FAOS 5 August Kreative løsninger og hård konkurrence – Løn og arbejdsvilkår i den kreative industri Trine P. Larsen & Mikkel Mailand  FAOS, Sociologisk.

Præsentationer af emnet: "FAOS 5 August Kreative løsninger og hård konkurrence – Løn og arbejdsvilkår i den kreative industri Trine P. Larsen & Mikkel Mailand  FAOS, Sociologisk."— Præsentationens transcript:

1 FAOS 5 August Kreative løsninger og hård konkurrence – Løn og arbejdsvilkår i den kreative industri Trine P. Larsen & Mikkel Mailand  FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Seminar 29. januar 2018

2 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier
FAOS 5 August Programmet Introduktion til dagens program Mikkel Mailand, FAOS Løn, arbejdsvilkår og regulering på tværs af den kreative industri – Grafisk design og spilindustrien – arbejdsmarkeder i forandring Trine P. Larsen, FAOS – Diskussion – Paneldebat Underdirektør Christian Jensen, GRAKOM Vicedirektør Jan Neiiendam, Producentforeningen Faglig konsulent Kirstine Baloti, HK/Privat Arbejdsmarkedskonsulent Dorthe Korfitzen, Dansk Artist Forbund Tak for i dag

3 Løn-, arbejdsvilkår og regulering på tværs af den kreative industri
FAOS 5 August Løn-, arbejdsvilkår og regulering på tværs af den kreative industri Mikkel Mailand  FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Kreative løsninger og hård konkurrence: Løn og arbejds- vilkår i den kreative industri, seminar 29. januar 2018

4 Disposition Hvad jeg vil tale om
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier FAOS 5 August Disposition Hvad jeg vil tale om Om projektet (Strategic, but vulnerable: Industrial Relations and Creative Workers (IR-CREA) Den kreative industri - afgrænsning og udvikling Det kreative arbejdes karakteristika Organisationerne: udvalgte karaktertræk og udfordringer

5 1. Om projektet Formål og fokus – kort fortalt
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier FAOS 5 August 1. Om projektet Formål og fokus – kort fortalt At kortlægge og undersøge løn og arbejdsvilkår, samt traditionelle og nye arbejdsmarkedsinstitutioner (organisationer, aftaler og anden ‘social dialog’) Den kreative industri i Danmark, Holland og Italien 1) Overordnet billede og 2) fokus på to brancher: grafisk design (NACE 74.10) og spilleindustrien (NACE 58.21) Trine P. Larsen, Mikkel Mailand og Patricia T. Larsen

6 1. Om projektet Metode og output
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier FAOS 5 August 1. Om projektet Metode og output Litteraturstudier, statistik og - især - interview Nationale rapporter (DK ca. i februar ‘18), samlet sammenlignende rapport (medio ‘18), seminarer, website 2-årigt projekt finansieret af Europa Kommissionen

7 2. Den kreative industri - afgrænsning og udvikling
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier FAOS 5 August 2. Den kreative industri - afgrænsning og udvikling Uklar betegnelse = mange definitioner Jones et al. (2017): Dem der næsten altid er med: - printing and publishing; performing arts; visual arts; photography; motion picture, film and video; radio and television; advertisement; design and architecture Dem der nogle gange er med: - fine arts; cultural heritage; IT Vores projekt (IR–CREA) Tager udgangspunkt i ESSnet Culture (2012), der forsøger at kombinere fokus på brancher (NACE) og på fag (ISCO)

8 2. Den kreative industri – afgrænsning og udvikling
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier FAOS 5 August 2. Den kreative industri – afgrænsning og udvikling Ansatte i den kreative industri i DK (kun brancher >5000 lønmodt.) 2009 2011 2014 58.13 Publishing of newspapers 15.993 12.658 12.435 58.14 Publishing of journals and periodicals 9.257 7.836 6.745 59.11 Motion picture, video and television program prod. 5.323 5.684 6.771 71.11 Architectural activities 9.628 7.918 8.243 73.11 Advertising agencies 46.859 24.689 15.392 90.01 Performing arts 7.305 8.327 91.01 Library and archives activities 10.548 10.076 9.366 91.02 Museums activities 8.366 8.384 9.044  Total (inkl. brancher med under 5000 lønmodtagere)  % af alle lønmodtagere i DK 5,54% 4,83% 4,37%

