Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Dataudveksling og XML. RHS – Informationsteknologi 2 η επικοινωνία είναι δύσκολη Udveksling af information er stort set det, IT (Informationsteknologi)

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Dataudveksling og XML. RHS – Informationsteknologi 2 η επικοινωνία είναι δύσκολη Udveksling af information er stort set det, IT (Informationsteknologi)"— Præsentationens transcript:

1 Dataudveksling og XML

2 RHS – Informationsteknologi 2 η επικοινωνία είναι δύσκολη Udveksling af information er stort set det, IT (Informationsteknologi) drejer sig om! Mængden af information der udveksles, stiger eksplosivt Hvor meget information udveksler du på én dag?

3 RHS – Informationsteknologi 3 Hvad udveksler vi? Alt muligt! Efter Internettes fremkomst er mængden af udvekslet data blevet enorm Hvor meget data rummer Internettet…? Ingen ved det… Men det anslås, at det hvert år genereres 100 milliarder milliarder bytes! Video Billeder Lyd Dokumenter SMS

4 RHS – Informationsteknologi 4 Hvad er dit forbrug? Hvor mange e-mails/dag? Hvor mange SMS/dag? Hvor mange MMS/dag? Hvor meget download/dag? Hvor meget kopiering/dag? Hvor meget surf/dag?

5 RHS – Informationsteknologi 5 Hvad er information egentlig? Information er data… Lidt mere detajleret, information er: –Data selv –Data om data Det sidste kaldes også for meta-data Arrrhhh, sådan noget forbandet kommunist- sludder!!!

6 RHS – Informationsteknologi 6 Meta-data??? ”Data om data” lyder lidt tåget… Forestil dig, at en person kommer hen til dig og siger ”44” – og ikke andet Hvad i alverden mener han!? Vedkommende har givet dig et stykke data, men har ikke fortalt meningen med data – han har ikke givet dig ”data om data”

7 RHS – Informationsteknologi 7 Meta-data??? Data om data – meningen med data. Personen burde i stedet have sagt ”Mit skonummer er 44” ”44”: er data ”Mit skonummer er”: er meta-data Meta-data giver os en ”kontekst” for selve data, så vi kan forstå meningen med det.

8 RHS – Informationsteknologi 8 Meta-data i sproget - 1 Vi bruger formen med data og meta-data hele tiden i vores sprog ”Skoene koster 800 kroner” ”Min hund hedder Vagn” ”Jonas’ bil er en Opel Kadett” Data Meta-data

9 RHS – Informationsteknologi 9 Meta-data i sproget - 2 Men ofte er vi meget upræcise og indforståede i vores formuleringer ”Skoene koster 800 kroner” – hvilke sko? ”Min hund hedder Vagn” – ”min”, men hvem er du selv? ”Jonas’ bil er en Opel Kadett” – hvem er Jonas, og hvilken type Opel Kadett er det?

10 RHS – Informationsteknologi 10 Computerer kan ikke lide indforståethed… Øhmm, start lige det der, øhhh, program- halløj til at lave regn- skab i, eller noget… Huh!?!? ”Syntax error detected at line 3, insufficient memory”

11 RHS – Informationsteknologi 11 Præcis kommunikation Hvordan kan vi fortælle en computer – eller rettere, et program til en computer – noget, så den kan regne meningen af det vi siger ud? Prøv at give et bud på, hvordan du entydigt kan fortælle en computer, hvilken adresse du bor på – du må kun bruge almindelig tekst…

12 RHS – Informationsteknologi 12 Markeringssprog (markup language) Hvis vi skal kunne fortælle en computer noget meningsfuldt, skal computeren have et vist ordforråd. For adresse kunne det være Postnummer By Vejnavn Husnummer

13 RHS – Informationsteknologi 13 Markeringssprog Hvis computeren har et vist ordforråd, kan vi sende meningsfyldt data (data + metadata) til den. Vi skal dog også blive enige om en syntaks for data, så computeren kan forstå data. Syntaks: Den sproglige opbygning, som data har Vi kan også bruge termen ”format”

14 RHS – Informationsteknologi 14 Markeringssprog I et markeringssprog anvender man en ”markering” til at fortælle noget om data selv. Eksempel; hvis jeg vil have et ord i en sætning til at blive skrevet med fed skrift, kunne jeg f.eks markere dette ved at skrive: Det FED(andet) ord er med fed skrift Markeringen FED(…) fortæller, at det inden i parentesen skal skrives med fed

15 RHS – Informationsteknologi 15 Typer af markeringssprog Mange programmer definerer sit eget, ”lukkede” markeringssprog, som ikke uden videre kan bruges af andre. Eksempel er (lidt ældre versioner af) Office- programmer; et word-dokument kan ikke bare åbnes med Notepad. Word-dokument er et eksempel på et binært format, hvor man bruger sin egen standard for at gemme meta-data.

