Regnskabsanalyse HA 5. semester.

Præsentationer af emnet: "Regnskabsanalyse HA 5. semester."— Præsentationens transcript:

1 Regnskabsanalyse HA 5. semester

2 Formål med kurset Varme punkter - afslutning
Forstå hvilke varme punkter en analytiker skal være opmærksom på i regnskabet - og hvorfor Vurdere effekten af varme punkter på regnskabet og nøgletallene Kunne korrigere for varme punkter Identifikation af variable omkostninger i regnskabet Forstå problemer med at identificere variable omkostninger i regnskabet Forstå syn bag DB-metoden og selvkostmetoden Udlevering af opgave

3 ”Varme” punkter

4 Posteringer direkte på egenkapitalen

5 Væsentlige ”varme punkter”
Posteringer direkte på egenkapitalen Eksempler Primo-effekt af ændringer i regnskabspraksis postering direkte på egenkapitalen kræves i U 25 kan reelt set ikke stå andre steder - OK Fundamentale fejl vedrørende tidligere år Kursregulering af primo egenkapital og resultat i datter- og associerede virksomheder i udlandet Kursregulering af lån til datter- og associerede virksomheder alternativt ført via resultatopgørelsen, men praksis er direkte på egenkapitalen påvirkning på centrale regnskabsposter Resultat af kapitalandel eller finansielle poster (resultatopgørelsen) påvirkning på nøgletalsberegning +/- effekt på rentabiliteten

6 Væsentlige ”varme punkter”
Posteringer direkte på egenkapitalen (fortsat) Eksempler Goodwill ved køb af datter- og associerede virksomheder ej god praksis længere - forbudt fra 1. januar 2002 (ny årsregnskabslov) eksempel gennemgået på lektion 7-8 Nedskrivning egne aktier (typisk til options-programmer) postering direkte på egenkapitalen anbefales i U 27 men kunne omkostningen ikke mere korrekt indgå som en lønomkostning? påvirkning på centrale regnskabsposter resultat ikke belastet med omkostningen ingen værdi i balancen egenkapitalen bliver reduceret med nedskrivningen påvirkning på nøgletalsberegning bedre rentabilitet da ”relativt” bedre indtjening og lavere balancesum Opskrivninger (henlæggelse) binding af urealiseret element ved opskrivning af aktiver - f.eks. ejendom påvirkning på centrale regnskabsposter og nøgletal bedre soliditet da aktivsum og egenkapital højere

7 Ændring af regnskabspraksis

8 Væsentlige ”varme punkter”
Ændring af regnskabspraksis Eksempler ændring af afskrivningsmetoder ændring til indregning af IPO på varelager ændring til indregning af kapitalandele efter indre-værdis metode fremfor kostpris ændring til produktionskriteriet fremfor faktureringskriteriet på igangværende arbejder for fremmed regning etc. (se eksempler i U 25)

9 Væsentlige ”varme punkter”
Ændring af regnskabspraksis (fortsat) Lovgrundlag - ÅRL § 26a og U 25 Kun tilladt når: påkrævet ifølge lovgivning, følge af en regnskabsvejledning, eller giver mere retvisende billede Krævet regnskabsmæssig behandling indeværende år skal aflægges efter ny praksis akkumuleret primoeffekt skal opgøres og indregnes direkte på egenkapitalen sammenligningstal, hovedtal og nøgletal skal tilpasses der skal tages hensyn til skatteeffekten af ændringen - skat af primoeffekt skal også indregnes direkte på egenkapitalen Krævede oplysninger I afsnittet ”Anvendt regnskabspraksis” skal indledningsvist anføres: at praksis er ændret, fra hvad til hvad, begrundelse, beløbsmæssig effekt inkl. skat og at sammenligningstal er tilpasset Redegørelse i Årsberetningen (hvis væsentligt)

10 Væsentlige ”varme punkter”
Ændring af regnskabspraksis (fortsat) Eksempel - koncerngoodwill i Flügger

11 Væsentlige ”varme punkter”
Ændring af regnskabspraksis (fortsat) Eksempel - koncerngoodwill i Flügger

12 Valutaforhold / finansielle instrumenter

13 Væsentlige ”varme punkter”
Valutaforhold / afledte finansielle instrumenter Eksempler / kategorier kurssikring af debitorer / kreditorer / kapitalandele (nettopositioner på statustidspunktet) kurssikring af ordrebeholdning / fremtidige forventede cash flow Typiske sikrings-instrumenter primære finansielle instrumenter: kontanter / lån tilgodehavender, etc. afledte finansielle instrumenter (de typisk mest brugte i praksis): teminsforretninger / futures (købs-/salgs pligt) optioner (købs-/salgs ret)

14 Væsentlige ”varme punkter”
Valutaforhold / afledte finansielle instrumenter (fortsat) Lovgrundlag ÅRL: sporadiske bestemmelser (regnskab i DKK, tab skal tages når det truer, oplysning om eventualforpligtelser) DRV 9 Valutaomregning DRV 15 Finansielle instrumenter (oplysning og modregning) Væsentlige lovændringer med ny ÅRL!!!

