Digital videoformidling Fredag 16/3 Fortælleteori Bedre webvideo – kick off Storyboard editing (FCP4) Titlesafe - actionsafe Wireframe interaction Colorcorrection.

Præsentationer af emnet: "Digital videoformidling Fredag 16/3 Fortælleteori Bedre webvideo – kick off Storyboard editing (FCP4) Titlesafe - actionsafe Wireframe interaction Colorcorrection."— Præsentationens transcript:

1 Digital videoformidling Fredag 16/3 Fortælleteori Bedre webvideo – kick off Storyboard editing (FCP4) Titlesafe - actionsafe Wireframe interaction Colorcorrection

2 Digital videoformidling Kan fortælletræk fra filmhistorien og tv hjælpe os til at udforme nogle enkle tommelfingerregler for, hvordan man opbygger audiovisuelle forløb i den hensigt at blive forstået og værdsat af modtagergruppen ?

3 Digital videoformidling Fortælleren –Ikke identisk med den fysiske instruktør, forfatter eller klipper – altså en mental konstruktion –Den bagvedliggende mekanisme som styrer flow af information –Fortælleren kan ’iscenesættes’, dvs. en skuespiller kan påtage sig rollen –Implicit fortæller (usynlig eller ikke materialiseret) indbegrebet af storytelling, realisme –Eksplicit fortæller (når ’ordet gives videre’) Voice over (detektiven, kæledyret eller babyen) Tilstede i diegesen (filmens univers)

4 Digital videoformidling karakteristika Spring i rum ”Imens han drog ud ad landevejen for at prøve lykken, vender vi tilbage til hans mor, som sad alene tilbage i landsbyen. Hun tænkte på sin egen Hans...” Spring i tid ”han gik i seng og vågnede først op hen på eftermiddagen...”

5 Digital videoformidling Privilegeret adgang til det mentale –Tanker, ’syn’ og drømme Mest afgørende er fortællerens totale overblik –Begivenhederne afsløres som ’perler på en snor’ (lineær fortælling) –Begivenhederne indlejres i et netværk (non-lineær fortælling) ikke omfattet af den klassiske fortælleteori Kan mere opfattes som ’database fortælling’, altså i opposition til fortællingens væsen

6 Digital videoformidling Form eller indhold ? Er det væsentligste ikke hvad der fortælles fremfor hvordan ? –Teksteorier som betragter formen som det hylster indholdet ’ses’ igennem Eller er det udelukkende et spørgsmål om hvordan ? –”The medium is the message” –Formalisterne

7 Digital videoformidling Dramaturgien Det første skridt i retning af en fortælleteoretisk tilgang –Teaterdisciplin hvor handlingsstrukturen underkastes analyse –Metoden udvikles næsten ad absurdum i Hollywood scriptwriting –Benyttes primært til fiktionsfilm / teater og er mindre anvendelig i andre sammenhænge –Grundprincipperne benyttes dog i journalistikken, reklamen og corporate communication

8 Digital videoformidling Litteraturen Den klassiske litterære eventyrfortæller på retur siden dannelsesromanen –Olympisk alvidende fortæller som en forældet strategi –Forsøg på en objektiv fremstilling, der ikke går ind i personernes indre –Realismen som norm

9 Digital videoformidling Filmen Objektiv beskrivelse som det ufravigelige vilkår –Kameraet kan ikke vise os det mentale direkte –Filmens problem med bøjning i tid Det profilmiske – dvs. Det der er foregået foran linsen - er principielt altid ’nutid’ –Gradvist udvikles fortælleformer til at overkomme disse problemer

10 Digital videoformidling ’The best of two worlds’ Film/video –Virkeligheds imiterende (mimesis) –Mekanisk/elektronisk registrering (index) –Flere samtidige sansemodaliteter Litteratur –Fortællestrategi –’Mentalisering’

