Oversigt over fonds- og selvejeområdet

Præsentationer af emnet: "Oversigt over fonds- og selvejeområdet"— Præsentationens transcript:

1 Oversigt over fonds- og selvejeområdet
Af erhvervsjuridisk rådgiver Martin Poulsen

2 Indledning Fonde og selvejende institutioner har været anvendt i Danmark helt tilbage i middelalderen og kan til dels spores tilbage til de ældste kulturer. I Danmark har der kun eksisteret få krav til de formål, en fond eller selvejende institution har kunnet virke for, og til karakteren af den under fonden/den selvejende institution henlagte formue. Udviklingen har medført, at der efterhånden er blevet etableret ganske forskelligartede typer af fonde og selvejende institutioner. Nogle virksomhedsejere har blandt andet anvendt fonde i forbindelse med et generationsskifte som ene eller majoritetsejer af dennes virksomhed, som f.eks. Novo Nordisk Fonden, A. P. Møller Fonden, Carlsbergfondet, Købmand Herman Sallings Fond og Poul Due Jensens Fond. Det offentlige har anvendt fonde og selvejende institutioner i en lang række sammenhænge, og anvender navnlig disse inden for uddannelses- og turistområdet, f.eks. Universiteterne, Fonden Aarhus 2017 og Fonden Wonderful Copenhagen, samt i stor udstrækningen inden for det sociale område – se særligt om socialtilsynet med fonde og selvejende institutioner, som udfører opgaver efter lov om social service. Endvidere bliver selvejende institutioner meget ofte anvendt inden for kulturområdet.

3 Indledning Fondene har en væsentlig betydning for Danmark:
Fondenes uddelinger i 2016 skønnes at overstige 9 milliarder kroner (en markant stigning i uddelingerne de sidste 5-7 år). Fondene uddeler til en lang række almennyttige projekter, herunder særligt kulturen, undervisning og uddannelse, arkitektur og bygninger og sociale formål. (Ca. halvdelen af uddelinger går til forskning – undersøgelse fra september 2016 viser, at private fonde i perioden har uddelt ca. kr. 9 mia. til forskning, heraf 47 pct. (kr. 4,2 mia.) til sundhedsvidenskabelig forskning.) Undersøgelser viser, at de fondsejede virksomheder i gennemsnit er større og ældre end ikke-fondsejede virksomheder, omsætning er vækstet med 76 pct. i forhold til ikke-fondsejede virksomheder, har skabt 42 pct. flere arbejdspladser i forhold til ikke-fondsejede virksomheder, har nedlagt færre arbejdspladser (11 pct. vs. 8,7 pct.) har haft en mere organisk vækst end ikke-fondsejede virksomheder. udlodningerne fra DS er steget væsentlig (75 pct. af udlodningerne til fondene og 25 pct. til andre investorer) udgør ca. 70 pct. af C20 indekset.

4 Indledning De danske fonde og selvejende institutioner har i en årrække fyldt meget i såvel medierne som politisk. Medvirkende årsager til dette har givet været nogle enkeltstående sager om fonde og selvejende institutioner samt det tydelige behov fra omverdenen til i stigende grad at stille krav om indsigt og transparens i disses forhold. Derudover har væksten i uddelinger fra fonde og selvejende institutioner, tillige øget opmærksomheden om deres rolle og opgaver i det danske samfund, herunder ikke mindst deres samfundsansvar. I lyset af ovennævnte er der gennem de senere år gennemført en række lovgivningsmæssige tiltag på fonds- og selvejeområdet. Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen er bevidst om sit ansvar og opgave, og har et indgående kendskab til de nye regler – overtrædelse heraf kan få konsekvenser for fonden og de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

5 Fondssystemet og overblik over lovgivningen

6 Offentligretlig (kun enkelte dele heraf)
Lovgivning Civilretlig Skatteretlig Offentligretlig (kun enkelte dele heraf) Lov nr. 213 af 31. maj 1983 om registrering af fonde Lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger Lov nr. 286 af 6. juni 1984 om erhvervsdrivende fonde LBK nr. 514 af 26. august 1986 (Fondsbeskatningsloven) Lov nr. 350 af 6. juni 1991 (Afbureaukratisering af fondslovgivningen) April 2009: Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet. Lov nr. 431 af 26. juni 1998 (Fjernelse af muligheden for skattemæssig succession til juridiske personer, herunder fonde) Lov om socialtilsyn – gældende fra 1. januar 2014 (samler tilsynet på det sociale område i fem socialtilsyn, der tilsammen har ansvaret for tilsynet) Lov nr. 734 af 25. juni 2014 om ændring af Lov om fonde og visse foreninger (Forhøjelse af beløbsgrænsen for små fonde, udvidet adgang til uddeling af gaver, indsigt i fonde og foreningers årsregnskaber m.v.) Lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde (modernisering, fremtidssikring og ligestilling til SL) Skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde – 2016 ??? Lov om ændring af lov om socialtilsynet mv. – vedtaget den 6. december Ændringen medfører, at Socialtilsynet får flere kompetencer i forhold til deres tilsynsopgave med fonde og selvejende institutioner. L 71 af 3. juni 2016 (Nedsættelse af fondes generelle konsolideringsfradrag og ophævelse af det særlige konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats)

