Behandlingsstrategier. Integreret plantebeskyttelse Integreret Plantebeskyttelse (IP) kaldes ”Integrated Pest Management” (IPM) på engelsk. IP kan defineres.

Præsentationer af emnet: "Behandlingsstrategier. Integreret plantebeskyttelse Integreret Plantebeskyttelse (IP) kaldes ”Integrated Pest Management” (IPM) på engelsk. IP kan defineres."— Præsentationens transcript:

1 Behandlingsstrategier

2 Integreret plantebeskyttelse Integreret Plantebeskyttelse (IP) kaldes ”Integrated Pest Management” (IPM) på engelsk. IP kan defineres som: ”Bekæmpelse af skadegørere ved brug af alle metoder, der er i overensstemmelse med økonomiske, økologiske og toksikologiske krav, idet der lægges vægt på udnyttelse af naturlig regulering og økonomiske skadetærskler”.

3 Integreret plantebeskyttelse (IP) En del af rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider. Indføres i alle EU-medlemslande senest 1/1 2014. Det overordnede formål er at reducere afhængigheden af pesticider. Består af 8 principper, der i en vis udstrækning har lighed med godt landmandskab.

4 Principperne for IPM ifølge Landbrugsinfo Vi har omformuleret de 8 principper, så de er lettere at forstå i en dansk sammenhæng. 1.Vi forebygger og bekæmper ukrudt, sygdomme og skadedyr ved flere metoder, navnlig ved: at have et varieret og sundt sædskifte at bruge hensigtsmæssige dyrkningsmetoder (god og rettidig etablering, passende udsædsmængde mv.) at bruge resistente eller tolerante sorter, når det er muligt og bruge udsædsmateriale af høj kvalitet at gødske, kalke, vande og afvande i passende omfang at forebygge spredning af ukrudt, sygdomme og skadedyr (omhyggelig rengøring af maskiner mv.) at beskytte og øge mængden af nytteorganismer i og omkring det dyrkede areal 2.Vi kender og følger skadevolderne i afgrøderne, bruger varslinger og prognoser og søger råd hos kvalificerede og uvildige rådgivere. 3.Vi inddrager varslinger, prognoser og skadetærskler, når vi tager beslutninger om plantebeskyttelse. Desuden tager vi hensyn til regionale og klimatiske forhold. 4.Vi vælger ikke-kemiske metoder (biologiske, mekaniske, termiske mv.) mod skadevolderne, hvis metoderne er tilstrækkeligt effektive og rentable. 5.Vi vælger de pesticider, som passer bedst til opgaven og giver mindst risiko for bivirkninger på menneskers sundhed, på andre organismer i naturen og på miljøet. 6.Vi vælger den korrekte dosering, så vidt muligt nedsatte doseringer. Vi behandler så få gange som muligt, pletsprøjter mv. Samtidig forebygger vi, at skadevolderne udvikler resistens mod midlerne. 7.Er der risiko for resistensdannelse, forsøger vi at erstatte nogle af behandlingerne med midler med andre virkningsmekanismer, eller vi blander midler med forskellige virkningsmekanismer. 8.Vi følger op på, hvordan indsatsen har virket. Udgangspunktet er en løbende overvågning af skadevolderne i marken og registreringerne i sprøjtejournalen. https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantevaern/IPM/Sider/pl_10_223.aspx

