Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Corpus pineale Binyrene Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Corpus pineale Binyrene Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester."— Præsentationens transcript:

1 Corpus pineale Binyrene Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

2 Corpus pineale Koglekirtlen Affladet koglelignende organ Tilhæftet loftet af 3.ventrikel 8mm x 4 mm, vægt 150 mg Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

3 Corpus pineale Omgivet af Pia Mater (Kapsel) Bindevævssepta – Lobuli – Kar og nerveførende Rigt kapillærnet – kontinuerlige Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

4 Corpus pineale Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester Pinealocytter: - Store og lyse - Afrundet kerne - Har kølleformede udløbere, der er i kontakt med kapillærendothelet i kontakt med kapillærendothelet - Svagt basofilt cytoplasma med granula - Moderat RER, sparsomt SER og Golgi - Mikrotubuli -Mange mitochondrier -Synaptisk Bort Interstitialceller: - Gliaceller - Spredt imellem pinealocytterne og kapseldannende kapseldannende - Cellerne er mindre, mørkere og mere kantede kantede - Har cytoplasmatiske udløbere - Minder om astrocytterne (GFAP)

5 Corpus pineale Acervuli cerebri: Hjernesand Kalkholdige konkrementer, ofte lameller (hydroxyapatit) Øget antal med alderen Markere midtlinien i hjernen ved røntgenfotografering Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

6 Corpus pineale Innervation: Lyspåvirkning  Nucl. Suprachiasmaticus (kan påvirkes af N. Opticus, synsnerven)  Ganglion cervikale sup. (postganglionære sympatiske tråde)  N. coronarius  Ind via den posteriore del af kirtlen  Frigiver noradrenalin  Virker via beta-adrenerge receptorer på pinealocytterne  Medfører melatonin produktion i mørke (Desuden central innervation fra commissura posterior og en del af synsbanen) Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

7 Histofysiologi Corpus pineale Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester Produktionen af melatoninProduktionen af melatonin (den cirkadiane cyklus). Reguleres I samspil med Nucl. Suprachiasmaticus Stimuleres af mørke Hæmmes af lys Betydning ved: - Jetlag - Søvnforstyrrelser hos blinde

8 Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester Binyrerne Gld. suprarenales Parrede organer lokaliseret retroperitonealt ved den øvre nyrepol på hver nyre Måler 1x3x5 cm hver og vejer tilsammen ca. 10 g Hilum er den fure hvor v. suprarenales træder ud Består af: - cortex, der er gulligbrun. Den omgiver medulla og udgør hovedparten af kirtlen - medulla, der er rødbrun. Udgør 10 % af kirtlen og ligger indvendigt omringet af cortex Cortex og medulla udgør 2 forskellige endokrine organer både hvad angår embryologisk udvikling og funktion Livsvigtigt Organ!

9 Embryogenese Gld. suprarenales Cortex - Mesodermalt deriveret I 6. føtal uge dannes den føtal cortex. Denne omringes af nye cølomepithelceller og bliver til den definitive cortex. Cellerne i z. glomerulosa har stor regenerativ evne og kan erstatte celler i z. reticularis og z. Fasciculata efter kirurgisk fjernelse Medulla - Ektodermalt deriveret Der vandrer i 7. føtal uge crista neuralis celler fra nærtliggende sympatiske ganglier til medialsiden af binyre–anlægget. Disse bliver til de kromaffine celler. Har ingen regenerativ evne. Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

10 Cortex Gld. suprarenales Ydre tyk kapsel – Kollagent bindevæv – Trabekler (kar & nerveførende) 3 zoner: – Zona glomerulosa – Zona fasciculata – Zona reticularis Retikulære fibre omkring cellerne (også i Medulla) Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

11 Zona glomerulosa Cortex Gld. suprarenales Små celler, Ordnede i små grupper eller buede arkader. Kernen er rund og basofil Cytoplasmaet er eosinofilt, med spredte basofile klumper (RER). Rig på SER Enkelte lipiddråber Sinuoider Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester Azan farvet

12 Zona fasciculata Cortex Gld.suprarenales Den største zone i cortex Består af radialt ordnede cellesøjler Kapillærer (sinusoider) Retikulære fibre Celler – Store, polyhedrale, centralt placeret kerne. – Cytoplasmaet er svagt acidofilt med tomme huller; skumlignende udseende. (Cholesterol) Rig på SER, lipiddråber, Golgi og mitochondrier(tubuli) Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

