Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Ændring af virksomhedsskatteloven

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Ændring af virksomhedsskatteloven"— Præsentationens transcript:

1 Ændring af virksomhedsskatteloven

2 Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: Mail:

3 Lov nr. 992 af 16-09-2014 (L 200) Lov om ændring af virksomhedsskatteloven
(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld mv.) Hvem er omfattet af loven, hvad er konsekvenserne for dem, der er omfattet af loven og hvilke muligheder har man, hvis man er omfattet af lovindgrebet.

4 Oversigt over ændringerne
Ændring af satsen for rentekorrektion. Negativ indskudskonto. Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordning for gæld der ikke indgår i virksomhedsordningen.  Reparationer Omvalg. Nulstilling af indskudskonto. Opdeling af kassekredit. Indskydelse af kassekredit i virksomhedsordningen.

5 Negativ indskudskonto – formål med indgreb
Ved indskud af privat gæld i virksomhedsordningen begrænses behovet for at hæve virk-somhedens overskud til finansiering af privatforbrug. Eks. 1. Opstart af virksomhed Optagelse af lån kr. Lånet placeres i virksomheden og provenuet beholdes udenfor virksomheden. Den indskudte gæld kan afdrages i virksomheden med midler, hvor der kun er betalt aconto-skat, og banken frigiver midler af indestående svarende til afdraget. Eks. 2. Som eks. 1 og herudover indskydes de kr. i virksomheden via mellemregningen det efterfølgende år, og gælden indfries. Ejeren opspare virksomhedens overskud, og kan hæve kr. i virksomheden via mellemregningen, uden det opsparede overskud anses for hævet. .

6 Negativ indskudskonto - konsekvenser
Dette gælder uanset hvordan den negative indskudskonto er opstået. Aktivitet Konsekvens Negativ indskudskonto før 11/6-2014, Ingen opsparing fra 11/6-2014 Først opsparing igen året efter indskudskontoen er blevet positiv. Negativ indskudskonto fra 11/6-2014 Ingen opsparing i det år hvor indskudskontoen bliver negativ

7 Alle forhold med negativ indskudskonto
Spørgsmål 22 Kan ministeren bekræfte, at en negativ indskudskonto ikke nødvendigvis er ensbe-tydende med, at den selvstændigt erhvervsdrivende har indskudt privat gæld i virksom-hedsordningen? Svar på spørgsmål 22 Når indskudskontoen er negativ, vil det i udgangspunktet skyldes, at der er indskudt privat gæld på det tidspunkt, hvor den selvstændige starter med at drive virksomhed i virksom-hedsordningen. Indskudskontoen kan også blive negativ efterfølgende. Det kan typisk ske, hvis den selvstændige foretager hævninger i hæverækkefølgen, der overstiger det opsparede overskud i virksomhedsordningen. Det medfører, at hævningerne påvirker indskudskontoen. I disse situationer skyldes den negative indskudskonto således ikke indskud af privat gæld, men at virksomhedens fremtidige overskud er forlods hævet, uden at beløbet er be-skattet som personlig indkomst.

8 Negativ indskudskonto - Overdragelse med succession
Overdragelse af en del af en virksomhed eller overdragelse af en eller flere virk-somheder efter reglerne om succession, bliver betinget af, at en eventuel negativ indskudskonto hos overdrageren er udlignet før overdragelsen. Den foreslåede regel er en værnsregel, der skal sikre, en ægtefælle ikke kan anvendes til at omgå formålet med lovforslaget om at hindre en utilsigtet udnyttelse af virk-somhedsordningen. Ændringen vedrørende overdragelse med succession får virkning for selvangivelses-valg fra og med den 3. september 2014, dvs. fra og med ændringsforslagets oversend-else til Folketinget.

9 Sikkerhedsstillelse – Formål med indgrebet
Advokat Overskud af virksomhed kr. Beskatning som personlig indkomst kr. Rest som opsparet overskud kr. Skat ca kr. Tilbage efter skat kr. Privatforbrug kr. Mangler kr.

10 Sikkerhedsstillelse – Formål med indgrebet
Advokat Likviditet Opsparet overskud kr. Indestående kr. Skat af opsparet overskud 24,5% kr. Latent skattebyrde kr. Til rådighed kr. Til rådighed kr. Lån i Bank kr. Privatforbrug Hævet i virksomheden efter skat kr. Lånt i Bank kr. Samlet kr.

11 Sikkerhedsstillelse - Konsekvenser af indgrebet
Den skattepligtige anses for at have foretaget en overførsel fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, hvis vedkommende stiller aktiver, der indgår i virksomheds-ordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Det beløb, der anses for overført til den skattepligtige, overføres uden for den alminde-lige hæverækkefølge. Gælder også aktiver i virksomhedsordningen, der stilles til sikkerhed for andres gæld.

12 Sikkerhedsstillelse - Konsekvenser af indgrebet
Spørgsmål nr. 586 til Skatteministeren Kan ministeren bekræfte, at det af virksomhedsskattelovens § 6, stk. 1, fremgår, at virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almin-delige regler, og kan ministeren oplyse, hvor det af skattelovgivningens alminde-lige regler fremgår, at en persons sikkerhedsstillelse for personens egen gæld udgør en skattepligtig indkomst, når virksomhedsordningen anvendes, men ikke når virk-somhedsordningen ikke anvendes? (fortsættes)

13 Sikkerhedsstillelse - Konsekvenser af indgrebet
Spørgsmål til Skatteministeren Svar Det kan bekræftes, at det af virksomhedsskattelovens § 6, stk. 1, fremgår, at virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Som tilkendegivet i forbindelse med lovforslagets behandling, herunder også mit svar på SAU alm. del spørgsmål 787 (folketingssamling ), er det fortsat opfattelsen, at retsvirk-ningen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, er, at beløb anses for overført til den skatte-pligtige, hvorved beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige uden om den almindelige hæverækkefølge. Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, om sikkerhedsstillelse er baseret på en allerede eksiste-rende systematik i virksomhedsordningen, hvorefter beløb, der anses for overført til den skatte-pligtige, kommer til beskatning. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 787, jf. ovenfor, er virksomhedsskatteloven en ældre og forholdsvis kompliceret lov, hvorfor jeg tilkendegav, at Skatteministeriet ville overveje, om der med fordel kunne ske lovmæssige præciseringer af virksomhedsskatteloven. På den baggrund agter jeg i næste folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der præciserer virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

