Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Folketingssamling 2013-2014.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Folketingssamling 2013-2014."— Præsentationens transcript:

1 Folketingssamling

2 Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9.
DK 1561 København V Mobil: Mail:

3 L 4 Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, lov om skattefri virksomhedsomdannelse og ejendomsværdiskatteloven (Skattefri omstrukturering med deltagelse af selskaber hjemme-hørende i EØS-lande, skattefri sammenlægning af vandforsyninger og nedslag for ejendomsværdiskat m.v.) Lovforslaget omfatter følgende: Udvidelse af adgangen til at foretage skattefri omstrukturering m.v., hvori udenlandske selskaber indgår Adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandfor-syninger Adgang til at Energinet.dk kan foretage skattefri tilførsel af aktiver Nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister bosat i udlandet

4 L 4 Udvidelse af adgangen til at foretage skattefri omstrukturering m
L 4 Udvidelse af adgangen til at foretage skattefri omstrukturering m.v., hvori udenlandske selskaber indgår Ved lovændringen udvides adgangen i fusionsskatteloven til, at selskaber og koncerner kan foretage skattefri omstruktureringer, i hvilke udenlandske selskaber indgår. Udvidelsen betyder, at selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU, får samme adgang til at deltage i skattefri fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver som selskaber i EU-lande. EØS lande er 28 EU-lande + Norge, Island og Liechtenstein. Bagrunden er EU-retlig, hvor EU-domstolen fandt at de finske regler ikke gav et finsk sel-skab adgang til at ombytte sine aktier i et finsk selskab med aktier i et norsk selskab uden afståelsesbeskatning, når den tilsvarende transaktion ikke ville udløse beskatning, hvis ombytningen skete til et finsk selskab eller til et selskab i et andet. Reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse justeres samtidig, så personligt ejede virksomheder fremover skattefrit kan omdannes til selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU. Gælder for omstruktureringer med fusions-/omdannelsesdato d. 1. januar 2013 og senere.

5 L 4 Adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandforsyninger
Ændringen om adgang til skattefri sammenlægning af skattepligtige og skattefri vandfor- syninger vil gøre det økonomisk mere attraktivt at etablere større enheder inden for vand- sektoren. Dette vil kunne bidrage til en mere effektiv distribution af vand og dermed billigere vand til forbrugerne. Samtidig med indførelsen af vandsektorloven blev der indført skattepligt for de vandfor- syninger, der blev omfattet af reglerne i vandsektorloven. For at understøtte mulighederne for en hensigtsmæssig strukturudvikling inden for vandsek- toren blev der tillige indført regler om adgang til skattefri fusion af skattepligtige vandfor- syninger. Det har efterfølgende vist sig, at adgangen til skattefri sammenlægninger bør være bredere, hvis reglerne skal understøtte den ønskede strukturudvikling og effektivisering, som bl.a. er baggrunden for vandsektorloven. Der har således vist sig også at være behov for regler, der understøtter sammenlægninger af små, skattefri vandforsyninger og store, skattepligtige vandforsyninger.

6 L 4 Adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandforsyninger
Efter de gældende regler kan skattepligtige vandforsyninger, der er organiseret som aktie- eller anpartsselskaber, fusionere skattefrit direkte efter fusionsskatteloven. Endvidere kan andre former for skattepligtige vandforsyningsselskaber m.v., dvs. de vandforsyninger, der er omfattet af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskatteloven fusionere skattefrit efter fusionsskattelovens regler. De vandforsyningsselskaber m.v., der er undergivet aktieselskabsbeskatning efter selskabsskatteloven, er vandforsyningsselskaber m.v. omfattet af vandsektorloven. De kan være organiseret på flere forskellige måder, f.eks. som andelsselskaber eller foreninger. Der er tale om store vandforsyninger, der leverer mindst m3 vand årligt og forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med vand. De vandforsyningsselskaber m.v., der ikke er omfattet af vandsektorloven, f.eks. fordi de leverer mindre end m3 vand årligt, dvs. de små vandforsyningsselskaber m.v., er skattefrie efter selskabsskatteloven.

