11 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Keynes Lecture 2013 Danske bidrag til økonomiens revolutioner.

Præsentationer af emnet: "11 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Keynes Lecture 2013 Danske bidrag til økonomiens revolutioner."— Præsentationens transcript:

1 11 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Keynes Lecture 2013 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

2 22 To revolutioner Den marginalistiske revolution: det mikroøkonomiske gennembrud Den keynesianske revolution: den moderne makroteoris fødsel

3 33 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Hvorfor et sådant projekt? Fordi: Nok er videnskabelig erkendelse inden for økonomi ikke i samme grad kumulativ som inden for naturvidenskaberne, men derfor bygger alle økonomiske teorier alligevel i en eller anden forstand på de fortidige generationers anstrengelser, det være sig i en positiv eller i en negativ henseende, alt efter om man forfinede en given teori eller snarere valgte at forkaste og tage afstand fra denne.

4 44 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Hvorfor et sådant projekt? Og også danske økonomer har gennem tiderne bidraget til den økonomiske teoris udvikling. Set i et historisk perspektiv skinner dog ikke alles stjerner lige klart og lysende. Nogen gik hurtigere i glemmebogen end andre. Og nogle blev slet ikke anerkendt for deres indsats i deres samtid. For de heldigste af disse kom anerkendelsen først langt senere. Og ofte var den internationale respekt den største. På hjemmefronten var anerkendelsen ofte både senere og mere lunken i sin begejstring.

5 55 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Den marginalistiske revolution En spire der ikke rigtig slog rod: Professoren: Harald Westergaard (1853-1936) De to pionere: Frederik Bings (1839-1912) og Julius Petersens (1839-1910) Den ubetydelige: Ernst Brandes (1844-1892)

6 66 Danske bidrag til økonomiens revolutioner En spire der ikke rigtig slog rod I Kærgård (1996:255) står den følgende sammenfatning af den danske spire, der dog ikke rigtigt slog igennem, at læse: ”The story of marginalism in Denmark was formed by men who mixed marginal theory, historical economics, statistics, and social engagement. It is difficult to find an orthodox Danish neo-classicist, but everybody used marginal and neoclassic tools when they found them useful”.

7 77 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Den keynesianske revolotion De tre store danske bidragsydere: Jens Warming (1873-1939): den miskrediterede økonom Jørgen Pedersen (1890-1973): Den første keynesianer? Jørgen Henrik Gelting (1912-94): Den helstøbte keynesianer

8 88 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Af sin samtid blev han vel egentlig aldrig anerkendt som en teoretisk økonom. Han var for de fleste kontorchefen fra Danmarks Statistik, som på grund af lang og tro tjeneste inden for et lidet attraktivt emneområde – økonomisk statistik (samfundsbeskrivelse) – omsider blev gjort til professor i 1919 (i et særligt professorat i statistik). Men senere blev han bedømt og berømmet på en helt anderledes vis til at være en solid teoretisk økonom, der på tre områder var helt banebrydende i sin argumentation. Som sådan er Warming en af de fremmeste danske økonomer, hvad angår international anerkendelse.

9 99 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Dels var han formentlig den første, som påpegede identifikationsproblemet inden for økonometri så tidligt som i 1906. Dels lagde han med to artikler fra 1911 og 1931 grunden til den moderne fiskeri- og ressourceøkonomi. Dels bidrog han på flere områder til udviklingen af den moderne makroøkonomi i 1930’erne eksempelvis inden for multiplikatorteorien (påpegning af en opsparingslækage) og forståelsen af indkomstdannelsesprocessernes forløb, især hvad angår samspillet mellem den samlede private opsparing og de private investeringer på det aggregerede niveau.

10 10 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Warming (1928) - Om opsparingens tosidede karakter: Mens opsparing i gode tider er nødvendig af hensyn til finansieringen af opgangskonjunkturernes afledte investeringer, så skaber opsparingen i nedgangstider ofte en arbejdsløshed, idet opsparingen ikke altid matches fuldt ud af forbrugs- og investeringsønsker af en tilsvarende størrelsesorden. Eller som Warming (1928:614) med et illustrativt billede påpeger:

11 Jens Warming ”naar en Landmand undlader at købe et Klaver og i Stedet for køber en Maskine til Bedriften, saa har han sparet paa den allernaturligste Maade; og hvis han sætter Pengene i en Sparekasse, der laaner dem til en anden Landmand, der køber en produktiv Maskine, saa er der ogsaa Balance mellem det negative og positive. Men hvis man gennem Sparekasser opsparer Beløb, som ingen tør anbringe i noget produktivt – og dette er ofre Tilfældet i daarlige Tider – saa beskæftiger man hverken Pianosnedkeren eller Maskinsmeden,og saa bliver der Arbejdsløshed”. 11 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

12 12 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming I dårlige tider bliver man let økonomisk set forsigtig, hvorfor man forsøger at skubbe udgiftskrævende beslutninger foran sig, hvilket blot yderligere fordyber og fastholder en allerede eksisterende lavkonjunktur til skade for alle i samfundet: ”Værst er det, hvis de daarlige Tider ligefrem benyttes som Argument for at vente, og det hører man Gang paa Gang, baade fra Stat, Kommune og private; hvis noget ellers er fornuftigt, saa er det, at Tiderme er daarlige, et yderligere Argument for netop nu at skride til Værket”, op. cit. p. 615.

