Befolkningsunderlag Samlet befolkning i København ca

Præsentationer af emnet: "Befolkningsunderlag Samlet befolkning i København ca"— Præsentationens transcript:

1 Befolkningsunderlag Samlet befolkning i København ca. 501.000
Borgere over 65 år +: Borgere over 80 år +:

2 Karakteristik af de ældre i København
Ældre som har behov for meget hjælp og støtte i hverdagen (ca visiterede) Ældre som har behov for lettere hjælp (ca visiterede) Ældre som klarer sig selv (Ca ) -de aktive ældre

3 Nøgletal hjemmepleje Vi har 14 budgetansvarlige enheder i hjemmeplejen
Antal modtagere Der er modtagere af praktisk hjælp Der er modtagere af personlig hjælp Der er borgere i tøjvaskordning Der er borgere i indkøbsordning Hjemmeplejen leverer gennemsnitligt besøg pr. uge (dag og aften) Der er ca borgere, der får bragt mad ud fra de kommunale køkkener Antallet af modtagere indeholder både borgere, der modtager ydelserne fra private og kommunale leverandører. Opgørelsen er baseret på mængderne fra budget 2006. Ydelserne tøjvask og indkøb leveres af private leverandører og der er således borgere der får disse ydelser fra private leverandører. Det gennemsnitlige antal besøg er baseret på alle hjemmeplejeenheder under Sundhedsforvaltningen. Tallene er trukket for uge 49 i 2005. Den gennemsnitlige pris for hjemmeplejeområdet er alt inkl. og indeholder praktisk hjælp, personlig hjælp, tøjvaskordning, indkøbsordning, visitation til hjemmepleje og døgnbasen. Prisen er fra det trykte budget 2006.

4 Nøgletal plejehjem 57 plejehjem med 3845 plejeboliger
11 ombyggede plejehjem med 678 boliger 46 ikke ombyggede plejehjem med pladser 782 beskyttede boliger 634 dagtilbudspladser tilknyttet plejehjem (daghjem/dagcenter) 3 demenscentre og 222 demenspladser i alt Plejehjem hører under servicelovens §140 og er de ikke-moderniserede plejehjem. De moderniserede plejehjem gøres til plejeboliger og de administreres efter almen boligloven. Ud over de 634 dagtilbudspladser er der også en række selvstændige dagcentre og træningscentre, som også er dagtilbud for borgerne. Gennemsnitsprisen er svarende til enhedsprisen i budget og indeholder budget til almindelige plejehjemspladser, demenspladser, rehabilitering, beskyttede boliger, palliative pladser og Institut for respirationspatienter.

5 Et godt ældreliv Et godt ældreliv er den samlede overskrift for ældrepolitikken i Københavns Kommune. Det handler om at give alle københavnere over 65 år mulighed for at leve et aktivt og trygt liv med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, behov og ønsker Et godt ældreliv drejer sig om livskvalitet for de ældre i København. Hvad der udgør livskvalitet afhænger af den enkeltes situation og ønsker

6 Fremtidens befolkning
nye generationer er vant til at bruge deres penge nye vaner - viden - krav social kontakt antager nye former nye kommunikationsformer dufte/lugte stort ønske om uafhængighed/blive hjemme eller ej mangel på arbejdskraft

7 Hovedtemaer fra borgermøderne
Trafik – flere servicebusser, tværgående forbindelser Tilgængelighed i det offentlige rum – snerydning, bænke, busstoppesteder Livskvalitet – boligen, alternative boligvalg Civilsamfundet – de ældre påtager sig gerne opgaver Kvalitet i plejen – god kvalitet - individuelt tilpasset

8 Andre temaer - 1 Bolig og valg af bolig
Plejepersonalets vilkår, løn og kvalifikationer Forebyggende hjemmebesøg Nem og tilgængelig information fra kommunen til borgerne Madens kvalitet både på plejehjem og i hjemmene Ventetider Bedre økonomi for de ældre Etniske ældre Seniorordninger

9 Hvad skal Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet
Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet skal levere anvendelsesorienteret og praksisnær forskning, der kan præge den faglige udvikling inden for ældreområdet.

