Tg/rsc delegeret/20051 Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen Kilde: WTO.

Præsentationer af emnet: "Tg/rsc delegeret/20051 Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen Kilde: WTO."— Præsentationens transcript:

1 tg/rsc delegeret/20051 Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen Kilde: WTO

2 tg/rsc delegeret/20052 0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 600.000 199519961997199819992000200120022003 Tons KyllingOksekødSvinekød Udviklingen i Brasiliens eksport til EU Nye udfordringer Kilde: Landbrugsraadet

3 tg/rsc delegeret/20053 0 25 50 75 100 LandbrugFødevare- industrien IndustrienEngros- handel Jern og metal I altDetail- handel Offentlige tjenester Finans og forsikring Byggeriet Vækst siden 1990 Produktivitetsudviklingen (2004) Styrkeposition Kilde: Landbrugsraadet

4 tg/rsc delegeret/20054 0 1 2 3 4 5 6 7 DanmarkTysklandSpanienFrankrig Sverige FinlandUSABrasilienNew Zealand AustralienCanada Årlig stigning i pct. 1980 - 2002 Kilde: ILO Produktivitet i landbruget i.f.t. udlandet Styrkeposition

5 tg/rsc delegeret/20055 Landbrugets samlede investeringer

6 tg/rsc delegeret/20056 Lønudviklingen i Danmark og udlandet

7 tg/rsc delegeret/20057 Udflagning af arbejdskrafttung industri KødindustrienTextilindustrien Stærk binding til landbrugsproduktion Ingen reel binding til landbrugsproduktionen Relativt høje fragtomkostninger Lave fragtomkostninger Begrænset holdbarhedUbegrænset holdbarhed Store veterinære barrierer afhængig af afsendelsesland Ingen veterinære barrierer “Forenet produktion” af produkter til hvert sit marked (grisens mange enkeltdele) Produktionen kan specialiseres fuldt ud Meget stærk offentlig regulering Begrænset offentlig regulering Løntung

8 tg/rsc delegeret/20058 Strukturudvikling/opkøb Smithfield Svineproduktion/slagt- ning/forædling i USA Slagtning/forædling i Spanien Forædling i UK Forædling i Frankrig Forædling i Polen VionDanske slagterier Tyske/hollandske slagterier Slagtning/ forædling i Holland Opskæring/forædling i Tyskland Slagteri/forædling i UK Slagteri/forædling i Polen

9 tg/rsc delegeret/20059 Verdens største detailhandelskæder 2004

10 tg/rsc delegeret/200510 Timeomkostninger - Kr. pr. time

11 tg/rsc delegeret/200511 Produktionsomkostninger Kr. pr. kg slagtekrop 2004

12 tg/rsc delegeret/200512 Levendefødte grise pr. kuld

13 tg/rsc delegeret/200513 Samfundets krav til svinesektoren Miljørigtig produktion God dyrevelfærd Høj fødevaresikkerhed Konkurrencedygtige priser for forbrugerne

14 tg/rsc delegeret/200514 Konkurrenceparametre - miljø DanmarkCanada USA Brasilien 4231 1 = bedste konkurrenceevne Gylle- og lugthåndtering ”Danmark har høje omkostninger på grund af en meget restriktiv lovgivning i relation til både gylle og lugt. Danmark har et lille landbrugsareal, som er en begrænsende faktor for udvidelse af produktionen.”

15 tg/rsc delegeret/200515 Miljøindsats Kvælstof Fosfor NH 3 -fordampning

16 tg/rsc delegeret/200516 Stalde til slagtesvin 30-102 kg Udvikling i NH 3 -fordampning – mulig reduktion 1980’erne: - fuldspaltegulv2004 - delvis spaltegulv Ammoniakfordampning StaldtypeÅr Kg N/DEReduktion Stald fra 1985, fuldspaltegulv [ 198529- 20041839 % Ammoniakfordampning StaldtypeÅr Kg N/DEReduktion Stald fra 1985, fuldspaltegulv200418- Delvis spaltegulv (god drift)2004950 %

17 tg/rsc delegeret/200517 Miljøindsats Hvad har vi? Hvad vil vi? Effekt: Dynamisk udvikling Balance med natur og miljø/faldende dyreenheder Siden 1985: Femdoblet udnyttelsen af svinegødningen Udskillelse af kvælstof/ slagtesvin er reduceret med over 30% Ammoniakfordampning faldet med 22% Udledning af fosfor/ha reduceret med næsten 30% N-reduktion på 44% P-reduktion på 25% Reduktion af ammoniak fordampning med over 40% Reduktion af lugtgener

18 tg/rsc delegeret/200518 N-udvaskningen og dyreenheder

19 tg/rsc delegeret/200519 Forventet udvikling i husdyrholdet

20 tg/rsc delegeret/200520 Miljøpolitik Fokus på folkesundhed frem for marginale forbedringer i naturen Amterne fører slingrekurs på tyndt fagligt grundlag Håb i forbindelse med Kommunalreformen Klare regler tak ! Ny miljøgodkendelsesordning over 75 DE

21 tg/rsc delegeret/200521 1.Miljøregulering må ikke bremse udviklingen Landsudvalgets krav: –En VVM-godkendelse må højst tage ét år –Det kumulative princip (Fleksibilitet i flytninger af dyreenheder) –Udflytningsmuligheder skal styrkes –1 Dyreenhed = 100 kg N ab lager (Mulighed for egne tal og 3 års gennemsnit) Investeringer i nye stalde er til gavn for miljøet

22 tg/rsc delegeret/200522 Konkurrenceparametre - dyrevelfærd DanmarkCanada USA Brasilien 1342 1 = bedste konkurrenceevne ”Danmark er nummer 1 i kategorien dyrevelfærd, på grund af Danmarks evne til at udnytte sin dyre- velfærdsstatus til at få markedsadgang. Danmark er i stand til at imødekomme behovet hos de kunder, som ønsker specifikke dyrevelfærdskrav.”

