Lektion 12 Modellen udvides med en udbudsside (prisniveau)

Præsentationer af emnet: "Lektion 12 Modellen udvides med en udbudsside (prisniveau)"— Præsentationens transcript:

1 Lektion 12 Modellen udvides med en udbudsside (prisniveau)
BNP og prisniveau på kort sigt BNP og prisniveau på lang sigt Diskussionspunkter Repetition af hovedpunkter i 1. og 2. som kurveræs Gruppearbejde om eksamensopgave Tilbagemelding på hjemmeopgaven Meddelelse: Tilbagemelding på eksamensopgaven næste gang + mundtlig prøveeksamen? Nogen frivillige?

2 1. Prisniveauet på kort sigt
* Indtil nu har vi antaget, at udbudet tilpassede sig efterspørgslen – uden prisreaktioner * Dvs. Prisniveauet har været holdt konstant – nu kan det stige (inflation) og falde (deflation) * Kort sigt => antager vi inputpriser (løn) konstante * Hvad sker der på efterspørgsels- og udbudssiden, når priserne stiger?

3 Prisniveauet på kort sigt - efterspørgslen
Grundlæggende antagelse: Pris op => En mindre efterspørgsel (og omvendt) målt realt/fysisk/faste priser Hvis efterspørgslen 100 kr., og priserne stiger 10 % => efterspørgslen falder til 90 kr. Lavere priser og øget efterspørgsel går hånd i hånd (og omvendt). Hvorfor?

4 1. Prisniveauet på kort sigt - efterspørgslen
Det skyldes 3 effekter ved lavere priser: Formueeffekten – købekraften af formue falder => forbrug stiger (hvad med gæld?) Eksporteffekten => priskonkurrenceevnen forbedres => eksporten stiger Renten falder (hvorfor uddybes i senere kapitel) => forbrug og investeringer stiger

5 Prisniveauet på kort sigt - udbudet
Hvad med udbudssiden? Her går højere priser og et større udbud hånd i hånd (og omvendt) Når udbudet øges => mindre effektive arbejdere, stand-by maskiner (lavere produktion til samme pris) og overarbejdsbetaling => højere priser Både pristagere og prissætter øger kun produktionen (udbudet), hvis priserne stiger

6 Prisniveauet på kort sigt - udbud og efterspørgsel
Vi antager nu, at vi kan tale om det samlede udbud og efterspørgsel for hele økonomien Ikke helt selvfølgeligt…kun en vare Samspillet mellem udbud og efterspørgsel bestemmer en samlet ligevægtspris Denne ligevægt kan forstyrres af chok Denne lærebog kalder alle pludselige og lidt større ændringer i udbud og efterspørgsel for chok Hvorfor? (Ikke normalt – normalt forbeholdt rigtige chokerende (!) begivenheder som murens fald (kan godt være noget positivt!). Men hvad er et chok?

7 Prisniveauet på kort sigt - udbud og efterspørgsel
Efterspørgselschok: efterspørgsel mindskes/øges af: Politisk betingede ændringer af efterspørgslen (demand management) Eksogene chok (Eksport) Udbudschok: udbud mindskes/øges af Ændringer i inputpriser (olie, lønninger) Ændringer i produktivitet => ændrede enhedsomkostninger Ændringer i enten udbud eller efterspørgsel => ændringer ikke kun i BNP, men også i priser

8 1. Prisniveauet på kort sigt
Hovedresultater i kapitlet: ændring i efterspørgslen påvirker såvel produktion som priser – dvs. multiplikatoreffekten udtyndes nu også af inflation (slår ikke fuldt igennem på produktionen)

9 2. Prisniveauet på lang sigt
På lang sigt antages vi at befinde os i Y* Men der kan være midlertidige afvigelser, hvis chok På lang sigt ændrer inputpriserne sig – især lønnen Derfor skal I vide mere om løndannelsen over konjunkturen og på det længere sigt

10 2. Prisniveauet på lang sigt - Lønnens betydning
Reallønnen stiger i takt med produktiviteten Opadgående og nedadgående pres på lønnen (udbud/efterspørgsel) -> lønudvikling større eller mindre end produktiviteten Lønudviklingen ses som en tilpasningsmekanisme ved afvigelser fra Y* - lavere løn ved stor ledighed => markedet klarer ærterne selv (overophedning?) Virkelighed/Keynes: Løn mere fleksibel opad end nedad (stiv nedad) -> behov for finanspol. ved lavkonjunktur for at komme til Y*