9 3. Det kreative arbejdes karakteristika
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier FAOS 5 August 3. Det kreative arbejdes karakteristika Den internationale litteratur Høj og stigende andel ‘atypiske’ (inkl. solo-selvstændige) Arbejdsorganisering centreret om tidsbegrænsede projekter Uddannelsesstraf (‘uddannelse betaler sig ikke’) Dit portofolio og dit netværk er ofte vigtigere end din uddan. Multi-jobbing, ofte (også) med job udenfor kreative industri Lange arbejdstider og lav løn. ‘Psykisk indkomst’ Stor variation i job kvalitet: placering i produktionskæden; individuel værditilvækst; specialiseringen indenfor/ml. virksom. Lav tilslutning til fagforeninger og lav dækningsgrad af OK

10 3. Det kreative arbejdes karakteristika
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier FAOS 5 August 3. Det kreative arbejdes karakteristika Den (meget begrænsede) danske litteratur Passer i store træk med den internationale litteratur: Men fagforeninger står stærkere i DK end i de fleste andre europæiske landes kreative industrier ‘Kunst-relaterede’ ofte medlemskab af flere fagf. samtidig Overrepræsentation af personer med længerevarende uddan. Ubetalt arbejde i den ‘kunst-relaterede’ del af branchen Multijobbing og høj jobmobilitet, perioder med ledighed

11 3. Det kreative arbejdes karakteristika
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier FAOS 5 August 3. Det kreative arbejdes karakteristika Vores studie – tre statistiske resultater Bekræfter at fuldtid er mindre og marginal deltid mere udbredt Bekræfter at fagforeningernes organisationsgrad er lavere, men er kun under 50% i 2 ud af 17 brancher Organisationsgraden har været stigende (nyeste tal) Overraskende at 75 % har hovedindkomst fra kreative ind.

12 4. Organisationerne: Udvalgte karaktertræk og udfordringer
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier FAOS 5 August 4. Organisationerne: Udvalgte karaktertræk og udfordringer Arbejdsmarkedsorganisationerne og deres aftaler Stor variation mht. org. medlemsskab, men fagforeningernes organisationsgrader (OG) sjældent <50 %. Arbejdsgivernes OG? Stor variation mht. kollektive aftalers dækningsgrad, men lavere Flere former for ‘kollektiv aftale light’ (lønmodtager/selvstændig) Forskelle ml. ‘kunst-relateret’ del og resten af kreativ industri Rekruttering og nye initiativer, medlemmernes efterspørgsel Udover ‘almindelig’ service efterspørges specialiseret service Problematikker om dagpenge og selvstændige fylder Stor variation i rekrutteringsbestræbelser, omfang og metoder Flere eksempler på nye initiativer, bl.a. et freelance-bureau

13 Grafisk design og spilindustrien – arbejdsmarkeder i forandring
FAOS 5 August Grafisk design og spilindustrien – arbejdsmarkeder i forandring Trine P. Larsen FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Kreative løsninger og hård konkurrence: Løn og arbejds- vilkår i den kreative industri, seminar 29. januar 2018

14 Disposition Hvad jeg vil tale om
Employment Relations Research Centre Disposition Hvad jeg vil tale om Grafisk design og spilindustrien – en afgrænsning Data og metode De to brancher – kort fortalt Løn og arbejdsvilkår Samarbejde og forhandling – centralt og lokalt Alternativ interesserepræsentation

15 En afgrænsning To brancher svære at afgrænse og definere
Employment Relations Research Centre En afgrænsning To brancher svære at afgrænse og definere Grafisk design – defineret som (NACE-kode 74.10): “Serviceydelser som fx industrielt design, produktdesign, kommunikationsdesign, grafisk design, indretningsarkitekter og rumdesign” Spilindustrien –defineret som (NACE-kode 58.21): “Udgivelse af computerspil” Men… mange grafisk design- og spilvirksomheder samt grafisk designere og spiludviklere opererer ofte indenfor et væld af andre brancher

16 Data og metode Interviews med centrale aktører
Employment Relations Research Centre Data og metode Interviews med centrale aktører Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer Andre interesseorganisationer (business organisationer, væksthuse, græsrodsorganisationer mv.) 7 case-virksomheder < 65 ansatte + 1 freelancebureau OK-dækkede og ikke-OK-dækkede virksomheder Interview med ledelse, medarbejdere og freelancere

17 Brancherne – kort fortalt
Employment Relations Research Centre Brancherne – kort fortalt En introduktion til brancherne To brancher præget af hård konkurrence og hastige teknologiske fremskridt – digitalisering af arbejdsprocesser Domineret af små virksomheder – særligt solo-selvstændige (Grafisk design 77% og spilindustrien 51%) Få store virksomheder (Grafisk design: 0,2% & spilindustrien 2%) Beskæftiger hhv. 0,2% (grafisk design) & 0,03% (spilindustrien) af den danske arbejdsstyrke To brancher i vækst siden gælder omsætning, antal virksomheder, ansatte som solo-selvstændige Løse ansættelser udbredt – yderst konkurrencepræget arbejdsmarked, høj jobusikkerhed, gratis arbejde, mange praktikanter, portfolio drevet mv.

