Københavns Kommune / Sommeruniversitet 2012 / UCC

Præsentationer af emnet: "Københavns Kommune / Sommeruniversitet 2012 / UCC"— Præsentationens transcript:

1 Københavns Kommune / Sommeruniversitet 2012 / UCC
De sociale medier i undervisningen - Forstyrrende eller støttende? Mange børn og unge har adgang til de sociale medier på deres mobiltelefoner eller de bærbare computere de medbringer i undervisningen. Hvordan kan man som lærer ændre dette forstyrrende element til et redskab til støtte for læringen? Workshoppen tager en diskussion af dette ud fra et oplæg

2 Fra invitationen… Mange børn og unge har adgang til de sociale medier på deres mobiltelefoner eller de bærbare computere de medbringer i undervisningen. Hvordan kan man som lærer ændre dette forstyrrende element til et redskab til støtte for læringen? Workshoppen tager en diskussion af dette ud fra et oplæg

3 Side  3

4

5 Hvis vi starter fra bunden af dette sociale medie-træ, kan vi følge udviklingen af identitets- og indholdsskabelse på sociale medier. Vi begynder gerne med at se med, lytte og lære, helst på en måde, hvor de iagttagede ikke ser os – som her symboliseret ved de underjordiske rødder. Så på et tidspunkt, når vi er trygge ved det, begynder vi at skabe vores eget indhold, deltage på mediet og springer til sidst ud i konversationer, netværk og samarbejder. (K-FORUM,

6 Definition fra Wikipedia
Social media includes web- and mobile-based technologies which are used to turn communication into interactive dialogue among organizations, communities, and individuals. Andreas Kaplan and Michael Haenlein[who?] define social media as "a group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, and that allow the creation and exchange of user-generated content."[1] When the technologies are in place, social media is ubiquitously accessible, and enabled by scalable[clarification needed] communication techniques. Thomas Ryberg, PhD - Forsker Ålborg Universitet – videoklip ‘om sociale medier’ ubiquitously = allestedsnærværende

7 Handler begrebet sociale medier om at finde et samlebegreb for en forbigående diskurs eller bidrager det reelt til at forstå sociale processer, ‘praksisfællesskaber’ på nettet?

8 i en digital ungdomskultur - indledning til 3 'skarpe' påstande
Sociale medier i en digital ungdomskultur Videoklip - indledning til 3 'skarpe' påstande

9 "Børn og unge tager hurtigst nye teknologier til sig,
og fra det tidspunkt, da it kom ud i hjemmene og ind i danskernes hverdagsliv, har børn og unge været fortløberne. Børn og unge er på den måde med til at drive digitaliseringen og dermed vidensamfundets udvikling.." faghæfte 48 Men er børn også med til at drive undervisningen i relation til digitalisering når vi kigger ind i folkeskolen?

10 "eleverne skal i højere grad sættes i stand
til at deltage frem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sig som aktive medborgere. Digitaliseringen vil kunne bidrage til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det konkrete klasseværelse og et stramt fastlagt tidsforløb" faghæfte 48 Hvordan giver lærerne eleverne mere plads, tid og rum så de deltager frem form at modtage?

11 Didaktik 2.0 / model for planlægning og refleksion
”Undervisningsplanlægning i vidensamfundet starter derfor med at, at læreren må forholde sig til kvaliteten af elevernes didaktiske designvalg i undervisningen. Nogle lærere har en meget opdateret viden om elevernes didaktiske strategier, mens andre ikke har. Har læreren ikke viden om elevernes didaktiske strategier, må han/hun derfor tilegne sig denne viden gennem for eks observation af elevaktiviteter” (Didaktik, 2.0, s. 58) (Rene Christiansen og Karsten Gynther: Didaktik 2.0, s. 58

12 Fra Ørestad Gymnasium…, Gymnasieskolen 18. nov. 2010
”Digital dannelse handler jo også om empati og etik. Hvordan omtaler man andre mennesker? Hvordan gebærder man sig sprogligt i et rum, hele verden potentielt er vidne til? Det skal vi have en dialog med eleverne om. Vi har haft et problem med anonyme profiler på Facebook.” Digital dannelse i Gymnasieskolen; Digital dannelse i Folkeskolen

13 SWOT / workshop til temaet; De sociale medier i undervisning – forstyrrende eller støttende? Gå ind på: Hvilke hhv. styrker – svagheder, muligheder – trusler rummer de sociale medier i undervisningen? Hvert team; Post mindst eet indlæg pr område Kommenter gerne på hinandens indlæg! Rammen er 30 min. Mange børn og unge har adgang til de sociale medier på deres mobiltelefoner eller de bærbare computere de medbringer i undervisningen. Hvilke styrker - svagheder – muligheder - trusler ser du/I ift. det vilkår?