11 2. Prisniveauet på lang sigt
Ved overophedning eller længerevarende tilbageslag kontracyklisk finanspolitik Går imod konjunkturerne - svækker Hvad er procyklisk? (Går med konjunkturerne - forstærker) Nøglebegreb – automatiske stabilisatorer (finanspolitik uden politikændring) – skærer automatisk den værste top og bund af konjunkturer Ved opsving => øgede skatteindbetalinger og færre udgifter til overførselsindkomster (og omvendt ved nedtur) Offentlig sektor mindsker multiplikatoreffekten

12 2. Prisniveauet på lang sigt
Skal budgettet balancere hvert år? Eller ’over the course of the business cycle’? Økonomer uenige… Et balanceret budget vil ødelægge de automatiske stabilisatorer (hvorfor? Diskuter!) Begrænsninger ved en aktiv (diskretionær) finanspolitik: informations-, beslutnings- og implementeringslag ordet ’lag’ –tidsforskydning – helt centralt for økonomer forkert og for langsomt => overophedning eller for brat opbremsning

13 2. Prisniveauet på lang sigt
  - Fine-tuning – finjustering – løbende ændringer af finanspolitikken   - Gross-tuning – grovjustering – som i DK i øjeblikket – uenighed om hvor ofte det bør ske…  ’Other economists believe that fiscal policy should not be used for economic stabilization under any circumstances’ (p. 436 – mit kursiv)  Pengepolitik – tager vi senere.

14 3. Diskussionspunkter - 2 grundlæggende forestillinger
1. ”we can [now] analyse more realistic situations where an economy operates close to potential GDP” (p. 402) – mere realistisk? 2. ’Once all the adjustments that are acquired have occurred, the economy will have eliminated any excess demand or excess supply of labour’ (p. 428): - Dvs. på lang sigt ordner økonomien af sig selv ledighedsproblemer – antages det... = på lang sigt Y* - men ’may differ from its potential level for considerable periods time’ (p. 429) – det lange sigt er meget langt... (Keynes: In the long run we are all dead)

15 3. Diskussionspunkter Kritik af bogen (slide 8) – antager at arbejderne og virksomheder kan sænke reallønnen, og at efterspørgslen er konstant Men: 1. Kan man bare sænke reallønnen? 2. Hvad sker der med efterspørgslen, hvis det lykkedes? (Lønnens dobbeltkarakter). Keynes – mere end stive lønninger… Keynes – en pengeøkonomi – en virkelig – økonomi opfører sig helt anderledes end en modeløkonomi (=ønsketænkning) – model/virkelighed Troen eller mangel på samme på økonomiens selvregulerende kræfter – paradigmestrid/ideologi

16 3. Diskussionspunkter “On the one side are those who believe that the existing economic system is, in the long run, a self-adjusting system, though with creaks and groans and jerks and interrupted by time lags, outside interference and mistakes.... On the other side of the gulf are those that reject the idea that the existing economic system is, in any significant sense, self-adjusting...“ (Keynes)

17 4. Kurveræs Når vi har relationen mellem efterspørgslen og priserne, har vi AD-kurven – den samlede efterspørgsel (aggregate demand). Tilsvarende for AS. Hører jer ikke i udledning, men i anvendelse af de kurver De har samme udseende som mikro-kurverne, men ikke af samme grund Husk alle priser stiger og falder og ingen substitution (en-vare model) Forskellen på AD og AE kurven er, at prisniveauet ikke kan flyttes ved AD-kurven (prisniveauet integreret i AD-kurven)

18 Udledning af AD-kurven, fig. 18.2
AE = Y AE0 E0 AE1 E1 AE2 Desired Expenditure E2 45o Y2 Y1 Y0 Real National Income [GDP] [i]. Aggregate expenditure E2 Udledning af AD-kurven, fig. 18.2 P2 Price Level E1 E0 P1 P0 AD Y2 Y1 Y0 Real National Income (GDP) [ii]. Aggregate Demand

19 Hvorfor ser de ud, som de gør? Slide 4 og 5
Makroøkonomisk ligevægt. Fig. 18.7 AD SRAS Hvorfor ser de ud, som de gør? Slide 4 og 5 Price Level E0 P0 Y0 Real GDP

20 Figur 18.10 Effekten af øget efterspørgsel
Hældningen på SRAS-kurven er ekstremt vigtig. Bestemmer hvordan en stigning i efterspørgselen fordeler sig mellem øget BNP og prisstigninger. På den stejle del af SRAS-kurven nærmer økonomien sig kapacitetsgrænsen Ved vi, hvordan SRAS ser ud i virkeligheden?