13 13 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming I 1931 udgav Kahn sin klassiske artikel indeholdende en klar multiplikatoranalyse, hvori han belyser de ekspansive effekter af øgede offentlige investeringer som et brugbart instrument til bekæmpelse af depressive tendenser i økonomien. Denne artikel reagerede Warming på i 1932, hvori han forsøger dels at præsentere sin egen makroøkonomiske opfattelse dels at påpege visse svagheder i argumentationen hos Kahn.

14 14 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Warming (1932): Indledningsvist beklager Warming den internationale tendens, der er til, at alle lande tilsyneladende har en ensidig fokusering på en betalingsbalanceligevægt. I jagten på denne ligevægt kan landet nok opnå en bedre ekstern situation, men det sker på bekostning af den indenlandske aktivitet, idet den økonomiske politik må strammes, hvis importen skal begrænses, og dermed bliver en stigende arbejdsløshed konsekvensen heraf.

15 Jens Warming Modsætningsvist mener Warming, at landene i stedet for bør ekspandere deres økonomiske aktivitet, og helst gennem en indbyrdes international koordinering, idet de bør indse, at: “they can all equally well get a balance, if all are equally active; and that in that case a certain latent capital will be effective and make the activity possible”; op. cit. p. 211. 15 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

16 16 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Det, der synes at være fordelagtigt for det enkelte land, viser sig ved nærmere eftertanke i et mere dynamisk perspektiv faktisk at være til skade ikke alene for landet selv, men for hele den internationale økonomi påpeges det: ”The more countries take up this negative policy, the more difficult it becomes for other countries to be active, both on account of psychological infection and on account of lack of demand from the former countries. The international division of labour, which in normal times is so useful, thus becomes an important cause of depression”; op. cit. p. 212.

17 17 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Dernæst behandler Warming ”Crowding Out” problematikken. Selvom mange måtte mene, at staten så at sige ”stjæler” aktivitet fra den private sektor, når den gennemfører sine offentlige aktiviteter, er dette ikke rigtigt, argumenteres der. I krisetider er der ofte ledig kapital til stede i økonomien, idet opsparingsønskerne netop ikke modsvares fuldt ud af matchende private investeringsønsker. Jf. p. 212:

18 Jens Warming ”The mistake is that the supply of capital is regarded as a fixed amount, and that all capital produced (the current saving, etc.) is supposed to be employed; but in each period of depression much saving is vain, yet could be secured if the total activity was greater. That depression can exist in all directions at once will never be understood until it is realised that liquid capital can go to waste owing to lack of demand” 18 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

19 19 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Derefter fortsætter han med en behandling af opsparingsadfærden, hvor han blandt andet påpeger, at man må forvente, at opsparingstilbøjeligheden øges ved stigende indkomst. Og videre påpeges det, at en given investering af finansierings hensyn altid må matches af en tilsvarende opsparing, men dette er ikke i sig selv noget problem; med øgede investeringer vokser nemlig også indkomsten i samfundet, hvilket ligeledes får den samlede opsparing til at stige.

20 20 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Om end nye investeringer har en tendens til selv- finansiering, må man nok forvente, at det bliver nødvendigt med en vis lånefinansiering fra udlandet. Og sådanne internationale lånearrangementer er til alles gavn, idet: ”It seems even to be the moral duty of the other countries to grant this credit, for they must thank the activity of the first country for the fact that they have this plus in their balance of payment; the active country renders the others a great service by giving them employment, income, taxes and saving”; op. cit. p. 219.

21 21 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming En alternativ finansieringsmulighed, mener Warming, ligger i at bruge de enkelte landes guldbeholdninger, der jo er at betragte som ”international money”. Bryd den onde cirkel: Køb udenlandske varer med guld, og sæt omfanget af den internationale handel og dermed også den internationale aktivitet op, er hans råd. Og med en koordineret international indsats, frem for blot at lade et enkelt land alene anvende denne metode, vil landene som følge af den internationale multiplikatorproces nu opleve, at de rent faktisk ikke kommer til ensidigt at ”eksportere” en betydelig mængde guld. Landene hjælper derimod så at sige hinanden med på solidarisk vis at komme ud af krisen.