14 Sikkerhedsstillelse - Konsekvenser af indgrebet
Konsekvenserne af sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen Aktivitet Konsekvens Sikkerhedsstillelser før 11/6-2014, som ikke er afviklet 31/ Ingen opsparing fra 1/ Opsparing 11/ – 31/ Genbeskatning af ovennævnte opsparing pr. 1/ Først opsparing igen året efter sikkerhedsstillelsen er afviklet. Sikkerhedsstillelse før 11/6-2014, som er afviklet 31/ Mulighed for opsparing fra 11/ Sikkerhedsstillelser fra 11/6-2014 Beskatning udenfor hæverækkefølge og mulighed for opsparing fra 11/

15 Sikkerhedsstillelse - Konsekvenser af indgrebet
Spørgsmål nr. 364 til Skatteministeren Kan ministeren bekræfte at der ikke kommer beløb til beskatning 1. januar 2018 i følgende situation: Opsparing i 2014, 2015 og 2016 med hver kr. Hævet opsparet overskud i 2017 til dækning af årets underskud kr. (Der har ikke i de tidligere år været opsparet overskud). Svar: Ved besvarelsen af spørgsmålet forudsættes det, at der eksisterer en sikkerhedsstillelse, som ikke er afviklet senest den 1. januar 2018, hvorved betingelserne for at kunne spare op i virksomhedsord-ningen, ikke er opfyldt. Dette medfører at et eventuelt virksomhedsoverskud, der er sparet op i ordningen i den ovenfor an-førte periode, alt andet lige ville komme til beskatning.   Underskuddet i virksomhedsordningen på kr. i 2017 modregnes i det opsparede overskud i ordningen, altså opsparingen på kr. som er foretaget frem til 2016. Der vil derfor ikke være opsparet overskud i virksomhedsordningen primo 2018.  Det kan derfor bekræftes, at der ikke kommer et beløb til beskatning den 1. januar 2018, da det er opfattelsen, at der samlet set ikke er sparet op i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017.

16 Sikkerhedsstillelse - Hvad er sikkerhedsstillelse?
Danske Advokater ønsker en præcisering af begrebet ”sikkerhedsstillelse” Svar til Dansk Advokater: Det vil være udgangspunktet, at der skal være foretaget en særskilt sikringsakt f.eks. i form af tinglysning, før virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld, og situationen omfattes af værnsreglerne i lovforslaget. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at andre aftaler eller forhold i øvrigt kan inddrages i vurderingen af, om virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Sidstnævnte kan betyde, at bankernes almindelige modregningsadgang efter omstændighederne kan blive omfattet af værnsreglerne i lovforslaget.

17 Sikkerhedsstillelse - konsekvenser af indgrebet
Spørgsmål 32 – Hvordan beskattes sikkerhedsstillelsen? Er ministeren enig i, at det skaber helt unødvendig retsusikkerhed, når det af hørings-skemaet fremgår, at pengeinstitutternes generelle modregningsadgang mellem ind- og udlånskonti "som udgangspunkt" ikke er en sikkerhedsstillelse, men at det efter en "konkret vurdering" eller "efter omstændighederne" kan være det? (fortsættes)

18 Sikkerhedsstillelse - konsekvenser af indgrebet
Svar på spørgsmål 32 – Hvordan beskattes sikkerhedsstillelsen? For at forhindre selvstændigt erhvervsdrivende i at udnytte virksomhedsordningen utilsigtet, er det nødvendigt, at en generel modregningsadgang under særlige omstændigheder vil kunne anses for at være en sikkerhedsstillelse. Er tilfælde, hvor selvstændigt erhvervsdrivende bevidst forsøger at skaffe sig adgang til lavt beskattede midler til finansiering af privatforbrug via bestemte former for sikkerhedsstillelser, fx modregningsadgang, ikke omfattet, vil indgrebet mod den utilsigtede udnyttelse af virksom-hedsordningen være illusorisk. Udgangspunktet er, at det forhold, at et pengeinstitut har en generel modregningsadgang, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Der vil fx skulle være tale om et arrangement i et pengeinstitut, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og inde-stående på virksomhedens driftskonto eller lignede. Jeg mener derfor ikke, at der som anført i spørgsmålet skabes helt unødvendig rets usikkerhed ved indgrebet mod den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen.

19 Sikkerhedsstillelse - Hvad er sikkerhedsstillelse?
Spørgsmål nr. 249 til Skatteministeren Vil ministeren oplyse, hvordan reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, skal fortolkes, når der er stillet sikkerhed med virksomhedspant, hvor andre kreditorer også har pant i de pågældende aktiver med fortrinsstilling til fyldestgørelse i aktivet? Svar Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse anses for overført til den skattepligtige, hvis virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld. Af bemærkningerne til bestemmelsen, fremgår det, at sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi, og at det sker på det tidspunkt, hvor aktiverne stilles til sikkerhed for den private gæld, hvilket fx vil være på tidspunktet for tinglysning. Ved vurderingen af værdien af sikkerhedsstillelsen skal andre kreditorers panterettigheder tages i betragtning. Det indebærer, at en sikkerhedsstillelse over for en kreditor i form af et virksomhedspant som udgangspunkt ikke vil have en værdi, hvis andre kreditorer har fortrinsstilling til at søge sig fyldestgjort i alle aktiverne forud for kreditoren med virksomhedspantet, og sidstnævnte derfor ikke kan opnå dækning for sit krav ved virksomhedspantet (fortsættes)

20 Sikkerhedsstillelse - Hvad er sikkerhedsstillelse?
Spørgsmål nr. 250 til Skatteministeren Der skal ikke ske beskatning ved optagelse af privat gæld, hvor der stilles sikkerhed for gælden med virksomhedspant, hvis der er stillet særskilt sikkerhed for gælden i private aktiver. Betyder det, at der skal være stillet særskilt privat sikkerhed for et beløb svarende til gældens kursværdi, for at man kan undgå beskatning? Svar Ja, det skal der. Dette følger af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvorefter beløbet, der anses for overført til den skattepligtige, opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Stilles der ikke særskilt privat sikkerhed svarende til den private gælds kursværdi, vil en del af virksomhedspantet, og dermed aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, reelt være stillet til sikkerhed for den private gæld. I forlængelse af ovenstående skal det desuden bemærkes, at privat sikkerhed for privat gæld skal udgøre en reel værdi. Udgør en privat sikkerhed ingen reel værdi, fordi det private aktiv fx allerede er pantsat, vil virksomhedspantet alligevel udløse beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, fordi aktiverne, der indgår i virksomhedsordningen, i denne situation også reelt må betragtes som værende stillet til sikkerhed for den private gæld.

