Subjekts)Præd. lige efter ver- balet og Obj.Præd. lige efter Dir.Obj. Frit prædikativ er løst tilknyttet til subjektet: De kom trætte hjem. 48

49 bilen, den lille bil, den, sine briller (De påskønnede), at han gik i skole (Han hadede) at gå i skole KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper forekommer i dette felt: Dir. Obj., Ind.Obj., Præd., Obj.Præd. MATERIALE: Præpositionsløse objekter, fx Han tog bilen på arbejde, samt præpositionsobjekter, fx Han tænkte på hende hele tiden. Prædikativer. Når sætningen indledes med subjekt, kommer (Subjekts)Præd. lige efter ver- balet og Obj.Præd. lige efter Dir.Obj. Frit prædikativ er løst tilknyttet til subjektet: De kom trætte hjem. 49

50 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper forekommer i dette felt: Dir. Obj., Ind.Obj., Præd., Obj.Præd. MATERIALE: Præpositionsløse objekter, fx Han tog bilen på arbejde, samt præpositionsobjekter, fx Han tænkte på hende hele tiden. Prædikativer. Præpositionsobjekter kan igen bestå af præpositionsfraser (præposition + sub- stantiv, pronomen i akkusativ, sætning eller at-infinitiv). se eksempler næste slide Når sætningen indledes med subjekt, kommer (Subjekts)Præd. lige efter ver- balet og Obj.Præd. lige efter Dir.Obj. Frit prædikativ er løst tilknyttet til subjektet: De kom trætte hjem. 50

51 (Han så) hende; (De lyttede) til musik (så) på ham (tænkte) på, at han skulle af sted (tænkte) på at komme i morgen KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper forekommer i dette felt: Dir. Obj., Ind.Obj., Præd., Obj.Præd. MATERIALE: Præpositionsløse objekter, fx Han tog bilen på arbejde, samt præpositionsobjekter, fx Han tænkte på hende hele tiden. Prædikativer. Når sætningen indledes med subjekt, kommer (Subjekts)Præd. lige efter ver- balet og Obj.Præd. lige efter Dir.Obj. Frit prædikativ er løst tilknyttet til subjektet: De kom trætte hjem. 51

52 Prædikativer kan igen bestå af adjektiv- fraser eller nominalfraser (substantiver eller, sjældnere, pronomen), præposi- tionsfraser, sætninger eller at-infini- tiver KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper forekommer i dette felt: Dir. Obj., Ind.Obj., Præd., Obj.Præd. MATERIALE: Præpositionsløse objekter, fx Han tog bilen på arbejde, samt præpositionsobjekter, fx Han tænkte på hende hele tiden. Prædikativer. se eksempler næste slide 52 Når sætningen indledes med subjekt, kommer (Subjekts)Præd. lige efter ver- balet og Obj.Præd. lige efter Obj. Frit prædikativ er løst tilknyttet til subjektet: De kom trætte hjem.

53 KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 (male postkassen) rød, (Han er) soldat (Det er ) at blive trampet ihjel af gæs (Kunsten er) at gøre det enkelt (Problemet er), at det er for indviklet (De er) i godt humør (i dag) De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale Følgende ledtyper forekommer i dette felt: Dir. Obj., Ind.Obj., Præd., Obj.Præd. MATERIALE: Præpositionsløse objekter, fx Han tog bilen på arbejde, samt præpositionsobjekter, fx Han tænkte på hende hele tiden. Prædikativer. 53 Når sætningen indledes med subjekt, kommer (Subjekts)Præd. lige efter ver- balet og Obj.Præd. lige efter Obj. Frit prædikativ er løst tilknyttet til subjektet: De kom trætte hjem.

54 KFV1V1 X1X1 V2V2 OPX2X2 Menhanhavdeikkefået maletbænkenrødendnu dahanaldrig havde været soldat Jenshavdealdriggivet ham en gave Hardutænktpå hamI dag? De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale 54 Ved udfyldning af positionsskemaet kan man anbringe objekterne i et O-felt og prædikaterne i et P-felt. Det endelige positionsskema får da følgende form:

55 KFV1V1 X1X1 V2V2 OP X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale 55 Følgende ledtyper forekommer i X 2 -feltet: A + A + A A pt O præpF, at-inf, sætning P præpF, at-inf, sætning S at-inf, sætning Adverbialerne ordnes i X 2 -feltet sådan, at adverbiumfraser kommer før nominalfraser og præpositions- fraser, som igen kommer før sæt- ninger. Men også adverbialernes betydning spiller en rolle: Adverbialer, der betegner retning, måde, varig- hed og hyppighed kommer ofte først, og sted kommer før tid, mens adverbialer, der betegner årsag, for- mål, betingelse eller indrømmelse kommer sidst. STED TID Han har gået i skoven i fem timer MÅDE ÅRSAG Han løb hurtigt på grund af faren MATERIALE: Adverbiumfraser: han gik langsomt; det gik faktisk hurtigt til sidst. Præpositionsfraser: bogen lå skævt på bordet. Sætninger: de gik, da hun kom. at-infinitiv: det er sjovt at studere Adverbialpartikler: holde humøret oppe, køre hurtigt hjem