16 RHS – Informationsteknologi 16 Enter the XML… Andre typer markeringssprog er mere ”åbne”, og kan nemmere benyttes af andre Meget stor fordel at have en standard for åbne markeringssprog –Kun en standard at lære (og følge) –Programmer kan meget nemmere kommunikere, selv på tværs af ”platforme” (Windows, Mac, Linux,…) Den p.t. fremherskende standard for (åbne) markeringssprog er XML

17 RHS – Informationsteknologi 17 What is XML…? eXtensible Markup Language Lær det!

18 RHS – Informationsteknologi 18 eXtensible Markup Language XML er – overordnet set – en meget simpel standard for definition af data og meta-data. XML er ikke ”født” med noget ordforråd som sådan – er ”bare” en beskrivelse af syntaks for data og meta-data Man kan selv definere sit ordforråd – men afsenderen skal være enig med modtageren om, hvad de enkelte ord betyder

19 RHS – Informationsteknologi 19 At få et fælles ordforråd er ikke altid så let…..og Fluks Drog Jeg Min Økse med Tvende Ægge, og Kløvede Hans Pandebrask, så Marsken Vædedes og Tidsel samt Sorturt Besudledes Omfg lolz u r0x0r m8 – u shd l2p cs asap for pwnage

20 RHS – Informationsteknologi 20 Adresse som XML Skolevej 12 4000 Roskilde

21 RHS – Informationsteknologi 21 Ej, hvor ser det tosset ud… Nøj, Kylling, hvor ser det der ÆgsEmÆl altså mærkeligt ud… BORKK! Suk – det hedder XML, din ¤#&!!@* bamsegøglerklovn…

22 RHS – Informationsteknologi 22 Adresse som XML - igen Skolevej 12 4000 Roskilde Vi har: Data (det vi egentlig gerne vil fortælle) Meta-Data (meningen med det vi fortæller) Kontroltegn/Koder (for at skille data fra meta-data)

23 RHS – Informationsteknologi 23 Elementer i XML betyder: Nu begynder jeg på noget data af typen ”noget” betyder: Nu er jeg færdig med noget data af typen ”noget” Imellem og : her kommer selve data Selve data kan så have en simpel type, eller en mere sammensat type

24 RHS – Informationsteknologi 24 Dataloger elsker rekursion…

25 RHS – Informationsteknologi 25 Rekursion…? Rekursion betyder – løst sagt – at noget består af nogle dele, som selv kan være af samme type som helheden. I XML: En sammensat type kan bestå af dele, som selv er af en simpel type eller en sammensat type. B.S. ville aldrig bruge ordet rekursion

26 RHS – Informationsteknologi 26 Adresse som XML – igen, igen Skolevej 12 4000 Roskilde Adresse er en sammensat type: Består af Vejnavn, osv… Postnummer er en simpel type: er bare et tal

27 RHS – Informationsteknologi 27 Person som XML Hans Jensen Skolevej 12 4000 Roskilde Person er en sammensat type: består af Navn og Adresse Adresse er en sammensat type: Består af Vejnavn, osv…

28 RHS – Informationsteknologi 28 XML er hierakisk I XML beskrives ting i et hierarki: en ting (f.eks en Person) rummer dele (f.eks Navn, Adresse,…), som igen kan rumme ting, og så videre… Kan sammenlignes lidt med tabeller og felter i en database (hvis felter så selv kunne være tabeller)

29 RHS – Informationsteknologi 29 Øvelse i XML Prøv at beskrive din familie i XML Du kan selv vælge det ordforråd du vil benytte Tip; hvis flere elementer af samme type forekommer, skrives de blot efter hinanden: …

30 RHS – Informationsteknologi 30 XML kontra HTML Hvad er HTML? HyperText Markup Language Dette er sproget, som langt de fleste web-sider er skrevet i. Hvis man laver en web-site i FrontPage, laver FrontPage en masse HTML-kode for en HTML kom før XML, men HTML er faktisk bare en speciel type af XML…

31 RHS – Informationsteknologi 31 XML kontra HTML Hvad er så forskellen på HTML og XML? HTML bruges primært til at beskrive, hvordan data skal præsenteres. I HTML kan man f.eks skrive Det andet ord er med fed skrift Her betyder markeringen, at det mellem og skal skrives med fed (eng.: bold) skrift XML, jeg vælger deeeeej!