7 L 4 Adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandforsyninger
Hvis et skattefritaget vandforsyningsselskab m.v. ved en sammenlægning overdrager sine aktiver og passiver til et skattepligtigt vandforsyningsselskab m.v., uden at der ydes andet vederlag end, at det skattepligtige vandforsyningsselskab m.v. overtager forpligt-elsen til forsyning med vand, beskattes det modtagende skattepligtige vandforsynings-selskab m.v. efter praksis af overdragelsen som et selskabsskattepligtigt tilskud. Det skattefritagne vandforsyningsselskab m.v. beskattes ikke af en eventuel fortjeneste ved afståelse af aktiver, da det er undtaget fra at betale selskabsskat. Ved en afgørelse fra Skatterådet, SKM SR, fandt rådet, at en fusion mellem et vandværk, der var skattepligtigt og et vandværk, der ikke var skattepligtigt, ville udløse tilskudsbeskatning hos det modtagende vandværk af de overdragne nettoaktiver. Overtagelsen af en forpligtelse til at levere vand til medlemmerne af det indskydende vandværk blev ikke anset for at have en skattemæssig værdi og kunne derfor ikke udgøre en betaling for den modtagne formue.

8 L 4 Adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandforsyninger
Der gives adgang til skattefrit at lægge et lille skattefritaget vandforsy-ningsselskab m.v. sammen med et stort skattepligtigt vandforsyningsselskab m.v., uden at der ydes vederlag for den modtagne formue. Den formue, der overdrages skattefrit, bør ikke kunne danne grundlag for senere skatte-fradrag hos det modtagende vandforsyningsselskab.  Det modtagende vandforsyningsselskab i den skattemæssige åbningsbalance skal medtage modtagne afskrivningsberettigede aktiver til 0 kr. Øvrige aktiver og passiver skal medtages til handelsværdien.

9 L 4 Adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandforsyninger
Reglerne om overdragelse udformes således, at det skattepligtige vand-forsyningsselskab ikke kan afskrive på de - ellers afskrivningsberettigede - aktiver, der modtages fra det skattefritagne vandforsyningsselskab.   Det gøres valgfrit, om det modtagende vandforsyningsselskab m.v. vælger den skattefri eller skattepligtige sammenlægningsmetode. Såfremt skattefriheden ikke vælges, tilskudsbeskattes det modtagende skattepligtige vandforsyningsselskab m.v. af værdien af nettoformuen på overtagelsestidspunktet. Det modtagende skattepligtige vandforsyningsselskab m.v. angiver ved selvangivelsen, om den skattefri vandforsyningsvirksomhed er overtaget skattefrit eller skattepligtigt efter selskabsskattelovens Gælder fra 1. januar 2014.

10 L 4 Adgang til at Energinet
L 4 Adgang til at Energinet.dk kan foretage skattefri tilførsel af aktiver Energinet.dk er ikke omfattet af reglerne i fusionsskatteloven om skattefri tilførsel af aktiver. Det vil sige, at Energinet.dk til forskel fra DSB, Naviair og Danpilot ikke uden beskatning kan udskille aktiviteter til datterselskaber. Det ændres som Energinet.dk kan anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 om skattefri tilførsel af aktiver ved overdragelse til et datterselskab, der er fuldt selskabsskattepligtigt til Danmark. Det giver mulighed for, at Energinet.dk uden afståelsesbeskatning kan tilføre en virksomhed eller en gren af en virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Der gælder samtidig et princip om skattemæssig succession for det modtagende selskab for så vidt angår de overdragne aktiver og passiver. Beskatningen af de fortjenester, der i princippet konstateres ved overdragelsen, vil dermed blive udskudt til det senere tidspunkt, hvor det modtagende selskab afstår de overdragne aktiver og passiver. Gælder fra 6. december 2013