21 Sikkerhedsstillelse - Hvad er sikkerhedsstillelse?
Spørgsmål nr. 591 til Skatteministeren Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del, spørgsmål 250 bekræfte, at hvis det private aktiv, hvori der er stillet sikkerhed, ikke har en tilstrækkelig høj reel værdi, så er det alene den del af gælden, der overstiger den reelle værdi på det private aktiv, som eksempelvis bliver omfattet af et virksomhedspant, og dermed bliver en ny sikker-hedsstillelse til beskatning? Svar Det kan bekræftes. Hvis det private aktiv, der særskilt er stillet til sikkerhed, ikke har en tilstrækkelig høj eller reel værdi, så er det alene den del af gælden, der overstiger værdien på det private aktiv, der anses at være stillet sikkerhed for, og som dermed udløser beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

22 Sikkerhedsstillelse - Hvad er sikkerhedsstillelse?
Spørgsmål nr. 590 I svaret på SAU alm. del, spørgsmål 258 anfører ministeren, at der kun i særlige tilfælde vil blive tilladt omgørelse i forbindelse med, at aktiver i virksomhedsordningen stilles som sikkerhed for gæld uden for virksomhedsordningen. Ifølge lov nr. 992 af 16. september 2014 beskattes de virksomhedsejere, som ikke har forøget deres sikkerhedsstillelse i perioden fra fremsættelse af lovforslag ( ) nr. L 200 den 11. juni 2014 og indtil vedtagelsen den 9. september 2014, men i denne periode uden for virksomhedsordningen har optaget nye lån eller trukket på kreditter om-fattet af sikkerhedsstillelsen, når de nye lån eller hævningerne ligger inden for værdien af sikkerhedsstillelsen. Disse virksomhedsejere har forud for offentliggørelsen af ændringsforslaget i be-gyndelsen af september 2014 ikke vidst, at de nye lån eller hævningerne ville med-føre beskatning, og bliver således ramt af den ændrede formulering af virksomheds-skattelovens § 10, stk. 6, med tilbagevirkende kraft. (fortsættes)

23 Sikkerhedsstillelse - Hvad er sikkerhedsstillelse?
Spørgsmål fortsat Eksempel: Den 10. juni 2014 er aktiver i virksomhedsordningen med en værdi på kr. stillet til sikkerhed for en kassekredit uden for virksomhedsordningen. Den 10. juni 2014 er der trukket kr. på kassekreditten. Fra den 11. juni 2014 til primo september 2014 trækkes der yderligere kr. Ifølge lovforslag nr. L 200 fra den 11. juni 2014 og aftalen i Vækstpakke 2014 om for-øgelse af bagatelgrænsen til kr. skal hævningerne på kr. ikke beskattes. Ifølge lov nr. 992 af 16. september 2014 er hævningerne på kr. overført til den skattepligtige efter virksomhedsordningens § 10, stk. 6. Mener ministeren, at dette er rimeligt, når skatteyderen først ved offentliggørelsen af ændringsforslaget i begyndelsen af september 2014 kunne vide, at hævningen med-førte beskatning af kr.? Skatteyderen bliver således ramt med tilbagevirkende kraft, og kunne have disponeret anderledes, hvis konsekvenserne var kendte, da hævningerne skete. (fortsættes)

24 Sikkerhedsstillelse - Hvad er sikkerhedsstillelse?
Spørgsmål fortsat Indskudskontoen er negativ med kr. såvel primo som ultimo 2014. Agter ministeren at fremsætte et ændringslovforslag, så disse erhvervsdrivende ikke bliver fanget af den ændrede formulering af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, med tilbagevirkende kraft? Hvis ministeren ikke agter at fremsætte et ændringslovforslag, kan disse skatteydere, der uden for virksomhedsordningen har optaget nye lån eller hævet på kreditter i perioden 11. juni september 2014 så forvente at kunne få tilladelse til omgørelse i henhold til skatteforvaltningsloven. Svar Jeg kan bekræfte, at de skattemæssige konsekvenser i det anførte eksempel er som beskrevet. Det bemærkes dog, at det ikke har været hensigten, at selvstændigt erhvervsdrivende, der har disponeret i henhold til det fremsatte lovforslag af 11. juni 2014, skulle beskattes på baggrund af ændringsforslaget, som først blev oversendt til Folketingets Skatteudvalg den 8. september 2014. På den baggrund agter jeg i næste folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der adresserer den i eksemplet anførte problemstilling vedrørende sikkerhedsstillelser i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014. NB! Beskatning er allerede selvangivet for 2014

25 Sikkerhedsstillelse - Hvordan måles sikkerhedsstillelse?
»Flydende«, sikkerhedsstillelser Ved f.eks. virksomhedspant, vil det dog være forbundet med en skattemæssig konse-kvens, hvis den skattepligtiges virksomhed tilføres værdier i form af yderligere ak-tiver og sikkerhedens værdi derved forøges. I en sådan situation anses den skattepligtige for at have overført et yderligere beløb til privatøkonomien svarende til den værdi, som sikkerhedsstillelsen er forøget med. Der vil dog kun anses for at være overført et yderligere beløb til den skattepligtige, hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var lavere end gældens størrelse på det tids-punkt, hvor sikkerheden blev stillet.

