Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Introduktion til adjunktpædagogikum, Aalborg Universitet,

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Introduktion til adjunktpædagogikum, Aalborg Universitet,"— Præsentationens transcript:

1 Introduktion til adjunktpædagogikum, Aalborg Universitet, 26. 10
Introduktion til adjunktpædagogikum, Aalborg Universitet, /Lone Krogh,

2 Program: Mandag den 26. oktober 2009
Kl Velkomst og præsentationsrunde Introduktion til det universitetspædagogiske felt Adjunktkursets struktur, indhold og metoder Kl Pause Kl Principper for ’god’ undervisning og læring. Studerendes forudsætninger og adfærd. Præsentation og diskussioner Kl Frokost Kl Hvordan kan vi planlægge og gennemføre ’god og effektiv’ undervisning – muligheder og udfordringer (præsentation og diskussioner) Kl Pause Kl Introduktion til Undervisningsportfolien som metode til refleksion, dokumentation og videreudvikling af undervisning Kl Opsamling på dagen. Tirsdag den 27. oktober 2009 Kl Studiegrupperne mødes og planlægger studiegruppe- arbejdet

3 Aktuel politisk diskurs - universitetsundervisning
Øget samfundsmæssig fokus på Effekter (læring og kompetenceudvikling – og til tiden) Anvendelse og relevans af uddannelse Kompetencer: Dannelse - erhvervsrettethed (Employability, Mobility, Lifelong Learning (Bologna Deklarationen, 1999) Sammenhæng, Fleksibilitet, Gennemskuelighed, Kvalitet Ressource-optimering (cost-benefit) Efterspørgselsstyring/brugerorientering Flere studerende (elite – og masseuddannelse) En række nye reformer inden for uddannelsesområdet

4 Paradokser ”Dansk uddannelsespolitik lige nu går på mest mulig læring til flest mulige mennesker på den kortest mulige tid til færrest mulige penge…..med størst mulig fornøjelse” (Lars Henrik Sdhmidt på GL-konf., 1998) ”Efter min bedste overbevisning er specialet mest relevant for de studerende, der gerne vil skrive en phd. - altså fortsætte over i forskerverdenen…..Det er på tide, at droppe specialet og tilpasse kandidatuddannelser de behov, som arbejdsmarkedet efterspørger….” (Jan Bjerregaard, kredsformand, Studerendes fællesråd, København, Politikken 17. jan. 2004) ”Uddannelse og uddannelsesinstitutioner skal ikke tilpasse sig. De skal være foran, de skal provokere, og de skal stille spørgsmål. Uddannelsesinstitutioner ser ofte tendenser i virkeligheden og samfundet før erhvervslivet. Derfor er det vigtigt, at de får den viden bragt frem og ikke blot tilpasser sig” Mette Bock i Undervisningsministeriets Nyhedsbrev, 17. Årg. Nr. 12, 8. august 2003)

5 Væsentlige politiske og lovmæssige implikationer for universiteternes praksis gennem de seneste 10 år Bologna Deklarationen m.m. (1999) Regeringsgrundlaget ’Bedre Uddannelser’ (juni 2002)  Universitetsloven (dec. 2003) OECD’s evaluering af danske universiteter (jan. 2004) Modernisering af prøver, eksamener og karakterer, Regeringen (2004)  Regeringens redegørelse til FT om styrket internationalisering af uddannelserne (apr. 2004) Uddannelsesbekendtgørelsen (maj 2004) Eksamensbekendtgørelsen (aug. 2004)  Betænkning om indførelse af en ny karakterskala (nov. 2004)   Internationaliseringsbekendtgørelsen (joint degree mm.) (maj 2005)

6 Væsentlige politiske og lovmæssige tiltag (fortsat)
Publ. ’Kvalitet i undervisningen’ (VTU, marts 2006) ’Fremgang – Fornyelse og tryghed ’ Globaliseringsrådet (apr. 2006) Adgangsbekendtgørelsen (febr. 2007) Karakterbekendtgørelsen (marts 2007) Akkrediteringsloven (marts 2007) Rigsrevisionens rapport om kvalitet i universitetsuddannelser (2008) REFORMPAUSE! – men ny kvalifikationsramme besluttet

7 Universiteternes ”konfligerende” uddannelsesopgaver
Uddannelse af arbejdskraft (arbejdsmarkeds-orienteringen) Uddannelsen af nye forskere, som kan videreudvikle fagområdet (og undervise godt) (akademisk socialisering) Uddannelse af oplyste borgere, som kan indgå i den demokratiske samfundsmæssige proces (Samfundsmæssige interesser) Bidrage til de studerendes personlige udvikling (Simonsen og Ulriksen, 1999)