5 Generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere 1.Forebyggelse og/eller udryddelse af skadegørere bør foregå eller støttes ved hjælp af flere metoder, navnlig: — sædskifte — anvendelse af hensigtsmæssige dyrkningsmetoder (f.eks. falsk såbedsteknik, såtidspunkt og -tæthed, undersåning, pløjefri dyrkning, beskæring og direkte såning) — anvendelse af resistente/tolerante kultivarer og standardfrø/certificeret frø og plantemateriale, når det er relevant — brug af afbalanceret gødskning, kalkning og vandings-/afvandingsmetoder — forebyggelse af spredning af skadegørere ved hjælp af hygiejne (f.eks. ved jævnlig rensning af maskiner og udstyr) — beskyttelse og forøgelse af vigtige nytteorganismer, f.eks. gennem hensigtsmæssige plantebeskyttelsestiltag eller brug af økologiske infrastrukturer i og uden for produktionssteder. 2.Skadegørere skal overvåges med passende metoder og værktøjer, når det er muligt. Sådanne værktøjer bør også omfatte observationer i marken samt videnskabeligt plausible varslings-, prognose- og tidlig diagnosticeringsordninger, når det kan lade sig gøre, samt rådgivning ved professionelt kvalificerede rådgivere. 3.Den professionelle bruger skal ud fra resultaterne af overvågningen beslutte, om og hvornår plantebeskyttelsestiltagene skal anvendes. Solide og videnskabeligt plausible grænseværdier er væsentlige elementer i beslutningstagningen. Der tages inden behandling hensyn til grænseværdier, der er fastlagt for skadegørere regionalt og for specifikke områder og afgrøder og særlige klimatiske forhold, når det er muligt. 4.Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder, hvis de er tilstrækkeligt effektive til skadedyrsbekæmpelse. 5.De anvendte pesticider skal være tilpasset det tilstræbte mål så specifikt som muligt og have færrest mulige bivirkninger for menneskers sundhed, ikke-målorganismer og miljøet. 6.Den professionelle bruger bør anvende pesticider og andre former for indgreb i de mængder, der er nødvendige, dvs. ved nedsatte doser, mindre hyppig udbringning eller delvise udbringninger, for at sikre, at risikoniveauet i vegetationen er acceptabelt og risikoen for udvikling af resistens i skadegørerpopulationen ikke øges. 7.Hvis risikoen for resistens mod et plantebeskyttelsestiltag er kendt, og mængden af skadegørere kræver gentagen udbringning af pesticider på afgrøderne, bør tilgængelige antiresistensstrategier bringes i anvendelse for at bevare produkternes effektivitet. Dette kan omfatte anvendelse af forskelle pesticider med forskellig virkemåde. 8.Den professionelle bruger bør med udgangspunkt i registrene om anvendelse af pesticider og overvågningen af skadegørere kontrollere, at de benyttede plantebeskyttelsestiltag har virket. DA 24.11.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 309/85

6 Starter allerede når kulturen startes Det handler om at holde kulturen sund og undgå angreb Biologisk bekæmpelse er en naturlig del af bekæmpelsen Behandlingsstrategier

7 Kilde: Plantesygdomme og skadedyr 1984

8 Angreb hvornår? Modtagelig plante Skadegører Angrebsbetingelser

9 Brug resistente sorter God hygiejne Alger, mos og skidt fjernes. Drivhusene vaskes indvendigt med højtryksrenser Borde rengøres og desinficeres Syge planter fjernes Planterester fjernes fra borde. Planterester smides ud, ikke under bordene Undgå angreb

10 Fjern ukrudt under bordene Kontroller planterne for sygdomme og skadedyr ugentligt Alle planter der kommer ind i gartneriet skal kontrolleres Placer nyankomne planter samlet og isoleret Vandbehandlingsanlæg. Rense filtre, returkar og resten af systemet. UV-behandling af vandet. Kobberanlæg. Sandfilter (Husk returskyldning) Undgå angreb

11 Optimale kulturbetingelser fremmer plantevækst og sundhed Lav luftfugtighed, tørre kulturforhold og godt luftskifte minimerer risikoen for gråskimmel, bladskimmel og bladsygdomme. Undgå tungt og vådt dyrkningsmedie. Dyrk til den tørre side. Vand og gød optimalt så pH og Lv ligger optimalt. Mål pH og Lv. Husk at calcium styrker planternes modstandsdygtighed. Affugtning. Undgå angreb

12 Brug varslingssystemer Gule og blå limplader ( især trips ) Link Feromonfælder Link LinkLink Kontrol af planterne ugentligt Undgå angreb

13 Gule og Blå fangplader Rates HORIVERratem²/unit interval (days) frequencyremark preventive1/200 m²--- for monitoring curative light1/20 m²--- in infested areas only curative heavy 1/2 m²--- in infested areas only Kilde: http://www.koppert.com/products/monitoring/products-monitoring/detail/horiver/ http://www.koppert.com/products/monitoring/products-monitoring/detail/horiver/

14 Hvor placeres de Blå? I høje afgrøder, såsom agurk, tomat og peber, skal limplader være placeret lige over plantens top og flyttes med op når afgrøden vokser. I lave afgrøder, skal limplader være understøttet af stokke eller wire. Placeret højst 30 cm over afgrøden. Limpladerne skal placeres i områder med den største risiko for angreb, dvs. ved døre, gavle og laterale (side) ventilationsåbninger. Kilde: http://www.koppert.com/products/monitoring/products-monitoring/detail/horiver-tr/ http://www.koppert.com/products/monitoring/products-monitoring/detail/horiver-tr/

