Historien om kartoflen Vi tror, at kartoflen er noget typisk dansk – det er den også blevet, men den stammer fra sydamerika. Her har den været dyrket i.

Præsentationer af emnet: "Historien om kartoflen Vi tror, at kartoflen er noget typisk dansk – det er den også blevet, men den stammer fra sydamerika. Her har den været dyrket i."— Præsentationens transcript:

1 Historien om kartoflen Vi tror, at kartoflen er noget typisk dansk – det er den også blevet, men den stammer fra sydamerika. Her har den været dyrket i mere end 3000 år. Mest i Chile, Columbia og Peru.

2 Kartoflen kom til Europa i 1537. Det var de spanske soldater, udsendt af Kejser Karl af Spanien, der bragte dem med hjem sammen med alt det stjålne inka-guld. I 1600-tallet under og efter 30-årskrigen var kartoflen snart den eneste afgrøde, de sultende europæere kunne skaffe sig at spise, men mange ville ikke spise kartofler og døde af sult. I det følgende århundrede bredte brugen sig dog kun langsomt fra Spanien til andre europæiske lande, bl.a. fordi de først indførte planter var tilpasset et frostfrit klima. Kartoflen blev længe anset for at være en delikatesse, forbeholdt de rigeste befolkningslag.

3 Det var meget svært at få befolkningen til at spise kartofler, men især var det den franske militærlæge Antonie Parmentier, der gjorde kartoflen populær. Det siges, at han satte vagter om sin kartoffelmark, men om natten kaldte han vagterne hjem – og hvad skete der så? Kartoflerne blev stjålet, og franskmændene begyndte så småt at lære at spise kartofler.

4 Napoleons-krigene, 1804–1814. Endnu engang sulter hele Europa. Napoleon taber krigen, men kartoflen vinder. Der spises nu mange kartofler over det meste af det centrale Europa.

5 Der er stor usikkerhed om, hvornår kartoflen kommer til Danmark. Måske i 1709, hvor danske lejesoldater bringer den hjem fra Irland, men mest sandsynligt er det nok, at det er de franske huguenotter, der bosatte sig i Fredericia omkring 1720, der bragte den til Danmark.

6 Kartoffeldyrkningen i Danmark kom først rigtigt i gang med ”kartoffeltyskerne”, som Kong Frederik den 5. hentede til landet i 1700-tallet for at få heden opdyrket.

7 Kartoffeltyskere er ca. 290 tyske familier, som 1759-60 blev kaldt til Danmark for at være med til at opdyrke af den jyske hede. Hedeopdyrkningen blev ingen succes. Mange forlod hurtigt landet igen, og danske bønder overtog en del af gårdene. I 1765 var der 61 af de oprindelige familier tilbage. De fleste blev boende og fik i 1764 egen præst og to år efter egen kirke, hvor kirkesproget indtil 1856 udelukkende var tysk; fra 1870 var dansk eneste kirkesprog. Tyskerne blev selvejere i 1852 og blev en del af den danske befolkning. Hedekolonisterne bragte kendskabet til kartoffeldyrkning til Danmark – derfor kalder man dem ”kartoffeltyskere”.

8 Helt op til ca. 1820 betragtedes kartoflen af bønderne som uværdig til menneskeføde. En præst skrev i sin dagbog: ”Hvorledes at få Potatos yndet af Bonden er et Spørgsmål af ikke liden Vanskelighed, … og man kunne måske lettere indføre en ny Religion end at indføre Potatos.” En mindre lærd fynsk præst skriver ligeledes i sin dagbog nogenlunde samtidigt: ”I mit Sogn er der Gud være lovet ingen så fattige, at de er nødig at spise Kartofler.” Dengang kaldte man kartoflerne for ”tyskerklumper” – og kartofler blev brugt som svinefoder. Hunden vil ikke æde dem, hvorfor skal så vi? - sagde bonden. Til bondens undskyldning skal siges, at han ikke havde lært af ”kartoffeltyskerne”, at kartoflen skulle koges...

9 Vi skal helt frem til 1. verdenskrig, før man fandt ud af, at kartoflen havde et meget stort indhold af C-vitamin, og at det var kartoflens udbredelse som menneskeføde, der fik skørbug til næsten at forsvinde i slutningen af 1800-tallet. Skørbug er en sygdom der skyldes mangel på C-vitamin. Sygdommen medfører hudblødninger, opsvulmen og blødning i tandkødet og på knoglernes yderside, appetitløshed, vægttab og træthed. Dette kan også medføre at tænderne begynder at falde ud. Jens Munk, en dansk-norsk sørejsende, oplevede under sin opdagelsesrejse i 1619 til Hudson Bay, hvad det vil sige, at en hel besætning får skørbug. Af hans besætning på 64 mand, overlevede kun 3, inklusiv ham selv.

10 Man kan ikke tale om kartoflen uden også at omtale den frygtelige katastrofe, det var, da der bredte sig kartoffelsyge (skimmel) over hele Europa i 1845, 1846 og 1847, hvor alle kartofler blev ødelagt. De rådnede på markerne, og millioner af mennesker døde af sult - ikke i Danmark, for dengang var det stadig kun de danske grise, der spiste kartofler, men i Irland, hvor bønderne levede af kartofler, døde der langt over 1½ million irlændere af sult på 2 år.

11 I dag er kartoflen udbredt over det meste af verden, og den vinder stadig ny udbredelse på grund af sit store udbytte og høje næringsindhold.

12 ...vidste du...? Før i tiden blev efterårsferien kaldt for ”kartoffelferie”...hvorfor mon det? Danskerne spiser i gennemsnit 60 kg kartofler om året... Kartofler er i samme ”familie” som tomater og auberginer...

13

14 http://videnskab.dk/kultur-samfund/et-spadestik-dybere-i-kartoflens- historie Kilde :http://www.kartoffelmuseum. dk/http://www.kartoffelmuseum. dk/