56 KFV1V1 X1X1 V2V2 OP X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale 56 Følgende ledtyper forekommer i X 2 -feltet: A + A + A A pt O præpF, at-inf, sætning P præpF, at-inf, sætning S at-inf, sætning Adverbialpartikler, A pt er korte adverbier som fx ad, op, ud, efter, over, på, frem, gennem, som er tæt knyttet til verbet i en slags forbind- elser kaldet partikelverber: råbe op, bære sig ad, køre hjem. Selv om de hører tæt sammen med verbet, går de til højre i sætningen, ligesom an- dre adverbialer, og de står til højre for sætningsadverbialernes plads. De står også efter objekter, prædika- tiver og adverbialfraser og frit tilføjet adverbial: Han skældte børnene ud De vaskede servicet op Det så overordenligt godt ud Ved tungere led står frie adverbialer og adverbialpartikler før leddet: Det ser ud til regn i dag MATERIALE: Adverbiumfraser: han gik langsomt; det gik faktisk hurtigt til sidst. Præpositionsfraser: bogen lå skævt på bordet. Sætninger: de gik, da hun kom. At-infinitiv: det er sjovt at studere Adverbialpartikler: holde humøret oppe, køre hurtigt hjem

57 (Det var gået) op for ham, at hun kom (Han kom) ind for at finde bogen (De havde været) ude at fiske (Det ser) ud til, at han kommer i morgen (Det ser) ud til regn i dag KFV1V1 X1X1 V2V2 OP X2X2 De enkelte positioner i positionsskemaet: led og materiale 57 Følgende ledtyper forekommer i X 2 -feltet: A + A + A A pt O præpF, at-inf, sætning P præpF, at-inf, sætning S at-inf, sætning Ved tungere led står adverbial- partikler før det pågældende led.

58 58 Traditionel Twist i Tivoli ‘Oliver!’ i Tivolis Koncertsal er gedigen familieunderholdning. ‘Oliver Twist’ er Dickens historie om en forældreløs dreng, der skal så grueligt meget igennem for at komme tilbage til sine rødder. En velstående morfar i London. Når han er kommet sikkert i havn bag de draperede gardiner, kan vi ånde lettede op, for den onde Bill Sykes dingler i galgen, og lommetyvene er blevet hjemløse. Vi skal først og fremmest glæde os over alle de sprællevende unger, som fylder scenen med sang og energi. Børn elsker at se børn på scenen, og her er der altså 50 stk. at tage af, så den del af teateroplevelsen er sikret. Mikael Melby har iscenesat og stået for scenografien. Vi kender ham som traditionalist, og den genre er han godt hjemme i. Vi får nostalgi og et ordentlig hul midt på scenen, hvor Frans Rasmussen svinger taktstokken over et 22-mandsorkester. Opgave a) Del teksten op i sætninger (hel- og ledsætninger) og sætningsled. b) Betegn sætningsleddenes funktion i sætningen (dvs. verbal. subjekt, objekt mv.). c) Placer sætningerne i et positionsskema. d) Betegn hvad sætningsleddene består af, dvs. hvilket materiale de har (dvs. nominal- frase, præpositionsfrase, adjektivfrase mv.). Hjemmeopgave 9

59 59 OPGAVELØSNINGER

60 60 Opgave 1: Gøre- eller give-verber? finde (GØRE)bage (GØRE) modtage(GIVE)male (GØRE) cykle (GØRE)ramme (GØRE) begynde (GØRE)miste (GIVE) Kommentarer: vedr. modtage: når A giver B C, så modtager B C fra A vedr. miste: når A mister C, må A have haft C

61 61 Stormensusede Sagenvarblevetham overdragetugen før Vandrø- rene varsprunget den forudgå- ende nat SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. Opgave 2: Stormen susede Sagen var blevet ham overdraget ugen før Vandrørene var sprunget den forudgående nat

62 62 Elevernehavdespekuleret over, om eksamen var vanskelig eksamenvarvanskelig Hanhavdeikkehaftråd til - at købe en bil (han)købeen bil Deterikke godt – at avisen kommer for sent hver dag Avisenkommerfor sent SUBJVERBAL 1 ikkeVERBAL 2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) ADV. Opgave 3: Eleverne havde spekuleret over, om eksamen var vanskelig Han havde ikke haft råd til at købe en bil Det er ikke godt, at avisen kommer for sent hver dag

63 63 Opgave 4: Børnene spurgte, om de måtte få is Manden skrev under på, at han ville betale inden månedens udgang At han var så høj, havde ingen regnet med KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 Børnenespurgteom de måtte få is demåttefåis Mandenskrev under på, at han ville betale inden månedens udgang athan ville betale inden månedens udgang At han var så høj havdeingenregnetmed (…) athanvarså høj topikalisering

64 64 Opgave 5: De så, at han var beskidt Manden og konen gik sig en tur Skønt det regnede, gik han i regnen Selvom det regnede, gik han i regnen Han er lige så stor, som jeg er KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 Desåat han var beskidt athanvarbeskidt Manden(giksigen tur) ogkonengiksigen tur Skønt det regnedegikhan sigen tur skøntdetregnede Selvom det regnedegikhani regnen selvomDetregnede Hanerlige så stor, som jeg er somjeger(stor)

65 65 Opgave 6 Jeg tog gerne en tur rundt om huset Det var sandsynligvis mæslinger Han var til gengæld stor Det var ikke uden farer at gå dér KFV1V1 X1X1 V2V2 PRÆD. (IND.OBJ.) DIR.OBJ. DIR.OBJ. (OBJ.PRÆD.) X2X2 Jegtoggerneen turrundt om huset Detvarsandsynligvismæslinger Hanvartil gengældstor Detvarikkeuden farer at gå dér atgå inf dér