32 RHS – Informationsteknologi 32 XML kontra HTML Med andre ord – i HTML er der ingen information om meningen med data, kun information om præsentationen af data Information omXMLHTML Selve dataJa MeningJaNej PræsentationNejJa

33 RHS – Informationsteknologi 33 Hvem har spist min XML?? Fint, jeg kan lave noget XML nu – men hvem skal jeg give det til…? Den som skal ”forbruge” det XML vi har lavet, skal –Forstå XML i det hele taget (syntaks) –Have et ordforråd, som gør det muligt at forstå indholdet i vores XML –Men bemærk; modtageren behøver ikke have præcis det samme ordforråd som os!

34 RHS – Informationsteknologi 34 Fordøjelse af XML Første trin i at fordøje noget modtaget XML, er at sende det gennem en parser Hvad er en parser? En stump program-kode, som laver det modtagne XML om til data inden i det modtagende program? Når modtageren modtager XML, er det jo bare et stykke tekst, derfor er dette første led i fordøjelsen nødvendigt

35 RHS – Informationsteknologi 35 Fordøjelse af XML Afsender af XML Noget XML… Modtager af XML XML Parser Data, som modtageren kan forstå Her er data bare noget tekst ”Ahh, det var noget XML der kom”, tænker parseren…

36 RHS – Informationsteknologi 36 XML ligger godt i maven… Parseren laver XML om til data, som modtageren kan forstå. Da XML er hierakisk, vil det data parseren laver have en tilsvarende hierakisk struktur Tænk på en hierakisk struktur som et slags ”træ” Familie Medlem NavnHobbyerAlder Og så videre…

37 RHS – Informationsteknologi 37 Nu kommer der noget smart… Modtageren af vores XML kan nu løbe data igennem, og behandle de dele der er relevante for præcis denne modtager. Hvorfor er det smart? Fordi vi og modtageren kun behøver være enige om ordforrådet for netop denne del. Det er ikke forbudt at sende data til modtageren, som modtageren ikke ved hvad betyder…

38 RHS – Informationsteknologi 38 Nu kommer der noget smart… Afsender af XML (ved alt muligt om personer) Noget XML med persondata Modtager af XML (vil gerne udregne et gennemsnit for alder) Kunne f.eks være et offentligt register Modtager ved kun at: 1.Hver person har én alder 2.Alder markeret med

39 RHS – Informationsteknologi 39 On a need-to-know basis … … … … Afsender ved alt dette om en person Modtager behøver kun kende og

40 RHS – Informationsteknologi 40 Hvad er det smarte…? Det smarte er, at modtager og afsender ikke behøver vide særligt meget om hinanden –Afsender behøver ikke kende modtager –Mange modtagere kan bruge data fra samme afsender, og bruge dem til forskellige formål –Afsender kan ændre på typen af data der afsendes, uden at modtager skal bekymre sig om det Generelt anses det for en stor fordel mht udveksling af data, at systemerne er så ”løst koblede” som muligt

41 RHS – Informationsteknologi 41 En afsender, mange modtagere Afsender af XML (ved alt muligt om personer) System til alders-statistik System til adresselister System til analyse af hospitalsindlæggelser System til (og så videre…) XML Samme data sendes til alle modtagere

42 RHS – Informationsteknologi 42 Præsentation af XML-data Hvis vi åbner en fil med XML-data i Internet Explorer, ser det nogenlunde sådan her ud: Men har vi ikke lige sagt, at XML ikke rummer oplysninger om præsentation af data…?

43 RHS – Informationsteknologi 43 Præsentation af XML-data XML beskriver ikke i sig selv, hvordan data skal præsenteres – måske skal det ikke præsenteres overhovedet! Der skal noget mere til… Dette ”mere” er en samling regler for, hvordan hver type element skal præsenteres Sådan en samling regler beskrives ofte i et sprog kaldet XSLT (eXtensible Stylesheet Language Transformations)

44 RHS – Informationsteknologi 44 Ingen panik! Vi skal ikke lære noget om XSLT – det er ret kompliceret… Hvad kan XSLT? Det kan trans- formere XML-data til en anden form, som specificeres ved hjælp af en samling regler. Denne ”anden form” kan være alt muligt, blandt andet HTML

45 RHS – Informationsteknologi 45 Løs kobling igen… Information om XMLHTMLXSLTXML + XSLT Selve dataJa NejJa MeningJaNej Ja PræsentationNejJa Lad os udvide tabellen fra før med XSLT: Kombinationen af XML og XSLT giver os både mening og præsentation – men uafhængigt!

