Et feministisk syn på økonomi

Præsentationer af emnet: "Et feministisk syn på økonomi"— Præsentationens transcript:

1 Et feministisk syn på økonomi
Katarina Juselius Professor Emerita, KU

2 En feministisk fremtidsvision
Et grønt/økologisk Danmark, hvor unge (og gamle) iværksættere hjælpes i gang, hvor vi arbejder mindre og bruger mere tid på kultur, kreative fag og socialt arbejde, hvor jordens resurser bevares for den næste generation, og hvor dagens enorme ulighed mindskes eller forsvinder

3 Men har vi råd med det? Udbygning af et vedvarende energi internet
Udbygning af en intelligent infrastruktur Udbygning af den cirkulære økonomi Udbygning af 3D printning Anvendelse af robotter i produktionen Tak til Jeremy Rifkin

4 Udbygning af et vedvarende energi internet
Den fossile energi omlægges til vedvarende energi Millioner af mennesker vil producere deres egen grønne energi i deres boliger, kontorer og fabrikker, og dele energien med hinanden i et globalt "energi-internet" Bygningsmassen omdannes til grønne mikro-kraftværker, der indsamler vedvarende energi lokalt på stedet Teknologier, der kan lagre overskydende energi, implementeres i hver bygning

5 Vedvarende energi forts.
Alle skal kunne koble sig på energinettet både som udbydere og forbrugere af energi Overskydende grøn elektricitet sælges tilbage til nettet og deles med andre Når investeringerne er gjort er vind of sol gratis Næsten nul marginalomkostninger. (Marginale omkostning er omkostningen ved at producere yderligere en enhed af en vare eller en tjeneste, når faste omkostninger ikke tælles med.)

6 Udbygningen af en intelligent infrastruktur
Tingenes internet består af et kommunikations-internet, et energi-internet og et logistik-internet der forbinder alt og alle i trådløse netværk. Mennesker, maskiner, naturressourcer, produktionslinjer, logistiske netværk, forbrugsvarer, m.m. forbindes via sensorer i en platform, der konstant leverer store mængder af data til virksomheder, hjem, køretøjer, m.m. i realtid. Der eksisterer allerede eksempler på tingenes internet i mindre skala, for eks. smart cities

7 Tingenes internet ligner det nuværende kommunikations internet
Ved informations-deling på internettet kan vi i dag gratis (til nul marginale omkostninger) downloade informationer, videoer, filmer, bøger, m.m. Vi kan investere i en smartphone og samtidig få gratis tilgang til kamera, GPS, og mange andre sager. En lille bitte Kindle fra Amazon kan rumme tusindvis af bøger uden yderligere forbrug af ressourcer, o.s.v. En tilsvarende udbygning af tingenes internet vil dramatisk kunne øge produktiviteten og levere en bred vifte af varer og tjenesteydelser til næsten nul marginalomkostninger Men: hvordan undgår vi at vi får et ”Big Brother” samfund? En politisk opgave.

8 3D-printning 3D-printning giver allerede i dag mulighed for en helt ny slags produktion af varer. En 3D-printer kan producere en tre-dimensionel produkt ved hjælp af ”computer aided design” og, ligesom en kopimaskine, producere flere kopier. Software programmer instruerer 3D-printeren at bygge lag på lag af produktet ved brug af pulver, smeltet plast, metaller, sand, m.m. Den kan med fordel bruge billige genbrugte materialer og derfor medvirke til en cirkulær økonomi. Alle slags varer, fra smykker til mobiltelefoner, biler og flydele, medicinske implantater, batterier og sågar elementer til huse kan blive "trykt" ud. Processen kræver mindre energi og bruger ofte mindre end 10 procent af råvaren end ved traditionel fremstillingsvirksomhed.

9 Fra ”large scale” til ”small scale” produktion
Nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder kan markedsføre sine 3D print-produkter og tjenesteydelser til små penge på internetsider, der kan nå hele det virtuelle rum. De kan derfor bedre klare konkurrencen med de store. Normalt er omkostningerne til markedsføring i aviser, magasiner, radio og tv så høje at det kun er de store virksomheder, der havde råd til at markedsføre sine produkter og tjenester 3D-teknologien giver mulighed for at alt flere varer bliver produceret lokalt i tusindvis af micro-fabrikker og transporteret regionalt af (måske) førerløse lastbiler drevet af grøn elektricitet. Koblingen til digitale netværk indebærer at en potentiel køber let kan identificere den nærmeste sælger. Det vil reducere transport omkostningerne og medføre store energibesparelser. Satsning på 3D-printning vil give en mere lokalt forankret produktion og gøre det muligt for små og mellemstore virksomheder at blomstre, blandt andet fordi fremstillingen af 3D produkter er billig og den kan hurtigt tilpasse sig efterspørgslen. Visionen er, at den som har en god ide skal kunne producere produktet selv, generere sin egen energi og markedsføre og sælge det på sin egen internet site.

10 Robotternes indtog Anvendelse af robotter i den traditionelle industriproduktion vil sandsynligvis stige meget hurtigt i de næste par årtier. Det vil sænke de marginale omkostninger og frigøre arbejdskraft til mere kreativt arbejde. Arbejdsmarkedet, sådan som vi normalt kender det, vil nok se helt anderledes ud. En mindre del af arbejdsstyrken vil være ansat i store produktionsvirksomheder, mens en større del vil være beskæftiget i små 3D-print virksomheder, kooperativer og sociale fælleskaber. Mange vil arbejde med kultur, tjenester og andre mere kreative fag.

