Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Tunge løft – en fælles udfordring Stjerneklub – 26.11.15 Per Stig Jørgensen – Dansk Byggeri.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Tunge løft – en fælles udfordring Stjerneklub – 26.11.15 Per Stig Jørgensen – Dansk Byggeri."— Præsentationens transcript:

1 Tunge løft – en fælles udfordring Stjerneklub – 26.11.15 Per Stig Jørgensen – Dansk Byggeri

2 Hvorfor fokus på tunge løft? Hvad sker der med kroppen? Reglerne ved manuelle løft? Forebyggelse – tekniske hjælpemidler – BAR-BA BAM-BUS

3 Har du talt med din krop i dag? Hvornår har du sidst haft ondt i ryggen?

4 Hvorfor fokus på manuelle- og tunge løft? 58 % har haft muskel- og skeletbesvær. 23 % har haft meget generende muskel og skeletbesvær 13 % har taget receptmedicin som følge af besværet 12 % har taget håndkøbsmedicin som følge af besværet 8 % har kontaktet egen læge som følge af besværet < 1% indlagt på hospital

5 Folketingets målsætning inden 2020: 20 procent færre med overbelastninger af muskel og skelet – fx af ryg, nakke, skuldre m.m.

6 Hvor opstår problemerne? Snak sammen to og to om hvor problemer med tunge løft opstår? Og hvorfor?

7 Hvad siger reglerne? Regler om manuel håndtering Reglerne om manuel håndtering gælder for alt arbejde, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, herunder arbejde i private hjem og arbejde, der udføres af arbejdsgiveren selv. Arbejde med manuel håndtering skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås. Hvis det ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger, der imødegår risikoen. Der skal tages hensyn til byrdens beskaffenhed. Der skal desuden tages hensyn til den fysiske anstrengelse, der kræves, til arbejdsstedet og arbejdsforholdene i øvrigt. Der skal så vidt muligt ske en afpasning mellem byrdens vægt, form, overflade, dens placering før og efter håndteringen og det antal gange, den flyttes. Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler, når det er muligt og hensigtsmæssigt og altid, når den manuelle håndtering indebærer sundhedsfare.

8 Vurdering af løft Hvorvidt et løft betragtes som sundhedsskadeligt, afhænger i første omgang af byrdens vægt og rækkeafstanden.

9 Forværrende faktorer Et løft kan godt være belastende, selv om byrden ikke vejer ret meget. Det gælder især, hvis man løfter i belastende arbejdsstillinger, asymmetrisk eller under snævre pladsforhold, på ujævnt og glat underlag eller på stiger og trapper.

10 Når flere løfter sammen Tunge byrder, der ikke kan håndteres med tekniske hjælpemidler, kan evt. løftes af flere personer. Når flere løfter sammen, stiger risikoen for uventede belastninger, hvis byrden smutter for en af dem, der løfter. Derfor må den enkelte ikke løfte mere end ca. 70% af vægtgrænsen for et enkeltmandsløft.

11 Rødt område: Er løftet i rødt område er der sundhedsrisiko og der vil der normalt skulle afgives påbud. Gult område: Løftene skal vurderes nærmere dvs. gå til trin 2. Grønt område: Intet at bemærke vedr. løftearbejdet i forhold til tunge løft.

12 Vurdering af løft.

13 Forebyggelse planlægning Ved tagdækning skal bygherren sikre, at: særlige risici i forbindelse med det konkrete projekt er identificeret, undersøgt og vurderet det forud for arbejdet er undersøgt, om taget er trædesikkert, og om der eventuelt skal udbedres skader og mangler i forhold til dette sikkerhedsforanstaltninger på fællesarealer, som fx tag samt adgangs- og transportveje, er koordineret med de forskellige entreprenører og fremgår af plan for sikkerhed og sundhed det i journalen angives, hvordan fremtidig vedligeholdelse og reparationsarbejde kan gennemføres