23 tg/rsc delegeret/200523 Dyrevelfærd Hvad har vi? Hvad vil vi? Nye staldsystemer Fortsætte kampagner Ensartet vurdering og ensartet udmelding ved kontrol af dyrevelfærd Effekt: Foretrukne importør Sikret konkurrenceevne 60% løsgående søer Overbrusningsanlæg Kampagne for dyrevelfærd

24 tg/rsc delegeret/200524 2. Dyreenheder må ikke være en begrænsende faktor Stordriftsfordele op til 750 DE Grænser på 250 DE og 500 DE skal væk Soholdet favoriseres

25 tg/rsc delegeret/200525 Investering, mio. kr. 3,7 medarb. 3,3 medarb. 2,2 medarb. Ejerkrav – nuværende regler

26 tg/rsc delegeret/200526 Lempede ejerkrav – forslag Dansk Landbrug Ejerkrav: 25 pct. af første 120 DE, 50 pct. af resten Investering, mio. kr. 3,7 medarb. 3,3 medarb. 2,2 medarb.

27 tg/rsc delegeret/200527 Investering i bedrift (Pris på jord: 150.000 kr. pr. ha) Antal søer Antal smågrise Antal slagtesvin 1.050 - 660 16.500 - 400 10.000 9.700 - 25.150 Antal DE Harmonikrav Ejerkrav nu Ejerkrav forslag DL 250 179 77 68 280 200 98 79 450 321 220 139 750 536 434 247 Investering: Stald + besætning Jord (nuværende krav) Jord (forslag DL) Bemanding á 1.800 t 21,2 12 10 4,2 20,7 15 12 3,7 21 33 21 3,3 22 65 37 2,2 Samlet investering: Nuværende ejerkrav, mio. Nyt ejerkrav (forslag DL), mio. 33,2 31,2 35,7 32,7 54 42 87 59

28 tg/rsc delegeret/200528 Overimplementering af EU-direktiver Underimplementering i andre EU-lande: Dyrevelfærd Transportforordning Antibiotika og dyrlægebesøg EU nitratdirektiv Vandrammedirektiv Nej til dansk enegang

29 tg/rsc delegeret/200529 97 98 88 89 60 98 74 30 92 81 56 0102030405060708090100 pct. Mælkeindvejning Smørproduktion Osteproduktion Svineslagtninger Kvægslagtninger Ægproduktion Salg af pelsdyrskind Markfrøproduktion Salg af grønsager og frugt Kartoffelmel Grovvarer Andelsselskabernes markedsandele (2004)

30 tg/rsc delegeret/200530 Beskæftigelse 2003

31 tg/rsc delegeret/200531 Eksport 2003 – mia. kr.

32 tg/rsc delegeret/200532 Omsætning ( mia. kr.) i fødevaresektoren 2003

33 tg/rsc delegeret/200533 Fødevaresektoren et samfundsmæssigt ressourceområde Fødevaresektoren: Største sektor når det gælder omsætning Næststørste når det gælder beskæftigelse og eksport Har store berøringsflader til andre industrier Globaliseringsrådet bør sætte fokus på fødevaresektoren

34 tg/rsc delegeret/200534 Udenlandske afdelinger – 1 - evne til at samarbejde på kundebehov G12 – dec. 2003 ====== Tulip Ltd. (UK) I alt i udlandet DC: 101 salgs- og produktionsafdelinger Tican: 4 salgs- og produktionssteder = Meat Systems = = TiCan

35 tg/rsc delegeret/200535 Udenlandske afdelinger – 2 evnen til at samarbejde på kundebehov G11 – dec. 2003 ====== = Meat Systems =

36 tg/rsc delegeret/200536 Fødevaresektoren om 10 år Stadigvæk andelsbaseret Færre og større anlæg En større del af indtjeningen til landmanden stammer fra forædling i udlandet Virksomhederne vil indgå grænseoverskridende alliancer Mere højteknologiske virksomheder end i dag Det samlede agroindustrielle kompleks er blevet udvidet med flere spillere og et samlet større eksportpotentiale

37 tg/rsc delegeret/200537 Hvorfor har den danske svinesektor succes ? Canadisk undersøgelse siger: Det er naturstridigt, at den danske svinesektor har den position på verdensmarkedet, som Danmark reelt har – det skyldes: Den vertikale integration Danmark bruger mere på forskning og udvikling end andre lande

38 tg/rsc delegeret/200538 Hvorfor F&U?

39 tg/rsc delegeret/200539 Jordbrugs- og fødevareforskning DFU RISØ DJF FØI LMC DMU MAPP DFVF Forarbejd- ning Primær- produktion Grund- forskning Myndigheds- beredskab KVL SFI