46 RHS – Informationsteknologi 46 I HTML kan vi for eksempel skrive en sætning på denne måde: Brug altid sikkerhedsbriller! Altså har vi valgt, at vi benytter fed skrift (husk at betyder bold (fed) i HTML) for at frem- hæve noget vigtigt… …men så har vi ”bundet” os til denne måde at fremhæve noget vigtigt på.

47 RHS – Informationsteknologi 47 Her er det vigtige I XML kan vi skrive samme sætning på denne måde: Brug altid sikkerhedsbriller! Dette siger ikke noget om, hvordan vi vælger at noget vigtigt skal fremhæves I en XSLT kan vi så definere, at  eller 

48 RHS – Informationsteknologi 48 Ved at skille data og præsentation ad, har vi meget større fleksibilitet med hensyn til, hvordan vi vil præsentere data På en meget simpel måde kan præsentation ændres radikalt. Leverandøren af data skal ikke bekymre sig om præsentationen af data

49 RHS – Informationsteknologi 49 En XML, mange XSLT En smart ting er således, at man ved hjælp af forskellige samlinger af regler (skrevet som XSLT) kan transformere samme XML-data til flere forskellige formater, alt efter formål Dette giver meget stor fleksi- bilitet i brugen af XML data til flere former for præsentation

50 RHS – Informationsteknologi 50 Eksempel: Facebook-data De data der vises på Facebook, ligger i en (meget stor) database. Når data for en person trækkes ud fra data- basen, skal det laves om (transformeres) til HTML, så det kan vises i en browser (f.eks Internet Explorer) Denne transformation kunne meget vel være lavet i XSLT

51 RHS – Informationsteknologi 51 Eksempel: Facebook-data Database med Facebook-data Data som XML Data som HTML Forespørgsel Transformation (XSLT) Præsentation af Facebook-data som vi kender det Databasen rummer meget information om hver person

52 RHS – Informationsteknologi 52 Eksempel: Facebook-data Dette er alt sammen fint; vi får alt data om personen præsenteret i browseren. Selv når informationen vises i en browser på en almindelig computer, er der så meget informa- tion, at den er delt op på mange sider Hvad hvis vi vil vise Facebook-data på en mobil- telefon, hvor skærmen er meget mindre…?

53 RHS – Informationsteknologi 53 Eksempel: Facebook-data Database med Facebook-data Data som XML Data som HTML Forespørgsel Transformation (XSLT) Den genererede HTML-kode er nu tilpasset en mobil- telefon (kun en lille mængde data vises) Kun selve trans- formationen er ændret!

54 RHS – Informationsteknologi 54 Med andre ord (og billeder) Database med Facebook-data Forespørgsel Data som XML Transformation til Internet Explorer Transformation til mobiltelefon Transformation til Word dokument Data som HTML (til Internet Explorer) Data som Word dokument Data som HTML (til mobil) Transformationen behøver ikke kun være til præsentation!

55 RHS – Informationsteknologi 55 Til at tænke over… 1)Det blev tidligere sagt, at ”Afsender kan ændre på typen af data der afsendes, uden at mod- tager skal bekymre sig om det” – er det nu også helt rigtigt? 2)Hvis man kunne få Facebook-data som XML, hvordan skal de, som vil benytte dette data til noget, vide hvilket ordforråd de skal benytte? 3)En parser kontrollerer, at et givent stykke tekst er XML, altså at det overholder reglerne for XML-syntaks. Kan man så være sikker på, at data altid vil give mening?