22 22 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Og netop en diskussion af det vigtige opsparingsaspekt mangler i Kahn (1931), mener Warming. Ved ikke at inddrage opsparingen som en efterspørgselslækage helt på linje med importen overvurderer Kahn multiplikatorens størrelse, hævdes det. Og dog; om end opsparingsdimensionen ikke på samme klare måde som hos Warming optræder hos Kahn, er et vist opsparingselement (den del af profitten som ikke forbruges) dog alligevel indeholdt i hans multiplikatoranalyse fra 1931. Derudover opererer Kahn også med termen ”saving on the dole” (bortfald af arbejdsløshedsunderstøttelse og anden kompensation (defineret i bred forstand) til de arbejdsløse).

23 23 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Dernæst tager Warming samtidens finanspolitiske forståelse op til en kritisk belysning. Økonomisk passivitet sikrer ikke af sig selv en positiv udvikling på et lands betalingsforhold overfor udlandet, ligesom man heller ikke bør analogisere fra det private husholdningsbudget til statens finanser. Jagten på det balancerede budget er ikke en hensigtsmæssig rettesnor for en fornuftig offentlig aktivitet. Tværtimod forstærker en sådan målsætning en allerede igangværende lavkonjunktur både i omfang som i varighed, er synspunktet hos Warming.

24 Jens Warming I stedet for bør staten være en aktiv spiller på den økonomiske scene til gavn ikke alene for landet selv, men også positivt bidragende til en opgang i den internationale økonomi, er hans pointe: ”in my opinion, at the present time, it is the duty of States to have a deficit – as this means employment for the workers and preservation of the latent saving”; op. cit. p. 220. 24 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

25 25 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Afslutningsvist i artiklen påpeges igen nødvendigheden af en koordineret international indsats til bekæmpelse af 1930’ernes depression. Artiklens afsluttende overordnede konklusion er derfor den, at: ”if a single country does just what is wanted to create employment, it will encounter great difficulties, because other countries are less active, or are unwilling to grant credit. The negative policy of other countries, therefore, greatly injures the State which tries to do the right thing; it creates psychological infection, and it makes the task more difficult”; op. cit. pp. 223-34.

26 26 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Sammenfattende var en tydelig og formel multiplika- tortankegang på plads i Warmings makroøkonomiske forståelse i hvert tilfælde fra 1928. Om end andre var tidsmæssigt forud for ham, introducerede han både import- og opsparingstilbøjeligheden som to væsentlige komponenter, der spiller sammen om at formindske væksten i den samlede efterspørgsel i samfundet, når økonomien påvirkes af et positivt stød som eksempelvis offentlige investeringer. Ikke alene påviste Warming eksistensen af et givet ind- grebs sekundære beskæftigelsesmæssige effekter, men han gjorde det også med en forholdsvis nutidig forståel- se. Under alle omstændigheder var han forud for Kahn (1931).

27 Jens Warming Og som påpeget af Cain (1979) bør Warming måske betragtes som en væsentlig inspirationskilde til Keynes’ egen senere formulering og forståelse af multiplikatorprocesser, al den stund, at Keynes som medredaktør af The Economic Journal helt givet har haft kendskab til Warmings engelske artikel, som blev offentliggjort i juni 1932. 27 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

28 28 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Kan man ’redde’ krisen gennem en lønreduktion? Nej er svaret hos Warming (1927): et sådant forslag snarere vil gøre de økonomiske konjunkturer værre end, som ellers tilsigtet, bedre. Et om end midlertidigt lønfald skaber nemlig en øget usikkerhed omkring de fremtidige forhold med en større økonomisk ustabilitet til følge. Jf. p.188: ”Det er et frygteligt Sejgpineri at gaa i mange Maaneder med stadige Forsikringer om, at Nedsættelse er nødvendig, og derfor hos mange med Forhaabninger i den Retning, saa de udsætter deres Ordrer og Udvidelser”.

29 Jens Warming Udover dette aspekt vil en reduktion i lønnen naturligvis også betyde et bortfald af efterspørgsel, der næppe fuldt ud kan kompenseres gennem en nedgang i den private opsparing og prisfaldstendenser i hvert tilfælde på det kortere sigt. Og ikke alene er et sådant indgreb ikke økonomisk set klogt, det er ej heller retfærdigt, idet: ”i selve Arbejdsløsheden har Arbejderne deres naturlige andel af Tabet”; op. cit. p. 189. 29 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

30 30 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Skal konjunkturerne stabiliseres, skal lønningerne i stedet for snarere stabiliseres, mener han. Derved skabes der den nødvendige tillid hos husholdninger og virksomheder i samfundet til, at de mener, at nu er konjunkturbunden nok nået, hvorfor forbrugs- og investeringsaktiviteten gradvist, men sikkert vil blive forøget. J. p. 189:

31 Jens Warming ”Var Verdens Fagforeninger stærke nok og enige nok til at holde Lønnen fast trods Konjunkturerne, saa vilde der brede sig en velgørende Tillid til, at meget andet var fast, og at det godt kunne nytte at være aktiv … Ogsaa under opadgaaende Konjunkturer er stabil Løn bedst; Konsekvensen af, at Lønnedsættelse bør bruges til at stimulere, maatte jo være, at Lønforhøjelse bør bruges til at bremse Opsvingets Overdrivelser … Men hvis Lønningerne holdes fast, vil Priserne heller ikke stige saa meget, og saa bliver Spekulationen ikke saa vild” 31 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

