Lektion 14 Finans- og pengepolitik i en åben økonomi (ikke samfund!)

Præsentationer af emnet: "Lektion 14 Finans- og pengepolitik i en åben økonomi (ikke samfund!)"— Præsentationens transcript:

1 Lektion 14 Finans- og pengepolitik i en åben økonomi (ikke samfund!)
Økonomiske nyheder Repetition (og udvidelse) Dagens pensum Opgave Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? (Med ny ide!) Næste lektion

2 1. Økonomiske nyheder 1. Finanspolitik I: ’Regeringschefen nævner i samme åndedrag også en fremrykning af kvalitetsfondens 50 mia. kr. til offentlige investeringer samt den grønne trafikplan… som mulige løftestænger til vækst…. Men for første gang giver statsministeren grønt lys til en offensiv skattereform, der er underfinansieret i starten, så den både leverer et konjunkturløft til efterspørgsel og vækst nu og her og et strukturløft til arbejdsmarkedet på sigt’ (Børsen, )

3 1. Økonomiske nyheder 2.Finanspolitik II: ’Sæt gang i dansk økonomi i 2009 med en vækstpakke - og brug helst offentlige investeringer, men også i nogen grad skattelettelser.’ (meningsmåling, Børsen, d )

4 1. Økonomiske nyheder 3. Finanspolitik III: ’Statsoverskud væk ved lav oliepris’ (Børsen, )

5 1. Økonomiske nyheder 4. Finanspolitik IV: »Mit skøn er, at der er behov for at øge de offentlige udgifter med 600 mia. dollar næste år. Det svarer til cirka fire procent af det amerikanske bruttonationalprodukt«, sagde Krugman (Politiken, d. 5.12)

6 1. Økonomiske nyheder 5. Pengepolitik I: "Vi er ude på et skråplan, og jeg tror ikke at verdens regeringer og centralbanker kan forhindre det, der sker. De kan ikke forhindre, at vi synker ind i en dyb recession," siger Jakob Brøchner Madsen… Centralbanken har simpelthen snorksovet, fordi de kun tænkte på at holde inflationen nede, og det har den jo været” (Børsen, )

7 1. Økonomiske nyheder 6. Pengepolitik II: Bankerne følger ikke NB’s rentesænkning på 0,75 % - sænker kun renten med 0,25 %: ’Banker spolerer Nationalbankens politik’ (Børsen, )

8 1. Økonomiske nyheder 7. Pengepolitik III: »Når Nationalbanken alligevel er afventende med at indsnævre rentespændet, så kan det skyldes, at der fortsat er betydelig uro på de finansielle markeder«, siger Frank Øland Hansen fra Danske Bank.

9 Økonomiske nyheder – 8. betalingsbalancen…

10 Økonomiske nyheder – 8. betalingsbalancen…

11 2. Repetition (og udvidelse)
Udvidelse/uddybning Hvad sker der med IS-kurven, når opsparingen stiger? Hvad betyder forskellig hældning på ISLM-kurverne? Hvad betyder endogen/exogen?

12 2. Repetition (og udvidelse)

13 2. Repetition Hvad får IS-kurven til at flytte sig (og hvorfor?).
Kan man med den økonomiske politik få IS-kurven til at ligge fast? Hvad får LM-kurven til at flytte sig, og hvilke konsekvenser har det? Hvad er årsagen til rente-crowding out? Finans- eller pengepolitikken? Hvorfor er det en fordel, hvis penge- og finanspolitikken koordineres, når der er behov for at dæmpe efterspørgslen?

14 3. Dagens pensum – kapitel 30
Hvad betyder det, at en økonomi er relativt lukket eller relativt åben? Hvor åben er Danmark? Hvor åben er EU og USA? Hvad er fordelen ved en relativt lukket økonomi?

15 3. Dagens pensum 2. Hvad er forskellen på anvendelse og tilgang? (p. 282) Det samme set fra to sider. Se 10-årsstatistik, p. 127

16 3. Dagens pensum

17 3. Dagens pensum 3. Hvad bestemmer importen og eksporten?
Import: En del af importen er konstant – resten antages – som forbruget – at være indkomstafhængigt Eksport: Afhængig af konkurrenceevne og væksten i udlandet

18 3. Dagens pensum 4. Hvad betyder konkurrenceevne? (p. 282-83)
’Evnen til at konkurrere’. Hvad bestemmer virksomhedernes evne til at konkurrere? 5. Hvordan kan man forbedre konkurrenceevnen? (Hvad er konkurrenceevnepolitik?) Økonomer fokuserer gerne på løn- og priskonkurrenceevne. Hvorfor?

19 3. Dagens pensum 6. Hvorfor bliver multiplikatoren fortyndet, når økonomien (=modellen) åbnes, og der introduceres en offentlig sektor? (p , 297). Alt, hvad der reducerer privatforbruget, betragtes som lækager – dræn. Er under brøkstregen og mindsker multipl. Kan man politisk øge multiplikatoren?

