301 – Det er så yndigt at følges ad 1, S1 Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være; da er med glæden man dobbelt glad og halvt om.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan bruges FLADSKÆRMENE i Brabrand Kirke ???.
Advertisements

Filipperbrevshymnen.
Hil dig, frelser og forsoner! Verden dig med torne kroner,
031 – Lille Guds barn 1, S1 Lille Guds barn, hvad skader dig? Tænk på din Fader i Himmerig! Han er så rig, han er så god, ingen kan stå hans magt imod.
131 – I Nazaret, i trange kår 1, S1 I Nazaret, i trange kår, med højheden fortrolig, der vokste op til manddoms år vor Herre, blid og rolig, som den, der.
138 – Med strålekrans om tinde 1, S1 Med strålekrans om tinde forklaret Jesus stod, det varmer os herinde, ved dybest hjerterod.
118 – Hjerte, løft din glædes vinger! 1, S1 Hjerte, løft din glædes vinger! Over muld underfuld englesangen klinger; hør og mærk de toner søde, Himlen.
162 – Hil dig, Frelser og Forsoner! 1, S1 Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at.
124 – Julen har englelyd 1, S1 Julen har englelyd, vi med fryd os barnlig på Gud Fader forlader; vi var i nød så længe, dog hørte han vor bøn, han ved,
Lille Guds barn, hvad skader dig 1 Lille Guds barn! hvad skader dig? Tænk på din Fader i Himmerig! Han er så rig, han er så god, ingen kan stå hans magt.
Når den sidste sang stille toner ud, ja, så kommer jeg.
211 – Rejs op dit hoved 1, S1 Rejs op dit hoved, al kristenhed! opløft dit øje, slå ej det ned! i Himlen du har hjemme; dér er dit hjerte, dér er din skat,
107 – Af højtiden oprunden er 1, S1 Af højheden oprunden er en morgenstjerne klar og skær, af sandhed og af nåde; du Jakobs-stammens nye skud, du Davids.
Rind nu op i Jesu navn 1, S1 Rind nu op i Jesu navn, du livsalig morgenrøde! Jeg med sang vil dagen møde fra min seng og hvilestavn; sjæl og hjerte skal.
163 – Gak under Jesu kors at stå 1, S1 Gak under Jesu kors at stå, hans sidste ord at agte på; fra korsets træ hans nådes røst skal lyde dig til liv og.
243 - Hvorfor er vi skabt så forskellige, Gud? 1, S1 „Hvorfor er vi skabt så forskellige, Gud? Hvorfor deler du gaver så ulige ud? Hvorfor har vi meget.
814_Måne og sol, skyer og vind 1, S1 Måne og sol, skyer og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans Herren vor Gud vil vi.
284_Vor store Gud gør store undere 1, S1 Vor store Gud gør store under, med glæde vi dem skue må, han fejer bort i nådens stunder den falske grund, vi.
063_Kvindelil, din tro er stor 1, S1 ”Kvindelil, din tro er stor, ske dig, som du ville!” I det rige nådens ord sprudler livets kilde.
491 – Kirken den er et gammelt hus, 1, S1 Kirken den er et gammelt hus, står, om end tårnene falde! Tårne fuldmange sank i grus, klokker end kime og kalde,
PÅSKE-SALME-SANG.
Fra vugge til grav, Vejen,
Kun på grund af Din nåde 1, S1
092 – Hvorledes skal jeg møde 1, S1
hvad svagt vi kun skimter, mens øjet er blåt. det lever dog i os,
Vi kommer på dit ord. Du har jo selv os sagt,
501 – O, havde jeg dog tusind tunger 1, S1
278 – Den mørke nat forgangen er 1, S1
475 – Vidunderligst af alt på jord 1, S1
169 – Som forårssolen morgenrød 1, S1
088 – Gør døren høj, gør porten vid! 1, S1
468 – Stiftet Guds Søn har på jorden 1, S1
MU111_Du, som gi’r os liv og gør os glade 1, S1
274 – Morgenstund har guld i mund 1, S1
220_Vor Herres Jesu mindefest 1, S1
med alle tungers liflighed neddaled til Guds menighed.
212 – I al sin glans nu ståler solen 1, S1
Jesus, jeg vil gi’ Dig mit liv 1, S1
Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad, som forår, skønt skoven
435_Vær velkommen, Herrens år 1, S1
Vi synger med Maria vor store glæde ud til ham, som gav os Jesus,
728_Barn Jesus i en krybbe lå 1, S1
Tag mod det barn, o Gud, vi bringer på dit bud. Du rører dåbens vande!
493 – Velsign, o store, stærke Gud, 1, S1
001 - O, gid med tusind tungers magt 1, S1
093 – Op, glædes alle, glædes nu 1, S1
Gud er for dig Mel.: Line Nielsen Tekst: Line Nielsen
Fader, hold om mig Mel.: Timon Müller Tekst: Line Nielsen.
Den signede dag med fryd vi ser
066_Jesus, Frelser og befrier 1, S1
608 – Inden jeg har søgt dig 1, S1
534 – Han, som på jorden bejler 1, S1
I mine øjne Rasmus Seebach
Syng om Herren, o, mit hjerte 1, S1
Du skal ikke være bange Mel.: Line Nielsen Tekst: Line Nielsen
Når den sidste sang stille toner ud, ja, så kommer jeg.
280 – Herre jeg vil gerne takke 1, S1
226_Et suk igennem verden går 1, S1
Gud, her er jeg med sejrens glæde
106 – Nu tændes tusind julelys 1, S1
851_Du kære Gud og Fader god 1, S1
372 – Hvem kan forstå 1, S1 Hvem kan forstå, at også jeg
257 – Vær velkommen, Herrens år, 1, S1
216 – Talsmand, som på jorderige 1, S1
195 – Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord! 1, S1
Ap. G. 2:1-4 Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor.
Når den sidste sang stille toner ud, ja, så kommer jeg.
At tro, det er at lægge sig ned ved korsets fod og begge arme strække
082 – Nu kom der bud fra englekor 1, S1
Fra Himlen kom en engel klar 1, S1
Præsentationens transcript:

301 – Det er så yndigt at følges ad 1, S1 Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være; da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære; ja, det er gammen at rejse sammen, når fjederhammen er kærlighed.

301 – Det er så yndigt at følges ad 2, S2 Det er så hyggeligt allensteds, hvor små og store har ét i sinde, og det, som drager de store læs, i hjertekamret er inderst inde; ja, det er gammen at holde sammen, når ja og amen er hjertets sprog.

301 – Det er så yndigt at følges ad 3, S3 Det er så herligt at stole på, vi har en Herre, som alting mægter, han os ej glemmer, når vi er grå, hans nåde rækker til tusind slægter; ja, det er gammen, at alle sammen er ja og amen Guds nådes ord.

301 – Det er så yndigt at følges ad 4, S4 Det er vemodigt at skilles ad, for dem, som gerne vil sammen være, men, Gud ske lov! i vor Herres stad for evig samles de hjertenskære; ja, det er gammen at leve sammen, hvor ja og amen er kærlighed.

301 – Det er så yndigt at følges ad 5, S5 Hvert ægtepar, som med kærlighed i Jesu navn holder bryllupsgilde, skønt alt i verden går op og ned, skal finde tidlig og finde silde: Det er dog gammen at sidde sammen, hvor arneflammen er kærlighed. N.F.S. Grundtvig 1855.

301 – Fade, S6