32 32 Jens Warming Warming (1931): Og også derfor er det makroøkonomisk set ikke altid hensigtsmæssigt at forfølge en løn-konkurrenceevne forbedrende strategi. Ofte vil gensidige lønfald i ind- og udland jo netop ikke, som ellers ønsket, forbedrer den danske konkurrenceevne, men blot i bedste fald kun bevarer en status quo situation. Jf. Warming (1931:484): 32 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

33 Jens Warming ”Den stærke Overbevisning hos danske Arbejdsgivere, at netop hos os maatte Lønnen ned for at gøre os konkurrencedygtige, har altsaa ikke skaffet større Resultater end i Udlandet, og naar Konkurrenterne saa samtidig nedsætter med de samme 5 pCt., er vi jo lige vidt. Eller rettere vi er værre stillet; de 5 pCt. kan umulig angive Lønnens blivende Sted, men hvis Tilpasningen overhovedet skal ske nedefter, maa vi videre”. 33 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

34 34 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming For Warming er forventningsaspektet i den økonomiske adfærd et alt afgørende elementet til bestemmelse af forløbet af den konkrete makroøkonomiske udvikling: ”Depressionen er i Virkeligheden af psykisk Karakter, og denne Pessimisme vil næres for hver Procent, Priser og Lønninger nedsættes”; op. cit. p. 484.

35 Jens Warming Stor usikkerhed skaber frygt for at foretage økonomiske handlinger, som efterfølgende viser sig at være fejlslagne og måske med alvorlige negative økonomiske konsekvenser til følge. Den økonomiske aktivitet bremses derved yderligere op, ligesom mistilliden i samfundet generelt breder sig i en endnu større udstrækning hos husholdninger og virksomheder; jf. også Warming (1933). 35 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

36 36 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Og hvad angår det offentliges virksomhed, bør man forstå den principielle forskel, der adskiller en privatøkonomisk aktivitet fra samfundsøkonomiske foranstaltninger som eksempelvis offentlige arbejder: ”Naar Individet er i økonomiske Vanskeligheder, er der ofte ikke andet at gøre end at sætte Tæring efter Næring; men for Samfundet vil det, naar Vanskelighederne skyldes daarlig Beskæftigelse, være naturligere at presse Næringen op til Tæringen”; Warming (1931:505).

37 Jens Warming Og bestræbelser på at få statens budget til at balancere gør kun ondt værre, hvorimod det: ”i en Tid som denne er Statens og Kommunernes Pligt at have Underskud, da de kun derved bidrager til at holde Beskæftigelse oppe”; op. cit. p. 494. 37 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

38 38 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Og i en depressionsøkonomi går opsparingen så at sige let til spilde. Med en reference til Keynes påpeges det, at det grundlæggende problem i netop er, at opsparings- og investeringsbeslutningerne er to adskilte beslutninger, som typisk foretages af forskellige personer med forskellige motiver for øje. Netop derfor kan man ikke være sikker på, at: ”det opsparede virkelig bliver brugt; kun den Sparer, som ved, at hans Sparen betyder et Byggeforetagende, som ellers ikke var bleven udført, kan være sikker paa at præstere samfundsmæssig Opsparen”, Warming (1933a:229).

39 39 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Og huskes må det, jf. Warming (1933a:350-51), at: ”Det er især Investeringen, der skrumper ind i Depressionen, saa det er den, der skal udvides. Og det kan forsvares at udvide Investeringen, fordi der derved skabes Værdier; den særlige Købeevne udover den løbende Indtægt kommer jo fra Formuen og bør benyttes saadan, at der skabes ny Formue; ganske vist kan man fra Samfundets Synspunkt sige, at den gamle Formue er i Behold, selv om man udvider sit Privatforbrug og derved skaffer Arbejde; men Individet, der disponerer over sin Formue eller over en Kredit, kan ikke med Sindsro se paa, at Reserverne glider over til andre”.

40 40 Danske bidrag til økonomiens revolutioner Jens Warming Som det er fremgået af gennemgangen bidrog Warming – i modsætning til, hvad der var opfattelsen i hans samtid – også med banebrydende teoretiske bidrag. Nok er det meste af hans forfatterskab præget af deskriptiv økonomi, men især inden for makroteorien, og hvad der skulle blive til det fiskeriøkonomiske genstandsområde, var Warming på forkant med den teoretiske udvikling på den internationale arena. Og den manglende samtidig anerkendelse gik Warming på; jf. Davidsen (1999).

