Unges regulering og selvregulering af vaner Overskridende fællesskaber

Præsentationer af emnet: "Unges regulering og selvregulering af vaner Overskridende fællesskaber"— Præsentationens transcript:

1 Unges regulering og selvregulering af vaner Overskridende fællesskaber
Liselotte Ingholt Ph.d.studerende Institut for Psykologi, KU

2 Vaner – diskuteret i lyset af regulering / selvregulering
Fokuspunkter for analyse / diskussion af vaner: Personlig frihed vs. kontrol / selvkontrol Kulturelt specifikke vaner og ritualer Regulering af markedsmekanismer og statslig styring Socialt accepterede og socialt problematiske vaner Kropsligt materialiserede vaner Symbolsk betydning af brug og misbrug

3 Kontekster for Personlig frihed vs. kontrol / selvkontrol og ansvar
Forskellige kontekster for handlen med ansvar I skolerummet: Ansvar for egen læring. Dette er en læreproces: De unge skal lære at tage ansvar I denne proces gives de frihed under ansvar I festlivet: Ansvar for hinanden Efter aftale overdragelse af ansvaret for hinanden Overskridelse af ansvaret for hinanden. Uansvarligt. De unge taler om modenhed til at tage ansvar – Man har selv valgt at gå i gymnasiet I skolerummet: Ansvar for egen læring. Dette skal læres. De unges skal lære at tage ansvar: Kommer ind som elever, forlader gymnasiet som studerende. I denne proces gives de frihed under ansvar: Caféaftener bliver aflyst, hvis man ikke møder til undervisning i 1. modul dagen efter. I festlivet: De unge tager ansvar for hinanden. I nogle tilfælde sker der efter aftale overdragelse af ansvaret for hinanden. Men der kan også være tale om at overskride ansvaret for hinanden. I sådan et tilfælde omtales dette som uansvarligt.

4 Teoretiske perspektiver 1 Personlig frihed vs
Teoretiske perspektiver 1 Personlig frihed vs. kontrol / selvkontrol og ansvar The addiction / abuse recovery movement: James Bowell (1862): ”Man is slave in desire and passion, he is free only in will. The will is enslaved when under domination of desire.” Mennesker er ikke født frie, men bliver frie gennem en individuel kamp med eksterne og interne determinanter. Nogle selvhjælpsgrupper deler fortsat dette synspunkt. Kilde: Mariana Valverde (1998), Diseases of the Will. Alcohol and the Dilemmas of Freedom I denne gennemgang af teoretiske perspektiver er jeg selv meget på glatis. Jeg har ikke været nede i disse diskussioner, men synes på den anden side at I skal vide at de eksisterer. Måske ved I det allerede… Men altså, der der forskellige teoretiske perspektiver på det at diskutere frihed vs. kontrol / selvkontrol og ansvar. Og hvordan man tænker dette forhold, det får væsentlig betydning for hvordan man tænker intervention. Derfor synes jeg at I lige skal ha’ det med også…

5 Teoretiske perspektiver 2 Personlig frihed vs
Teoretiske perspektiver 2 Personlig frihed vs. kontrol / selvkontrol og ansvar Amerikansk pragmatisme: William James: Tror på viljen. Vanerne er fundamentalt konservative: De har som formål at holde os på rette køl, men de er hverken automatiske eller uforanderlige. Vanerne er ikke til hinder for frihed. De er frihedens og udviklingens forudsætning. Vanerne er betingelsen for frihed, nyskabelse, kreativitet. Opgaven er ikke at bekæmpe vanerne, men at ændre dem. John Dewey: Udfordrer James’ antagelse om forholdet mellem vilje og vane Selvom vaner sædvanligvis forstås som konservative og viljen som progressiv, kan vaner meget vel frigive energi – og dermed øge den personlige frihed. Understreger betingelsernes betydning. At ændre en personlig vane handler om at reorganisere sin omgivelser (Fortsættes) Kilde: Mariana Valverde (1998), Diseases of the Will. Alcohol and the Dilemmas of Freedom

6 Teoretiske perspektiver 3 Personlig frihed vs
Teoretiske perspektiver 3 Personlig frihed vs. kontrol / selvkontrol og ansvar Amerikansk pragmatisme (fortsat): G. Bateson: Dekonstruerer krop og sjæl dualismen (ligesom James og Dewey): Der eksisterer ikke et overherredømmeforhold / styringsforhold mellem den enkeltes bevidste vilje og resten af personligheden, herunder vanerne. Inspiration fra amerikansk pragmatisme finder vi bl.a. fra forskellige non-state programmer, udviklet af terapeuter og selvhjælpsgrupper. De er i deres egen selvforståelse: ”Post-moralistic – leaving it to the drinker himself to set the goals”. Disse programmer opererer med begreber som: Risk reduction Harm reduction / -minimization Empowerment ”To empower drinkers to better regulate and control their drinking and thus avoid to harm themselves.”