18 Employment Relations Research Centre
Løn og arbejdsvilkår Timeløn: højere i spil-industrien (235 kr.) end grafisk design (211 kr.), men lavere end andre IT brancher Mange multi-jobbere: Grafisk design(42%) & spil-industrien (32%) Løst ansættelser udbredt Figur: 1: Andelen af løst ansatte ift. antallet af beskæftigede i udvalgte brancher i procent

19 Samarbejde og forhandling – centralt niveau
Employment Relations Research Centre Samarbejde og forhandling – centralt niveau IR-institutioner centralt i grafisk design og spilindustrien Spil-industrien Grafisk design industri Stærke historiske rødder I DK-model Nej Relativ ny industri Ja Nogle af de første OK, fagforeninger + arbejdsgiverforeninger Faglig organisering* 50% 46% Estimeret OK-dækning Nærmest ikke- eksisterende 1/3 Sektor-overenskomster Ingen –få virksomhedsoverenskomster 9 sektoroverenskomster Partstiltag Ja - primært drevet af arbejdsgiverorganisationerne Ja – mange fælles og individuelle artstiltag Fagforeningerne Ikke speciel aktiv En historisk frontløber -8 timers arbejdsdag 1910 Funktionærloven Vigtig rolle

20 Samarbejde og forhandling – lokalt niveau
Employment Relations Research Centre Samarbejde og forhandling – lokalt niveau IR-institutioner på case-virksomhederne Spil-industrien Grafisk design industri Kollektiv repræsentation Ingen Begrænset Samarbejdskultur Uformelle og inkluderende samarbejde Høj grad af tillid og autonomi Opblødning af den traditionelle leder-medarbejderrelation Uformelle og inkluderende samarbejde - dog primært kernemedarbejdere MUS Årlige Sjældne Lønforhandlinger Individualiseret Eks. høj medarbejderinddragelse i fordeling af lønmidler Ofte top-down og take it or leave it approach Lokalaftaler/ ordninger Barselsordninger, fleksibel arbejdstid, frihed ift. barns sygdom, pension) Sjældne – fleksibel arbejdstid

21 På kanten af modellen? Hvorfor fravælges den danske model?
Employment Relations Research Centre På kanten af modellen? Hvorfor fravælges den danske model? Arbejdsgivere: Betragter ofte OK som ufleksibel og en spændetrøje, men prioriterer business services højt Lønmodtagere: Ofte svært ved at identificere sig med fagforeningen eller har manglende kendskab til deres virke HK’s 50% regel Men forklarer ikke sektorforskellene Virksomhedsbaserede aftalemodel fremstår svagere i grafisk design end spilindustrien trods stærke IR-traditioner Bedre løn og arbejdsvilkår i spilindustrien end grafisk design? Potentielle forklaringer Arbejdskraftmangel (spilindustrien) kontra overflod af arbejdskraft (grafisk design)

22 Alternative former interesse-repræsentation
Employment Relations Research Centre Alternative former interesse-repræsentation Alternative former for interesserep. - vigtig i begge brancher Formelle og institutionaliserede repræsentationsformer Businessorganisationer (fx væksthuse, CAPNOVA, CREACOM, Interactive Denmark) som tilbyder business services, juridisk rådgivning, konsultation, efteruddannelse mv. Formaliserede netværk ml. arbejdsgivere og lønmodtagere (IGDA; Danish Collective; Nordic Game Institute) Freelancebureau (TL) Uformelle og netværksbaserede repræsentationsformer Ofte drevet af faglig identitet – inkl. både arbejdsgivere og lønmodtagere Online platforms – UMGUR, Facebook, Linkedin, spiludvikling.dk mv. Vigtige fora for jobsøgning, læring og vidensudveksling mv. Sted og dato

23 Opsummering Markante forskelle, men også mange fællestræk
Employment Relations Research Centre Opsummering Markante forskelle, men også mange fællestræk Grafisk design industri mere gennemorganiseret ift. OK-dækning end spilindustrien Flere arbejdsgivere i grafisk industri end spilindustrien er medlem af en arbejdsgiverforening Fagforeninger mere aktive i grafisk design end spilindustrien Faglig organisering dog relativt ens i de to brancher Men stærke OK-traditioner IKKE altid lig bedre vilkår Højere lønninger i spilindustrien end grafisk design Flere fuldtidsstillinger og færre multi-jobbere i spilindustrien Lokalforhandlinger fremstår mere veletableret i spilindustrien Løst ansættelser og gratis arbejde udbredt– skaber kerne og periferimedarbejdere Funktionærloven en central rolle i begge brancher