41 41 Jens Warming Med Davidsen (1999:199): ”Men uanset al modgang bevarede Warming viljen til at danne sig sin egen mening uden hensyn til de etablerede autoriteter. Samtidens billede af den lidt naive, ubehjælpsomme statistiske professor kunne måske få omgivelserne til at tro, at han bøjede hovedet. Dagbøgerne taler et andet sprog. Både om viljen til at efterprøve almindeligt antagne synspunkter og om den pris han måtte betale gennem timers endeløse spekulationer og isolation blandt kolleger, fagfæller, tidligere bekendte – til slut i sin egen familie”. 41 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

42 42 Jørgen Pedersen Oprindelig ved landbruget Cand polit. 1925 Dr. polit. 1930 Professor og institutleder ved AU 1936 Æresdoktor, Kiel, 1964 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

43 43 Jørgen Pedersen To banebrydende artikler, der begge udfordrer den neoklassiske mainstream: 1933: Economic Stabilization 1937: Einige Probleme der Finanzwirtschaft Danske bidrag til økonomiens revolutioner

44 44 Jørgen Pedersen Economic Stabilization: Ej automatisk et makroøkonomisk udfald med fuld beskæftigelse Stabiliser det samlede output frem for prisudviklingen Opgiv laissez faire strategien i den økonomiske politik og bliv mere handlings- og reguleringsorienteret Danske bidrag til økonomiens revolutioner

45 45 Jørgen Pedersen Det overordnede makroøkonomiske mål: ”The object is therefore to find a phenomenon, the stabilization of which by general consent will be found desirable, no matter how the price level may behave. Such a phenomenon is, I think, economic activity, meaning by this a state of affairs in which the productive resources of individuals or economic units may find normal employment, i.e. a state of economic equilibrium” Pedersen (1975:11). Og dette mål kan netop ikke realiseres gennem forskellige former for priskontrol Danske bidrag til økonomiens revolutioner

46 46 Jørgen Pedersen Hvilke muligheder er der da? Ved et fastkursregime: ”There are, however, other means of disbursing purchasing power to consumers and expanding or contracting economic activity: Subsidies, taxes, public works, ect”; op. cit. p. 15 Under flydende kurser: ”In fact, the object of the national monetary policy should be, not the stabilization of exchange rates … but the stabilization of economic activity and the level of money income”; op. cit. p. 20 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

47 47 Jørgen Pedersen Einige Probleme der Finanzwirtschaft Fokus på finanspolitikkens udformning og finansiering Privat og offentlig aktivitet er ikke analoge beslutninger: “in my opinion, this analogy is both false and misleading … the discussion about the problem of public finance will remain confused as long as one does not admit this and does not draw the appropriate consequences”; op. cit. p. 25 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

48 48 Jørgen Pedersen Offentlig aktivitet bør vurderes i forhold til et givet politisk mål og altid under hensyntagen til: ”the impact on the individual citizens, the welfare of whom is the political goal”; op. cit. p. 27 Statslån er unikke i den forstand, at de ikke indebærer: ”no transfer of means from one economic unit to another takes place, and the burden is not passed on to future generations”; op. cit. p. 29 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

49 49 Jørgen Pedersen Offentlig låntagning er også unik i den forstand, at det er: ”a way of influencing and regulating production and income distribution”; op. cit. p. 29 Derfor forkaster JP den klassiske finanspolitiske forståelse: lånefinansiering af offentlig aktivitet er helt ok – den balancerede budgetfilosofi er ikke hensigtsmæssig Og dermed er JP en tidlig repræsentant for Abba Lerners begreb om functional finance fra 1943 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

50 50 Jørgen Pedersen Et underskud på det offentlige budget skal bruges til at bekæmpe arbejdsløsheden gennem: ”public works and subsidies to private enterprises on the one hand, tax reductions … and payment of individual subsidies on the other hand. The first type of measure will stimulate investment and thus indirectly consumption. The second type of measure will stimulate consumption and thus indirectly investment. Most government consider the first type of measure to be more effective in alleviating unemployment”; p. 35 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

51 Jørgen Pedersen Og videre: “In general … public investments should only take place in periods where it is desirable to increase the demand for labour. If that happens, the real things: buildings, infrastructure, armament and so on may actually be produced without costs, because the resources necessary for the investment would otherwise lie idle, so that their potential value would be lost”; op. cit. p. 40 51 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

52 52 Jørgen Pedersen Andre aktiviteter: 1943: ’Professorudvalgs-debatten’: især afvisning af en kvantitetsteoretisk forklaring på inflation 1944: Pengeteori og Pengepolitik: et forsøg på en moderne keynesiansk inspireret lærebog 1948: Om Aarsagerne til det liberale Samfundssystems Sammenbrud: en argumentation for, hvorfor markedet ikke kan stå alene Danske bidrag til økonomiens revolutioner

53 53 Jørgen Pedersen En vurdering af JP: Niehans (1976:1141 & 1142) “These essays [samlingen af hans artikler udgivet i 1975] show him as an outstanding macroeconomist with a sure sense for the substantive economic issues and the courage to follow his own arguments to their logical conclusion … Most of what Pedersen had to say has been said better or more effectively … It is impressive to see, however, how an independent mind, having inherited largely the same analytical tools as Keynes and being confronted with the same economic experience, arrived at essentially the same policy conclusions”. Danske bidrag til økonomiens revolutioner