11 Økonomiske konsekvenser af nær nul marginale omkostninger
Ovenstående forslag har det til fælles, at så snart investeringerne er gjort, er tjenesterne næsten gratis Priserne på de mest basale ting vil falde, og vi vil ikke længere være afhængige af at tjene så mange penge. Produktivitets-stigninger kan i stedet bruges til at arbejde mindre. En timers arbejdsuge er langt fra utopisk i dette perspektiv. Vi vil få mere tid til vores børn, venner og de gamle: Alt det som forskning viser er det eneste som virkelig giver mere livskvalitet. Men: Hvis priserne falder kan den store private og offentlige gældsætning blive et kæmpe problem

12 Vil kapitalismen overleve?
Kapitalismen bygger på at konkurrencedygtige virksomheder driver produktiviteten op og de marginale omkostninger ned Da deres priser på varer og tjenesteydelser går ned, stiger deres markedsandele i modsætning til mindre dygtige konkurrenter, der mister dem Denne kapitalismens iboende dynamik har drevet den til storhed, men nu måske til sin nedgang En teknologisk revolution, der kan bringe marginalomkostningerne til nær nul og resultere i at varer og tjenesteydelser kan produceres i store mængder og så billigt at de næsten ikke koster noget, vil ikke længere være underlagt markedets og kapitalismens tvingende logik. Et paradoks af de helt store.

13 Deleøkonomi og fælleskaber
Millioner af mennesker deltager allerede i dag i fælleskaber der deler ideer, varer, kunst, m.m. ved hjælp af internettet, for eksempel ved at dele oplysninger og underholdning (Google, Wikipedia, Itunes, Facebook, Twitter, Instagram) til nul penge. Ved at dele og udleje biler (GoMore, Über), boliger (Airbnb), brugt tøj og andre varer på de sociale medier til små eller næsten igen penge. Adgang til varer og tjenester, snarere end ejerskab, bliver alt vigtigere for hvert år. Studerende fra hele verden kan tilmelde sig åbne online kurser ved verdens top-universiteter, der kan udbyde masse-undervisning til en brøkdel af hvad det koster at studere ved selve universitetet. Stor betydning for udviklingslandene som sjældent har råd at sende sine begavede unge til de dyre universiteter. Iværksættere kan allerede i dag bruge ”crowdfunding” til at finansiere opstarten af sin virksomhed og derved omgå at låne penge i de private banker.

14 Feministens fremtidsøkonomi
vil påvirke måden vi gør forretninger på, styrer samfundet, uddanner vores børn og deltager i samfundslivet. vil skabe tusinder af nye (og anderledes) virksomheder og millioner af arbejdspladser. vil bygge på en bæredygtig cirkulær økonomi baseret på vedvarende energi. Det vil medføre at jordens ressourcer bliver brugt mere effektivt I denne økonomi, er social kapital lige så vigtig som finansiel kapital, adgang til varer og tjenester er vigtigere end ejerskab, bæredygtighed erstatter forbrugerisme, og samarbejde erstatter konkurrence.

15 Kan vi nå det i tide? Udbygningen af den nødvendige infrastruktur vil tage flere årtier og vil beskæftige rigtig mange mennesker både ufaglærte og faglærte. Det vil kræve enormt store investeringer og derfor tilgang til finanskapital. I dagens meget ulige verden ejer 1% af verdens befolkning lige så meget som de resterende 99%. Skatteunddragelse og lav beskatning af kapitalafkast indebærer at største delen af den kapital som skal investeres i udbygningen af denne infrastruktur ligger udenfor demokratisk kontrol Hvordan kan vi kanalisere det private kapital til de gode projekter?. En politisk opgave.

16 Hvor ligger jokeren? Den største trussel er en klimakatastrofe der ødelægger livsbetingelserne for jordens befolkning. Hvis klimaet køber løbsk vil der ikke være tilstrækkeligt med mad og vand til alle. Det vil lede til folkevandringer, krige og anden social uro, der effektivt vil sætte punktum for denne feministiske fremtidsvision. Omstilling til vedvarende energi drevet af et lokalt/globalt energi-internet baseret på sol, vind og jordvarme bør have første prioritet En alvorlig trussel er risikoen for cyber terrorisme, der hvis den lykkes, vil kunne paralysere den globale energi-distributionen. Energi-internettet skal derfor kunne fungere både globalt og lokalt. Monopoldannelser og selektiv adgang til tingens internet vil også være ødelæggende

17 Feministens økonomiske vision betyder en totalt anderledes verden
Den er både global (vi deltager alle i de globale netværker) men i højeste grad også lokal (udbygning af lokale fællesskaber og kooperationer, satsning på produktion og deling af varer og tjenester i nærmiljøet). Den giver fremtidshåb i en verden hvor verdens resurser overforbruges, miljøet ødelægges og hvor uligheden mellem rig og fattig vokser mere end nogensinde. Den vil bevare jordens resurser for den næste generation og mindske dagens enorme ulighed Jordens befolkning vil være mere ligestillet i en verden hvor basale livsfornødenheder kan produceres til nær nul omkostninger. Det giver håb, også for de fattigste i vores verden.

18 Forts. Alt i alt en vision, der betyder en helt fundamental omvæltning af vores verden: hvor menneskerne vil have tid til at beskæftige sig med kunst og kultur, til at tage vare på hinanden og hvor indkomstkløften mellem rige og fattige mennesker og lande vil mindske. En smuk drøm om et fantastisk samfund eller noget urealistisk vrøvl som ikke har sin gang på jorden. Men, en vision, som bygger på at alt bare fortsætter som tidligere, er nok den mest urealistiske og pessimistiske af alle tænkbare fremtidsvisioner.