Forekomst og betydning af stængelbakteriose

Præsentationer af emnet: "Forekomst og betydning af stængelbakteriose"— Præsentationens transcript:

1 Forekomst og betydning af stængelbakteriose
Charlotte Thrane Plantedirektoratet

2

3 Stængelbakteriose under danske forhold – hvilken kontrol?
Certificeringssystemet Visuel inspektion Ingen lande i EU har specifik kontrol-mekanisme for stængelbakteriose i kartofler Ingen post-harvest test

4 Lægge? Sælge? Kassere?

5 De tre Erwinia’er Pectobacterium carotovorum spp. atrosepticum
Pectobacterium carotovorum spp. carotovorum Dickeya dianthicola

6 Hvilken betydning har den nye klassificering?
Metoder til påvisning ændrede Tidligere resultater af bakteriens økologi og skadetærskler kan være forkerte Er det rigtigt at Dickeya grupperes sammen med Erwinia komplekset ved marksyn? Dickeya dianthicola er EU-karantæneskadegører på studenternellike

7 Pect. car. atrosepticum primært patogen på kartoffel angriber knolde og stængler
Pect. car. carotovorum bredt værtsspektrum udbredt globalt angriber knolde Dickeya dianthicola udbredt i troper og subtroper udbredt globalt i tempererede egne angribes kartofler, majs, dahlia angriber knolde og stængler

8

9 Resultater fra Danmark læggekartofler 2003-2006
Totalt areal (ha) Inficeret areal (ha) Kasseret Type 4 Antal avlere Antal sorter 2003 ~5500 92.4 1 (26) 17 2004 5054 75.7 5 (22) 19 13 2005 4695 132.1 6 (30) 16 2006 3990 32.8 6 (8) 3

10 Vejret i Midt- og Vestjylland 2003-2006
Juli Nedbør Temperatur August 2003 74 mm (9) 17.7 43 mm (10) 17.3 2004 59 mm (12) 14.7 127 mm (15) 17.9 2005 82 mm (13) 16.7 62 (10) 15.0 2006 35 (6) 19.1 143 (21) 16.8

11 Eksempler fra Danmark læggekartofler 2003-2004
Avler X Secura 2003 E1-E2, 0.1 % sortben 2004 E2-Kasseret (type 4), 1.8 % sortben

12 Eksempler fra Danmark læggekartofler 2004-2005
Avler Y Carrera 2004 SE1-E2, 0.2 % sortben 2005 E1-Kasseret (type 4), 2.5 % sortben

13 Håndtering af stængelbakteriose i Danmark spørgeskema fra CSL (UK)
Importerede knolde – etableret? LR undersøgelse viste at D. dianthicola var sjælden (2004-5) Varmere somre? Op til 10% tab Frivillig nedklassificering Spørgsmål? Hvilken betydning har latent knold infektion Er det relevant at teste knolde før plantning? Hvilken betydning har klimaet Hvorfor ser vi D. dianthicola som normalt er mere varme-elskende? Kan ændret dyrkningsprksis mindske problemet? Hvordan skal knoldene opbevares bedst ved lagring

14 Erfaringer fra England
Test af konsumknolde før lagring betydning af vask, pakning for bakteriepopulation – LAGERKAPACITET Har testet navleender fra Ring- og Brunbakteriose testen – lovmæssigt svært at håndtere Forsøg i 3 år for at se sammenhæng mellem start population og sygdomsudvikling

15 Erfaringer fra Holland
Altid overfladeinfektion hvis der også er påvist bakterier i navleenden Betydning af infektion startende i navleende respektive overfladen er ukendt Vejret har stor betydning for sygdomsudvikling

16 Erfaringer fra Finland
Mange fund i vandløb i Finland Vand; 100 %, stængel; 25 %, knold; 9 % D. dianthicola Isolater fra kartofler meget virulente Virulens af isolater fra vand mangler der viden om

17 Erfaringer fra udlandet
Lidt forskel i modtagelighed mellem sorter D. dianthicola er agressiv Startpopulationen af patogenet Bakterien overlever kun kort tid i jord Lægning af spirede knolde risikabelt Overvanding Vådt forår/sommer Ikke-drænet jord Såring ved håndtering Smitte ved sortering Dårlige lagerforhold

18 Anbefalinger Sundt læggemateriale
Undgå spredning via inficerede knolde, gengroninger og vandløb Undgå at lægge og høste under våde forhold Nænsom lægning – undgå spirede knolde Optimal plantevækst Begræns antallet af generationer Nænsom høst! Undgå at høste fra vandlidende arealer Rengøring af maskiner m.m. Undgå dug på knolde ved lagring

19 Styring af kvalitet Styring af processen Start Process Slut
Lægge Spire Plante Knolde Nedvisne Høste Lagre Styring af processen Process control God kvalitet af kartofler

20 OPTIMAL PLANTEVÆKST

21 Hvordan bliver en latent infektion en aktiv infektion?
Vand Plantens reaktion

22 Bakterien Extracellulære pektolytiske enzymer Fakultative anaerobe
Overlever hvis der er vand og næring Opportunistiske patogener

23 Planten Værtstolerance Plantens forsvar

24 BÅDE frit vand OG iltfattigt miljø er nødvendigt for udvikling af sygdom
Infektion af knold Vandfilm på knold – iltfattigt miljø (anaerobt) Planten laver færre stoffer og mindre modstand mod bakterien når det er iltfattigt; laver ikke phytoalexiner, phenoler, frie radikaler der sker ingen forstærkning af cellevæggene (lignificering) Bakterien laver mange pektolytiske enzymer når det er iltfattigt Planteceller svulmer og åbner – næring og indtrængning Varme og fugtige forhold på lager, knolden bruger ilten og der dannes lokalt iltfattige steder på knold og lager

25 Infektion af plante fra knold
Resistens mod bakterien er passiv og skyldes en fysisk barriere så bakterien har sværere ved at trænge op i stængel fra knold Kræver en inficeret knold Knolden skal have udviklet symptomer Regnvejr Planten ånder mindre i regnvejr og transporterer derfor mindre vand og næring til toppen Færre bakterieceller transporteres passivt med vandtransporten i planten Derfor akkumuleres bakterier i den nedre del af stænglen Bakterierne opformerer sig og hæmmer vandtransporten – planten visner Bakterierne nedbryder plantens celler

26 Stængelbakteriose – en handelsbariere?
ØNKES: Dokumentation for fravær af Dickeya dianthicola i dansk kartoffelavl HAVES: Fravær af dokumentation for Dickeya dianthicola!!!

27 Stængelbakteriose under danske forhold
…mangler vi viden? Hvad er betydningen af latent infektion ved lægning? Hvilken betydning har Dickeya dianthicola i forhold til PCA og PCC? Hvilken betydning har klima/vejret for udvikling af symptomer? Skadetærskler under danske forhold? Kan screening for latent smitte blive et værdifuldt redskab?

28 Tak til Kartoffel-Erhvervet Lars Bødker Christian Feder Steen Lykke Nielsen Pia Heltoft Lars Møller Henrik Ibsen Pedersen John Elphinstone (UK) Jan van der Wolf (NL) Minna Pirhonen (F)