8 Konsekvenser Mange nye uddannelser
Ændringer i uddannelsesstrukturer, (kompetence-beskrivelser og modulopbygninger, mere Fjern-undervisning ) Fag og viden er til diskussion! Fokus på forskningsbaseret undervisning Underviserrollen til diskussion: fra formidler og vejleder til organisator af rammer for læring og kompetence-udvikling (professionalisme i undervisningen) Mere samarbejde om ”undervisning” (kolleger, andre institutioner, praktikere m.m.) ’Nye’ undervisningsformer, hvor studerende inddrages mere (ansvarliggøre og fastholde motivation) Studerende hurtigere gennem systemet

9 Undervisning ved det moderne universitet?
Viden skal ikke præsenteres i undervisningen som noget færdigt; dens betingethed og begrænsninger bør inddrages De studerende skal have pædagogisk rum til selv at erfare og arbejde med viden under super-kompleksitetens vilkår Forelæsninger bør spille en mindre rolle. (Denne form giver forelæseren en falsk autoritet, som ikke svarer til den måde, faglig viden eksisterer på i dag) Undervisningen bør ikke styres ud fra en rationalistisk planlægning af kompetencer eller læringsresultater, Pædagogikken må være åben både for studerende og undervisere (Ronald Barnett i ”Reconfiguring the University”, 2000

10 Kompetenceprofil for universitetsunderviseren
Videnskabelige kvalifikationer Andre faglige kvalifikationer Pædagogiske kvalifikationer Kvalifikationer for udadrettet virksomhed (formidling) – Det s.k. 3. ben. Hertil 5. Kvalifikationer for ledelse og administration og 6. Personlige kvalifikationer. (Handal, 2002)

11 Universiteternes evne til at skabe gode faglige miljøer afhænger af
Deres evne til at omsætte forskning til brugbare kompetencer hos de studerende Deres evne til at skabe uddannelser, der afspejler arbejdsmarkedets fremtidige behov Kan internt sikres gennem samspillet mellem 1) Ledelsens organisatoriske evner 2) Kvalitetsarbejde (løbende forbedringer af uddannelserne) 3) Pædagogisk udvikling – ikke mindst evnen til at sætte forskning og de studerendes praktiske kompetencer i sammenhæng (Barlebo Rasmussen, S., (Globaliseringsrådets møde den 10./11. november 2005))

12 Evnen til at sætte forskning og de studerendes praktiske kompetencer i sammenhæng omhandler f.eks.
Metoder til at bestemme behov Metoder til at inddrage praksis i forløb Tænke i læring og kompetencer i stedet for undervisning Kunne variere læringsformerne og indtænke IKT Udvikling af læringsmiljøer Metoder til at inddrage studerende Træning af forskningsmæssig kompetence Håndtering af tværfaglighed Viden om viden-produktion og anvendelse Teams, der løbende udvikler uddannelserne

13 Begrebsafklaring: Universitets-pædagogik/didaktik
Pædagogik/didaktik er både videnskab og en praktiske teorier Pædagogik: ”Teorien om opdragelse” Didaktik: ”Teorien om undervisning” Universitetspædagogik- og didaktik er videnskabelig og praktisk teori, relateret til uddannelse/ undervisning/vejledning/ formidling i universitetet under de særlige vilkår, der gør sig gældende indenfor denne kontekst.

14 Adjunktpædagogikums lovmæssige grundlag
Ansættelse i lektorstilling bl.a. betinget af, At adjunkten har været ansat i et adjunktur i mindst 3 år og har gennemgået den tilknyttede pædagogiske supervision og vejledning” – og kan dokumentere dette Institutionen skal (til gengæld) sikre: At den enkelte adjunkt i ansættelsesperioden både tillægges undervisningsopgaver og får pædagogisk supervision og vejledning i et omfang, der muliggør, at adjunktperioden kan afsluttes med en skriftlig vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer. Denne opgave varetages på lektor- eller professorniveau. (jf. notat om stillingsstruktur Ny stillingsstruktur fra 2007 med næsten samme ordlyd))