56 RHS – Informationsteknologi 56 Lidt flere XML-detaljer Der er en smule mere at vide om XML –Attributter –Prolog –Navnegrupper (namespace)

57 RHS – Informationsteknologi 57 Attributter Hvis vi har et XML-element med en simpel type, kan vi skrive værdien som en såkaldt attribut i stedet: Skolevej 12 4000 bliver til

58 RHS – Informationsteknologi 58 Attributter En attribut-værdi står inde i selve koden for elementet. Værdien skal stå i ”” (gåseøjne) Man kan godt have flere attributter for et element Man kan godt benytte attributter for simple typer i et element, og så derudover have sammen- satte typer i elementet Hvad er bedst? Svært at sige, men attributter gør XML-koden lidt mere kompakt

59 RHS – Informationsteknologi 59 Prolog Prolog betyder ”start” eller ”indledning” For XML er prologen en ind- ledende beskrivelse af, hvilken type XML der følger Den kan rumme information som –XML version –Sprog-opsætning –Anden information, som gælder for hele det XML-data som følger

60 RHS – Informationsteknologi 60 Prolog En meget simpel prolog kunne være: Bemærk at –Prologen står i koden –Værdierne står som attributter –”encoding” attributten angiver sprog (her Dansk)

61 RHS – Informationsteknologi 61 Navnegruppe (Namespace) Husk på, at afsender og modtager skal være enige om ordforrådet. Man kan sagtens forestille sig, at forskellige afsendere bruger det samme ord om forskellige typer data, hvis konteksten er forskellig Tænk f.eks på reklamerne for Oddset. –I konteksten Fodbold betyder ”klippet” at blive ulovligt nedlagt af en modstander –I konteksten Frisør betyder ”klippet” at få klippet hår

62 RHS – Informationsteknologi 62 Navnegruppe (Namespace) For at forhindre sammenfald mellem typer, kan man bruge navnegrupper (eng. namespace) En navnegruppe er et ”efternavn” for en samling af typer, som bruges i den samme kontekst Vi kunne f.eks definere en navnegruppe kaldet HHFag, som rummer typerne (IT, afsætning, dansk, tysk, matematik,…) En navn på en type skrives så som f.eks HHfag::dansk, altså navnegruppe::typenavn

63 RHS – Informationsteknologi 63 Navnegruppe (Namespace) For s…. da for noget christianit-sludder!!

64 RHS – Informationsteknologi 64 Navnegruppe (Namespace) Før man bruger en navnegruppe, skal man indsætte en henvisning til den i sin XML Henvisningen kan være til en anden fil, eller til en web-side. Dette kan hjælpe parseren til at afgøre, om der er brugt lovlige navne på typerne.

65 RHS – Informationsteknologi 65 Meningsfyldt XML Hvis vores XML-data kan komme forbi parseren, har den en korrekt syntaks. Derfor kan det godt være noget sludder alligevel… ”…Jeg stod højre ved giraffen om snoren, men fire efterfølger to værre cementsten…” Sikkert ”syntaktisk korrekt” dansk, men giver ingen mening HVA’ BA’ !?

66 RHS – Informationsteknologi 66 Mere end syntaks Vi må udføre yderligere kontrol, for at sikre at vores XML er meningsfyldt. Hvad skal vi kontrollere meningen imod…? Man kan definere regler for opbygningen af XML-data – dette gøres i en såkaldt XSD. XML XSLT XSD HTM L

67 RHS – Informationsteknologi 67 XSD XML Scheme Definition (flere forkortelser…) Ligesom XSLT er det (bare) en samling regler, denne gang for opbygningen af XML-data Eksempel: typen Navn er opbygget af: –Netop ét Fornavn –Nul, ét eller flere Mellemnavn –Netop ét Efternavn

68 RHS – Informationsteknologi 68 Rigtigt og forkert Per Storgaard Lillevang Laursen Per Bent Lillevang Laursen To fornavne…

69 RHS – Informationsteknologi 69 Fordøjelse af XML – nu med XSD Afsender af XML Noget XML… Modtager af XML XML Parser Data, som modtageren kan forstå XML Kontrol (XSD) XML præsen- tation (XSLT) HTML – f.eks vist i Internet Explorer

70 RHS – Informationsteknologi 70 Og hvad skal vi så huske? XML –eXtendible –Markup –Language XML er en åben standard for at beskrive data, samt meta-data (data om data)..and remember, XML will be with you, always…

71 RHS – Informationsteknologi 71 Og hvad skal vi så mere huske? En afsender og modtager skal være enige om, hvilket ordforråd der kan benyttes, samt meningen med de specifikke typer XML rummer kun meningen med data, ikke præsentationen Værktøjer som XSLT og XSD hjælper os med at fortolke og bearbejde XML data.