15 Hvor placeres de Gule? I høje afgrøder, såsom agurk, tomat og peber, skal limplader være placeret lige over plantens top og flyttes med op når afgrøden vokser. For optimal effekt mod blad-minefluer, sættes fælder vandret på beton stier. I lave afgrøder, skal limplader være understøttet af stokke eller wire. Placeret højst 30 cm over afgrøden. Limpladerne skal placeres i områder med den største risiko for angreb, dvs. ved døre, gavle og laterale (side) ventilationsåbninger. Fælderne skal fjernes, hvis et betydeligt antal af flyvende parasitter fanges. Dette sker især, når fælder hænger blandt planter (i stedet for ovenstående). Kilde: http://www.koppert.com/products/monitoring/products-monitoring/detail/horiver/ http://www.koppert.com/products/monitoring/products-monitoring/detail/horiver/

16 Mobil bom med Rollertrap Kilde: Gartner tidende nr. 2. 2013

17 Lurem-TR Duftkapsel der indeholder duftstof der tiltrækker forskellige trips arter f.eks. Frankliniella occidentalis and Thrips tabaci Kan bruges sammen med blå og gule limplader Giver tidligere og mere effektiv fangst af trips Der bruges 1 per 100 m² Placeres direkte på limpladen eller max. få cm væk Kilde: http://www.koppert.com/products/monitoring/products-monitoring/detail/lurem-tr/ http://www.koppert.com/products/monitoring/products-monitoring/detail/lurem-tr/ Kilde: http://www.koppert.c om/news-biological- systems/biological- control/detail/lurem- tr-makes-an-effective- contribution-to- combating-thrips/ http://www.koppert.c om/news-biological- systems/biological- control/detail/lurem- tr-makes-an-effective- contribution-to- combating-thrips/

18 Feromonfælder TUTASAN WATERTRAP Koppert Til indfangning af sommerfugle og natsværmere i eller uden for drivhuset. I kombination med andre foranstaltninger, hjælper den til at opnå en effektiv kontrol over f.eks Tuta absoluta, the South America tomato pinworm Kilde: http://www.koppert.com/products/monitoring/products-monitoring/detail/tutasan-watertrap-2/ http://www.koppert.com/products/monitoring/products-monitoring/detail/tutasan-watertrap-2/

19 Feromonfælder Delta fælder kan bruges mod f.eks. Duponchelia folvealis Kan bruges forbyggende og som bekæmpelse Feromonet lokker de voksne møl i fælden 1-2 fælder per 1000 m². Bruges også mod sommerfugle, viklere og ugler. Kilde: http://www.suffolkmoths.org.uk/newsletters/27/SuffolkMothGroupNewsletter27.htmlhttp://www.suffolkmoths.org.uk/newsletters/27/SuffolkMothGroupNewsletter27.html Kilde: http://www.koppert.com/products/monitoring/products- monitoring/detail/deltatrap/http://www.koppert.com/products/monitoring/products- monitoring/detail/deltatrap/

20 Vurder kulturen. Hvad har der tidligere været problemer med Hvis der er skadegører der giver problemer kan der gives en forebyggende behandling Ellers vent til de første skadedyr eller sygdomme er synlige Overvej om der kan bruges et biologisk produkt -Vectobac, Batimos, Hypoaspis, nematoder mod sørgemyg -Snyltehvepse/bankerplanter mod ferskenbladlus -Tricoderma- sprøjtning mod gråskimmel -Rovmider mod trips. Evt. A. swirskii -BotaniGard (svamp Beauvera bassiana) mod mellus Forebyg

21 Banker planter Banker planter er kornplanter med kornbladlus som snyltehvepsen parasiterer. Snyltehvepsen opformeres på banker planten. Snyltehvepsen flyver fra banker planten og ud i kulturen. Udsæt min. 5 banker planter per 1000 m². dette gentages hver 2.-3. uge. Kilde: http://www.koppert.com/pests/aphid/products-against- aphids/detail/ervibank-2/http://www.koppert.com/pests/aphid/products-against- aphids/detail/ervibank-2/