15 Mål med adjunktpædagogikum er, at adjunkterne (med baggrund i eksisterende viden og erfaringer)
får ny indsigt i og forståelse af teorier om undervisning og læring, koblet til egen praksis, bliver bedre til at udvikle, planlægge og gennemføre den mest hensigtsmæssige undervisning i relation til undervisningens mål, det faglige indhold, de ydre rammer og de studerendes forudsætninger, opnår ny viden om og forståelse af læringsteori med henblik på at kunne identificere studerendes læringsbehov samt initiere læreprocesser og kompetenceudvikling hos studerende, får større kendskab til variationen af pædagogiske og teknologiske hjælpe­midler og metoder, med henblik på at kunne anvende dem i forskellige sammenhænge og i forhold til forskellige målgrupper af stude­rende

16 Mål ….fortsat får større indsigt i og forståelse af den problemorienterede projektarbejdsform og mulighederne for via vejledningen at understøtte de studerendes gruppe­ og læreprocesser, herunder vejlederens rolle, opnår viden om og forståelse for evalueringens betydning, med henblik på at kunne evaluere hele og dele af undervisningsforløb samt studerendes kompetenceudvikling, som grundlag for at videreudvikle undervisningen, får erfaringer med at arbejde systematisk og analytisk med undervisningsportfolio samt med at gennemføre selvevaluering, får lyst til og forudsætninger for, under hensyn til ændrede vilkår og differentierede målgrupper, fremover at udvikle og forbedre undervisningen.

17 M.a.o. Bliver didaktisk reflekterende og professionelle undervisningspraktikere

18 Temaer i fokus i forløbet (tilegnes via læsning, portfolioarbejde, workshops, supervision)
Det universitetspædagogiske felt. Den professionelle universitetslærer De studerendes forudsætninger, deres læring og kompetenceudvikling Projektpædagogik og vejledning Undervisnings- og evalueringsmetoder Supervision og refleksion Virtuelle læringsformer og læringsmiljøer

19 Pædagogisk idé Forudsætning: Stor faglig og pædagogisk forskellighed blandt deltagerne Deltaerne starter og slutter forskellige steder (men udvikling vigtig) Afsæt for den enkeltes kompetenceudvikling: erfaringer med egen undervisnings- og vejledningspraksis (professionsudøvelsen) Læring sker gennem tilegnelse af ny viden, refleksion og handling og i samarbejde med vejledere og adjunkter i studiegruppen Teori om undervisning og læring inddrages, når det findes relevant Supervision og vejledning fra erfarne vejledere og kollegasupervision (Selv)evaluering, analyse og refleksion af og i egen praksis Anvendelse af undervisningsportfolio som ”redskab” til beskrivelse , refleksion og dokumentation af erfaret og bearbejdet undervisnings- og vejledningspraksis.

20 Teretisk inspiration Mesterlære traditionerne (Wenger, 1999)
Teorier om Nærmeste UdviklingsZone (NUZO) (Vygotsky, 1998) Expansiv læring (Engeström, 1994) Den reflekterende praktiker (Schön,1987) Undervisningsportfolio metodik (Tenhula 1996, Seldin 1997, Dysthe, 1999 and Baume, 2002) Studentercentreret undervisning og læring (Bowden og Marton, 1998, Gibbs, 2002, Biggs, 2007, Cowan, 1998, Boud, 2001 and Ramsden 1999). Didaktik (Stenhouse, 1975, Dale, 1998 og 99) Teorier om supervsion og vejledning (Lycke, Lauvås, Handal, 1996 og 1997)

21 Struktur og aktiviteter
4 moduler over 3 semestre (omkr. 175 arbs.timer) Teori-praksis-teori-praksis (tilegnelse af viden, refleksion, udvikling og forandring af praksis) 2 vejledere (en fagpædagogisk vejleder og en pædagogisk vejleder) tildeles efterår og vinter Studiegrupper etableres (læsning og kollegasupervision) Deltagelse i udvalgte workshops Arbejde med undervisningsportfolio Kommunikationen mellem adjunkter, PUC og vejledere fastholdes via systemet samt udsendelse af vejledninger og andet relevant information og materialer.