14 I forbindelse med tagdækning skal projekterende/rådgiver sikre, at: materialer kan placeres hensigtsmæssigt, enten i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet eller på et oplagringsted med adgangs- og køreveje for tekniske hjælpemidler det er beskrevet, hvis en arbejdsproces som fx svejsning oven på eksisterende coating giver særlige risici i form af sundhedsskadelige dampe og lignende der kan etableres et friareal omkring bygningen, hvis det er nødvendigt af hensyn til de valgte sikkerhedsforanstaltninger fremtidig reparation og serviceeftersyn kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt fx i form af projektering af permanente sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning

15 Tekniske hjælpemidler Manuel håndtering af tunge byrder skal minimeres ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Hvor dette ikke kan lade sig gøre, anvendes materialer i mindre pakninger eller jobrotation. Manuelle løft og transport af tunge tagdækningsruller, der udgør risiko for sikkerhed og sundhed, skal undgås. Brug sækkevogn eller lignende til transport af tagdækningsruller frem til udlægningsstedet.

16 Hvad gøres der? Forskning – primær forebyggelse – forebyggelse af konsekvenser af MSB – langtidssygefravær og tilbagevenden til arbejdsmarked Branchen - udvikling af tekniske hjælpemidler Virksomhedens egen indsats – planlægning Lovgivning – myndighed AT Vores egen indsats – selvoplevelse - træning

17 Se muligheder på:

18

19

20

21

22

23 Ejere: Dansk Byggeri, Dansk Håndværk, Danske Isoleringfirmaers Brancheforening, Kooperationen, Bygherreforeningen 3F, Blik og Rør, Dansk El-forbund, Malerforbundet Kunder: Virksomheder som er medlemmer Medarbejdere i disse virksomheder Andre med betydning for ovennævnte, fx bygherrer, rådgivere og andre, der arbejder på byggepladsen eller i virksomheden Stab: Ni konsulenter, en sekretær og en direktør Byggeriets Arbejdsmiljøbus

24

25 Funktioner - filosofi Byggeriets Arbejdsmiljøbus Arbejdsmiljøforbedringer sker bedst i samarbejde Så arbejdsgiveren også i praksis påtager sig ansvaret Så medarbejderne kan - og vil - udføre arbejdet korrekt Valg af gode løsninger forudsætter Viden om arbejdsopgaven og dens udførelse Viden om arbejdsmiljøbelastninger og - farer Viden om afhjælpnings- og forebyggelsesmuligheder Dialogbaseret formidling af forebyggelse Udgangspunkt i det relevante i den aktuelle situation Forebyggende aktivitet udvikles herudfra

26 Funktioner - arbejdsmetode: Byggeriets Arbejdsmiljøbus Hurtig hjælp til akutte problemer Praktisk demonstration af fx teknik på pladsen Formidling af konkrete erfaringer Åben diskussion om løsningers lovlighed og respekt for den praktiske virkelighed Samspil med virksomhedernes AM- professionelle Orientere bygherrer og projekterende og rådgivere om deres arbejdsmiljøopgaver Bistå med at indgå aftaler med autoriserede Arbejdsmiljørådgivere Henlede opmærksomheden på uddannelsestilbud Erfaringsopsamling og videnspredning Orientere om tilskud til udviklingsprojekter gennem fx Forebyggelsesfonden og -pakker Oplyse om realistiske muligheder for at opnå støtte Vi er ikke være konkurrenter til Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådgivere, Uddannelses- og forskningsinstitutionerne Branchearbejdsmiljørådet Organisationernes konsulentafdelinger Andre arbejdsmiljøinstitutioner eller myndigheder Bam-bus er formidler af muligheder for at forbedre sikkerheden og udvikle arbejdsmiljøet i de konkrete situationer på byggepladser og internt i virksomhederne

27 Tak for i dag


Download ppt "Tunge løft – en fælles udfordring Stjerneklub – 26.11.15 Per Stig Jørgensen – Dansk Byggeri."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google