54 54 Jørgen H. Gelting Som en liberal økonom og overbevist keynesianer, der i Aarhus førte JP’s linje videre, fokuserede Gelting i stort set hele forfatterskabet på forskellige aspekter af indkomstdannelsesprocessernes forløb i en moderne monetær makroøkonomisk kontekst. Og ganske karakteristisk for ham er det, at beskæftigelsesproblematikken altid indtager den helt centrale rolle i den makroøkonomiske analyse: ”Kombinationen af intellekt og interesse for sine medmenneskers ve og vel gav sig fagligt udslag i, at beskæftigelsen og en reduktion af arbejdsløsheden for ham var den centrale og naturlige målsætning for en gennemtænkt økonomisk politik”, Vastrup (1994:124). Danske bidrag til økonomiens revolutioner

55 55 Jørgen H. Gelting Nogle finanspolitiske forstudier: 1941: det balancerede budgetteorem ”Naar det Offentlige fra den private Sektor samtidigt opkræver og til denne atter udgiver et Beløb, og Forbrugskvoten i den private Sektor og den private Produktions Arbejdsintensitet forbliver uændret, og det Offentlige ved Udgivelsen af beløbet køber ledig Arbejdskraft, hvis pris er inflexibel, vil den samlede Beskæftigelse stige netop med Beskæftigelsen ved de saaledes iværksatte offentlige Foranstaltninger.”; Gelting (1941:295) Danske bidrag til økonomiens revolutioner

56 56 Jørgen H. Gelting Nogle finanspolitiske forstudier: 1942: Der er en principiel forskel på private og samfundsøkonomiske overvejelser, derfor er det væsentlige ved en ændring i det offentliges indtægter og udgifter de makroøkonomiske konsekvenser heraf snarere end den mikroøkonomiske virkning, der udspiller sig gennem en ændring i de forskellige relative prisforhold fremkaldt af en sådan policy ændring. Da makroøkonomien samtidig ikke har en naturlig tendens til af sig selv at skabe et optimalt udfald med fuld beskæftigelse, må man, ifølge Gelting, acceptere anvendelsen af en aktiv finanspolitik med det formål at forsøge at stabilisere konjunkturudviklingen. Danske bidrag til økonomiens revolutioner

57 57 Jørgen H. Gelting Nogle finanspolitiske forstudier: 1943: Med udgangspunkt i Kalecki og Kaldor belyses et dynamisk konjunkturaspekt. Eksempelvis belyses heri den automatiske finansreaktion, der udover at minimere ”Konjunktursvingningernes Amplitude” sammenlignet med en aktiv finanspolitisk ændring også indebærer den fordel: ”at den er automatisk og derfor kun kræver et Minimum af Anstrengelse fra Finansledelsens Side. Omtanke er ikke blot besværlig, men navnlig tidkrævende”, Gelting (1943:140). Danske bidrag til økonomiens revolutioner

58 58 Jørgen H. Gelting Nogle finanspolitiske forstudier: 1944: Om klassikernes beskæftigelsesteori: ”Paa den anden Side er det ikke forbløffende, at Antagelsen af fuld Beskæftigelse senere har kunnet introduceres; thi i samme Grad et teoretisk System i Kraft af skolastisk Sluttethed og indre Konsistens har vundet Prestige, kan det, uden at miste denne, fjerne sig fra Virkeligheden”, Gelting (1944:17). Danske bidrag til økonomiens revolutioner

59 59 Jørgen H. Gelting Finansprocessen i det økonomiske kredsløb En disputats med det formål at give ”et bidrag til vor viden om virkningerne af statens finanspolitik paa samlet indkomst og beskæftigelse”, Gelting (1948:20). Og denne blev af Bent Hansen fremhævet som ”det første rent keyneske arbejde i Skandinavien”, Hansen (1948:117). Eller som han uddybende) skrev senere: ”… had the book been published in English in 1946, it would have been a leading – perhaps even the leading – work for its time on Keynesian fiscal theory”; Hansen (1975:33). Danske bidrag til økonomiens revolutioner

60 60 Jørgen H. Gelting Kapitler 3-5 må betragtes som disputatsens kerne. Heri opstilles forskellige multiplikatormodeller (income expenditure modeller) til belysning af især finans- men eksempelvis også pengepolitiske indgreb. I sine indkomstdannelsesmodeller, der nok på sin vis er analoge til det velkendte 45 o -diagram, men dog ganske betydeligt mere kompliceret udformet, ønsker Gelting primært at belyse netop bestemmelsen af den samlede indkomst og beskæftigelse i samfundet, som han benævner for finanspolitikkens cirkulationsvirkning. Danske bidrag til økonomiens revolutioner