26 Sikkerhedsstillelse - Hvordan måles sikkerhedsstillelse?
»Flydende«, sikkerhedsstillelser Spørgsmål nr. 362 til Skatteministeren Hvordan og hvornår opgøres tilførelsen af værdier i et virksomhedspant i forhold til debitor-er og varelager? Svar Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, fastslår, at opgørelsen af beløbet efter bestemmelsen skal ske på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. I bemærkningerne til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, jf. ændringsforslag (ændrings-forslag nr. 2 i Skatteudvalgets betænkning), som blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af L 200 (folketingssamling ), fremgår det endvidere, at sikkerheds-stillelsens størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi, og at det sker på det tids-punkt, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Dermed vil værdien af de tilførte aktiver skulle opgøres til handelsværdien på det tidspunkt, hvor aktiverne indgår i virksomheden og derved omfattes af virksomhedspantet.

27 Sikkerhedsstillelse - Hvordan måles sikkerhedsstillelse?
»Flydende«, sikkerhedsstillelser Eksempel Sikkerhedsstillelse virksomhedspant kr. Træk på privat kassekredit kr. Virksomheden udskriver regninger og får nye debitorer for kr. (sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi, og at det sker på det tidspunkt, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksom-hedsordningen.) Dermed yderligere aktiver (sikkerhedsstillelse) for kr. – beskatning ”dummebøde”. Virksomheden køber materialer hjem og lægger på lager for kr. (sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi, og at det sker på det tidspunkt, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksom-hedsordningen. Dermed yderligere aktiver (sikkerhedsstillelse) for kr. – beskatning ”dummebøde”

28 Sikkerhedsstillelse - Hvordan måles sikkerhedsstillelse?
Kassekredit Spørgsmål nr. 363 til Skatteministeren Hvordan opgøres det højeste træk på gæld privat, hvor der er stillet sikkerhed med aktiver i virksomhedsordningen, når der er flere gældsposter, f.eks. to kassekreditter eller kasse-kredit, billån og boliglån? Svar Opgørelsen af beløbet, der skal beskattes, sker på det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillelsen foretages. Det er opfattelsen, at opgørelsen af ”det højeste træk” som udgangspunkt kun er relevant, når der er tale om kreditter med en trækningsret, fx en kassekredit. Det er derfor opfattelsen, at opgørelsen af ”det højeste træk” på flere forskellige kreditter med en trækningsret skal ske på baggrund af hver enkelt kredits største udvisende negative saldo i løbet af indkomståret. (fortsættes)

29 Sikkerhedsstillelse - Hvordan måles sikkerhedsstillelse?
Eksempel Virksomhedens aktiver er opgjort til 3 mio. kr. Eksempelvis kan den skattepligtige have stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for to private kassekreditter, som hver har en kreditfacilitet på 1 mio. kr. Primo indkomståret hæver den skattepligtige 0,4 mio. kr. på kassekredit 1 for efter-følgende samme indkomstår (medio) at indsætte 0,2 mio. kr. Den skattepligtige vælger dernæst ultimo indkomstår at hæve 0,1 mio. kr. på kasse-kredit 2. I løbet af indkomståret har den størst udvisende saldo været på -0,4 mio. kr. på kassekredit 1 og -0,1 mio. kr. på kassekredit 2. Det opgjorte beløb, jf. ovenstående eksempel, som skal beskattes efter virksomhedsskatte-lovens § 10, stk. 6, bliver derfor 0,5 mio. kr.

30 Sikkerhedsstillelse - Hvordan måles sikkerhedsstillelse?
Spørgsmål valutalån – Svar til Finansrådet Skatteministeriet bedes forholde sig til, om valutakursudsving på lån udgør stiftelse af ny gæld, jf. nedenstående eksempel:   En kunde har den 10. juni 2014 et privat lån på CHF , svarende til den danske kursværdi på kr. Der er stillet sikkerhed med aktiver i VSO for kr. Den 1. oktober skal valutalånet forlænges med en uændret hovedstol på CHF , men om-regnet er kursværdien nu kr. Renter betales ved siden. Skatteministeriet bedes bekræfte, at ovenstående ikke har skattemæssige konsekvenser, da hoved-stolen er uforandret (CHF ). Svar: Skatteministeriet kan ikke bekræfte, at det opstillede eksempel ikke har skattemæssige konsekven-ser, uanset at hovedstolen er uforandret. Det følger af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at beløbet, der skal beskattes, opgøres som det laveste af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Det betyder, at beskatningen efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, sker på baggrund af gældens kursværdi, så længe værdien af den stillede sikkerhed er større. Dette indebærer, at et valutakursudsving er forbundet med skattemæssige konsekvenser.

31 Sikkerhedsstillelse - Hvordan måles sikkerhedsstillelse?
Spørgsmål nr til Skatteministeren Vil sikkerhedsstillelse med kommanditaktier i et partnerselskab (P/S) blive anset som sikkerheds-stillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6? Svar Det er opfattelsen, at sikkerhedsstillelse med kommanditaktier i et partnerselskab (P/S) skal anses for en sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Kommanditaktier i et partnerselskab er ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven og derfor heller ikke omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, hvorefter aktier m.v. omfattet af aktieavancebe-skatningsloven ikke kan indgå i virksomhedsordningen. At kommanditaktionærernes kapitalandele er betegnet som (kommandit)aktier ændrer ikke på, at de skattemæssigt ikke behandles som aktier. Skatteretligt er et partnerselskab ikke et selvstændigt skattesubjekt (selskabet er transparent), hvilket betyder, at partnerselskabet ikke beskattes, men at beskatningen sker hos deltagerne. At den skattepligtige stiller sine kommanditaktier til sikkerhed for privat gæld, indebærer således, at de underliggende aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, hvilket udløser beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

32 Sikkerhedsstillelse - Hvordan måles sikkerhedsstillelse?
Former for sikkerhedsstillelse Der er stillet formelt sikkerhed for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen. Der er ikke stillet formel sikkerhed, men der er indestående i virksomhedsordningen og gæld privat. Det er kautioneret for andres gæld, og der er aktiver i virksomhedsordningen.