15 Væsentlige ”varme punkter”
Valutaforhold / afledte finansielle instrumenter (fortsat) Sikring af nettopositioner på statustidpunktet opgørelse af nettoposition pr. valuta matching med finansielle instrumenter betalings- mod udløbstidspunkter beløb afdækket andel af nettoposition omregnes til den vægtede ”afdækningskurs” ikke-afdækket anden af nettopositionen skal optages til officiel kurs på statustidspunktet Regnskabsmæssig behandling balanceposter optages til ”afdækningskurs” hhv. officiel kurs alle kursreguleringer føres via resultatopgørelsen dog ikke kursreguleringer vedrørende nettopostioner på kapitalandele - føres direkte på egenkapitalen

16 Væsentlige ”varme punkter”
Valutaforhold / afledte finansielle instrumenter (fortsat) Sikring af forventet fremtidigt cash flow markedsværdien (gevinst/tab) af det finansielle instrument opgøres stadig krav om matching med finansielle instrumenter betalings- mod udløbstidspunkter beløb PAS PÅ FORLÆNGELSER AF KONTRAKTER kontrakter med tab: forlænges kontrakter med gevinst: indfris og indtægtsføres (spekulation) Regnskabsmæssig behandling markedsværdi (gevinst/tab) noteoplyses eventualforpligelse/-aktiv

17 Væsentlige ”varme punkter”
Valutaforhold / afledte finansielle instrumenter (fortsat) Valgmuligheder og skøn (”elastik”): hvad er sikring og hvad er spekulation? matcher udløbstidspunkter og beløb? forlængelse ctr. indfrielse af kontrakter forlængelse af kontrakt bør sidestilles med indgåelse af ny kontrakt - dvs. udnyttelse af gammel kontrakt hvis spekulation, skal gevinst/tab altid løbende reguleres via resultatopgørelsen hvis sikring af fremtidigt forventet cash flow er balance og resultatopgørelse upåvirket af kursudviklingen på instrumentet Påvirkning på centrale regnskabsposter Resultatopgørelse: renter eller omsætning Balance: de sikrede brutto-positioner (aktiver/passiver)

18 Væsentlige ”varme punkter”
Valutaforhold / afledte finansielle instrumenter (fortsat) Påvirkning på nøgletalsberegning rentabilitet og indtjeningsevne kursreguleringer ført via resultatopgørelsen ctr. egenkapital ctr. noteoplysning finansiering og lividitet visse primære finansielle instrumenter kan indgå i definitionen på ”likvider” i pengestrømsopgørelsen behandling af kursreguleringer i pengestrømsopgørelsen soliditet og risiko især risiko på noteoplyste gevinster/tab (sikring af forventet fremtidigt cash flow)

19 Tilkøb/frasalg af tilknyttede virksomheder

20 Væsentlige ”varme punkter”
Tilkøb/frasalg af tilknyttede virksomheder Kan have stor betydning for koncernen kan ændre koncernens risikoprofil kan øge/minske niveau for indtjening og balance f.eks. tilkøb af stor dattervirksomhed kan have stor betydning for koncernens pengestrømme særskilt udskille pengestrømme fra køb/salg af virksomheder Påvirkning af analysen skal køb/salg behandles som ordinær eller ekstraordinær post afhænger af den konkrete virksomhed (moder) vær opmærksom på ”væsentlige” ændringer (økonomi, risiko, etc.) som følge af tilkøb/salg af virksomheder

21 Væsentlige ”varme” punkter
Spørgsmål til ”varme” punkter?

22 Identifikation af variable omkostninger i regnskabet

23 Identifikation af variable omkostninger
Hovedproblem-områder: Skemaopstillinger jf. bekg. til årsregnskabsloven Arts- og funktionsopdelt resultatopgørelse Bidragsmodellen (resultatopgørelse opdelt efter variable og faste omkostninger) Udvalgte regnskabsposter Varelager Igangværende arbejder for fremmed regning Materielle anlægsaktiver

24 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Skemaopstillinger - artsopdelt resultatopgørelse Brutto-fortjeneste/-tab

25 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Skemaopstillinger - funktionsopdelt resultatopgørelse Brutto-fortjeneste/-tab

26 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Skemaopstillinger - ”bunden” af resultatopgørelserne

27 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
”Ideel” resultatopgørelse til analyseformål (bidragsmodel): ORDINÆR DRIFT Primær drift Omsætning Variable omkostninger Faste omkostninger Sekundær drift EKSTRAORDINÆR DRIFT Indtægter Udgifter Skat SAMLET RESULTAT