14 Opmærksomhed

15 Fleksibilitet --- produktivitet
Fleksibilitet (blended learning) – pædagogisk fantasi Skiftende roller og positioner mellem: producent (igangsætter) - opponent – moderator.. ‘Læringsstilladsering’ i praksis Efterlyser forpligtende deltagelse – understøtter individuel studiekultur At tage ’ledelse på’ kollaborative og refleksive læreprocesser (synlighed og tydelighed) ´Ramme for ’ kreative pædagogiske ideer, eksperimenterende udviklingsmiljøer Projektpædagogik (F2F - VLE) Variation i læringsrum Etablering af skriftligt, refleksive læreprocesser Ex. på radioudsendelse med fagligt tema Database med ’læringsobjekter’

16 Hvordan kan viden om praksisfællesskaber bruges til at forstå og understøtte børn / unges brug af sociale digitale medier i skolen? MENING - en måde hvorpå vi kan tale om vores (skiftende) evne til - individuelt og kollektivt - at opleve vores verden og liv meningsfuldt. PRAKSIS - en måde hvorpå vi kan tale om vores fælles historiske og sociale ressourcer, rammer og perspektiver herved kan et gensidigt engagement i handling opretholdes. FÆLLESSKAB - en måde hvorpå vi kan tale om de sociale former indenfor hvilke vores aktiviteter kan defineres som værd at beskæftige sig med og vores deltagelse anerkendes som kompetence. IDENTITET - en måde hvorpå vi kan tale om hvordan læring ændrer hvem vi er og skaber personlige udviklingshistorier indenfor rammerne af vore fællesskaber Deltagerne har et fælles projekt og et fælles formål Deltagerne er afhængige af hinanden i læreprocessen Deltagerne har fælles ejerskab og deler det problem, de studerer Deltagerne har et gensidigt ansvar for deres læreprocesser Legitim – perifer deltagelse (læring)

17 Etienne Wenger om praksisfællesskaber:
Praksisfællesskaber bliver en forhandling af mening underlagt en masse modsatrettede kræfter: ”Gensidige relationer mellem deltagerne er i det virkelige liv komplekse blandinger af magt og afhængighed, lyst og smerte, ekspertise og hjælpeløshed, succes og fiasko, overflod og savn, alliance og konkurrence praksisfællesskabet har det hele” (Wenger 2004, s. 95). Side  17

18 Zygmund Bauman (Polsk Sociolog), Flydende modernitet
Bauman beskriver den flydende modernitet som modernitetens transformation efter den faste modernitet. Den flydende modernitet er kendetegnet ved at fortidens soliditet, varighed og forudsigelighed bringes til ophør. Den faste modernitet betegnede i Baumans optik de seneste århundredes samfundsudvikling og skabte ideologier om frihed, lighed og broderskab og var grobunden for velfærdsstaten og demokratiske institutioner. Den flydende modernitet betyder en afstandstagen fra langvarige forpligtelser og livslang loyalitet. Den stærkt accelererende forandringstakt, der karakteriserer moderniteten, har således bevirket, at traditioner, normer og institutioner ikke holder i generationer, men forandres i løbet af et menneskeliv”(Bauman 2009: 150)

19 Bauman karakteriserer levevilkårene for nutidens unge som en tilstand af permanent årvågenhed (Ibid.: 156). I et liv kendetegnet ved permanent årvågenhed har virkeligheden ikke en levende chance over for virtuelle relationer – for i modsætning til virkeligheden er virtuelle relationer udstyret med slette-taster, der beskytter mod besværlige konsekvenser af ansigt til ansigt interaktioner (Ibid.: 157). I den virtuelle verden handler succes om at have mange forbindelser, det er mindre afgørende, hvor overfladiske disse forbindelser er. Baumann anfører at online-verdenens tilbud er tillokkende af to grunde; identitet og fællesskab (Ibid.: 158). I den faste modernitet kredsede man om identiteten. Identiteten udvikledes igennem et helt liv og var en statisk størrelse i mødet med andre mennesker. I den flydende modernitet handler det i højere grad om re-identifikation eller om man vil individualisering, identiteten skal være udskiftelig og individualiserings- eller læreprocessen skal være livslang og på omdrejningshøjde med de ændrede samfundsvilkår (Ibid.: 162). Side  19

20 I den flydende modernitet er der ingen selvrepræsentation, der holder i det lange løb, der er en løbende indre kompleksitetsopbygning. I dag er det et livslangt projekt hele tiden at føre sin identitet ajour med tidsånden (Ibid.: 164). Alle disse karakteristika ved den yngre generations opvoksen i den flydende modernitet betyder ifølge Bauman at opfordringen til at forpligte sig får en hul klang i de unges ører, fordi alt omkring dem står i uforpligthedens tegn. Den yngre generation kan ikke få øje på de ubrydelige forpligtelser, som forældregenerationen så overalt omkring sig og konstant måtte underkaste sig (Ibid.: 170). Den unge vil ikke have et liv koncentreret om job og hårdt arbejde, de tilstræber i stedet et mere rimeligt forhold mellem arbejde og fritid, fleksibilitet samt en masse nye og spændende oplevelser (Ibid.: 177). Side  20

