Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Lektion 2 9. februar 2005 Peter Olaf Looms

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Lektion 2 9. februar 2005 Peter Olaf Looms"— Præsentationens transcript:

1 Lektion 2 9. februar 2005 Peter Olaf Looms
Projektledelse IT-projektledelse og softwareprodukter (SPLS) Projektledelse og Produktion af Digitalt Indhold (DPI)  Lektion 2 9. februar 2005 Peter Olaf Looms

2 Dagens program ”Hvad er et projekt?”
9:00-10:15 10:15-10:30 10:30 -12:00 12:00-13:00 13:00 -14:00 14:00-14:15 14:15-15:00 Intro om Peter samt forelæsning - del 1 Pause Gruppearbejde - forelæsning - del 2 FROKOST IT- projektledelse fortsætter med Claus PDI- Projekter inden for web, spil, bredbånd, mobil og digitalt tv PAUSE Løbende arbejde med et ægte projekt.

3 Forelæsningens indhold
Vi ser nærmere på følgende begreber: projekt Projekt typer projektegenskaber projektledelse og –styring projektstyringsparametre – pris, tid, ”kvalitet” projektleder Hvorfor projektledelse?: Gennemgang af danske undersøgelser om især IT-projekter Projektledelse i forhold til software udvikling og indholdsrelaterede projekter (kært barn har mange navne). Projektledelse og projektets størrelse

4 Læsning Biering-Sørensen kap. 1, 2;
Hvad er et (IT) projekt? Side Hvad er projektledelse? Side Processer og perspektiver Side Projektledelsesprocessen Side Udviklingsprocessen Side Læreprocesserne Side Modenhed Side

5 Hvad er et projekt? - definition
”A temporary endeavour undertaken to create a unique product or service” ”En tidsbegrænset aktivitet som gennemføres for at skabe et unikt produkt eller en unik tjeneste” Definition fra Project Management Institute, A Guide to the Project Management Body of Knowledge. PMI Standards Committee p. 167, 1996. UPRØVET -Indeholder et element af noget uprøvet, noget nyt og dermed en udfordring PROJEKTGRUPPEN - typisk sammensat til lejligheden

6 Langvarig (et par år) rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)

7 Eksempel 1: Opdatering af Microsoft Office i en virksomhed på 200 medarbejdere
Langvarig (et par år) rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Opdatering af Microsoft Office Kortvarig (flere uger)

8 Eksempel 2: AMANDA hos Arbejdsformidling
Langvarig (et par år) Amanda Amanda Hvor placerer vi opgaven? rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Amanda Amanda Kortvarig (flere uger)

9 Eksempel 3: IO Interactive
Langvarig (et par år) 18 måneder 50 årsværk 55 mio. kroner rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)

10 Eksempel 4: interaktivt digitalt tv show
Langvarig (et par år) Hvor placerer vi opgaven? rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)

11 Eksempel 5: Analyseprojekt
Langvarig (et par år) Hvor placerer vi opgaven? rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)

12 Eksempel 6: Vedligeholdelsesprojekt
Langvarig (et par år) Hvor placerer vi opgaven? rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)

13 Projekter og organisation - interne projekter
bruger DR Mange projekter som gennemføres internt DR er ”kunde”, ”leverandør” og har ”brugere”

14 Projekter og organisation - B2C
bruger bruger bruger bruger bruger bruger bruger bruger IO Interactive - Hitman 2 IO er leverandør, deres distributør er ”kunde” og der er 2,1 mio. brugere som er distributørens kunder bruger

15 Projekter og organisation - B2B
bruger bruger bruger ”leverandør - kunde” Kunden her har oså brugerne Fx Amanda

16 Hvad kan vi konkludere omkring projekter?
Langvarig (et par år) Forsknings- projekter Ligger typisk her Normalt burde projekter ligge i dette området Udviklings- projekter ligger dog her rutineprægetog forudsigelig udfald ukendt Kortvarig (flere uger)

17 Hvad er et projekt? - egenskaber
Unik Et konkret udfald eller produkt: System Tjeneste Medie Analyse Opfindelse En deadline: Produktet skal leveres til en bestemt dato Ressourcer til projektet et normalt kendt

18 Hvad er et projekt? - egenskaber (2)
Kræver et team med mange kompetencer (tværfaglighed) Kompleksitet Konflikt Delmængde af indsatsområder

19 Hvorfor projektledelse?
Mange opgaver i en organisation passer ikke ind i den eksisterende struktur Behov for en klar opgave- og ansvarsdeling for at nå målet (sammenlignet med fx hverdagsaktiviteter)

20 Projektledelse - fokusområder
Produktet Hvad er udfaldet? Interessenterne Hvem har en aktie med i spillet? Processen Hvordan vil vi nå det? Produktet Hvad er udfaldet? Interessenterne Hvem har en aktie med i spillet? Processen Hvordan vil vi nå det?