7 Bekendtgørelser på fondsområdet
Bekendtgørelser mv. til lov om fonde og visse foreninger Bekendtgørelse nr. 957 af 10. juli 2013 om anbringelse og bestyrelse af fondens midler Bekendtgørelse nr af 23. december 1993 om gebyr for udlevering af oplysninger vedrørende fonde og visse foreninger (der opkræves et gebyr på kr. 150 for udlevering af kopier og oplysninger efter henholdsvis FL §§ 46, stk. 1 eller 56, stk. 1) Vejledning nr af 2. maj 2013 om revision og kontrol efter fondslovgivningen af ikke-erhvervsdrivende fonde. Bekendtgørelser til lov om erhvervsdrivende fonde og årsregnskabsloven Bekendtgørelse nr. 243 af 10. marts 2015 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr af 15. december 2014 om begrænset erhvervsdrift Bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2016 om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven (redegørelser for god fondsledelse og uddelingspolitik) Bekendtgørelse nr af 15. december 2014 om oplysninger om vederlag m.v., som administrator modtager fra en erhvervsdrivende fond (oplysning om det samlede vederlag til administrator)

8 Fondssystemet Selvejende institutioner Fonde Erhvervsdrivende fonde
(Lov om erhvervsdrivende fonde) Tilsyn: Erhvervsstyrelsen Ca erhvervsdrivende fonde (ca aktieselskaber og anpartsselskaber) Ikke-erhvervsdrivende fonde (Lov om fonde og visse foreninger) Tilsyn: Civilstyrelsen Ca ikke-erhvervsdrivende fonde (tallet kendes ikke, da vi ikke længere har et fondsregister) Selvejende institutioner (Staten tildeler knap 50 mia. kr. til selvejende institutioner i Danmark (Der er formentlig omkring selvejende institutioner i Danmark) F.eks. Universiteterne Sociale tilbud (vuggestuer, botilskudsordninger mv.) Ikke-erhvervsdrivende fonde ERF

9 Er fonden erhvervsdrivende?
(Erhvervsdrift eller bestemmelsen indflydelse i en virksomhed) Ja Nej Erhvervsdriftens størrelse Over kr Under kr Finder undtagelsesbestemmelserne i LEF § 3, stk. 1 eller stk. 2 anvendelse? Omfattet af LEF Omfattet af anden lovgivning, herunder andet offentligt tilsyn NB: Undtagelse efter § 3, stk. 2 kræver Erhvervsstyrelsens stillingtagen. Er fondens aktiver over kr Finder undtagelsesbestemmelserne i LFF § 1, stk. 4 eller § 1, stk. 5 anvendelse? NB: Undtagelse efter § 1, stk. 5 kræver Civilstyrelsens stillingtagen. Ikke omfattet af LFF. De alm. fondsretlige grundsætninger! (Fonden er omfattet af det lempeligere tilsyn i LFF, jf. dennes § 1, stk. 6 (omfattet af LFF § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2. pkt. og kap. 9)) Bestemmende indflydelse Jf. Selskabslovens § 7 (direkte og indirekte) Erhvervsdriften skal være over kr i 2-3 år eller forventes at overstige dette beløb, før fonden er at betragte som erhvervsdrivende (udarbejd budget ved stiftelse)! Se i øvrigt bekendtgørelse om begrænset erhvervsdrift (næste slide) Der skal være tale om et reelt offentligt tilsyn svarende til tilsynet i LEF/LFF. Den offentlige myndighed skal bekræfte, at denne påtager sig det fondsretlige tilsyn! NB: Stifter kan ikke være tilsynsmyndighed. Permutationsmyndighed? RSV-tilsynet? (Bliver formentligt aldrig aktuelt!!!)

10 Begrænset erhvervsdrift
En erhvervsdrivende fondes erhvervsmæssige indtægter anses for begrænset eller omfatter kun en uvæsentlig del af fondens formue, hvis fonden opfylder et af nedenstående kriterier: Fondens erhvervsmæssige bruttoindtægter udgør mindre end kr , fondens erhvervsmæssige bruttoindtægter udgør mindre end 10 pct. af fondens samlede årlige indtægter, eller fondens erhvervsmæssige aktiver udgør mindre end 10 pct. af fondens samlede aktiver. (nr. 1 og 2 retter sig mod direkte erhvervsdrift, hvorimod nr. 3 retter sig mod både direkte erhvervsdrift og moderfonde) Hvis ikke en erhvervsdrivende fond i tre på hinanden følgende regnskabsår opfylder ovennævnte kriterier, anses fonden ikke længere for at være en erhvervsdrivende fond – og dermed ikke heller ikke omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. NB: Det er altid tale om en konkret vurdering af, hvorvidt fonden er erhvervsdrivende eller ej. Fondens bestyrelsen skal foretage denne vurdering efter stiftelsen, og Erhvervsstyrelsen foretager herefter ligeledes en vurdering heraf i forbindelse med at fonden anmeldes til registrering. Erhvervsstyrelsen træffer endelig afgørelse om fondens status, jf. § 4 i lov om erhvervsdrivende fonde.

11 Fondstilsynet – sammenspillet mellem de forskellige interessenter

12 Tilsynsdiamanten Tilsyns-myndigheden Bestyrelsen/ Revisor ledelsen
Offentligheden Bestyrelsen/ ledelsen Fondens formål og interesser

13 Interessenter på fondsområdet
Fonde og selvejende institutioner Myndighederne Medierne Offentligheden Modtagerne af uddelinger m.fl. Rådgiver Bestyrelsen Direktionen Medarbejdere 21/09/2018