Samfundsøkonomiske mål og økonomiske begreber Kapitel 16 &17 Januar 2010.

Præsentationer af emnet: "Samfundsøkonomiske mål og økonomiske begreber Kapitel 16 &17 Januar 2010."— Præsentationens transcript:

1 Samfundsøkonomiske mål og økonomiske begreber Kapitel 16 &17 Januar 2010

2 Samfundsøkonomiske mål Nemlig ! Fuld beskæftigelse - Det koster staten op mod 300.000 kroner årligt, hvis bare én person skubbes fra et job til ledighed, fordi personen så går fra at betale skat til at modtage dagpenge. Ved en arbejdsløshed på 3-4 % taler man normalt om fuld beskæftigelse. I dag er arbejdsløsheden på 6,5%. Balance på valutaregnskabet – (betalingsbalancens løbende poster) Den valuta vi tjener ved at sælge varer til udlandet bruger vil til at købe varer i udlandet. Hvis vi køber mere end vi sælger får vi underskud. Staten kan tage valuta i Nationalbankens valutakasse (begrænset) ellers må vi optage et lån i udlandet = udlandsgæld. Fra 1960-1989 har vi haft STORT underskud på betalingsbalancen, men siden har vi haft overskud og I dag har vi fået banket vores udlandsgæld væk!!

3 Samfundsøkonomiske mål (forsat) Rimelig social fordeling af goderne – Udligne de sociale forskelle dvs. gøre dem mindre: Robin Hood modellen! Se eksempel på udligning nederst s. 211 Større hensyn til miljøet – Den kender I Stigning i produktionen - Vores økonomiske vækst skal vokse dvs. vores produktion af varer og serviceydelser skal øges kontinuerligt. Vores BNP (landets samlede produktion: Bruttonationalproduktet) skal have positiv vækst. Stabile priser – Priserne skal være nogenlunde stabile! Ved inflation (prisstigninger) kan man ikke købe så meget for sine penge som tidligere. Varerne bliver dyrere og virksomheder får svært ved at sælge sine dyre varer til udlandet – det skader valutaindtjeningen – se balance på valutaregnskabet.

4 Konflikter mellem målene Det er utroligt svært, at få målene til at gå op i en højere enhed, da målene har en tendens til at konflikte med hinanden. Se eksemplerne på s. 213 og 214. Hvilket samfundsøkonomiske mål bliver påvirket hvis du køber en pakke Prince cigaretter i forhold til hvis du køber en pakke Marlboro?

5 Det økonomiske kredsløb Det økonomiske kredsløb, opfattelse af økonomien som et kredsløb, hvor penge løber den ene vej, og varer og tjenester samt arbejdsindsats den anden. Enhver udgift er også en indtægt – og omvendt

6 Det økonomiske kredsløb Skatter Lønninger Overførselsindkomster Opsparing Udlån Husholdninger Offentlig sektor Pengeinstitutter Virksomheder Udlandet Skatter VarekøbUdlån Opsparing Eksportindtægter Udbytte Investeringer Importudgifter Udbytte Investeringer Løn/ Overskud Forbrugsudgifter

7 Det økonomiske kredsløb http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/inter aktive_modeller/det_oekonomiske_kredsloeb/

8 Samfundets produktion og måling af produktionen Samfundets produktion består af: Varer: møbler, kiks, cd mm. Tjenesteydelser: Salg af møbler, kiks, cd, biografer, transportfirmaer, advokatfirmaer mm, Vi måler produktionen ved at gøre al produktion op i kroner f.eks. 100 stk. cd’er a 100 kr. = 100.000 kr.* 100 stk. advokat timer a 850 kr./timen = 850.000 kr. *I DK ligger produktionsværdien på ca. 2.500 mia. kr./år. Opgjort i basispriser dvs. moms og afgifter er ikke medregnet! Samfundets samlede produktionsværdi er værdien af produktionen i samtlige af landets erhverv i ét år.

