Institute of Biological Sciences Ecotoxicology Erik Baatrup Mark Bayley Per G. Henriksen Anne-Mette Bindesbøl Rune Høgh

Ecotoxicology Environmental medicine Toxicology Pharmacology Biochemistry Histochemistry Occupational medicine Ecology Microbiology Hydrobiology Pathology Chemistry

Bioavailability Uptake Metabolism Toxicity Molecular changes Physiological changes Structural damage Changed behaviour Reduced fitness Population Growth, mortality, development time, fercundity Community density, diversity Ecosystem balance, production Discharge of xenobiot -amount -organic / inorganic -vapour pressure -degradability -solubility -Kow Dispersal -air -water -soil Elimination Tolerance -physiological -genetic Resistence Exposure / effect biomarkers Effect / health biomarkers Monitoring Mathematical modelling

SEPTEMBEROKTOBERNOVEMBERDECEMBER T135L1T1T1 K-II F2 S1S2O2F2 S-12 L3M3 Ø-I40T3L3 S4T4 Ø-IF4 S-8S4 M5 Ø-I36O5 Ø-IIL5M5 K-I49 T6 Ø-IT6 Ø-IIS6T6 K-I O7 Ø-IIF7 S-6M745O7 K-II T8 Ø-IIL8T8T8 K-II F9 S-2S9O9F9 S-13 L10M10 Ø-I41T10L10 S11T11 Ø-IF11 S-9S11 M12 Ø-I37O12 Ø-IIL12M12 Afl. Proj. Opg.50 T13 Ø-IT13 Ø-IIS13T13 O14 Ø-IIF14 S-7M1446O14 T15 Ø-IIL15T15 F16 S-3S16O16F16 L17M1742T17L17 S18T18F18 S-10S18 M19 Ø-I38O19L19M1951 T20 Ø-IT20S20T20 O21 Ø-IIF21M21 K-I47O21 T22 Ø-IIL22 UndervisningsfriT22 K-IT22 F23 S-4S23023 K-IIF23 L24M2443T24 K-IIL24 Glædelig Jul S25T25F25 S-11 M26 Ø-I39O26L26 T27 Ø-IT27S27 O28 Ø-IIF28M28 K-I48 T29 Ø-IIL29T29 K-I F30 S-5S30O30 K-II M3144

Password ecotox

HOLD IHOLD II Gruppe 1 Stephan Cederstrøm ChristiansenKim Kristensen Maria WilsonSidse Petersen Rune Sø NeergaardRikke Ruth Hansen Gruppe 2 Heidi BirkmoseBritt Schmidt Andersen Kristine Hovkjær ØstergaardRasmus Due Nielsen Mikkel Boel SørensenThomas Maigaard Gruppe 3 Anne-Marie ThomassenJens Brøgger Pedersen Line Marie MadsenStephan Skaarup Lund Rasmus ØstergaardDitte Maria Nedergaard Gruppe 4 Lovisa KirkebySuna Schleiss Thomsen Thi Thanh Nguyet LeChristian Aavild Poulsen Martin Ravnsgaard JensenRehab Ali Gloria Rodrigues RomeroBrian Della Vaella Gruppe 5 Sarah Brok Søndervang JensenTina Andersen Kristine BollerupKarin Tubbert Clausen Stine Klejs RahbekMarie Louise Nielsen Robyn PearceVidas Caikauskas

Sundhedsstyrelsen Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Statens Institut for Strålehygiejne Frederikssundsvej 378 – 2700 Brønshøj 1998

Forholdsregler ved arbejde med åbne radioaktive kilder 1.Der skal anvendes kittel i laboratoriet, og den skal være knappet 2.Ingen åbne radioaktive kilder må håndteres uden handsker 3.Enhver der har et åbent sår på hænderne, må ikke arbejde med radioaktive stoffer selv om såret er dækket af en forbinding 4.Undgå ved arbejde med kontaminerede dyr at blive bidt eller kradset af dyrene 5.Alt arbejde med åbne radioaktive kilder skal foregå i en bakke med absorberende papir 6.Arbejde med radioaktive stoffer, der kan medføre spild eller fordampning af de radioaktive stoffer, skal foregå i stinkskab evt. handskeboks 7.Glasvarer, der har været anvendt til radioaktive stoffer, skal holdes adskilt fra de øvrige glasvarer 8.Apparatur, der skal betjenes med munden f.eks. Pipetter, må hverken anvendes eller forefindes i laboratoriet 9.Stamopløsninger af radioaktive stoffer skal straks efter brug bringes tilbage til opbevaringsstedet