22 BotaniGard Insektpatogen svamp – Beauveria bassiana Anvendes på flyvende insekter som bladlus, mellus, trips. 4 sprøjtninger med 4 – 5 dages interval dræbte 90 % af bemisia nymfer i julestjerner. Kontakt virkning. Kræver en luftfugtighed på 80 – 90 % i 10 – 12 timer. Kan blandes med de fleste insektmidler. Kilde: http://www.bioplant.dk/produkter/ mikrobiologi/botanigard.aspx http://www.bioplant.dk/produkter/ mikrobiologi/botanigard.aspx

23 Hypoaspis miles Polyfag rovmide der lever i jordoverfladen. Æder larver af sørgemyg, pupper af trips. Temperaturen bør være mindst 15  C, og jorden må ikke være for våd. Går ikke i vinterdvale. Kan leve længe uden føde. Giver en langsom reduktion af bestanden af skadedyr. Spredes ud over potterne. Forebyggende udsættes 100 – 200 rovmider per m². Kilde: http://www.petsnails.co.uk/documents/hypoaspis- miles.html http://www.petsnails.co.uk/documents/hypoaspis- miles.html

24 Strategi mod Saintpauliatrips Kun få midler. Kun Conserve og Vertimec godkendt. Svært at undgå at de udvilker sig Brug biologisk bekæmpelse så meget som muligt og anvend de kemiske midler med omtanke. Opsæt mange fangplader. Brug Hypoaspis miles. Sættes ud på og under bordene. Sættes ud mens planterne står pottetæt. Udsættes tidligt forår til at tage pupper. Der sprøjtes med BontanoGard forebygende eller så snart den første trips viser sig. Dæk den øverste del af planten. Tripsrovmider (Amblyseius cucumeris eller A. swirskii) drysses ud på planterne. Lad den biologiske bekæmpelse køre så længe som muligt. Se også gartnertidne nr. 7. 2010. Og gartnertidne nr. 3 2014.

25 Amblyseius swirskii Polyfag rovmide. Æder larver af trips, små spindemider, samt æg og larver af mellus. Kræver temperaturer på mindst 20  C. Kan bedre klare sommervarmen. Kan anvendes i kombination med Hypoaspis milis og Amblyseius cucumeris.

26 Strategi mod Bomuldsmellus Varsling Opsæt gule fangplader (5 – 10 per 1000 m²) og kontroller planterne. Biologisk bekæmpelse Sprøjtning med BotaniGard eller Mycotal Udsætning af snyltehvepse Kemisk bekæmpelse Vande med Confidor/Warrant mens planterne er små og står tæt. Gentag behandling efter 14 dage. Mange midler i samme resistensklasse, hvorfor der er resistens overfor Confidor/Warrant. Sprøjtning med Admiral (Husk, er kun godkendt til 01.11.2014). Husk god dækning.

27 Strategi mod Gråskimmel Sprøjtning eller vanding med Trichoderma-produkter. Det udkonkurrerer gråskimmel. Kontaktmiddel. Ved angreb sprøjtes med plantebeskyttelsesmiddel. Klimaet skal være tørt og luftigt. Fjern syge planter. Husk det er når I rører ved planterne, at I hvirvler gråskimmelsporer op. Gå aldrig fra færdigplanter og ind til formering.

28 Husk at følge med Ny rovmide mod trips og mellus. Amblydromalus limonicus. Den spiser flere stadier end andre rovmider. Se gartnertidne nr. 18. 2011. (Bemærk der skal bruges en kode) http://www.gartneriraadgivningen.dk/NR/rdonlyres/A3872A5F-B93B-4AA0-8141-92F0D1549C53/0/GT18_2011_ARKIV.pdf Ny mide mod meldug. Biolac® Se gartnertidne nr. 18 2011. (Bemærk der skal bruges en kode) http://www.gartneriraadgivningen.dk/NR/rdonlyres/A3872A5F-B93B-4AA0-8141-92F0D1549C53/0/GT18_2011_ARKIV.pdf http://www.gartneriraadgivningen.dk/NR/rdonlyres/A3872A5F-B93B-4AA0-8141-92F0D1549C53/0/GT18_2011_ARKIV.pdf Nematoder mod trips. Nemasys, S. feltiella. Se gartnertidne nr. 18 2011. (Bemærk der skal bruges en kode) http://www.gartneriraadgivningen.dk/NR/rdonlyres/A3872A5F-B93B-4AA0-8141-92F0D1549C53/0/GT18_2011_ARKIV.pdf

