Computeren som medie Medier og Kommunikation, F2005.

Præsentationer af emnet: "Computeren som medie Medier og Kommunikation, F2005."— Præsentationens transcript:

1 Computeren som medie Medier og Kommunikation, F2005

2 2 Sara Mosberg Iversen, MA Oversigt over lektionen Opsamling Intro Oplæg om McQuails tekst Centrale begreber Karakteristika ved elektroniske, digitale medier Fra maskine til medie Nye medier – gamle medier Skitse til overordnede forskningsspørgsmål

3 3 Sara Mosberg Iversen, MA Opsamling i forhold til medier og samfund Definition af ”medie”: Massemedier som aviser, bøger, radio, tv, film, etc. Objekter til lagring og transmission Udvidelse af menneskets sanser (teknologi) Forhold mellem medier/teknologi og samfund: Udviklingen determineret af teknologien Udviklingen som udtryk for menneskelige intention og behov Teknologi er ikke neutral (Langdon Winner)

4 4 Sara Mosberg Iversen, MA Opsamling i forhold til kommunikation Kommunikation som transmission: –Optaget af effektivitet og effekt. –Meningen ligger i budskabet. –Modtageren indoptager meningen ufiltreret når man ser bort fra mulige støjkilder. –Mere eller mindre ens for mennesker og maskiner Kommunikation som konstruktion og udveksling af mening: –Optaget af hvad der gør kommunikation mulig og meningsfuld. –Meningen er afhængig af konteksten (historie, kultur) –Både ”afsender” og ”modtager” må aktivt danne mening af teksten. –Maskiner kan udveksle information, men meningsdannelse er noget menneskeligt.

5 5 Sara Mosberg Iversen, MA The Difference Engine The Analytical Engine

6 6 Sara Mosberg Iversen, MA Hulkort Mekanisk computer

7 7 Sara Mosberg Iversen, MA ENIAC – den første elektroniske, digitale computer

8 8 Sara Mosberg Iversen, MA Elektronisk computer med hulkortsystem

9 9 Sara Mosberg Iversen, MA Printplade

10 10 Sara Mosberg Iversen, MA Centrale begreber Computer = udregner - De første computere var mennesker, som var ansat til at regne! Digital = (latin ”finger” som man regner efter) tal, ciffer. Digitalt signal: Udtrykt vha. diskrete enheder, dvs. klart afgrænsede enheder som fx tal. De har hver sin værdi og er ikke dobbelttydige. Binært system: Et nummersystem med kun to enheder. I et elektronisk kredsløb kan de stå for tændt og slukket.

11 11 Sara Mosberg Iversen, MA Eksempler på digitale systemer Røgsignaler (- binært, - elektronisk) Et givent antal røgskyer henviser til en forud fastsat betydning. Varde (+ binært, - elektronisk) Et system med to tilstande (tændt og slukket), hvor tændt betyder fare. Morse (- binært, -/+ elektronisk) Et system med fem tilstande (kort og langt signal samt tre forskellige pauselængder) PC (+ binært, + elektronisk) To forskellige tilstande (tændt og slukket) kombineres til at kunne stå for alle mulige forskellige former for data.

12 12 Sara Mosberg Iversen, MA Grundlæggende karakteristika I det digitale binære system udtrykkes alle former for data som numeriske værdier, som kan manipuleres vha. algoritmer. Det betyder at: Forskellige former for udtryk kan sættes sammen (medie- konvergens). Ændret materialitet (reproduktion gøres nemmere, problemer med ejerskab). Øget mulighed for automatisering (søgning, redigering). Mulighed for dynamik, fleksibilitet og reaktion på input.

13 13 Sara Mosberg Iversen, MA Fra redskab til (masse)medie Det starter med drømmen om at udvide menneskets tænkekraft og overblik af rent videnskabelige grunde og senere også militære. (Leibniz, Bush, Licklider, m.fl.) Med det teoretiske grundlag for symbolmanipulation er der potentiale for mere end en regnemaskine. Først er teknologien dyr og kun tilgængelig for eksperter, men fordi der efterspørges bedre og mere effektive maskiner, opfindes der mere praktiske systemer og teknologien bliver billigere. Billigere teknologi udvider brugergruppen og dermed bliver inter- facet også vigtigere. Et mere tilgængeligt interface øger igen den potentielle brugerskare og muligheden for at blive et massemedie.

14 14 Sara Mosberg Iversen, MA Netværket som det sidste spring Det er først da man begynder at koble computere sammen over lange afstande, at computeren får mulighed for at blive et nyt massemedie. Det startede med få forskeres tekstbaserede kommunikation og er indtil videre endt med internettet og www. How the Web Was Born: The Story of the World Wide Web af James Gillies og Robert Cailliau.

15 15 Sara Mosberg Iversen, MA Nye medier i forhold til gamle medier Historien viser at nye medier ikke bare erstatter gamle medier. De nye medier bygger videre på de gamle medier og tilføjer nye muligheder. Nye medier udspringer af de forståelser af verden, som er udtrykt i de gamle medier. Samtidig foregår der også en påvirkning den anden vej, hvor nye medier remedieres i de gamle medier.

16 16 Sara Mosberg Iversen, MA Bolter & Grusin om remediering ”It is possible to claim that a new medium makes a good thing even better, but this seldom seems to suit the rhetoric of remediation and is certainly not the case for digital media. Each new medium is justified because it fills a lack or repairs a fault in its predecessor, because it fulfills the unkept promise of an older medium. (Typically, of course, users did not realize that the older medium had failed in its promise until the new one appeared.)” Bolter and Grusin, s. 60 To sider af samme mønt: Umiddelbarhed – mediet søger at blive usynligt. Hypermediering – mediet gør eksplicit opmærksom på sig selv.

17 17 Sara Mosberg Iversen, MA Skitser til overordnede forskningsspørgsmål Hvad karakteriserer digitale, elektroniske medier? Hvordan er digitale, elektroniske medier anderledes end tidligere medier? – Og i hvor høj grad er de udtryk for en kontinuitet? Hvilke nye strukturer er de digitale, elektroniske medier med til at facilitere? – Hvilke er de med til at bryde ned? Hvilke værdisæt og ideer ligger til grund for udviklingen af PCen og internettet? – Hvilke værdisæt kæmpede og hvilke vandt? Hvordan bruges elektroniske, digitale medier, og hvilke samfundsmæssige konsekvenser har denne brug?

18 18 Sara Mosberg Iversen, MA Læs mere Computeren som medie En samling af vigtige tekster relateret til computerens udvikling Mayer, Paul (1999): Computer Media and Communication: A Reader Finnemann, Niels Ole (2005): Internettet i mediehistorisk perspektiv Manovich, Lev (2001): The Language of New Media Bolter, Jay David & Grusin, Richard (1999): Remediation: Understanding New Media Computerhistorie Moreau, René (1984): The computer Comes of Age: The People, the Hardware, and the Software Historisk fiktion Revolution og teknik i 1850’ernes London og Paris Gibson, William & Sterling, Bruce (1992): The Difference Engine Videnskab, krig og fantastiske skæbner i 1700-tallets Europa og ”den nye verden” Stephenson, Neal (2004): Quicksilver