Trossamfund, migration, ligebehandling og lovgivning

Præsentationer af emnet: "Trossamfund, migration, ligebehandling og lovgivning"— Præsentationens transcript:

1 Trossamfund, migration, ligebehandling og lovgivning
Trossamfund, migration, ligebehandling og lovgivning. Socialvidenskabelige bidrag til forskningsprojekter om religionsret Semesterstartforelæsning Socialvidenskab 31. januar 2018 Lisbet Christoffersen Professor i Law & Religion, ISE/RUC

2 Stikord: trossamfund, migration, ligebehandling, lovgivning
I. Værdikamp ude i virkeligheden: burka-lov, imamlovgivning, trossamfund, 1544, folkekirkens styrelse, vielse af par af samme køn, to betænkninger – hvilken virkelighed afspejler det? II. Socialvidenskab som empiri: antal, bevægelser Socialvidenskab som teori: sammenhængskraft, samfund, velfærdssamfund Socialvidenskab som metode: kval, kvant, mixed, retssociologisk metode III. Mine projekter: RELIGARE – Fremtidens danske religionsmodel – What money can’t buy – HERA/ProNoLa IV. Mit næste projekt: hvad ved vi egentlig om, hvad trossamfund tænker om ret. Er parallelsamfund det samme som parallelle retssamfund? Gør det en forskel? Værdier, normer, ret. V. Retssociologiske bidrag til socialvidenskabelig analyse af trossamfund, migration, ligebehandling og lovgivning: Kurset. Projekter. Specialer.

3 I. Værdikamp – hvilken virkelighed
I. Værdikamp – hvilken virkelighed? Nyhedsmedier, folks hverdag, politik og love Lovgivning om folkekirken: Vielse af par af samme køn: Folkekirkens styrelse: betænkning 1544/ Imamlovgivning: enige-vi-har-aftale-om-religioese-forkyndere/ Lov om trossamfund uden for folkekirken:

4 II. Socialvidenskabelige blik:
Socialvidenskab som vejen til empiri: Fra 95 til 75% af befolkningen medlemmer af folkekirken; indvandringens størrelse; antal moskéer; antal andre trossamfund; oma Socialvidenskab som teori: sammenhængskraft, samfund, velfærdssamfund, medborgerskab, nationalstat, republikanisme etc Socialvidenskab som metode: kval, kvant, mixed, retssociologisk metode

5 III. Seks store forskningsprojekter med socialvidenskabelige dimensioner:
Religion i det 21. århundrede - Law & Religion in the 21st Century – Nordic Perspectives: religion-in-the-21st-century RELIGARE – Fremtidens danske religionsmodel – What money can’t buy: HERA/ProNoLa: Protestant Legacies in Nordic Law. Uses of the Past in the Construction of Secularity of Law -

6 IV. Næste projekt: hvad ved vi om, hvad trossamfund tænker om ret
Er parallelsamfund det samme som parallelle retssamfund? Religiøs stat – ingen religionsfrihed Millet-systemet: statslig islamisk ret – religionsfrihed for trossamfund med egen retsdannelse – typisk ingen ret til at skifte religion (som man er født ind i). Et overordnet religiøst normsæt og ligebehandling af andre. Sekulær stat – religiøs (f.eks. Kanonisk eller ortodoks) ret i trossamfundet, individuel religionsfrihed til at have, antage eller skifte religion. Ligebehandling mellem individer og trossamfund. Én fælles sekulær ret med individuel og kollektiv, men snæver, religionsfrihed, uden anerkendelse af en egentlig religiøs ret. Ligebehandling mellem individer som udgangspunkt. Én fælles sekulær ret uden religionsfrihed (eller med meget snæver adgang til religionsfrihed)

7 Værdier, normer og ret En retskulturel model: Innere Stillwirkende Kräfte. Karlo Tuori og H. Patrick Glenn En retssociologisk model: law as command, as man-made, ingen grænser for ændring Rettens overflade-lag: den for tiden gældende ret, som den er vedtaget og praktiseres. Rettens meso-lag: dansk retskultur – de tolkningsnormer, der udgør styrestystemet og som bidrager til en opblødning af forskellige kanter. Rettens dybdestruktur: romerrettens og europæiske retlige normers betydning for forståelse af ret Genetisk: værdier og normer ændrer sig Rettens black box ændres og implementeres Men, operationelt, hvordan virker det? Ny tilbagemelding, en cirkulær bevægelse

8 Et aktuelt eksempel: forbud mod burka i det offentlige rum.
Genetisk og operationel retssociologi Retskulturel analyse Klar folkestemning (ud og tælle..) Burka som udtryk for kvindeundertrykkelse (kval metoder) At kunne tælle til 90 (velf.st. inst) Grl. § 70 – nå, men så gælder det bare al hovedbeklædning Politiet implementerer (og hvordan går det så?) Ude i virkeligheden? Afklædning af kvinder på gaden – kvinder i fængsel? Julemænd? (sv-bidrag igen) Overflade lag: lovgivningsmagten Meso-lag: grundlovens § 70: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige eller politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt Dybdestruktur: pas nu på. Husk religionskrigene og Auschwitz

9 V. Retssociologiske bidrag til socialvidenskabelig analyse af trossamfund, migration, ligebehandling og lovgivning Kurset Det globale Samfund. Mobilitet, Hospitalitet og Medborgerskab. Projekter. Om migration og retten til at komme ind i Danmark, få opholdstilladelse, udøve sin religion mv (eller om delemner). Specialer. Sociologisk teoretisk og metodisk analyse med inddragelse af element af ret i forhold til migration, religion og/eller ligebehandling I skal være velkommen!