11 Digital videoformidling Fortælleteori Komposition (den narrative strategi) –Begivenhedernes rækkefølge (kronologi?) –Synsvinkler (hvem ser/fortæller? Mentalisering?) –Fortælleren motiverer alle de betydningsskabende elementer i videoen Stil (mediespecifik) –Fotografi og kamerabevægelser –Klipning –Lyddesign og musik Modalitet (flere fortællekilder) –Visuel fortæller (inkl. Tekster / symboler) –Auditiv fortæller (voice over, lyrik)

12 Digital videoformidling Storgenre Fakta og fiktion Institutionskontekst som afgørende for modtageren Forventninger (fordom) danner udgangspunkt for receptionen og betydningsdannelse Pre-text (programdesign, logo, intro, talehieraki) –Skal skabes på nettet for at opnå troværdighed –De etablerede mediers troværdighed smitter af –Google page-rank som et forsøg på at løse problemet

13 Digital videoformidling Vidensfald eller overblik ? –At kunne overraske og snyde er karakteristisk for fiktion, mens fakta søger at undgå gættelege –Undlader vi at fortælle pointen først eller ser vi begivenhederne fra en bestemt vinkel, benytter vi fiktionstræk –’The hours’ begynder dog med et selvmord –Live transmission af sport indeholder vidensfald, med mindre der er tale om ’aftalt spil’

14 Digital videoformidling Forløb Simpel linearitet –Kronologi centreret omkring en karakter Parallel-klipning –Tematisk sammenligning Krydsklipning –Handlingstråde mødes Kombinationer af ovenstående

15 Digital videoformidling Fordeling af viden Suspense (Hitchcock) –Modtager og fortæller ved mere end fiktive personer Snydfortæller –Fortælleren ved mere end modtager og fiktive personer Overordnet synsvinkel –Budskab eller tematik –Evt. formidlet gennem hovedsynsvinkelbærer Projektuel synsvinkel –Hovedpersonens projekt som vi identificere os med Perceptionel synsvinkel –Subjektiv indstilling/kamera (POV)

16 Digital videoformidling Tematik Fortælleren fremstiller tematikken gennem de stilistiske og kompositoriske valg Som regel kan temaet opstilles som forholdet mellem to modsætninger –Natur/kultur, liv/død, pels/pelsmode Tematikken kan desuden vises i andre genrer –Journalistik, statistik, annonce etc. Det narrative er en måde at strukturere verden, en anskuelsesform eller metode som er medfødt

17 Digital videoformidling Komposition Fortælleren tilbageholder viden –Virkning(reaktion) kommer før årsag(aktion) –Et fortællemæssigt ’hul’ der først lukkes i løbet af fortællingen –The Guardian udnytter kulturelle forventninger (fordomme) –Optisk POV som metafor for projektuel synsvinkel –Den ’afslørende’ total kommer til sidst

18 Digital videoformidling Visuel stil GennemgåendeSpecifik Lys, tekstur, filtrering Objektfylde, bevægelser og klip Usynlig EkstremEkstremUsynlig modalitet

19 Digital videoformidling SAS reklame –Snydfortæller manipulere årsag/virkning Kvinden drømmer hun vågner sent –Elegant brug af rackfocus (hjælpen øjnes) –Manipulation af årsag/virkning Kvinden afbryder manden og kigger efter uret –Stilistisk brud med vektorer Screen direction Klip på kryds af centerlinjen –Brud med realismen er typisk drømmesekvenser

20 Digital videoformidling British rail Intertekstuel reference (French connection) Stilistisk reference (biljagt genren) Snydfortælleren overdriver (modalisere) bytrafikken - spiller på formuleringen i sluttekster Parallelklipning (sammenligning af transportformer) Anti-klimaks (bilen stopper) i stedet for klimaks

21 Digital videoformidling Faktion Blandingsgenre Dokudrama (kendsgerninger formidlet gennem fiktion) Dramadok (opdigtet historie formidlet gennem fakta) ”Zelig”, Allen 1983 Aka. ”Identity Crisis and Its Relationship to Personality Disorder” Modaliserende brug af fakta fortælleformen

22 Digital videoformidling Øvelse Vælg en af følgende overskrifter, så de passer til de 4 næste slides med billedforløb 1. Narrativ 2. Dokumentarisk 3. Formmæssig 4. Fornemmelse

23 Digital videoformidling A

24 B

25 C

26 D

27 KICK - OFF

28 Digital videoformidling Format/codec Codec (coding-decoding) –Matematisk model til komprimering af data –’Lossy codec’ fjerner redundante data (DV) –’lossless codec’ bevarer alle data intakte (uncompressed) Format (multimedie arkitektur) –En standard for fil strukturering som understøtter et eller flere operativ systemer (PC/Mac/Unix) –Flere formater kan benytte samme codec Windows media, Quicktime, Real etc.