20 3. Dagens pensum

21 3. Dagens pensum 7. Hvad er sammenhængen mellem handelsbalance, betalingsbalance og kapitalposter? (p ) Eksport og import af varer dominerer handelsbalancen og betalingsbalancens løbende poster (p. 156, Tiårsoversigt) Vigtige kapitalposter = kapitalbevægelser: At private eller det offentlige låner i udland FDI (direkte investeringer) ud og ind af DK Køb og salg af obligationer og aktier på tværs af grænser (’finansielle transaktioner’)

22 3. Dagens pensum Sammenhængen?
Hvis stort handelsbalanceunderskud => sandsynligvis også underskud på de løbende poster => behov for kapitaltilførsel fra udlandet (valuta) Hvis det ikke sker automatisk => statslig låntagning eller mindskelse af valutakasse Statslig låntagning lig kapital- og valutatilførsel

23 3. Dagens pensum Kan I huske regnestykket med 3 kr. vareeksport, 2 kr.’s og udlandsgæld på 10 kr. Hvis renten er på 10 %, så mangler staten valuta til at afdrage på lånet. Er det et problem?

24 3. Dagens pensum

25 3. Dagens pensum 8. Hvordan kan man forbedre betalingsbalancen(s løbende poster)? (p. 291) På kort sigt kun en metode: strammere finanspolitik => import ned (’sparevejen’) På længere sigt stimulere eksporten (usikkert – det lange sejetræk – vi skal være glade for olien) Stimulerer også importen, men relativt mindre…

26 3. Dagens pensum

27 3. Dagens pensum – kap. 31 Hvordan finansierer man ekspansiv (=uskattefinansieret) finanspolitik? (p ) Bogen kører noget rundt i det. I praksis ved at trække på statens konto og siden opsuge de ’nye’ penge ved at udstede = sælge statsobligationer => ingen rentefortrængning

28 3. Dagens pensum 2. Hvordan påvirker ekspansiv finanspolitik en åben økonomi? Øget efterspørgsel, øget beskæftigelse, øget import Hvad med eksporten? Statsunderskud => øget statsgæld = øgede udgifter til renter og afdrag Håb: øget vækst finansierer det på sigt Problem: hvad ’siger’ de finansielle markeder? Imod => højere renter på statsobligationer

29 3. Dagens pensum I hvilken grad er finanspolitik selvfinansierende? (p. 298, eksemplet) - afhænger af finanspolitikkens sammensætning og multiplikatorernes størrelse Hvilke problemer er der med finanspolitik? a. i sig selv (p ) b. gennem statsgæld (p ) c. crowding out (p )

30 3. Dagens pensum 3. a. Den ekspansive finanspolitik skal finansieres. Ikke i sig selv et problem (er det vist nok i lærebogen) 3. b. (indenlandske) statsgæld = akkumulerede underskud + renter. Kan være et problem, hvis statsgæld/produktion stiger + finansielle markeders tillid (afhænger af årsag til gæld).

31 3. Dagens pensum 3 c. Er der crowding out? Fortrænger ekspansiv finanspolitik sig selv? Finansiel crowding out omstridt. Enighed om inflationær crowding out, hvis økonomi i nærheden af kapacitetsgrænsen (?) => prisstigninger => eksport ned og import op

32 3. Dagens pensum Monetarister: crowding out 100 % - ’før eller siden’ (p. 307) Keynesianere – crowding out effekter kan forekomme i mindre omfang. Rente crowding out modvirkes af pengepolitik. Inflationær c.o. kan modvirkes af indkomstpolitik (løntilbageholdenhed) Hvad tror du, at monetarister mener om indkomstpolitik?

33 3. Dagens pensum

34 Lærerigt og vigtigt sidespor! - konvergenskrav og stabilitetspagt
BØ, p Konvergenskrav til ØMU - adgangsbillet Vækst- og stabilitetspagt – ordensregler – også med bøder Centralt: fastkurspolitik ift. euro, max. underskud på statsfinanser 3 % af BNP. Statsgæld (ind- og udenlandsk) max. 60 %. (10-års statistik, p. 161) Altså samme størrelser, som I lige har lært om…(sådan ca.)

35 3. Dagens pensum 4. Hvad er forskellen på monetarismens og keynesianernes syn på finans- og pengepolitik? (p , p. 307). Keynesianere: der kan føres en aktiv finans- og pengepolitik, når markedskræfterne har brug for statens hjælp. Monetaristerne: den bedste økonomiske politik er ingen politik (eller stabilitet). Politikere skal passe på med at blande sig i markedskræfterne. ISLM?

36 3. Dagens pensum Monetarister: Øget pengemængde =>
Øget forbrug og investeringer => Øget inflation => Fortrængning af den positive starteffekt

37 4. Opgave Opgave 9, 61

38 5.Hvad kan I få eksamensspørgs-mål i?
Hvad er problemet ved en åben økonomi ift. økonomisk politik?* Hvad bestemmer importen og eksporten? Hvad er konkurrenceevne og konkurrenceevnepolitik? Hvor store er multiplikatorerne i en åben økonomi? (Og hvorfor er det vigtigt?).* Hvordan kan man løse betalingsbalanceproblemer?*

39 5.Hvad kan I få eksamensspørgs-mål i?
Hvilke effekter har ekspansiv (kontraktiv) finans- og pengepolitik? Hvordan fører og finansierer man ekspansiv finanspolitik? Hvilke argumenter er der imod den?* Hvorfor er det vigtigt, om den økonomiske politik baserer sig på monetaristiske eller keynesianske teorier? (Behøver man overhovedet teorier for at føre økonomisk politik?).*

40 6. Næste lektion Uddyb/færdiggør denne lektion
Mail mig spørgsmål om, hvad I gerne vil have uddybet i pensum indtil videre Makro-prøve (med hjælpemidler!) Desværre kan jeg ikke nogen sjove jule-økonomilege, men måske et par – lærerige (!) - økonom-vitser…