10 Forsknings- og Udviklingsplejehjemmet skal arbejde inden for emnerne
Ældre- og sundhedsfaglige emner (f.eks. kost, medicin, træning, inkontinens) Omsorgsrelaterede parametre (f.eks. nærhed, psykisk og social omsorg, tid til at lytte) Bygnings- og teknologisk relaterede emner (f.eks. elektroniske hjælpemidler, lyd, farver) Emner vedr. ledelses og organisation (f.eks. Fleksibel arbejdstilrettelæggelse, kompetenceudvikling, fleksibel døgnrytme, målorientering

11 Hvad skal karakterisere forskningen
Praksisnær forskning og udvikling, dvs. forskningen skal tage afsæt i plejehjemmenes virkelighed Anvendelsesorienteret, dvs. projekternes skal kunne implementeres eller afprøves yderligere Give ny viden og meget gerne være innovativt og nytænkende Være igangsat med input og interesse fra forskellige aktører (virksomheder, organisationer, andre kommuner mv.)

12 Hvad skal forskningen bruges til
At få hurtig og praksisnær viden, som kan bruges til at skabe udvikling og innovation Skabe en udviklingsrampe på tværs af sektorer (offentlig/privat, forskere, organisationer) Gå i dialogen om udviklingen indenfor ældreområdet – eksternt og internt, nationalt og internationalt Give inspiration til politikere

13 Projekterne Småtspisende på Sølund Liv og død på plejehjem
Evaluering af modeller for forebyggende tandpleje blandt plejehjemsbeboere Medicin til de ældre Mere udeliv i hverdagslivet Ud af usynligheden – ældre homoseksuelle Det gode Ældreliv

14 Projekt Det Gode Ældreliv Brugercenteret udvikling af livskvalitet på plejehjem
Brugerdreven innovation Udvikling af nye produkter nye serviceydelser nye processer nye organisationsformer mv.

15 Projekt Det Gode Ældreliv Brugercenteret udvikling af livskvalitet på plejehjem
Hovedformål: At skabe et bedre ældreliv for de borgere, der bor på plejehjem ved systematisk at inddrage beboerne

16 Formål 1. At få indsigt i hvad det gode ældreliv er, når man bor på plejehjem og identificere udviklingspotentialer indenfor ældreplejen 2. At afprøve en model til udvikling af serviceydelser på plejehjem, hvor indsigt i beboernes behov bliver omsat til innovation og løsninger, der højner den oplevede livskvalitet for beboerne 3. At afprøve modeller til og generere viden om, hvordan en platform for brugerdreven innovation i Københavns Kommune kan se ud, hvor bestiller (kommunen), løsningsleverandører (medarbejdere og virksomheder) og brugere bliver bragt tættere sammen i udviklingen af offentlig service i København.

17 Målgruppe Primær målgruppe: Beboerne på plejehjem
Sekundær målgruppe: De pårørende og medarbejderne. Borgere (70+ som modtager >20 timers hjemmehjælp om ugen) interviews om forventninger til det at komme på plejehjem

18 Projekt Det Gode Ældreliv Brugercenteret udvikling af livskvalitet på plejehjem
Varighed: 3,5 år Start: Forventes i efteråret 2007 Sted: Plejecentret Sølund + andre af kommunens plejehjem Samarbejds- partnere: Microsoft, DI, Dansk Rehab gruppe, IT-Brancheforeningen, LederForum og Aalborg Universitet

19 Projekt Det Gode Ældreliv Brugercenteret udvikling af livskvalitet på plejehjem
Forventede output 1. Konkret viden om hvordan beboerne på plejehjem oplever kvaliteten af de serviceydelser de modtager. 2. En række testede prototyper med tilhørende planer for produktion eller ændringer i organisering og/eller processer.

20 fremtidsperspektiver
Muligheder interaktivt tryghedsabonnement touch screen web cam på fremtidens nødkald overvågningsaftaler ”mormors hjemmeside” borgerens kort - sundhedscentrenes decentrale rolle