10.Følgende må hverken medbringes eller anvendes i laboratorier, hvor der arbejdes med åbne radioaktive kilder: a.mad og drikkevarer b.tobaksvarer c.håndtasker d.læbestifter og anden kosmetik e.lommetørklæder (éngangslommetørklæder bør findes i laboratoriet) f.spisebestik, kopper, glas og tallerkener 11.Alle opløsninger af radioaktive stoffer skal mærkes med isotop, aktivitet og dato. 12.Der må kun anvendes selvklæbende etiketter i laboratoriet. 13.Alt radioaktivt affald skal hurtigt afskaffes eller opbevares til henfald tydelig mærket med isotop, aktivitet, dato samt bortskaffelsesdato. Hvis der er tvivl om, hvordan affaldet skal bortskaffes, så spørg. 14.Inder laboratoriet forlades ved arbejdstids ophør skal man rydde fuldstændig op efter sig. Dette gælder også stinkskab og handskeboks. Laboratoriet er ikke noget lagerrum. 15.Efter endt arbejde skal man med en monitor kontrollere at såvel arbejdsplads som hænder og kittel er fri for kontaminering. Ligeledes skal man inden laboratoriet forlades f.eks. I frokostpausen kontrolmåle sig selv.

16.Hænderne skal vaskes omhyggeligt før laboratoriet forlades. Især skal man have opmærksomheden henledt på neglene, området mellem fingrene og ydersiden af hænderne. 17.Den, der har forårsaget spild af radioaktivt stof, har pligt til straks at sørge for dekontaminering. Alvorlige kontamineringer meddeles til sikkerhedsrepræsentanten.

Excess neutrons: N P + + e - (β - decay) Neutron deficiency: P + N + β + (β + decay) Excess of both neutrons og protons : ejection of helium nucleus (α-decay)

γ-ray Excited state Ground state β-β- Parent Daughter Parent (radioactive) Daughter in excited state Daughter in ground state Gamma radiation or Internal conversion (  IC electron)  Vacancy  Characteristic X-ray or Converted (  Auger electron) β - or β +  2 γ of 511 keV and/or EC or α

Relationships: Frequency and wavelength: v=c/ Energy and frequency: E=hv Combined: E=hc/ Inverse square law: I  1/r 2

β Zn65 T½ = 245 days t T eII t  ½ 0 2ln -

Use of radioactive tracer

NaI (T) crystal Amplifier Counter Photomultiplier Gamma-counter

1 adult human3000 Bq 1 kg of coffee1000 Bq 1 kg superphosphate fertiliser5000 Bq The air in a 100 m 2 home3000 Bq 1 household smoke detector Bq Radioisotope for midical diagnosis70 million Bq Radioisotope source for medical theraphy mill. Bq 1 kg 50-year old nuclear waste mill. Bq 1 kg uranium10 million Bq 1 kg low level waste1 million Bq 1 kg of coal ash2000 Bq 1 kg of granite1000 Bq Radioactivity of some materials

Permeability of radioactivity αβγ αβγαβγ PaperAluminium plateBrick

Some definitions Bioconcentration: The temporal net-retention (uptake minus elimination) of a chemical compound in a organism from the surrounding environment (water, air, soil, sediment). Bioakkumulering: The temporal net-retention of a chemical compound in a organism from the surrounding environment including the consumed food. Biomagnifikation: The phenomenon where the concentration of a compound increases up through the food chain and where this increase with certainty can be ascribed to the contents in the food. Koncentreringsfaktor: The relationship between the concentration of a chemical in the organism and the surrounding environment. Applies to both bioconcentration (BCF) and bioaccumulation (BAF) Bioindicator/biomonitor: Organism which presence or number can be used as a measure of the “health” of an ecosystem. Biomarker: A biological response representing a measure of the exposure to (exposure biomarker) or the effect of (effect biomarker) one or more chemical substances in the environment. Usually confined to responses at the level of the individual or lower. Occasionally divided into specific biomarkers (response specific to a single compound or group of compounds) and general biomarkers (responds to general chemical stress)