61 Jørgen H. Gelting Et eksempel på en figuranalyse 61 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

62 62 Jørgen H. Gelting Konkret giver eksempelvis kapitel 3 en belysning af effekten af forskellige finanspolitiske indgreb; først for en lukket og dernæst for en åben økonomi. Udover forskellige diagramanalyser og ligningsudtryk – eksempelvis opstilles, pp. 62-63, en tabel med hele 96 (!) multiplikatorer - inddrager Gelting også egne estimerede marginalkvoter (på baggrund af relevante tal fra 1930’erne) i sine analyser. Danske bidrag til økonomiens revolutioner

63 63 Jørgen H. Gelting Finansprocessen i det økonomiske kredsløb Helt i overensstemmelse med Keynes’ makroøkono- miske filosofi skriver Gelting (1948:81): ”De vigtigste interne determinanter for aktiviteten i den private sektor er forbrugstilbøjeligheden, likviditetspræferencen og investeringstilbøjeligheden; af disse er normalt kun investeringstilbøjeligheden underkastet stærkere svingninger … effektiv stabilisering maatte derfor gaa ud paa først og fremmest at stabilisere investeringen … det er imidlertid fortrinsvis forbruget, finansprocessens reaktion bidrager til at stabilisere”. Danske bidrag til økonomiens revolutioner

64 64 Jørgen H. Gelting I kapitel 5 belyses mere indgående den åbne økonomis problematik inklusive frie kapitalbevægelser. Her tager han samspillet mellem finans-, penge-, valutakurs- og også handelspolitikken op til diskussion. I sin redegørelse, der flere steder minder påfaldende meget om den senere så kendte Fleming-Mundell tankegang, diskuteres forskellige aspekter af det økonomisk politiske råderum i en åben makroøkonomisk kontekst blandt andet med en klar erkendelse af betydningen af eksistensen (og den varierende styrke) af den internationale multiplikatorproces. Danske bidrag til økonomiens revolutioner

65 65 Jørgen H. Gelting Eksempelvis forekommer Gelting helt ”tobinsk” og ganske moderne nutidig, når han vil styre kapitalbevægelserne: ”Vil man hindre den expansion, som hidrører fra den lave udenlandske rente, kan man direkte gøre dette gennem indførelse af en kapitalrenteskat, som ogsaa rammer udenlandske kreditorer”; op. cit. p. 147. Danske bidrag til økonomiens revolutioner

66 66 Jørgen H. Gelting På mange punkter forekommer afhandlingen, set med nutidige øjne, fortsat ganske moderne i sit indhold og i sin argumentation. Derimod er den valgte fremstilling ikke altid fremmende for budskabets udbredelse. Ikke alene anvender Gelting sin egen terminologi, der på sine steder forekommer unødig gammeldags og kunstig, men også selve strukturen i afhandlingen kunne fremstå betydeligt klarere og mere hensigtsmæssig. Dette er et forhold, som Lindahl (1949) da også med rette kritiserer ham for. Danske bidrag til økonomiens revolutioner

67 67 Jørgen H. Gelting For nu lige at tage et eksempel fra p. 95: ”En ændring af den korte rente og de deraf eventuelt følgende lagerændringer virker ikke i retning af et eller andet forud omtrentligt bestemmeligt højere eller lavere indkomstniveau, men paavirker indkomsten opad eller nedad, uden at det paa forhaand kan siges med nogenlunde sikkerhed, om der vil ske en blot midlertidig ændring af indkomsten, om den varigt vil komme op eller ned paa et andet stabilt niveau, eller om indkomsten gennem længere tid vil være i udvikling opad eller nedad, indtil en eller anden begivenhed, som standser udviklingen, indtræffer”! Danske bidrag til økonomiens revolutioner

68 68 Jørgen H. Gelting Fra nekrologen om Keynes: Ifølge Gelting, så Keynes det som målet samtidig at forfølge økonomisk effektivitet, social retfærdighed og den størst mulige individuelle frihed: ”I Keynes Arbejder mærker man som en Undertone en Tro paa, at de menneskelige Problemer – ikke blot de videnskabelige – har en Løsning, som Fornuften kan finde – en Efterklang af den vesteuropæiske Kulturs tabte Paradis: det nittende Aarhundredes Fremskridtstro og Optimisme”; Gelting (1946:17). Danske bidrag til økonomiens revolutioner

69 69 Jørgen H. Gelting Som bekendt, var Keynes generelt ganske optimistisk i sit syn på, at de væsentligste økonomiske problemer kunne (og ville) blive løst hen ad vejen. Helt samme, belært af historien måske noget naive, syn delte Gelting dog ikke med sit engelske forbillede. I et interview i forbindelse med sin fratræden som professor ved Aarhus Universitet, 12.12.82, svarer Gelting således benægtende på spørgsmålet om, hvorvidt vi igen får fuld beskæftigelse i Danmark såvel som i de økonomier, som vi normalt sammenligner os med: ”Jeg venter ikke, at vi skal opleve en ny periode som den, vi havde i 60’erne og begyndelsen af 70’erne. Det tror jeg vil blive en enestående periode i menneskehedens historie”. Danske bidrag til økonomiens revolutioner