29 Digital videoformidling Export Export > Final cut pro movie (hurtig export) –’Make movie self-contained’ checkbox Bruger ’sequence’ indstillingerne og laver en ny videofil som er uafhængig af sourcefilerne Som regel en ’stor’.mov fil med DV-codec –Uden ’Make movie self-contained’ markering En lille referencefil (.mov) Kan ikke flyttes (distribueres) uden sourcefiler Som ’mellemformat’ til andre programmer (AFX, Commotion, Cleaner) hvor man undgår at arbejde med en ’tung’ ukomprimeret version af filen

30 Digital videoformidling Export Vælg:Export > quicktime –Pop-up under ’format’ tilbyder skabeloner –Streaming benytter quicktime server teknologi –Under ’options’ kan indstillingerne ændres –’Prepare for internet streaming’ (fjern markering) –Under ’settings’ vælges codec, framerate mm. –Under ’Size’ vælges framestørrelse (skal gå op i 4 - fx. 320x240 eller 160x120) –Under ’filter’ kan der fx. lægges ’blur’ eller ’brightness and contrast’

31 Digital videoformidling båndbredde –1 byte = 8 bit –Et 56Kb modem burde være 1 sek. om at hente en 7KB fil (56/8 =7KB pr. sek) –En 512Kb ADSL forbindelse burde være 1 sek. om at hente 64 KB (512/8 = 64 KB pr. sek) –Filstørrelse : 1KB (kilobyte) = 1024 bytes –Båndbredde : 1Kb (kilobit) = 1000 bit (pr. sek.) –En modem ’K’ er 1000, mens en fil ’K’ er 1024 ! –Dvs. at det tager 1,024 sek. istedet for 1 sek. eller 61,44 sek. istedet for 60 sek. –Dertil kommer at båndbredden også bruges til start/stop bits og kompression som netværksprotokollen behøver

32 Digital videoformidling virkeligheden TypeRatedTypiskSikker 56K53 Kb/s4,8 KB/s4 KB/s ISDN128 Kb/s12 KB/s10 KB/s ADSL256 Kb/s30 KB/s25 KB/s ADSL512 Kb/s35 KB/s30 KB/s Kabel6 Mb/s300 KB/s50 KB/s LAN10 Mb/s350 KB/s35 KB/s Når kabelmodem/LAN benyttes i lukket netværk, er internetserveren ikke en flaskehals - men typisk er et LAN mere belastet end et kabelmodem netværk

33 Digital videoformidling –Vi behøver ikke gå så meget på kompromis –Længere ventetider –Vi behøver ikke en streaming server –Ingen ’live’ broadcast –Mulighed for yderligere komprimering (zip) –Download uden stop undervejs er kun mulig når vi følger de sikre båndbredder (som streaming) –En 500KB fil på 10 sek. kræver ca. 50 KB/sek Hvilket er max. (kabelmodem) uden stop pt. ! Filstørrelse KB / antal sek. = båndbredde (KB/s) Progressiv download

34 Digital videoformidling Optagelse Jo bedre kamera (3CCD) jo bedre komprimering (mindre støj) Jo mere lys og kontrast jo bedre Brug stativ (bevægelser komprimeres dårligt) Brug langsom lukker (ca. 1/60) –Uskarpe bevægelser (Motion blur) er godt ! Rolig baggrund (undgå træer, myldretid) Ensfarvet tøj er bedre end mønstret

