Gads Forlag, ©Toverud Virusnukleinsyre Viruspartikel Receptorprotein

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kært barn har mange navne -
Advertisements

Ukønnet formering – dvs. uden sæd og æg.
Hormonel cellekommunikation
Protein, kulhydrater, lipider og metabolisme
Opbygning og struktur Af Ali Ghotbi, Ortopædist Uddannelsen
Hvad er mikroorganismer?
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Bakterie og virus.
Illustration fra Bogen om kræft figur 5.1.
Mitose Mitosen danner grundlag for vækst og vedligeholdelse af flercellede organismer.
Cellen, DNA, celledeling og muskler
Atomet  Atomet består af en elektron- sky og en Kerne.  Kernen består af Protoner og Neutroner  Massetallet: total antal kernepartikler Eksempel: Atom-nr.
Figur 7 © Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, 2. udg., Hans Reitzels Forlag, 2016, Andy Højholdt.
Forebyggelse af sygehusinfektioner, oplæg 1
Gads Forlag, ©Toverud Næsehule Gane Glandula parotidea Mundhule Svælg
Gads Forlag, ©Toverud Sympatiske og parasympatiske
Cytoplasma Cellekerne DNA-molekyle Aminosyre tRNA Kvælstof-baser
Figur 7.1 Hans Reitzels Forlag.
Figur 9.1 Hans Reitzels Forlag.
Figur 3.1 Hans Reitzels Forlag.
Figur 8.14 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), jf. figur
Blodets sammensætning
Figur 14.3 Brydningsfejl, jf. figur 14.5 i Det sunde menneske.
Gads Forlag, ©Toverud Mellemgulv Lever Mavesæk Bugspytkirtel
Figur 7 © Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis, 1. udg., Hans Reitzels Forlag, 2013, Andy Højholdt.
(ukontrolleret celledeling)
Ingen binding Alloantigen tilført ved vaccination
Gads Forlag, ©Toverud Endotoksin Cellevæg Cellevæg Proteoglykan Celle-
mekanoreceptor i huden
Ikke-steroide betændelses-dæmpende lægemidler
Gads Forlag, ©Toverud Eksokrine kirtelceller (producerer bugspyt)
Skoletjenesten – i nærkontakt med sundheds- og Naturvidenskab
Figur 2.14 Mitose (almindelig celledeling).
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Gads Forlag, ©Toverud, ©Art and Science
Alexander von Oettingen (Red.)
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote, ©Art and Science
a Når blodkarvæggen er skadet,
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Figur Mekanismer ved apopleksi.
nervus vestibulocochlearis
Figur 6.10 Faktorer, der afgør væskestrømmen gennem kapillærvæggen.
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Figur 2.1 Hans Reitzels Forlag.
Alexander von Oettingen (Red.)
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Figur 3.2 Forskellige former for udskillelse (sekretion).
Gads Forlag, ©Toverud Lungerne Øvrige organer
Gads Forlag, ©Toverud, ©Art and Science
Figur 13.2 Funktionel inddeling af nervesystemet (fortsat).
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Gads Forlag, ©Toverud Bakterie Udvækster fra cellevæggen Epitelceller
inspirationsmuskulatur
Ukonjugeret bilirubin
Gads Forlag, ©Toverud Kapillærnetværk i lunger Lungevener
Gads Forlag, ©Toverud Aorta ascendens Ductus arteriosus Øvre hulvene
Hans Reitzels Forlag.
Figur 6.4 Konsekvenser af arteriosklerose.
Receptorprotein i cellemembranen
Figur 12.7 Skjoldbruskkirtel og thyroideahormoner.
Figur 7.1 Hans Reitzels Forlag.
Biologi på Bjergsnæsskolen
PROTEINSYNTESEN I genetikken
- din ven og fjende nummer 1
PROTEINSYNTESEN I genetikken
Immunsystemet.
DNA, Kromosomer og Celledelinger
Råvarekendskab Gær.
Skoletjenesten – i nærkontakt med sundheds- og Naturvidenskab
Præsentationens transcript:

Gads Forlag, ©Toverud Virusnukleinsyre Viruspartikel Receptorprotein Cellekerne med Cellens eget DNA a En viruspartikel trænger ind i cellen ved at fæstne sig til et receptorprotein på celleoverfladen b Proteinkappen nedbrydes, så virusets egen nukleinsyre bliver liggende i cytoplasmaet Virusnukleinsyre Virusprotein e Cellen ødelægges, så viruspartiklerne frigøres til ekstracellulærrummet. Herfra kan de trænge ind i nye celler, og dermed gentager processen sig c Viruset ”snylter” på transkriptions- og replikationsprocesserne, så der dannes nye virusnukleinsyrer og nye viruspartikler d Virusnukleinsyrerne og virusproteinerne danner sammen nye viruspartikler Figur 2.24 De forskellige faser i en typisk virusinfektion, jf. figur 2.16.