21 Ziehe (læringsteorier, 2007:144)
T. Ziehe om de moderne unges orienteringer og udfordringer ”Den skrærpede opmærksomhed over ens eget liv indebærer således, at der ikke længere findes muligheder for tilbagetog for individet. Det havner snarere i en spiral af tvivl på sig selv – en diffus form for ‘identitetssyge’, der gør det mere afhængige af anerkendelse fra andre” En længsel efter bekræftelse af selvet påvirker individets forhold til sig selv og de sociale relationer til andre Identitet konstitueres ud fra egne forestillinger om sig selv Ziehe (læringsteorier, 2007:144)

22 Ziehe (læringsteorier, 2007:145)
T. Ziehe taler om implicitte ledemotiver.. de unges søge- og orienteringsstrategier (min fortolkning..) Større spillerum for at gribe det, man foretrækker, og øgede fravalgsmuligheder for det der er ‘ubehageligt’ Friere rolleopfattelser med større krav til om en jeg-ideal-rettet rolleudformning Skærpet selv-iagttagelse med større afhængighed af udtryk for anerkendelse fra de subjektivt relevante andre Ziehe (læringsteorier, 2007:145)

23 Carsten Rene Jørgensen / Dansk Psykolog og PhD / om unges identitet
Sammenfattende spørgsmål til identiteten afslutning på intro til bogen; ”Identitet - Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver” Hvis identiteten alene skulle eksistere eller hænge sammen med det afgrænsede individs psykologi, er det nærliggende at spørge, hvordan man skal forstå, at menneskets identitet er så påvirkelig og afhængig af samfundsmæssige processer” Mener man omvendt at identiteten blot udspringer af sociale roller og interaktionelle processer , kan man tilsvarende spørge, om identitetskriser ikke er andet end rollekonflikter og interpesonelle konflikter, ligesom man kan spørge, hvordan man skal begribe individuelle forskelle, hvis identiten alene er bestemt af kontekstuelle og relationelle forhold” (s. 26) Side  23

24 Pointer Identiteten har betydelig indflydelse på, hvordan det enkelte individ agerer i samspil med andre. At forstå menneskets identitet handler om at bygge bro mellem bidrag fra psykologien og sociologien. Identiteten fungerer som en form for grundstruktur for individets ageren i sociale sammenhænge. Hertil kommer, at individet i sine samspil med andre – bevidst eller ubevidst – vil præsentere og forsøge at få anerkendt sin identitet.

25 E. Eriksons identitetsteori / 50erne..
Bredt funderet og fokuserer på mulige sammenhænge mellem identitetsdannelse, sociale strukturer, samtidskultur og historiske udviklingsprocesser – derfor opfattes den af mange som værende (stadig) aktuel i et senmoderne lys Hos Erikson en forestilling om en universel og kontinuerlig identitetsudviklingsproces (klassiske identitetsbegreb) med en udvikling mod et såkaldt senmoderne eller konstruktivistisk identitetsbegreb Side  25

26 Carsten R. Jørgensen beskriver pointer fra E
Carsten R. Jørgensen beskriver pointer fra E. Goffman (Canadisk sociolog) ”Identitet som en social konstruktion, identitet som en situationel størrelse eller en social bestemt fiktion/konstruktion og iscenesættelse – en iscenesættelse der er dybt indlejret i konkrete situationer” Side  26

27 Hans Jørgen Kristensen / Didaktik og pædagogik /
Hans Jørgen Kristensen beskriver i bogen "Didaktik og pædagogik", hvordan samfundsudviklingen har medført, at skolen har mistet autoritet. Skolens tidligere vidensmonopol på, hvad der er værd at lære og vide har tabt terræn i et videns- og informationssamfund, hvor samfundsudviklingen og især væksten inden for medieområdet har været kolossal (Kristensen 2009: 29). Informationer som før var forbeholdt læreren er nu til fri afbenyttelse for eleverne ved hjælp af nettet. Skolen kan derfor ikke længere fastholdes som et lukket system. Skolen bliver i det åbne videnssamfund nødt til at genoverveje sin opgave i forhold til undervisningens indhold og didaktik. Vores opgave beskriver derfor hvordan man med udgangspunkt i elevernes informationssøgninger på nettet kan udvikle en tidssvarende didaktik.

28 Læringsrum og lærerpositioner
Orden: deduktiv, lærerstyring, faglogik Kaos: induktiv, elevcentreret, læring som skabelsesproces Distance: læreren som fag-person, faget i centrum Nærhed: fagperson med et empatisk, involverende fokus på den enkelte deltager (personlig og faglig kompetence)

29 Projektrummet, den kreative elev, der har behov for redskaber til at udfolde deres kreativitet igennem, for at præstere. Opgaverummet, den testmotiverede elev, der har behov for at udfordre og måle sig selv Undervisningsrummet, den instruktionsafhængige elev, der har behov for retningslinjer, nem brugerflade, tryghed, at få det hele serveret, så man ikke fejler. Studierummet, den opdagelsesrejsende elev, som har behov for frihed, tilgængelighed, medansvar, rum for udfoldelse og lov til selv at gøre. Side  29