29 Husk at følge med Indikatorplanter mod saintpauliatrips og TSWV og INSV (virus). Brug af Petunia til påvisning af TSWV og INSV (virus). Der kan overføres med Saintpauliatrips. Se gartnertidne nr. 6. 2011 Brug af Krysanthemum, Verbena og Gerbera. Se gartnertidne nr. 6. 2011

30 Mekanisk retardering, børstning Kilde: http://www.gartneriraadgivningen.dk/NR/rdonlyres/F95343ED-9AFF-4826-A1F6- 583856BAC7A2/0/GP_Slutrapport_demonstrationprojekt_mekaniskvaekstregulering.pdf http://www.gartneriraadgivningen.dk/NR/rdonlyres/F95343ED-9AFF-4826-A1F6- 583856BAC7A2/0/GP_Slutrapport_demonstrationprojekt_mekaniskvaekstregulering.pdf

31 UV lys mod meldug. Kilde: http://www.gartneriraadgivningen.dk/NR/rdonlyres/00738DCA-6B0F-4E50-92A7- 774E2FCCACB3/0/GP_Gartnertidende_20_2009.pdfhttp://www.gartneriraadgivningen.dk/NR/rdonlyres/00738DCA-6B0F-4E50-92A7- 774E2FCCACB3/0/GP_Gartnertidende_20_2009.pdf

32 Alternativer til pesticider Husk at ovenstående er til inspiration og ikke en anbefaling! Kilde: Gartner tidende nr. 2. 2013

33 app til android-mobiltelefoner http://www.vfl.dk/Nyheder/KemikalierIFarver.htm

34 app til android-mobiltelefoner

35 Integreret skadedyrsbekæmpelse er en tilgang til bekæmpelse af skadegørere designet til at håndtere skadedyr og sygdomme med så lidt skade som muligt for mennesker, miljø og gavnlige organismer. Strategier, der forhindrer skadedyr og sygdomme er hjørnestenen i IPM. IPM avler bruger alle mulige teknikker til afgrødebeskyttelse, herunder overvågning, rent plante materiale, kulturelle og mekanisk bekæmpelse, og indførelsen af ​​ gavnlige insekter og mider. Korrigerende kemisk kontrolforanstaltninger anvendes som en sidste udvej. Overvåget kontrol Kultur kontrol Kultur hygiejne Mekanisk kontrol Biologisk kontrol Kemisk kontrol Overvågning Hvis du har spørgsmål efter at have læst denne brochure, eller hvis du ønsker rådgivning om implementeringen af ​​ IPM for din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os. Retningslinjerne i dette dokument er hovedsagelig rettet mod aspekter i forbindelse med vækstbetingelserne. Desuden er der andre vigtige retningslinjer, der kræver opmærksomhed ved dyrkning af (fødevarer) afgrøder. Når det håndteres korrekt, vil det forbedre producentens status som leverandør til sine kunder. Værd at nævne i denne forbindelse er GLOBALGAP retningslinjerne.GLOBALGAP Kilde : http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/ Retningslinjer for vellykket Integreret skadedyrsbekæmpelse

36 Overvåget kontrol Når en producent beslutter at skifte fra konventionel kalender sprøjtning til integreret bekæmpelse af skadegørere, er det bedst at starte med overvågning. Dette er en metode til at udvikle en bedre beslutningstagning i afgrødebeskyttelse. Den økonomiske skadetærskel Overvåget kontrol betyder, at producenten bestemmer det rigtige tidspunkt til at træffe foranstaltninger i livscyklussen for et skadedyr eller sygdom baseret på overvågning snarere end på kalenderen. Et sådant skridt bør finde sted, når den "økonomiske tærskel" er nået, dvs. når udgifterne til kontrolforanstaltningerne er lavere end omkostningerne ved skaderne i den forventede produktion, hvis der ikke blev foretaget noget. Omfanget af den skade, hvor der gribes ind kaldes "den økonomiske tærskel". Med hjælp fra overvåget kontrol, kan betydelige besparelser ske på udgifterne til kemikalier Viden og erfaring I den periode overvåget kontrol, kan avlerne gøre sig bekendt med: 1.Genkendelse af skadedyr og sygdomme 2.Vurdering af den økonomiske skadetærskel 3.Overvågning og indsamlingsteknikker 4.Effekten af ​​ pesticider 5.Indflydelse af klimaforhold 6.Sæsonmæssige faktorer Desuden kan producenten stifte bekendtskab med mekanisk bekæmpelse, kultur hygiejne og kultur praksis Kilde: http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/supervised-control/http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/supervised-control/