35 Digital videoformidling Optagelse Lyden er bærende i ’frimærke video’ Sørg for ’coverage’ og ’room tone’ Generelt skal mic. så tæt på som muligt –Brug knaphulsmics. eller boomstang Optag atmosfære lyde / effekt lyde på min- disc eller DV-bånd (sort skærm) automatisk lydregulering fremhæver støj i ’pauserne’, sæt selv optage-niveau Peak omkring -6dB (aldrig over -3dB)

36 Digital videoformidling Redigering Rene klip komprimeres bedst Dissolves og ’lag på lag’ video begrænses Crop –Fjerner ’overscan’ støj (5 %) –Optimal størrelse ifht. codec –Højde/bredde skal kunne divideres med 4 Colorcorrection (levels) –Bedre komprimering hvis farver er klare og skarpe (fjerner støj)

37 Digital videoformidling Storyboard ThumbnaiIs i stedet for listview –Lav et nyt ’project’ –Opret en ny sequence > navngives ’storyboard’ –Luk evt. alle andre sequences (højreklik) –Importér klip fra ’interview-øvelsen’ i en ny bin –Dobb. Klik på den nye bin –Højreklik på ’name’ og vælg ’view as large icons’ –Vælg ’scrub tool’ (hånd) –Klik og hold på forstørrelsesglasset –Der vises nu flere ikoner, bl.a en hånd (scrub)

38 Digital videoformidling Klik og træk på et klip –Nu hele klippet gennemses (scubbing) –Hold ctrl nede, slip musen og slip ctrl –Nu er den aktuelle frame markeret som posterframe, dvs. klippets ikon Det mest repræsentative still vælges Er der flere indstillinger i klippet oprettes subclips

39 Digital videoformidling Alternativt kan der dobb.klikkes med scrub tool (hånd) I vieweren gennemses klippet Mark > set posterframe (ctrl+P) Nu er ikonet sat til den aktuelle frame Nu kan storyboardet arrangeres (tryk A for at vælge selection tool igen) Ikonerne skal være på række !

40 Digital videoformidling Selvstændige lydfiler kan ikke bruges Markér alle klip (eller æble+A) Klik + træk ned på tidslinjen –Slip når markøren ændres til Storyboardet kan lukkes (rød knap øverst) En hurtig måde at få overblik (råklip) Fokus på struktur og fortælling Især anvendelig i dokumentar sammenhæng

41 Digital videoformidling Overlays Titlesafe - actionsafe –Når output er analog tv, DVD etc. –Tekster og grafik skal placeres indenfor den inderste frame –Alt hvad der går ud over den yderste ’action safe’ frame vil ikke vises på alle tv Wireframe interaction –Canvas vinduet, til venstre for current time (tidskode) findes ’view options’ –Vælg ’image+wireframe’

42 Digital videoformidling Med wireframes kan du bl.a –Flytte billedet op/ned (klik i midten) –Stretch via hjørner –Rotere (når ikonet ændres til rotate) –Beskære (crop tool - C) Uden wireframe kan beskæring laves numerisk (under motion tab) –Forvrænge (distort tool - D)

43 Digital videoformidling Color-correction –Hvis hvidbalancen er forkert kan dette filter rette op på det –Corrective filter - baseret på ’color wheel’ –Additiv farvemodel (RGB=hvid) –Hue = kulør (farvenuance) –Saturation = farvemæthed –Sæt CTI på den frame der skal korrigeres - Åbn klippet i vieweren (dobb.klik) –Effects > video filters > color correction > color corrector 3 way

44 Digital videoformidling –Under ’filters’ tab vælges ’visual’ for at få color wheel interface –Vælg pipetten under ’whites’ og klik på det område i billedet som skal være hvidt –Alle farver hvidbalanceres nu –Derefter kan der justeres manuelt på lysstyrke og Saturation Tryk evt. på reset-ikonet modsat pipetten

45 Digital videoformidling Der findes flere værktøjer til colorcorrection –Frame viewer og vector scopes –Lær foreløbig at bruge 3-way color correction filteret udfra den simple metode –Metoden kan også bruges til andre filtre Åbnes klippet fra browser, vil filtreringen påvirker hele klippet fremover Åbnes klippet fra timeline, vil filtreringen kun påvirke den del der er på tidslinjen