21 Projektledelse - fokusområder
Produktet Hvad er udfaldet? Interessenterne Hvem har en aktie med i spillet? Processen Hvordan vil vi nå det? PIP

22 Projektledelse - mind map (jfr. side 19)
Form Indhold Funktion Navigation Krav Teknologi Arkitektur Test Oplevelse System Produkt Eksterne Kunde Bruger Leverandør Samarbejdspartner Konkurrent Myndighed Interessenter Interne Øverst ansv. Projektleder Projektdeltagere Intern bruger Intern leverandør Salg/marketing Proces Scoping Procesmodel Kontrakt Estimering Planlægning Opfølgning Rapportering Evaluering

23

24 Projektledelse - styringsniveauer
Taktisk Strategisk Operationelt Visionen, overordnede rammer politikkerne, værdierne Mål, organisation, planer, opfølgning Implementering daglig ledelse - styring & coaching Lederskab Ledelse Styring

25 Projektledelse - styringsniveauer
Operationelt

26 Operationelt lag: styringstrekanten
Penge Tid ”Kvalitet” Operationelt

27 Opgave i grupper

28 Grupperne

29 Remake af et spil fra 80’erne - Battle of the planets (Crawford)
Deltagere: Anders Ida Toro Allan Line Lars

30 IO: Freedom Fighters Deltagere: Per Jakob Line Mesim Mads Christian
Martin Anders

31 DAB - Digital Audio Broadcast (digital radio)
Deltagere: Andreas Oxana Susanne Katja Benjamin Nanna

32 Bachelor opgave om nye religioner i DK - web
Deltagere: Stine Louise Sidsel Marie Lydia

33 KODAs DRM projekt - afregning med Copydan
Billedet her Deltagere: Nina Maj-Britt Peter Thomas Anders

34 Opgave 1: rapportering til klassen
Gruppe 1: Remake af Battle of the planets (Crawford) Gruppe 2: IO: Freedom Fighters Gruppe 3: DAB - Digital Audio Broadcast (digital radio) Gruppe 4: Bachelor opgave om nye religioner i DK - web Gruppe 5: KODAs DRM projekt - afregning med Copydan Referater lægges ud i samme fil som opgaven dvs. opgave 01.doc

35 Projektledelse i praksis
PLS-DDF undersøgelsen

36 Dansk Dataforening. Undersøgelse af
Problemer med IT-leverancer og Brugeruddannelse. Rapporten ligger på kursushjemmesiden (link forefindes i opgave 2)

37 Opgave 2: Forberedelse for lektion 3

38 Udviklingsprocessen - livcyklusmodeller
”Fra vugge til grav” Kilde:

39 Udviklingsprocessen - livcyklusmodeller
Kilde: Kilde: Project life cycle: how it seems Enthusiasm Disillusionment Panic Search for the guilty Punishment of the innocent Reward for the hangers-on Kilde: Kilde:

40 Udviklingsprocessen - livcyklusmodeller
Typiske elementer: Proces Roller Metoder Værktøjer tekniske aktiviteter Kvalitetssikring Styring (konfiguration m.m) Milepæle Dokumenter

41 Udviklingsmodeller 1. Historikken

42 Historikken Fase model 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Tid
Benington, Herbert D. (1956) Proc. Symp. On Advanced Computer Programs for Digital Computers" sponsored by ONR, June Republished in Annals of the History of Computing, Oct. 1983, pp Reprinted at the ICSE'87, Monterey, California, USA. March 30 - April 2, 1987. Historikken Fase model 1956 Tid

43 Fase model Vandfalds model
Royce,W.W. (1970) Managing the Development of Large Software Systems: Concepts and Techniques Proc. WESCON, IEEE Computer Society Press, Los Alamitos, CA, 1970. Reprinted at the ICSE'87, Monterey, California, USA. March 30 - April 2, 1987. Historikken Royce kaldte det ikke ”waterfall” To iterationer: ”prototype” Selve forløbet Fase model 1956 Vandfalds model Tid

44 Fase model Vandfalds model
Royce,W.W. (1970) Managing the Development of Large Software Systems: Concepts and Techniques Proc. WESCON, IEEE Computer Society Press, Los Alamitos, CA, 1970. Reprinted at the ICSE'87, Monterey, California, USA. March 30 - April 2, 1987. Historikken Faktisk ikke noget vandfald Feedback sløjfer m. mulighed for at gå tilbage!!! Fase model 1956 Vandfalds model Tid

45 Den første model som opdelte processen
Basili, Victor R. and Turner, A. J. Iterative Enhancement: A Practical Technique for Software Development IEEE Transactions on Software Engineering, vol. 1, #4, December 1975 (update appears as Portfolio , Auerbach Information Management Series 1978). Available for download at University of Maryland web site Historikken Den første model som opdelte processen I flere iterationer (korte forløb) Iterativ model 1975 Tid

