Finansafdelingen /MVM Hvad sker der når FED hæver renterne?

Finansafdelingen /MVM Amerikansk diskonto siden 1934

Finansafdelingen /MVM Siden 1934 har det været 9 væsentlige rentestigninger

Finansafdelingen /MVM

Finansafdelingen /MVM

Finansafdelingen /MVM

Finansafdelingen /MVM Spørgsmålet til 1 mill.kr.: Hvad sker der når renterne ændres?  Når der sker en policyændring følges den ofte op af en række efterfølgende stigninger  Antallet af efterfølgende rentestigninger er gns. 6 gange, men kan ske helt op til 14 gange og ned til 3 gange  Fra den første officielle ændring til den sidste officielle rentestigning går der gns. 32 måneder  Den gns. rentestigning er på 3,10%

Finansafdelingen /MVM De 9 rentestigninger

Finansafdelingen /MVM Hvor fører det os hen? Det fører os min. til underkanten af niveauerne for de sidste 15 år omkring 4% fra den første rentestignings begyndelse

Finansafdelingen /MVM Kan det påvirke korte danske renter? Perioden omkring Maastricht aftale og danske forbehold var af en sådan karakter, at det overskyggede de overordnede forhold Flexlån er meget billige!! og kan blive en del dyrere!

Finansafdelingen /MVM Er der en sammenhæng til lange danske renter? Koblingen til lange danske renter er meget iøjenfal- dende, og kun perioden op til den faste kronekurs ind- førelse i 1983 afviger fra den generelle udvikling

Finansafdelingen /MVM Hvad kan forklare udviklingen og hvad påvirkes heraf?  Der kan sagtens analyseres på kryds og tværs af data fra leading indicators, inflationstal, industriproduktion, privatforbrug, udenrigshandel og aktiekursudviklinger mv.  Al forskning vises at selv meget avancerede cointegrationsmodeller forklarer dele af udviklingen, men at der altid vil være dels et ”støjelement”, samt at markedet hurtigt tilpasser sig sammenhængende, således at de ikke virker som tydelig forklarende  Et egentlig markant renteskift i USA vil få en bred effekt  Den menneskelige natur (psykologi) reagerer kun på hvad man selv opfatter som korrekt og hvem sagde ”Irrational Exuberance”

Finansafdelingen /MVM Robert Schiller om den markedspsykologi  There are many other psychological theories that have been applied successfully to understanding phenomena in financial markets. Extensive psychological research has documented that people tend to be overconfident in their judgments. People tend to show a wishful thinking bias, believing what they want to believe. People show problems of self control, and know that they may be unable to control themselves in the future. People often make judgments using the representativeness heuristic, that is when judging the probability that a model is true, they base their estimate on the degree to which the data resemble the model, rather than do appropriate probability calculations. People tend to exhibit belief perseverance, hanging onto past beliefs long after they should have abandoned them. People tend to make the error of anchoring, that is, when making difficult quantitative judgments they tend to start from some arbitrary initial estimate, often suggested to them by something in their immediate environment, and then allow that initial estimate to influence their judgments. People tend to show an availability bias, overweighting evidence that comes easily to mind, thereby allowing their decisions to be over-influenced by evidence that is more salient and attention- grabbing.