22 Moduler, struktur og indhold
Modul 1. Nov – Jan Fortrinsvis teoretisk (60 arb’s-timer) Opstartsseminar. Læsning i studiegrupper. Konsultation hos PUC efter behov. Individuelt arbejde med undervisningsportfolio og pædagogisk handlingsplan. Første udkast hertil afleveres til vejlederne og Lone Krogh 1. februar 2010. Modul 2. Febr – Juni 2010 Fokus på undervisnings- og vejledningspraksis – og udvikling. (40 arb’stimer). Afholdelse af møde med de to vejledere i febr. måned Der arbejdes med at udvikle undervisning og vejledning, som observeres og superviseres af de to vejledere. Deltagelse i udbudte workshops. Modul 3 . Aug.-Sept Kombineret teori-praksismodul (35 arb’s-timer). Refleksion af egne erfaringer og feedback fra vejlederne, som dokumenteres i portfolioen. Deltagelse i workshop om refleksion og udvikling af undervisning 26. /27. august. Revision af portfolio og pædagogisk handlingsplan, -afleveres til vejlederne og Lone Krogh senest 1. okt. 2010 Modul 4. Okt – Febr Afsluttende praksismodul. (40 arb’s-timer)- Fortsat arbejde med at forbedre undervisningen, som observeres og superviseres af de to vejledere. Deltagelse i workshops. Færdiggørelse af portfolioen. Vejlederne skriver udtalelse efter møde med adjunkt/postdoc. Udtalelse og kursusbevis udleveres.

23 Undervisningsportfolioen central i Adjunktpædagogikum
23

24 Arbejdsprocessen Undervis-ningsport-folio: Beskrivel- ser og reflek-
sioner Supervision og vejledning Selvstudium/ studiegruppe Undervisnings og Vejlednings- praksis Deltagelse i workshops Kollega- supervision

25 Supervison og vejledning (fra februar)
To vejledere: en fagpædagogisk vejleder og pædagogisk vejleder (almenpædagogik og didaktik) Pædegogisk vejleder er kontaktperson gennem hele forløbet Fagpædagogisk vejleder er kontakten i eget faglige miljø Kollegasupervision – en mere symmetrisk relation. Studiegruppens medlemmer observerer og diskuterer hinandens undervisning, læser materiale i fællesskab og støtter hinanden gennem forløbet.

26 Studiegrupperne Det læste materiale diskuteres i studiegrupperne og relateres til praksis Forslag til arbejdsproces: Gruppens medlemmer fordeler artiklerne imellem sig Den enkelte præsenterer det læste materiale for de øvrige i studiegruppen Præsentationerne følges op ad diskussioner og refleksioner og relateres til deltagernes forskellige undervisnings- og vejledningspraksis Tag korte referater af diskussionerne. (Disse kan lægges ind som bilag i porfolierne)

27 Planlagte workhops i modul 1, 2 og 3
26. oktober 2009 (hele dagen). Generel introduktion til universitetspædagogik, didaktik og læring samt undervisningsportfolie (for danske deltagere) 27. October 2009 (hele dagen). General introduction in English. Opstart af studiekredsarbejdet (fælles) 2. marts 2010 (halvdag). Læring og metoder (for danske deltagere) 4. marts (halvdag). Learning and Teaching methods. (på engelsk) 15. April (halvdag). Fastholdelse af studerendes motivation (på engelsk – for alle ) 10. maj (halvdag) ICT-supported teaching and learning (på engelsk – for alle) 26./27. August 2010 (1 ½ dag). Teaching – feedback – reflections. Prof. Phil Race, Leeds Metropolitan University and Lone Krogh   (for alle)   Tidspunkter for workshops i modul 4, efterår 2010 vil blive meldt ud I løbet af foråret   

28 Kontakt og informationscentrum
Lone Krogh, kursusleder – – tlf Malene Knudsen, sekretær - tlf

29 Eftertanke ”Et universitet, som ikke er i stand til at bibringe informationer på opfindsomme måder i undervisningen, har ingen eksistensbetingelse. Den atmosfære af begejstring, som skyldes fantasifuld tænkning, forandrer vores viden. En kendsgerning er ikke længere blot en kendsgerning; den er iklædt alle sine muligheder. Den er ikke længere en byrde for hukommelsen, den fylder os med energi som vore drømmes digter og som vores hensigters arkitekt. Fantasi….sætter mennesker i stand til at konstruere en forestilling om en ny verden, og den bevarer appetitten på livet ved at lede tanken hen på tilfredsstillende formål med det.” (Whitehead, 1929) (Alfred North Whitehead ( ), britisk matematiker, logiker og filosof)

30 Første gruppediskussion (4 i hver gruppe)
Hvad er efter jeres mening, den største udfordring for undervisningen ved universitetet NB: Diskussionerne i gruppen foregår ved, at man sikrer at alle får mulighed for at sige noget. Tag på skift referat af folks udsagn og sammenskriv dem på flipover papir til præsentation. Max. 5 ting


Download ppt "Introduktion til adjunktpædagogikum, Aalborg Universitet,"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google