33 Sikkerhedsstillelse - Hvordan måles sikkerhedsstillelse?
Former for sikkerhedsstillelse – kaution Mand og hustru ejer og driver begge hver sin virksomhed i VSO. Manden ønsker at optage et lån i banken. Banken beder hustruen om at kautionere. Usikkert om kautionen anses for en sikkerhedsstillelse af hustruen for gæld udenfor virksomhedsordningen.

34 Sikkerhedsstillelse - Hvordan måles sikkerhedsstillelse?
Spørgsmål 247 Vil ministeren oplyse, om personlig kautionsstillelse skal anses som sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6? Svar Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at ”Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk …” Det er udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen. Det er dog opfattelsen, at ud fra en konkret vurdering vil en kaution i særlige tilfælde kunne inde-bære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsord-ningen. Der kan således være tale om et arrangement i et pengeinstitut, der har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende. Fx kan kreditten være opnået ved at stille krydsende kautioner.

35 Sikkerhedsstillelse - Hvordan måles sikkerhedsstillelse?
Former for sikkerhedsstillelse – kaution Spørgsmål nr. 587 til Skatteministeren Ministeren har til SAU alm. del, spørgsmål 247 svaret: "Det er dog opfattelsen, at ud fra en konkret vurdering vil en kaution i særlige tilfælde kunne indebære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.” Ministeren har videre til samme spørgsmål 247 svaret: "Fx kan kreditten være opnået ved at stille krydsende kautioner. I sådan en situation vil kautionerne kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er stillet sær-skilt privat sikkerhed for den gæld, der kautioneres for." Kan ministeren ved et eksempel nærmere forklare, hvilken situation der tænkes på, hvis der tages udgangspunkt i, at A er selvstændig erhvervsdrivende og anvender virksomheds-ordningen og A har gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen? (Fortsættes)

36 Sikkerhedsstillelse - Hvordan måles sikkerhedsstillelse?
Former for sikkerhedsstillelse – kaution Svar En situation med krydsende kautioner, som der henvises til i mit svar på spørgsmål 247, kan være følgende eksempel. To selvstændigt erhvervsdrivende (A og B) driver hver deres virksomhed og anvender virksomheds-ordningen. Begge ønsker at begrænse hævningerne af virksomhedens overskud ved i stedet at optage privat gæld til finansiering af det løbende privatforbrug. Deres respektive pengeinstitutter stiller dog krav om, at der skal stilles sikkerhed for den private gæld. A og B aftaler derfor indbyrdes, at de hver især stiller indestående på driftskontoen i hver deres respektive virksomheder, til sikkerhed for den andens private gæld. Sikkerhedsstillelsen sker ved kaution, hvorved A kautionerer for B’s private gæld og omvendt. Der kan herved være tale om et arrangement, der har en sådan karakter, at der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto, som er muliggjort ved at stille krydsende kautioner.

37 Sikkerhedsstillelse - undtagelser
Når den skattepligtige stiller aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, og det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Når aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld i blandet benyttede ejendomme. Den skattepligtige kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, uden at der anses for at være overført beløb til den skattepligtige fra virksomhedsordningen – skifte bank.

38 Sikkerhedsstillelse - undtagelser
Spørgsmål 34 Vil ministeren redegøre nærmere for, hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposition? Svar Efter ændringsforslaget tillades det, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, vil vurderingen af, om sikkerhedsstillelsen sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, bero på en konkret vurdering. Uddybende kan det oplyses, at den konkrete vurdering sker ved en test bestående af to elementer, hvor sikkerhedsstillelsen skal leve op til begge elementer før den undtages hovedreglen. (fortsættes)

39 Sikkerhedsstillelse - undtagelser
For det første skal der være tale om, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette indebærer, at det altid vil være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomheds-ordningen og tredjemand. Sikkerhedsstillelsen kan herved siges at være af sekundær betydning og må derfor ikke være det bærende element i transaktionen mellem parterne. Ved vurderingen kan der eksempelvis lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse. For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Dette indebærer, at sikkerhedsstillelsen f.eks. skal være foretaget på armslængdevilkår, og at modydelsen for sikkerhedsstillelsen skal afspejle den risiko, som den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen påtager sig ved at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for eksempelvis tredjemands gæld. Der behøver ikke være tale om en særskilt mod-ydelse, idet modydelsen kan være integreret i parternes samlede udvekslinger.

40 Sikkerhedsstillelse - undtagelser
Spørgsmål nr. 248 til Skatteministeren Vil ministeren oplyse, om en sikkerhed, som en far stiller over for sønnens kreditorer i et generationsskifte, hvor sønnen f.eks. overtager en del af farens landbrugsvirksomhed, skal anses som sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvis det lægges til grund, at faren fortsat benytter virksomhedsordningen efter deloverdrag-elsen til sønnen? Svar Det vil bero på en konkret vurdering. At der er tale om sikkerhedsstillelse i forbindelse med generationsskifte, er i sig selv ikke tilstrækkeligt til, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretnings-mæssig disposition, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7, og derved undtages fra hovedreglen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 34, lægges der ved vurderingen vægt på, om sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og om dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjener et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen.

41 Sikkerhedsstillelse - undtagelser
Spørgsmål nr. 262 til Skatteministeren Vil ministeren ud fra følgende forudsætninger – en ejendom er købt i 1984, og anskaf-felsessummen for stuehuset udgjorde ifølge skødet kr. I 2002 nedrives stuehuset, og der bygges et nyt, hvor de kontante udgifter til opførelse udgør kr. – oplyse, om stuehusets anskaffelsessum i relation til undtagelses-bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 8, kan opgøres til kr. ? Svar Det kan bekræftes, at den kontante anskaffelsessum udgør kr. svarende til de kontante udgifter til opførelsen af det nye stuehus.

42 Sikkerhedsstillelse - undtagelser
Eksempel Landmand ejer 2 gårde. Gård nr. 1 bebos af landmanden – stuehuset er udenfor virksomhedsordningen. Gård 2 er udlejet – hele ejendommen er i virksomhedsordningen. Lejer fraflytter gård 2 og landmand vælger at nedrive stuehuset og bygge et nyt til 5 mil. Kreditforeningen tilbyder landmanden et lån på 5 mil. med sikkerhed i ejendommen. Svar på spørgsmål 262 : Anskaffelsessummen svarer til de kontant byggeudgifter. Problem: Sikkerhedsstillelse og lån stilles/udbetales før der er bygget. Gælden i den private andel af ejendommen må specifikt ikke overstige ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedring, som er foretaget efter fastsættelsen den kontante anskaf-felsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen heraf foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen.