37 Kultur kontrol Kulturel kontrol er brugen af ​​ gartnerisk praksis, der har en effekt på afgrødebeskyttelse. Formålet med disse foranstaltninger er at øge modstanden i planten mod skadedyr og sygdomme. Dette kan opnås ved at opfylde følgende betingelser: 1.Optimal plantevækst. 2.Øget modstand fra afgrøden mod skadedyr og sygdomme kan opnås ved at tage sig godt af vækst faktorer såsom klima, gødskning, vanding, pH, Ec, etc. 3.Gartneren selv kan håndtere de fleste af disse faktorer. 4.Når en af ​​ vækst faktorerne ikke er optimale, kan planterne udtrykke symptomer på stress. De bliver svagere og deres modstand falder, hvilket gør afgrøden mere sårbare over for skadedyr og sygdomme. Hvis afgrøden på den anden side er sund, vil der ofte være et reduceret behov for plantebeskyttelsesmidler. 5.Brug resistente eller tolerante sorter, når og hvor det er relevant. 6.Dyrk helst modtagelige sorter i en periode, hvor niveauet af angreb er lav. Flytning af eller forsinke vækstperioden kan resultere i reduceret angrebs pres af visse skadedyr. 7.Undgå høje plantning tætheder. 8.Høje plantetætheder resultere i tynde, svage planter, der er modtagelige for skadedyr og sygdomme. 9.Brug plantemateriale fra vævskultur så meget som muligt. Dette er grundlaget for sygdomsfri formeringsmateriale. 10.Brug plantemateriale fra leverandører, hvor IPM praktiseres så meget som muligt. 11.Forhindre planterne i at være under-eller overbebyrdet med frugter eller blomster. Planter høstet med uregelmæssige mellemrum svækkes og er derfor mere sårbare over for skadelige organismer. 12.Brug sædskifte. Hvis afgrøder med overlappende skadedyr roteres med afgrøder med andre skadedyr, vil angrebets omfang forblive relativt lav. Kilde: http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/cultural-control/http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/cultural-control/

38 Kultur hygiejne Kultur hygiejne refererer til procedurer med henblik på forebyggelse eller udryddelse af kilder og vektorer for skadedyr og sygdomme. Dette reducerer forekomsten af ​​ skadelige organismer, og mindsker behovet for brug af kemiske sprøjtemidler. Det øger også chancerne for en vellykket biologisk bekæmpelse. 1.Begynd med rene planter. Plantemateriale skal være fri for skadedyr og sygdomme. 2.Fjern straks og omhyggeligt gamle løv. Kasseret plantemateriale, affaldsdynger og andre kilder til angreb,skal fjernes hurtigt. 3.Kontroller afgrøden regelmæssigt for tilstedeværelsen af ​​ skadedyr og sygdomme,under hele afgrøden livscyklus. Angrebet plantemateriale skal pakkes i en plasticpose og fjernes for at forhindre yderligere smitte. 4.Fjern ukrudt hurtigt. Ukrudt er ofte vært for skadedyr og sygdomme og kan overføre et angreb fra en gammel til en ny kultur. 5.Undgå skader plante. Skader på planter giver adgang for sekundære infektion. 6.Organiser arbejdet i afgrøden, således at arbejderne bevæger sig fra rent mod de angrebne områder af afgrøden. Dette kan mindske spredning af skadedyr og sygdomme til rene områder af afgrøden. 7.Forhindre overførsel af skadegørere af mennesker, maskiner eller værktøj. Levere ren kitler for gæster (fx salgsrepræsentanter) og begrænse deres adgang til afgrøderne. Desinficere fodtøj, udstyr, knive, sakse, etcetera. Skummetmælk kan indkapsle virus, der transporteres på værktøjer. 8.Forhindre overførsel af skadegørere med vand. Vandings vand fra grøfter eller fra et vandreservoir kan indeholde smitsomme sporer. Desinfektion kan forhindre dette problem 9.Fjern tilflugtssteder for skadegørere. Snegle, for eksempel, er ofte skjulet tæt på planter. Uddan dine medarbejdere til at være på udkig. 10.Begynde med et rent dyrkningsområde. Jorden eller substratet for afgrøden må ikke indeholde sygdomme eller skadedyr. Sædskifte- og/eller dampning tilrådes stærkt. Kilde: http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/crop-sanitation/http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/crop-sanitation/