7 Teoretiske perspektiver 4 Personlig frihed vs
Teoretiske perspektiver 4 Personlig frihed vs. kontrol / selvkontrol og ansvar Postmoderne pragmatisme: Slavoj Zizek: ”We believe in what we know is unbelievable”. Vi er, sagt med andre ord, villige til at leve med skarpe modsætninger. Eksempelvis selvhjælpsgruppen ”Interneters Anonymous”, der tilbyder nethjælp i forbindelse med afhængighed af chat / surfing på nettet. Governmentality Nicolas Rose: Frihed er blevet det primære styringsprogram i det 20. århundrede. Vi styres, ikke mod, men gennem vores frihed. Dvs. der er ikke et modsætningsforhold mellem frihed og kontrol / regulering. Kilde: Mariana Valverde (1998), Diseases of the Will. Alcohol and the Dilemmas of Freedom

8 Regulering gennem markedsmekanismer
Lovgivning omkring unge og alkohol Udmøntning af lovgivning i praksis I skoler: Aftaler om rygeregler, rygerum, alkohol til caféaftener, fester, introture, mv. Handel: Regler om forbud mod salg til unge under 16 år.

9 Kulturelt og socialt specifikke vaner og ritualer
Social og kulturel reproduktion Penelope Eckert: Jocks & Burnouts Paul Willis: Learning to Labor Kirsten Thue Skinhøj: Forbrødringsritualer og rusmidler Sociale kategorier / At gøre dem i praksis Dorthe Staunæs: Køn, etnicitet og skoleliv

10 Socialt accepterede – socialt problematiske vaner Sundhedsmæssigt accepterede – sundhedsmæssigt problematiske vaner Johanne Korsdal Sørensen: Risikovurderinger Peger på at risici produceres, manipuleres og forhandles igennem social interaktion Dette sker i form af narrative fremstillinger, men også i den politiske praksis blandt embedsmænd Tobak / alkohol er eksempler på ”det tilfældige” i risikovurderingen Tobak / alkohol er sundhedsskadelige rusmidler, men er klassificerede som legale og accepterede rusmidler. Normer og værdier influerer på myndigheders risikovurdering – og udmøntning af praksis

11 Kropsligt materialiserede vaner
P.K. Hilden: Peger på at risikobegrebet er nært knytte til en forståelse af kontrol. Hilden beskæftiger sig med diabetes. Her er kontrolbegrebet forbundet med en ”sense of naturalness”: Livsførelsen (både mht. regulering af insulin, kost og motion) substituerer pancreas’ naturlige produktion og regulering af insulin. Begrebet føling: Indgår i diabetikernes kontrol af deres blodsukker. Unge og rusmidler: Føling begrebet kan inspirere til en opmærksomhed / kontrol i relation til f.eks. alkohol. Hvad mærker kroppen? Hvilke betydninger tillægges kroppens signaler? Hvorledes er dette knyttet til kontrol? Alkohol giver mulighed for at ændre bevidsthed – og dermed mulighed for nye indblikke (Jf. Willis). De unge taler om at turde noget mere / prøve noget af. Samtidig udgør den fysiske påvirkning en legitim undskyldning for dumheder.

12 Symbolsk betydning af brug / misbrug
Paul Willis: The cultural meaning of drug use. ”He (en ”head” i Willis’ studie) said that it was possible to take acid and not ”trip”, and possible to ”trip” without taking acid; there wer many ”heads” in ”straigth” society”. (Head: hippie, afledt af acid head) Unge og rusmidler: Symbolske ritualer: Vandpiberygning i Gustavs kælder / på introtur, ølspil, alkohol til caféaften og fest Spørgsmål: Handler disse ritualer om bekendelse til fællesskabet? Is it possible to trip without drinking alcohol? Stoffernes betydning var ikke så meget forbundet med deres direkte fysiske effekt, men mere at de faciliterede overskridelsen af en symbolsk barriere mellem det borgerlige samfund og den særlige stofkultur blandt hippier. De der blev betegnet som heads var ikke kun karakteriserede ved stofbruget, men især overskridelsen til ”den anden side”. Denne overskridelse var symbolsk, ikke aktuel. Dette betød at folk med ”beyond the barrier consciousness” kunne være rigtige heads – også selvom de ikke tog stoffer. Og omvendt var de, der tog stoffer, men ikke delte oplevelsen af deres symbolske betydning, ikke heads.