43 Bagatelgrænse Der indføres som en overgangsregel en bagatelgrænse (§ 3 stk. 6). Efter denne finder en række af lovforslagets bestemmelser ikke anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger en nærmere grænse på kr. Bagatelgrænsen indebærer, at skattepligtige kan spare virksomhedens skattepligtige overskud op i virksomhedsordningen, uanset at betingelserne herfor i udgangspunktet ikke er opfyldt. Den skattepligtiges mulighed for at lade virksomhedens overskud foreløbigt beskatte, med henblik på at bogføre det resterende virksomhedsoverskud på konto for opsparet overskud, bortfalder, hvis en negativ saldo på den skattepligtiges indskudskonto forøges. Bortfaldet sker med virkning fra og med det indkomstår, hvor den negativ saldo forøges.

44 Bagatelgrænse Ved opgørelsen af bagatelgrænsen ses bort fra sikkerhedsstillelser, der er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og sikkerhedsstillelser, hvor der er givet pant i blandet benyttede ejendomme. Det foreslås, at værdien af sikkerhedsstillelsen, der skal indgå i vurderingen af, hvorvidt den foreslåede bagatelgrænse på kr. er overskredet, fastlægges til det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Begge beløb skal opgøres pr. 10. juni 2014. Bagatelgrænsen finder ikke anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen forøges som følge af omgørelse. Det indebærer, at skattepligtige, der i forbindelse med omgørelse af visse selvangivne dispositioner indskyder yderligere gæld i virksomhedsordningen, ikke omfattes af den foreslåede bagatelgrænse.

45 Bagatelgrænse Spørgsmål nr. 256 til Skatteministeren
Vil ministeren oplyse, om opgørelsen af bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 alene skal ske for indkomståret 2014 og ikke for efterfølgende ind-komstår? Svar Opgørelse af bagatelgrænsen efter § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal alene ske for indkomståret 2014, henholdsvis indkomståret 2015, hvis indkomståret 2015 er påbegyndt den 11. juni 2014.

46 Bagatelgrænse Spørgsmål nr. 257 til Skatteministeren
Vil ministeren oplyse, om bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 alene gælder for erhvervsdrivende, der i 2014 anvender virksomhedsordningen? Svar Det kan bekræftes, at bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014, alene finder anvendelse for skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen i indkomståret 2014, henholdsvis indkomståret 2015, hvis indkomståret 2015 er på-begyndt den 11. juni 2015. Bagatelgrænsen er derfor ikke udtryk for en generel bundgrænse, men en over-gangsregel.

47 Bagatelgrænse Spørgsmål nr. 251 til Skatteministeren
Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgør kr., hvor sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør kr., og hvor indskudskontoen ultimo 2014 udgør kr.? Kan der ske opsparing af overskud i 2014? Svar Svaret på det stillede spørgsmål er, at der ikke kan ske opsparing af indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, fordi indskudskontoen primo 2014 er negativ med kr. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, at der ikke kan foretages opsparing i virksom-hedsordningen, hvis betingelserne for beregning af rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., er opfyldt. Betingelserne for rentekorrektion er i eksemplet opfyldt, fordi indskudskontoen er negativ primo Bestemmelsen har virkning for indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014. I forhold til spørgsmålet om den skattepligtige kunne omfattes af bagatelgrænsen, afhænger dette af, om summen af den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret plus en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger kr. Fordi sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør kr. og derfor i sig selv overstiger bagatelgrænsen på kr., kan bagatelgrænsen ikke finde anvendelse.

48 Bagatelgrænse Spørgsmål nr. 252 til Skatteministeren
Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgør kr., hvor sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør kr., og hvor indskudskontoen ultimo 2014 udgør kr.? Kan der ske opsparing af overskud i 2014, hvis man forventer at afvikle sikkerheds-stillelsen på kr. fuldt ud inden udgangen af 2017? Svar Der henvises til svaret på SAU alm. del spørgsmål 251. I forhold til forudsætningen om at sikkerhedsstillelsen på kr. forventes at være afviklet fuldt ud inden udgangen af 2017, kan det bemærkes, at reglen om indfasning i § 3, stk. 5, i lov nr. 992 af 16. september 2014 ikke er relevant i denne situation. (Fordi der er negativ indskudskonto)

49 Bagatelgrænse Spørgsmål nr. 253 til Skatteministeren
Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgør kr., hvor sikkerheds-stillelsen pr. 10. juni 2014 udgør kr., og hvor indskudskontoen ultimo 2014 udgør kr.? Kan der ske opsparing af overskud i 2014? Svar Det kan bekræftes, at der kan ske opsparing af overskud i 2014. Svaret er dog betinget af, at sikkerhedsstillelsen på kr. er afviklet fuldt ud inden den 1. januar 2018. Er denne betingelse ikke opfyldt, vil et beløb svarende til virksomhedsoverskuddet, der er sparet op i perioden fra den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2014, blive overført til privatøkonomien. I forhold til spørgsmålet om den skattepligtige kunne omfattes af bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014, afhænger dette af, om summen af den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret plus en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger kr. Fordi sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør kr. og derfor i sig selv overstiger bagatel-grænsen på kr., kan bagatelgrænsen ikke finde anvendelse.