39 Mekanisk kontrol Mekanisk kontrol betyder, at kontrollere skadedyr og sygdomme ved hjælp af mekaniske foranstaltninger. 1.Hold insekter væk fra planterne. Mange flyvende insekter (bladlus, sommerfugle, fluer, tæger, thrips, osv.) kan holdes væk fra afgrøden ved hjælp af insektnet. Ved at dække jorden eller underlaget med polyethylen, klæde eller med særlige kraver rundt om stammens basis, er det muligt at beskytte planterne mod larver, der spiser rødder eller underjordisk stængler. Disse foranstaltninger kan også stoppe udviklingen af ​​ larver og pupper, der har brug for jord til afslutningen af ​​ deres livscyklus, og holde dem fra yderligere spredning. 2.Fange insekter. Med hjælp af klæbrige fælder, insekt-lysfælder, fangplanter, feromon fælder osv. er det muligt at fange vingede insekter. 3.Brug temperatur behandlinger til at dræbe skadelige organismer. Der findes forskellige metoder: Varmt vand Frø, løg, knolde og stiklinger kan nedsænkes i varmt vand for at dræbe eventuelle skadedyr såsom insekter, mider, nematoder, svampe og bakterier Varm luft En varm luft behandling kan også dræbe skadelige organismer i planter, blomsterløg og frø. Solopvarmning Hvis jorden er dækket med transparent polyethylen i flere uger om sommeren, kan temperaturerne stige så højt gennem solstråling,at skadeorganismer bliver dræbt. Dampning Behandlinger med damp vil desinficere jord, substrat, kasser, etc. 4.Brug oversvømmelse som en teknik. Hvis et stykke jord kan blive oversvømmet i en tilstrækkelig lang periode, vil de fleste af de skadelige organismer dø på grund af mangel på ilt. 5.Fjern angrebne plantematerialer. Læg dem i en pose, og ødelæg den. Kilde: http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/mechanical-control/http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/mechanical-control/

40 Biologisk kontrol Biologisk bekæmpelse er bekæmpelse af skadedyr og sygdomme med naturlige fjender. Inden for biologisk bekæmpelse kan der skelnes mellem tre grupper af nyttedyr. De mest almindelige eksempler er skrevet for hver kategori nedenfor. Predatorer rovmider, rovtæger, biller og galmider Parasittersnyltehvepse og parasitiske fluer Mikro-organismer nematoder, svampe, bakterier og virus Kilde: http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/biological-control/http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/biological-control/

41 Biologisk kontrol Det er vigtigt at være opmærksom på følgende punkter. 1.Introducer nyttedyr på det rigtige tidspunkt. Jo tidligere nyttedyr introduceres, jo lavere tal er der behov for, og jo bedre effekt. Nogle nyttedyr kan endda indføres forebyggende. 2.Vær opmærksom på kvaliteten af ​​ det materiale der anvendes. 3.Anskaf materialet fra en anerkendt leverandør, der garanterer kvalitet og mængde. 4.Husk på den angivne opbevaringstemperatur samt brug-for-date. Begynd med Skadedyr i en periode, hvor forekomsten af ​​ skadedyrsangreb er stadig lav. På den måde kan brugen af ​​ pesticider begrænses og naturlige fjender vil have en større chance for etablering i afgrøden. 5.Blive fortrolige med nyttedyrenes biologi. 6.Tilskynde spontant forekommende naturlige fjender, til at komme ind i afgrøden, ved at skabe optimale levebetingelser for dem, fx fugtighed. 7.Brug attraktive planter eller Banker planter, når det er muligt (Datura, Ricinus). De kan også tiltrække skadedyr, men når det lykkedes, kan de være gode kilder til rovdyr og parasitter. 8.Sørg for, at høst, beskæring eller afbladning af afgrøden ikke reducere bestanden af nyttedyr, væsentligt. 9.Sørg for, at andre naturlige fjender ikke bliver skadet ved anvendelse af naturlige produkter fx planteekstrakter og mineraler, som indeholder komponenter med en kontrollerende eller beskyttende virkning mod skadedyr og / eller sygdomme. Disse kan være mindre selektive end angivet. Kilde: http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/biological-control/http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/biological-control/