28 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Centrale forskelle ml. skemapligten og den ”ideelle” resultatopgørelse til analyseformål Opdeling mellem variable ctr. faste omkostninger Hvorfor interessant? beskriver virksomhedens økonomistruktur = resultatets afhængighed af udsving i omsætningen (salgsvolumen) ”relativt” store variable omkostninger - lavere dækningsgrad men stor tilpasningsevne ved udsving i omsætningen/salgsvolumen ”relativt” store faste omkostninger - højere dækningsgrad men mindre tilpasningsevne ved udsving i omsætningen/salgsvolumen

29 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Centrale forskelle ml. skemapligten og den ”ideelle” resultatopgørelse til analyseformål Opdeling mellem variable ctr. faste omkostninger (fortsat) Betydning af opdelingen for nøgletalsberegningerne? dækningsgraden (dupont pyramiden) og udviklingen heri beregning: dækningsbidrag / omsætningen kapacitesgraden viser, hvor godt dækningsbidraget dækker de faste omkostninger beregning: dækningsbidrag / kapacitetsomkostninger nulpunktsomsætning og udviklingen heri minimum for omsætningen før resultatet bliver nul beregning: kapacitetsomkostninger / dækningsgraden sikkerhedsmargin og udviklingen heri den procent omsætningen kan falde med uændret dækningsgrad, før den når ned på nulpunktsomsætningen beregning: (omsætning - nulpunktsomsætning) / omsætning

30 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Centrale forskelle ml. skemapligten og den ”ideelle” resultatopgørelse til analyseformål Opdeling mellem variable ctr. faste omkostninger (fortsat) Manglende opdeling medfører: man må skønne på andelen af variable omkostninger kan være meget svært - især ved den funktionsopdelte resultatopgørelse!!! ved den artsopdelte kan man måske bedre vurdere, hvorvidt f.eks. personale er variabel osv. de anførte nøgletal får dermed større usikkerhed!!!

31 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Centrale forskelle ml. skemapligten og den ”ideelle” resultatopgørelse til analyseformål Primær ctr. sekundær aktivitet Hvorfor interessant? virksomhedens primære og sekundære aktivitet(er) kan have væsentlig forskellig afkast- og risikoprofil f.eks. produktion (primær) og udlejning af ejendom (sekundær) Betydning af opdelingen for nøgletalsberegningerne? muliggør eventuel udeholdelse af sekundær aktivitet / biaktivitet af nøgletalsberegningerne, eller beregning af nøgletal for primære henholdsvis sekundære aktivitet hver for sig Manglende opdeling medfører: kan dog delvist ses i ”Andre driftsindtægter/-udgifter” i skemaerne kombineret med noteoplysning om segmentoplysninger (hvis på segmenteret på aktiviteter og ikke bare på geografiske områder)

32 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Udvalgte regnskabsposter I henhold til gældende lovgivning kan følgende centrale regnskabsposter værdiansættes efter selvkost-metoden (= indregning af IPO) Varelager Igangværende arbejde for fremmed regning Materielle anlægsaktiver Indregning anbefales!!!

33 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Udvalgte regnskabsposter (fortsat) Anvendelse af selvkostmetoden (aktivering af IPO) Udover direkte omkostninger (løn og varekøb) indgår andel af faste omkostninger i lagerværdien - f.eks. indirekte løn husleje afskrivninger på maskiner i produktionen IPO indarbejdes på baggrund af en arbitrær fordeling IPO til fordeling maks. produktionskapacitet beregning af IPO-sats (IPO til fordeling / maks. produktionskapacitet) lagerantal ultimo * IPO-sats

34 Identifikation af variable omkostninger (fortsat)
Udvalgte regnskabsposter (fortsat) Anvendelse af selvkostmetoden (aktivering af IPO) Konsekvens af IPO-indregning ”Fuld” matching/periodisering af omkostninger mod periodens salg produktion > salg andel af IPO lægges på lager øget resultat salg > produktion vareforbruget indeholder andel i af IPO fra tidligere perioder (primo lager) mindre resultat Resultatopgørelsen andel af faste driftsomkostninger (f.eks. afskrivninger) aktiveres fremfor udgiftsføres bedre resultat når produktion til lager virksomheder med ”salg-/indtjeningskrise” kan forbedre resultatet ved produktion til lager!!! Balance lagerværdi (kostprisen) er højere end ved DB-metoden Egenkapital bedre resultat / højere balance bedre egenkapital

35 DB vs. selvkost (SK) metoden
OPGAVE DB vs. selvkost (SK) metoden

36 Opgave Til brug for lektion løses case/opgave omkring DB vs. selvkost Opgavetekst og Excel-fil ligger på hjemmesiden