9 Måling af produktionen, BNP Når produktionen opgøres, skal I huske at trække det fra som virksomheden har købt af andre for at kunne producere sin vare se eksempel s. 220. Stoffet, knapper, sygarn mm. til bukserne skal trækkes fra i opgørelsen. *Markedspriser er inkl. Moms, afgifter samt evt. tilskud dvs. de priser som husholdningerne og virksomhederne skal betaler for varerne på markedet se figur 17.2 s. 221 BNP viser derimod et lands samlede produktion opgjort i markedspriser*

10 BNP Hvad medregnes i BNP? Et lands samlede erhvervsmæssige produktion af varer og tjenester. Dvs. hvis du slå græsset for dine forældre med eller uden løn så medregnes det ikke, da det ikke er dit erhverv at slå græs, men var en havemand ansat til det, så skulle det medregnes. Giv eksempler på hvad medregnes i BNP? Undervisning Bogudlån på biblioteker Fodboldtræner (ikke på fritidsbasis) Kantinesalget på Gymnasiet

11 BNP – en målestok Bruges ofte i statistikker til at sammenligne lande og deres velstand da tallet viser et lands produktion og dermed også dets indkomst. For at gøre BNP sammenligneligt for lande med små og store indbyggertal benyttes måleenheden: BNP pr. indbygger (viser noget om gennemsnitsindkomsten i det pågældende land) se. Figur 17.2 s. 223. Faldgrupper ved BNP: Husproduktion er ikke medregnet dvs. U-landenes hjemmeproduktion som har stor betydning indgår ikke, heller ikke pasning af børn og ældre i hjemmet. I DK hvor børn og ældre passes i institutioner og på ældrehjem er omsorgen medregnet i BNP.

12 BNP – en målestok Faldgrupper ved BNP: Husproduktion er ikke medregnet dvs. U-landenes hjemmeproduktion som har stor betydning indgår ikke, heller ikke pasning af børn og ældre i hjemmet. I DK hvor børn og ældre passes i institutioner og på ældrehjem er omsorgen medregnet i BNP. Skjuler en skæv social fordeling Skjuler en skæv geografisk fordeling Tager ikke højde for miljøet Tager ikke højde for sort arbejde

13 Prismekanismer Hvad er efterspørgsel? Hvad er udbuddet? Priserne påvirkes af udbud og efterspørgsel f.eks.: I højsæsonen er priserne for charterrejser højere Ved katastrofer er priserne for fragtfly højere (transport af nødhjælp) I finanskrisetider holder mange butikker udsalg fordi folk holder på pengene Andre eksempler????

14 Efterspørgsel Hvad påvirker efterspørgslen på en vare? Hvad viser efterspørgselskurve på s. 229? Hvad viser udbudskurven på s. 230?

15 Prisdannelse – Ligevægtsprisen Hvor er ligevægtsprisen på nedenstående figur og hvad viser denne pris? Udbud = efterspørgslen

16 Prisdannelse - markedskræfterne Prisen søger mod den pris, hvor udbud er lig efterspørgsel dette kaldes markedskræfterne. Hvad sker der med kurven hvis folk oplever en stigning på 10% i deres lønindkomst?

17 Opgaver Opgave 1: 1.Hvad er et samfundsøkonomisk mål? 2.Nævn 3 konkrete samfundsøkonomiske mål? 3.Hvilke af målene er især vigtige for de borgerlige partier? 4.Hvilke er især vigtige for de venstreorienterede partier? 5.Hvad forstår man ved en målkonflikt? 6.Giv et eksempel på hvorledes fuld beskæftigelse og et renere miljø kan komme i målkonflikt? Opgave: 17.3, 17.4, 17.5, og17.7

18 En ekspansiv/stram finanspolitik en ekspansiv finanspolitik går ud på at staten motiverer markedet. Typisk liberalistisk ekspansiv finanspolitik ville være en skattelettelse, der har til formål at få folk til at bruge flere penge og dermed skabe flere arbejdspladser. En socialistisk ekspansiv finanspolitik ville typisk være at sætte gang i offentlige byggerier som fx storebæltsbroen, som både skaber en masse arbejdspladser samtidigt med at der kommer flere penge i systemet i kraft af løn o.l. til arbejderne. Men altså går det ud på at staten bruger nogle penge på at skabe flere arbejdspladser på den ene eller anden måde. Stram (kontraktiv) finanspolitik: For eksempel: Man øger de offentlige indtægter (via skatter og afgifter) --> privatforbruget vil falde (da folk har færre penge mellem hænderne) --> virksomhedsproduktionen vil falde (da de får en lavere indtægt, da folk køber mindre) --> dermed falder beskæftigelsen, da virksomheden ikke har brug for ligeså mange ansatte --> inflationen vil falde da folk derfor heller ikke har så mange penge at bruge på varer --> betalinsbalancen vil forbedres, da importen falder og eksporten stiger.