42 Inden for begrebet IPM, anvendes kemiske pesticider hovedsageligt, som en korrigerende foranstaltning. Ikke desto mindre bør følgende retningslinjer overholdes: 1.Brug selektive pesticider. Det er pesticider, som er ikke-toksiske eller kun svagt giftige for nyttedyr eller ikke hæmmer deres udvikling eller reproduktion. 2.Brug selektive udbringningsteknikker. Nogle pesticider kan anvendes uden faktisk, at beskadige den gavnlige population, selv om de ikke er særligt sikre for nyttedyrene. Dette kan opnås ved at anvende pesticider gennem dryp-system, (drenching)( gennemvæde, dosering), ved hjælp af frø behandlet med et frø coating og begrænse udbringningen til unge planter. 3.Anvende pesticider med en kort persistens. Nogle kemikalier er ret skadeligt på tidspunktet for anvendelsen, men effekten må ikke vare mere end et par dage. Snart bagefter, kan nyttedyr indføres igen, eller naturlige fjender fra omgivelserne, kan komme ind i det behandlede område igen og overleve. 4.Undgå brug af pesticider med en lang Persistens forud for starten af biologisk bekæmpelse. 5.Sørg for, at plante opformereren ikke bruger pesticider med en lang persistens. Disse produkter kan stoppe eller hæmme udviklingen af ​​ nyttedyr. 6.Konsulter Koppert side-effekt liste for detaljerede oplysninger om foreneligheden af ​​ pesticider med de fleste nyttedyr og persistensen af mulig skadelig virkning. Denne vejledning findes også på internettet 'Koppert's Side Effects Database On-line'.'Koppert's Side Effects Database On-line'. 7.Undgå forstøvning af produkter, da forstøvning hæmmer udviklingen af ​​ nyttedyr. 8.Vær opmærksom på, at pesticider eller deres dampe kan svæve fra det tilførte område ind i et område med biologisk bekæmpelse. Når dette sker, kan populationen af ​​ nyttedyr blive påvirket. Under plet behandling, afskærme det angrebne område, hvis muligt. Ordentlig kommunikation med naboer i kombination med den rette handling (åbne / lukke ventilationskanaler, undgå at sprøjte under blæsevejr), kan afbøde disse virkninger. Kilde: http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/chemical-control/http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/chemical-control/ Kemisk kontrol

43 Overvågning Et godt overvågningsprogram er nøglen til en vellykket IPM. En kvalificeret spejder bør have følgende evner: Overvåger afgrøden med regelmæssige mellemrum. Kan rådgive om skadedyrsbekæmpelse, baseret på observationer og viden af skadedyr og sygdomme, nyttedyr og andre former for integreret bekæmpelse af skadegørere. Ved, hvordan skadedyr og sygdomme udvikler og opfører sig under forskellige miljøforhold. Ved, hvordan nyttedyr udvikler og opfører sig under forskellige miljøforhold. Kontrollerer kvaliteten af ​​ nyttedyr Har kendskab til pesticider, deres aktive bestanddele, deres bivirkninger på nyttedyr, deres effektivitet under forskellige betingelser, mulighederne for blanding og veksling imellem pesticider, samt deres reaktion på afgrøden. Har viden om kultur-praksisser, der reducerer skadedyr og sygdomme; er bekendt med kultur- hygiejne foranstaltninger, der udrydde kilder til angreb og spredning af skadedyr og sygdomme; er bekendt med mekaniske kontrolforanstaltninger; kender udbringnings-teknikker og udstyr. Kontrollerer effektiviteten af ​​ de kontrolforanstaltninger. Spejdere på flere avleres hjemmesider, og opbygger dermed hele tiden mere erfaring. Har regelmæssig kontakt med forsøgsstationer, institutter og producenter af nyttedyr, pesticider og udstyr. Er opdateret med nye udviklinger og lovgivning inden for plantebeskyttelse Kilde: http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/monitoring/http://www.koppert.com/pest-control/guidelines/monitoring/