21 [i]. A Recessionary Output Gap [ii]. An Inflationary Output Gap
Recessions- og inflationært gab, fig. 19.1 SRAS SRAS E0 E0 Price Level Price Level Output Gap AD Output Gap AD Y0 Y* Real GDP Y* Y1 Real GDP [i]. A Recessionary Output Gap [ii]. An Inflationary Output Gap

22 Inflation som følge af et efterspørgselschok, Fig. 19.2
SRAS1 SRAS0 SRAS0 Price Level Price Level E2 E1 E1 P2 Price Level Rises further P1 P1 Price Level Rises E0 AD1 P0 AD1 E0 AD0 AD0 Inflationsgab Åbner sig Inflationsgab væk, men højere priser Y* Y1 Y* Y1 Real GDP Real GDP [i]. Autonomous increase in aggregate demand [ii]. Induced shift in aggregate supply

23 Den langsigtede ligevægt og AD-ændringer, fig. 19.5
LRAS0 E1 P1 Price Level E0 P0 AD1 AD0 Y*0 Real GDP [i]. A rise in aggregate demand

24 Tre måder at øge BNP på, fig. 19.6
LRAS1 LRAS2 LRAS3 LRAS0 LRAS SRAS0 LRAS SRAS Price level Price Level Price Level SRAS1 SRAS2 AD2 AD1 AD AD AD0 Real GDP Real GDP Real GDP Y1 Y* Y2 Y1 Y* Y2 Y*0 Y*1 Y*2 Y*3 [i]. En øget efterspørgsel – tilpas Og for stor [ii]. En midlertidig stigning i udbudet (iii). En permanent stigning i udbudet ved vækst/øget produktivitet

25 Afhjælpning af en recession (gab), figur 19.7
SRAS0 SRAS0 AD0 LRAS AD0 AD1 LRAS SRAS1 Price level Price Level E2 E0 P2 P0 P0 E0 E1 P1 Y0 Y* Real GDP Y0 Y* Real GDP [i]. Fjernelse ved at udbudet øges - vanskeligt at øge udbudet politisk [ii]. Fjernelse ved at efterspørgslen øges - kan øges politisk

26 5. Gruppearbejde om eksamensopgave
Opgave 3, p. 102 (hvis I må prioritere så prioriter ligevægtspris og inflation). Uden hjælpemidler. Skriftlig aflevering.

27 6. Tilbagemelding på hjemmeopgaven
En meget svær opgave, jeg også har brugt alt for meget tid på… A. I bliver ikke bedt om at definere de to begreber, men om at forklare forskellen (der var den igen…). Forskellen er, at man ved indkomstskat – der er en direkte skat - beskattes direkte – ved indirekte skat beskattes man indirekte gennem det køb, man foretager. 1. B. Husk de forskellige definitioner (eks. er beskatning af overførselsindkomster med) og tal for udviklingen.

28 6. Tilbagemelding på hjemmeopgaven
C. Start med begrebet offentlig sektor – hvordan måles det? Og data for det. Forskellen mellem offentligt forbrug og indkomstoverførsler. A. Definer begrebet allokativ effektivitet (husk fuldkommen konkurrence). 2. B-C. Start med at få styr på forbruger- og producentoverskudsbegreberne (tegn). Og på hvordan afgiften nedsættes (check box og 7.3, p. 148). Husk den allokative effektivitet (vi kommer tættere på). 2. D. Betyder efterspørgselskurvens hældning noget for dit svar på 2 B og C? 2 C – husk at besvare ’hvorfor’.

29 6. Tilbagemelding på hjemmeopgaven
Opgave 3 har I generelt godt check på, men opgaven er formuleret lidt upræcist – I skal svare på, hvor stor en del af aflønningen, der er economic rent (og brug begrebet reservationspris – det mindste man vil arbejde/udleje for)

30 6. Tilbagemelding på hjemmeopgaven
Råd: Husk kilde på data (angiv hvis egne beregninger), citater/definitioner/nye begreber/mærkelig vendinger Tænk over nøglebegreberne – definition heraf bestemmer svaret (’government failure’) Brug data Offentlige forbrugs andel af BNP e.l. – løbende priser – ikke faste Husk at lukke posen – konkludér (har jeg nu svaret på spørgsmålet – hvad blev jeg egentlig spurgt om?)

31 6. Tilbagemelding på hjemmeopgaven
Nogle økonomiske pointer: Hvad betyder inkl. af skat af overførselsindkomster i skattetrykket? Hvorfor stiger skattetrykket under VK’s første år? Hvorfor skulle skattestoppet sænke skattetrykket? (skriver mange) Kan der være allokativ effektivitet, hvis der stadig er afgifter på varen?