70 70 Jørgen H. Gelting På trods af denne opfattelse forblev Gelting dog tro hele livet igennem mod indholdet i det keynesianske paradigme også i sine senere år efter, at dette paradigme var blevet sat under pres af blandt andet den monetaristiske revolte, som han på ingen måde satte højt; jævnfør eksempelvis den følgende salut: ”Med støtte i en sikker sans for det irrelevante har adskillige makroøkonomiske teoretikere i de senere år som hobby valgt dels den rationelle forventningshypotese, hvis vidtstrakte ugyldighedsområde konjunkturprofeter har haft held i uheld til at dokumentere, dels fastprismodeller, hvis betydning for forståelsen af arbejdsløshedens årsager i en tid med langvarig, betydelig inflation og drastiske ændringer af prisstrukturen kan være vanskelig at indse”; Gelting (1983:17). Danske bidrag til økonomiens revolutioner

71 71 Jørgen H. Gelting Belæst som han var, var Gelting ikke lige den økonom, som faldt for den makroøkonomiske tænknings modeluner. Med en solid forankring i den økonomiske teorihistorie vidste han om nogen, at mange af de såkaldte nye ’sandheder’ var set før, om end i en anden forklædning end den, der var aktuel og nutidig. Også derfor var han så markant en kritiker af monetarismen, og hvad deraf fulgte, som tilfældet var. Danske bidrag til økonomiens revolutioner

72 72 Jørgen H. Gelting Som person var Gelting ikke altid lige nem, ofte særegen, og dog alligevel på sin egen vis konsekvent. Måske også derfor blev han aldrig økonomisk vismand, en post han ellers syntes at være en helt oplagt kandidat til. I stedet for måtte han nøjes med at være en af Det økonomiske Råds særlige fagkyndige personer. Som sådan sad han i Rådet fra dets dannelse i 1962 indtil han i 1984 trådte ud af dette i utilfredshed med, at han ikke mente, at formandskabets upartiskhed var helt uplettet. Danske bidrag til økonomiens revolutioner

73 Jørgen H. Gelting Men faglig set havde han mere at have sin egenart og arrogance i, end hvad der gør sig gældende for de fleste andre økonomers vedkommende. Blot var en sådan attitude ikke altid specielt fremmende for udbredelsen af Geltings teoretiske budskab. Med en anden personlig stil havde Jørgen Henrik Geltings stjerne måske skinnet endnu klarere, end tilfældet nu en gang blev; dengang som nu. 73 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

74 74 Den keynesianske revolution Nogle mere marginale bidrag Ivar Jantzen: Ingeniøren, som også beskæftigede sig med økonomi Isi Grünbaum: den politiske økonom Rudolf Christiani: entrepreneur og rigsdagsmand med interesse for økonomi Kjeld Philip: Økonomen, der også blev politiker Danske bidrag til økonomiens revolutioner

75 75 En afrunding Økonomi er en samfundsvidenskabelig fagdisciplin med en afgørende indbygget historisk dimension. Alene af den årsag, at de til enhver tid gældende institutionelle forhold i samfundet er af en væsentlig betydning for det økonomiske råderum (defineret i en bred forstand) og for de økonomiske agenters adfærd (husholdninger såvel som virksomheder). Den økonomiske teori og dennes udvikling gennem tiderne bør således altid betragtes og evalueres i en given historisk kontekst, som det eksempelvis er erkendt af John Kenneth Galbraith. I sin teorihistoriske fremstilling skriver han således indledningsvist: Danske bidrag til økonomiens revolutioner

76 En afrunding ”… economic ideas are always and intimately a product of their time and place; they cannot be seen apart from the world they interpret. And that world changes – is, indeed, in a constant process of transformation – so economic ideas, if they are to retain relevance, must also change”, Galbraith (1987:1-2). 76 Danske bidrag til økonomiens revolutioner

77 77 En afrunding Vi må i en vis udstrækning derfor kende til ikke alene de forskellige teorier og deres udvikling, men også til den faktisk forekomne samfundsudvikling. Også selvom en sådan opfattelse måske kan synes gammeldags i moderne økonomers øjne. Huskes bør det, som påpeget af Keynes i The General Theory, at: Danske bidrag til økonomiens revolutioner

78 En afrunding ” the ideas of economists and political philosophers, both when they are right and when they are wrong, are more powerful than is commonly understood. Indeed, the world is ruled by little else. Practical men, who believe themselves to be quite exempt from any intellectual influences, are usually the slaves of some defunct economist. Madmen in authority, who hear voices in the air, are distilling their frenzy from some academic scribbler of a few years back”, Keynes (1973:383). 78 Danske bidrag til økonomiens revolutioner