13 Zona reticularis Cortex Gld. Suprarenales Netværk af anastomoserende cellestrenge, med sinusoider imellem Cellerne er cylindriske. Cytoplasmaet er eosinofilt; der er få lipiddråber Ultrastrukturelt ligesom zona fasciculata Der kan findes lipofuscin-granula (brune) På overgangen til medulla findes der “mørke celler” Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

14 Hormoner Cortex Gld. suprarenales Alle hormoner produceret i cortex er steroider, der produceres ud fra cholesterol og betegnes corticosteroider; desuden små mængder kønshormon: 1. Mineralocorticoider - vigtigst er aldosteron. Produceres i z. glomerulosa 2. Glucocorticoider - vigtigst er cortisol. Produceres i z. fasciculata (reservezonen) og z. reticularis (aktive zone) 3. Desuden produceres der små mængder androgener og østrogener i z. fasciculata og z. reticularis (Steroidhormonerne virker som transskriptionsfaktorer) Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

15 Corticosteroider Cortex Gld. suprarenales Aldosteron (mineralocorticoid) Livsvigtigt hormon!!! Øger den tubulære reabsorbtion af natrium i nyrerne Øger udskillelsen af kalium i nyrerne Øger tilbageresorptionen af natrium og udskillelsen af kalium i sved, spyt og i tyktarmen (colon) Virker regulerende på BT via Natrium-reabsorption (vand) Aldosteron sekretionen reguleres hovedsageligt af væske- elektrolytbalancen (specielt kalium, stiger Kalium øges udskillelsen) og blodtrykket (falder BT  stiger Renin-afgift fra juxtaglomerulære app. I nyrene  angiotensin-II  øget aldosteronudskillelse) (Er kun under lille indflydelse af ACTH fra Hypofysen) Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

16 Hormoner Cortisol (glucocorticoid) Øger proteinnedbrydningen (nedbrydning af muskelvæv, hæmmer kollagensyntese) Stimulerer gluconeogenesen  Glukose Stimulerer oplagringen af glykogen i leveren Stimulerer mobiliseringen af fedt fra fedtcellerne Øges ved stress-tilstande (infektioner, operation etc.) Anti-inflammatorisk Anti-allergisk Kan føre til osteoporose Reguleres af ACTH fra hypofysen. Cortisol påvirker hypothalamus og hypofysen med negativ feed-back Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

17 Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester kromofile kromofobe: samme celler som de kromofile, men tømt for sekretgranula basofile somatotrope  GH ADENOHYPOFYSEN laktotrope  prolaktin thyrotrope  TSH gonadotrope  FSH/LH corticotrope  ACTH acidofile NEUROHYPOFYSEN nucleus supraopticus nucleus paraventriculus neurosekretoriske neuroner i hypothalamus ADH oxytocin frigives fra nerveterminaler ved exocytose og diffunderer over i blodet. Aktionspotentiale fra nervecellelegemerne fremkalder hormonafgift axoner når gennem neuralstilken til pars nervosa pars intermedia  MSH

18 Binyremarven Medulla Gld. suprarenales Udgøres af cellestrenge (kromafine celler) adskilt af kapillærer Cytoplasmaet er svagt basofilt Indeholder fine granula, der med dikromatopløsning farves brune (kromaffinreaktionen pgr. af oxidation af katekolaminerne med jodsalt) Granula indeholder katekolaminerne adrenalin (90 % af cellerne) og noradrenalin (10 % af cellerne) Rig på RER og Golgi Sympatiske ganglieceller Medulla er ikke livsnødvendig Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester Kromaffineceller Sympatiskeganglieceller

19 Adrenalin Medulla’s produkt Gld. Suprarenales Kroppens “fare- og flugt hormon”. - Stimulationen sker via innervation med præganglionære sympatiske tråde, der danner cholinerge synapser med de kromaffine celler Virkningsmekanismer: - Øger hjertefrekvensen/ pulsen - Øget minutvolumen - Vasodilaterende i musklerne - Bronkodilaterende - Stimulerer glykogenolysen (øger blodsukkeret) -Øget lipolyse -Sker på sekunder Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester

20 Blodforsyning og innervation Gld. suprarenales Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester Modtager arteriel forsyning fra: a. suprarenalis superior (a. phrenica inferior) a. suprarenalis media (aorta) a. suprarenalis inferior (a. renalis) Venøs drænage: Via v. suprarenales Innervation: -Præganglionære sympatiske tråde fra nn. splanchnici fra nn. splanchnici -Danner plexus i kapslen -Løber via trabeklerne til medulla -Danner typiske synapser med de kromaffine celler kromaffine celler - Transmitteren er acetylcholin


Download ppt "Corpus pineale Binyrene Kasper Røikjær Jensen Histologi 1. semester."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google