46 Fase model Vandfalds model Spiral model
Boehm, Barry (1986) "A Spiral Model of Software Development and Enhancement", ACM SIGSOFT Software Engineering Notes, August 1986 Historikken En variant af ”Iterativ model” Funktionaliteternes antal og egenskaber øges i små skridt Fase model 1956 Vandfalds model Spiral model 1986 Tid

47 Fase model Vandfalds model Spiral model
Boehm, Barry (1986) "A Spiral Model of Software Development and Enhancement", ACM SIGSOFT Software Engineering Notes, August 1986 Historikken Ofte koblet sammen med Flad HTML løsninger Object-Oriented Programming Extreme programming Fase model 1956 Vandfalds model Spiral model 1986 Tid

48 Fase model Vandfalds model Spiral model Andre modeller
Gawlinski, Mark (2003) Interactive Television Production page 149 Historikken Prototyping i et simuleringsmiljø efterfulgt af Vandfaldsmetoden BBC, DR og andre med helt nye teknologier Prototyping Vandfalds model Fase model 1956 Vandfalds model Spiral model 1986 Andre modeller 1998 Tid

49 Fase model Vandfalds model Spiral model Andre modeller
Gawlinski, Mark (2003) Interactive Television Production page 150 Se også Historikken Rapid Application Development Variant af Spiralmetoden fra England, bortset fra trinvis udgivelse Flere ”mini-vandfald” efter hinanden - korte iterationer Til DTV, MOG på mobil og lignende. Vandfald 1 Vandfald 2 Vandfald 3 Fase model 1956 Vandfalds model Spiral model 1986 Andre modeller 1998 Tid

50 Vandfald og Spiralmetoden
En sammenligning

51 Vandfald og Spiralen (RAD) - ressourceforbrug

52 Vandfald og Spiralen (RAD) - afkast

53 Vandfald og Spiralen (RAD) - risici

54 Vandfald og Spiralen (RAD) - risici

55 Hvad skriver man om modellerne?

56 Peter Naur (1985) Programming as theory building
Peter Naur (1985) Programming as theory building. In Microprocessing and Microprogramming vol. 15, pp ”Computer programs only make sense to the team who have developed it.” According to Naur, a theory about what the program does, and how it does it, is built simultaneously with the construction of the executable code. This theory cannot be written down or otherwise formalised.

57 Peter DeGrace (1990) Wicked Problems Roots of Wicked Problems
”Problems that are fully understood only after they are solved the first time” [however poorly] Roots of Wicked Problems A customer not knowing [or being able to articulate] what he/she wants; changing expectations as the project progresses. Staff who are inexperienced in the problem domain, orwith the appropriate implementation techniques.

58 Product development model. Robert G. Cooper
Gate X Gate Y 600 145 16 Robert G. Cooper Winning at New Products - Accelerating the Process from Idea to Launch 3rd edition Perseus Publishing, USA.

59 Fra idé til færdigt produkt/den daglige drift
Ressource- forbrug ramme- koncept pitch dummy koncept produkt lancering brief pitch dummy format product launch Produktudvikling Produktion Drift Product development Production Operation Tid

60 Opgave 2 som løses inden lektion 3

61 Efterbehandling af opgave 2
Hvilke problemer oplever interviewpanelet i forhold til trekanten pris – tid – kvalitet?

62 Efterbehandling af opgave 2
Hvilke problemer oplever interviewpanelet i forhold til trekanten pris – tid – kvalitet?

63 Efterbehandling af opgave 2
Hvilke problemer oplever interviewpanelet i forhold til trekanten pris – tid – kvalitet? Hvad eller hvem var årsagen til de oplevede problemer – kunden, leverandøren eller begge dele?

64 Efterbehandling af opgave 2
Hvilke problemer oplever interviewpanelet i forhold til trekanten pris – tid – kvalitet? Hvem var årsagen til de oplevede problemer – kunden, leverandøren eller begge dele? Hvem erkender at de selv har problemer – og hvem skyder skylden på andre?

65 Efterbehandling af opgave 2
Hvad karakteriserer de projekter/systemer, som giver problemer?

66 Efterbehandling af opgave 2
Hvilken betydning har leverandørens størrelse og specialiseringsgraden for manglende succes?

67 Efterbehandling af opgave 2
Hvilke øvrige forhold hos leverandører nævnes hyppigt som årsag til problematisk gennemførelse?

68 Efterbehandling af opgave 2
Hvilken betydning har brugernes kompetence for anvendelsen af det leverede system ifølge interviewpanelet?

69 Efterbehandling af opgave 2
Hvilke initiativer peger interviewpanelet for at komme videre?

70 Projektledelse - påkrævede kompetencer
Evne til at løse konflikter (internt/eksternt) Kreativitet og fleksibilitet God planlægning Forhandlingsevner Win-win versus win-lose


Download ppt "Lektion 2 9. februar 2005 Peter Olaf Looms"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google