50 Bagatelgrænse Spørgsmål nr. 588 til Skatteministeren
Ministeren har til SAU alm. del, spørgsmål 256 svaret: "Opgørelsen af bagatelgrænsen efter § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal alene ske for indkomståret 2014, henholdsvis indkomståret 2015, hvis indkomståret 2015 er på-begyndt den 11. juni 2014. " Ifølge § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 finder bl.a. virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger kr. Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgør kr., sikker-hedsstillelserne pr. 10. juni 2014 udgør 0 kr., og hvor indskudskontoen ultimo 2014/primo 2015 udgør kr.? Der er ingen bevægelser på indskudskontoen i 2015, så indskudskontoen ultimo 2015 udgør fortsat kr. Kan der ske opsparing af overskud i 2015, når den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret (2015) ikke overstiger kr.? (fortsættes)

51 Bagatelgrænse Svar Det følger af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, at der ikke kan spares op i virksomhedsord-ningen, hvis betingelserne for beregning af rentekorrektion efter virksomhedsskatteloven er opfyldt. Dette indebærer i det konkrete eksempel, at der som udgangspunkt ikke kan spares op i virksomheds-ordningen, da saldoen på indskudskontoen er negativ. Bagatelgrænsen indebærer, at selvstændigt erhvervsdrivende fortsat kan spare op i virksomhedsord-ningen, selv om betingelserne herfor i udgangspunktet ikke er opfyldt, hvis indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger kr. Bagatelgrænsen skal kun opgøres af selvstændigt erhvervsdrivende i det indkomstår, hvori den 11. juni 2014 indgår, og hvor virksomhedsordningen er tilvalgt, hvilket vil sige indkomståret 2014. Med henvisning til ovenstående finder bagatelgrænsen i § 3, stk. 6, derfor ikke anvendelse i det kon-krete eksempel, allerede fordi den numeriske værdi af den negative saldo på indskudskontoen primo indkomståret 2014 overstiger kr. Der kan ikke ske opsparing af indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014. Det vil først være muligt for den skattepligtige igen at spare op i virksomhedsordningen, når ind-skudskontoen er nul eller positiv såvel primo som ultimo indkomståret.

52 Sikkerhedsstillelse - konsekvenser af indgrebet
Eks. 1 Træk på kassekredit 11/ kr. Indskud 15/ kr. Saldo 15/ kr. Hævning på kassekreditten 25/ kr. Saldo kassekredit 25/ kr. Højeste træk i året kr. De kr. der er hævet d. 25/6-2014, anses ikke for en yderligere sikkerhedsstillelse. Eks. 2 Hævning 15/ kr. Saldo 15/ kr. Indskud på kassekreditten 25/ kr. Højeste træk i året kr. De kr. der er hævet d. 15/6-2014, anses for en yderligere sikkerhedsstillelse, idet kassekreditten er øget i forhold til d. 11/

53 Sikkerhedsstillelse - konsekvenser af indgrebet
Kassekredit eksempel I Virksomhedsordningen Værdi af ejendom: Gæld med sikkerhed i ejendom kr. Realkredit kr. pr. 10/ Bank kr. pr. 10/6-2014 Begge lån uændret pr. 31/ Udenfor virksomhedsordningen Øvrig gæld Privat lønkredit kr. pr. 10/6-2014 Højeste træk kr. pr. 31/

54 Sikkerhedsstillelse - konsekvenser af indgrebet
Køb af ny bolig Virksomhedsejer køber ny privat bolig. Den gamle bolig søges solgt. Efter et år bero stilles salgsbestræbelser, og ejendommen udlejes i stedet. Ejendomsværdien er 3 mio. Ejendommen er belånt med 1,5 mio. kr. realkreditlån. Ejendommen tvangsindskydes i VSO. Indskydes gælden også, er der hævet 1,5 mio. kr. i VSO. Indskydes gælden ikke, er der stillet VSO aktiv til sikkerhed for gæld udenfor VSO og der udløses beskatning. Hvis ægtefælle ikke anvender VSO, kan ejendommen med fordel overdrages til ægte-fælle, inden udlejning påbegyndes.

55 Sikkerhedsstillelse - konsekvenser af indgrebet
Flere ejere af virksomhedsaktiver A B I A I/S ligger en ejendom, der er stillet til sikkerhed for en privat B`s kassekredit. B øger gælden efter 11/ med kr. Konsekvens: ”Dummebøde” til både A og B med hver kr. 50 % 50 % A I/S

56 Ikrafttrædelse Loven trådte i kraft den 15. september 2014.
Den ny rentekorrektionssats skal have virkning fra og med indkomståret 2015. For skattepligtige, der har påbegyndt indkomståret 2015 ved lovforslagets fremsættelse, finder den foreslåede bestemmelse anvendelse fra og med indkomståret 2016. Reglerne om at stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld tillægges virkning fra og med lovforslagets fremsættelse. (11/6-2014). Det er fundet nødvendigt, at lovforslaget på dette punkt har virkning fra og med lovfor-slagets fremsættelse. Det skyldes, at det – efter skatteministeriets mening - ikke er afklaret, om tilfælde, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, efter gældende regler kan anses for en overførsel af værdier fra virksomhedsordningen til den skattepligtige med beskatning til følge.

57 Ikrafttrædelse - Periodisering
Periodisering af 2014 Delårsopgørelse. Simpel forholdsmæssig fordeling af virksomhedens skattepligtige overskud. Omvalg Omgøre valg af visse selvangivne oplysninger for indkomståret 2013. Ekstraordinært får mulighed for at nulstille indskudskontoen. Generelt omgørelse VSL § 2. stk. 2. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

58 Muligheder for reparation
Spørgsmål nr. 259 til Skatteministeren Finder ministeren det rimeligt, at fristen for omvalg af visse dispositioner i regnskabet allerede udløber pr. 1. april 2015, set i lyset af at der stadig udestår en afklaring af reglerne om bagatelgrænsen og reglerne om sikkerhedsstillelse? Svar Hensynet bag bestemmelsen om omvalg er at sidestille skattepligtige, der allerede havde indgivet selvangivelse den 10. juni 2014, med skattepligtige, der først indgav selvangivelse fra og med den 11. juni 2014, og som derfor havde mulighed for at disponere i forhold til lovforslagets indhold. Derudover vil jeg bemærke, at når fristen for at foretage omvalg udløber den 31. marts 2015, har de skattepligtige haft mere end seks måneder til at foretage de nødvendige tilpasninger i forhold til de nye regler, som forelå ved lov nr. 992 af den 16. september 2014. Det er på den baggrund opfattelsen, at den fastsatte frist for at foretage omvalg af visse dispositioner for indkomståret 2013 er rimelig. Er det rimeligt at omvalgsmuligheden udløber før man kender indskudskontoen ultimo 2014 ?