72 RHS – Informationsteknologi 72 Flere ting at tænke over… 1)XML er en åben standard, men…hvem beslutter så, hvordan reglerne for XML er? 2)Hvilke ulemper kan der være ved XML, sammenlignet med et binært format? 3)I XML er data hierakisk, mens det er relationelt i en (relationel) database som f.eks Access. Hvilke problemer kan dette give, hvis man vil repræsentere data fra en database som XML?

73 RHS – Informationsteknologi 73 Dataudveksling i den virkelige verden I den virkelige verden udveksles der information på mange formater, XML er kun et af dem… Dog ses der en tendens til mere og mere udbredt brug af XML Skal XML benyttes til dataudveksling, skal afsender og modtager være enige om ordforrådet – dette gøres ved at lave en specialisering af XML til et specifikt formål.

74 RHS – Informationsteknologi 74 XML specialisering At specialisere XML til et specifikt formål betyder blot, at der defineres –Et ordforråd –Regler, som den specialiserede XML skal følge (f.eks ved definition af en XSD) I praksis er der defineret et stort antal specialiserede versioner af XML.

75 RHS – Informationsteknologi 75 XML specialisering - eksempler XBRL – eXtensible Business Reporting Language MathML (XML til matematik) CML – Chemistry XML XAML – eXtensible Application Markup Language OIO-XML (Offentlig Information Online XML) Se også http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_XML_markup_languages http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_XML_markup_languages Den sidste er interessant – det er en version af XML beregnet til dataudveksling i det offentlige Danmark

76 RHS – Informationsteknologi 76 OIO-XML Intentionen med OIO-XML er at (elektronisk) udveksling af data mellem offentlige inistitutioner – samt det offentlige og private – skal følge denne standard Citat fra vejledning fra IT- og telestyrelsen: Kravet om at anvende OIOXML gælder, når der foregår regelmæssig og systematisk udveksling af data fra eller til en myndighed. Eksem- pelvis når en styrelse stiller krav om regelmæssige indberetninger fra kommunale myndigheder.

77 RHS – Informationsteknologi 77 Offentlig data- udveksling eksempel En virksomhed kaldet KMD (Kommunedata) laver systemer til den offentlige sektor i Danmark Et (ud af mange) af disse systemer bruges til sagsadministration i landets kommuner Dette ene system foretager udveksling med andre systemer mere end 40 millioner gange årligt (mere end en pr. sekund, året rundt) Datamængden kan variere, men i alt adskillige Terabytes pr. år

78 RHS – Informationsteknologi 78 e-Faktura Der er nu tillige krav om, at leverandører til det offentlige skal sende deres faktura på elektronisk form (e-Faktura) Hvad skal nu den lille ikke- så-computer-kyndige hånd- værksmester nu gøre…?

79 RHS – Informationsteknologi 79 e-Faktura løsninger Læs-ind bureau –Der findes nu bureauer, som mod betaling ”over- sætter” gammeldags papir-fakturaer til elektronisk form, og indberetter dem til det offentlige Faktura-portal –Via en ”portal” på nettet kan man indtaste og afsende sine fakturaer, ved hjælp af en slags faktura-editor Eget system –Man køber et program, hvori man både kan oprette og afsende fakturaer elektronisk (C5, XAL, …)

80 RHS – Informationsteknologi 80 e-Boks e-Boks er en slags e-mail konto, hvor offentlige (og andre) institutioner kan sende information til borgeren. Dette kan være –Skatteopgørelser –Lønsedler (for offentligt ansatte) –Ejendomsvurderinger –…og så videre…

81 RHS – Informationsteknologi 81 e-Boks En del virksomheder har også tilsluttet sig e-Boks, f.eks mange banker, forsikringsselskaber, med videre, så de kan sende –Kontoudtog –Pensionsoversigter –Forsikringsoplysninger –…og så videre… Hvilket format skal alle disse data mon sendes på…?

82 RHS – Informationsteknologi 82 Opgaver 1)Din bedstefar er meget skeptisk ved at bruge e-Boks – hvilke argumenter kunne måske overbevise ham? 2)Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge e-Boks og e- Faktura, både set fra den enkelte, og fra hele samfundets, synspunkt? 3)Hvilke nye krav stiller brugen af e-Boks og e-Faktura til borgeren og til virksomheder? Arhh, sådan noget nymodens pjank…


Download ppt "Dataudveksling og XML. RHS – Informationsteknologi 2 η επικοινωνία είναι δύσκολη Udveksling af information er stort set det, IT (Informationsteknologi)"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google