59 Muligheder for reparation
Spørgsmål nr. 260 til Skatteministeren Hvad er årsagen til, at beløb hensat til senere hævning ved udgangen af indkomståret 2013 ikke kan indskydes på indskudskontoen, når beløb bogført på mellemregningskontoen ved udgangen af indkomståret 2013 kan indskydes? Svar Det er opfattelsen, at beløb, der er hensat til senere hævning ved udgangen af indkomståret 2013, kan indskydes på indskudskontoen i forbindelse med omgørelse af valg af selvangivne oplysninger. Det fremgår af § 3, stk. 8, i lov nr. 992 af 16. september 2014, at skattepligtige, der anvender virk-somhedsordningen, kan omgøre valg af selvangivne oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud. Det er opfattelsen, at skattepligtige kan omgøre valg af selvangivne oplysninger vedrørende indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt., hvor det indskudte beløb i stedet for kunne være hen-sat til senere hævning. På baggrund af ovenstående og formålet med bestemmelsen om omvalg i § 3, stk. 8, i lov nr. 992 af 16. september 2014, er det derfor opfattelsen, at skattepligtige kan omgøre valg af selvangivne oplys-ninger for indkomståret 2013, således at beløb, der er hensat til senere hævning, kan indskydes på indskudskontoen efter bestemmelsen, hvis det hensatte beløb alternativt kunne være overført til ind-skudskontoen med virkning for indtjeningsåret.

60 Muligheder for reparation
Nulstilling af indskudskonto – afgørelse SKM SR. Skatterådet kunne ikke bekræfte at der kan ske nulstilling af indskud-skontoen efter VSL § 3 stk. 5, da væsentlige dele af den medtagne gæld kunne henføres til investering i aktier, der i medfør af VSL § 1 stk. 2 ikke kan medtages under virksomheds-ordningen. SKAT anfører følgende, der blev tiltrådt af Skatterådet. Spørger indtræder som partner i et P/S med en egenkapital på kr Spørgers ejerandel udgør 1/26. Ved indtræden i partnerselskabet bliver spørger samtidig delejer af kapitalandele (aktier m.v.) i dattervirksomheder for en bogført værdi på kr Alle dattervirksomheder er etableret i ikke transparente selskabsformer. Da værdien af disse kapitalandele ikke kan indgå i virksomhedsordningen kan indskudskontoen opgøres til kr , hvoraf spørgers andel udgør 1/26 eller kr Spørgers anskaffelsessum for kapitalandelen har udgjort kr , hvilket stort set svarer til den bogførte værdi.

61 Muligheder for reparation
Nulstilling af indskudskonto – afgørelse Omdrejningspunktet i den foreliggende problemstilling er således, om gæld der kan hen-føres til investering i selskaber, der ikke kan medtages i virksomhedsordningen, kan anses for erhvervsmæssig i forhold til den erhvervsmæssige aktivitet, der medtages under virksomhedsordningen. Ved vurderingen af om en gæld er erhvervsmæssig i relation til bestemmelsen i VSL § 3 stk. 5, må der lægges afgørende vægt på, hvad låneprovenuet er anvendt til, og hvis det er an-vendt til køb af aktiver, om det pågældende aktiv er medtaget under virksomhedsordningen. Er låneprovenuet anvendt til aktiver, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses lånet ikke for erhvervsmæssigt. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om der er erhvervsmæssig samhandel mellem partnerselskabet og datterselskaberne.

62 Muligheder for reparation - opdeling af kassekredit
Eks. 2 Træk på kassekredit 11/ kr. Hævning 15/ kr. Saldo 15/ kr. Saldo kassekredit 31/ kr. De kr. der er hævet d. 15/6-2014, anses som en hævning, idet kassekreditten er øget i forhold til d. 11/6-2014 Hævning på kr. d. 15/6 føres som en postering i virksomhedsregnskabet. Kassekreditten opdeles således: Kassekredit privat kr. Kassekredit virksomhed kr. Gæld på en kassekredit kan fordeles efter et skøn i forbindelse med en delomdannelse SKM LSR

63 Muligheder Mulighed for at undgå ”dummebøde”: Forudsætninger:
Der er aktiver i virksomhedsordninger der er stillet til sikkerhed for privat gæld. Der er hævet beløb på kassekreditten efter 11/ Løsnings mulighed: Genoptage 2013 og indskyd kassekreditten i virksomhedsordningen for 2013. Opdele kassekreditten. Ulemper: Ad 1) Indskud af privat kassekredit i 2013 anses som hævning – opsparet overskud. Ad 1) Ikke mulighed for opsparing fra 11/ – giver måske negativ indskudskonto. Ad 2) P.t. ikke godkendt af Skat.

64 Skats oplysninger Spørgsmål nr. 263 til Skatteministeren
Vil ministeren oplyse, hvornår de vedtagne regler bliver beskrevet i SKAT´s Juridiske vejledning? Svar Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT: ”De vedtagne regler om ændringerne i virksomhedsskatteloven (L 200) vil blive beskrevet i den førstkommende udgave af Den juridiske vejledning, som er tilgængelig i februar 2015.”

65 Skats oplysninger Selvangivelsen 2014

66 Gratis vurdering af skatte-, told-, moms- eller afgiftssager
Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man ønsker en umiddelbar vurdering af en given skatte-, told-, moms- eller afgiftssag. I forbindelse med vores vurdering vil vi oplyse: om mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen, om de omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen, og foretage en vurdering af hvilke konsekvenser det har, hvis man ikke ønsker at videreføre sagen. Omtalte vurdering med eventuelt tilknyttet møde foretages uden beregning. I det omfang, at I ønsker at gøre brug af denne mulighed, er I velkomne til at kontakte advokat (H), partner Torben Bagge på telefon nr. 70  eller via hans mobiltelefon , samt via mail på adressen:

67 Kontaktinformation Advokat Torben Bagge (H)
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil: Tax Manager Jørgen Frausing Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen Tlf.: Mobil:


Download ppt "Ændring af virksomhedsskatteloven"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google