11 L 4 Nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister bosat i udlandet
Personer, som er bosat i Danmark, skal betale ejendomsværdiskat af såvel danske som udenlandske ejendomme. Personer, som er bosat i udlandet, og som ejer fast ejendom i Danmark, skal betale ejen-domsværdiskat af deres faste ejendom i Danmark.  Dette gælder, hvad enten man er begrænset skattepligtig, eller man er fuldt skattepligtig til Danmark, men hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Efter de gældende regler har kun personer, som har nået folkepensionsalderen, og som er hjemmehørende i Danmark, mulighed for at få nedslag i ejendomsværdiskatten. Det foreslås at udvide adgangen, så også personer, der ikke er hjemmehørende her i land-et, får mulighed for at få nedslaget. Baggrunden for forslaget er en henvendelse fra EU-Kommissionen, hvori det gøres gæld-ende, at de eksisterende regler ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

12 L 4 Nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister bosat i udlandet
Nedslaget skal kunne gives til alle, som har nået folkepensionsalderen, eller hvis samlevende ægtefælle har nået folkepensionsalderen, uanset om de pågældende er hjemmehørende her i landet eller ej. Reglerne om beregningen af nedslagets størrelse ændres ikke. Adgangen til nedslag bliver ikke kun udvidet til personer bosat i et andet medlemsland i EU eller EØS, men generelt til personer bosat i udlandet, når disse betaler ejendoms-værdiskat af fast ejendom i Danmark.  Nedslaget vil efter loven være betinget af, at personen meddeler de oplysninger om den årlige indkomst, som er nødvendige for at kunne beregne nedslaget.

13 L 4 Nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister bosat i udlandet
Beregningsgrundlaget vil ligesom for hjemmehørende personer skulle opgøres efter de danske skatteregler. Nedslagsreglen Nedslaget kan højst udgøre kr. pr. bolig. For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, kan nedslaget dog højst udgøre kr. pr. fritidsbolig. Nedslaget reduceres med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og posi-tiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til kr., der overstiger et grundbe-løb på kr. (2010-niveau). Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne sam-levende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med 5 procent af et bereg-ningsgrundlag, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til kr., der overstiger et grundbeløb på kr. (2010-niveau). Gælder fra og med indkomståret 2013.

14 L 47 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foran-staltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love Ændring af reglerne for virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere m.v. Ændrede regler for indgriben over for varemærkeforfalskede og piratkopierede varer Præcisering af tinglysningsafgiftsloven Konsekvensændringer som følge af ophævelse af lov om afgift af mineralvand m.v. Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v. Ændring af tobaksafgiftsloven

15 L 47 Ændring af reglerne for virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse
Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at det er uklart, om der er fradragsret for ud-gifter til bestikkelse i den private sektor. Mens det direkte af ligningsloven fremgår, at bestikkelse og gaver til embedsmænd ikke kan fradrages, er der ingen tilsvarende bestemmelse vedrørende bestikkelse og gaver til private personer, virksomheder, organisationer eller foreninger. SKAT har i 2006 udsendt en meddelelse, hvorefter der ikke er fradragsret for bestikkelse og gaver, der ikke er lovlige i det pågældende land. Det er dog uklart, om der kan være fradrag for bestikkelse af private i de lande, hvor be-stikkelse er lovlig. Skatteministeriet har meddelt OECD, at man vil søge lovreglerne ændret. I reglerne om virksomheders fradrag, fremgår det direkte af lovgivningen, at en virksomhed ikke kan fradrage udgifter til bestikkelse, uanset om bestikkelse er lovlig eller ulovlig efter lovgivningen i den stat, hvor bestikkelsen foretages. Ændringen gælder fra 1. januar 2014

16 L 47 Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere m.v.
Hovedreglen i momsloven er, at det er leverandøren (den sælgende virksomhed), der er ansvarlig for, at der bliver betalt moms af enhver momspligtig transaktion. Dog findes der flere undtagelser til hovedreglen, hvor det er aftageren af en vare eller ydelse (den købende virksomhed), som er betalingspligtig for momsen. Hermed bliver det samme virksomhed, der skal indbetale salgsmomsen og fradrage købsmomsen. I disse situationer taler man om såkaldt omvendt betalingspligt for moms. Det foreslås, at momslovens regler om omvendt betalingspligt udvides til også at omfatte indenlandske leverancer af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spille-konsoller, tablet-pc’er og bærbare computere med undtagelse af salg fra moms-registrerede virksomheder, hvis afsætning udelukkende eller overvejende sker til private. Kun i B2B Lovændringen har virkning fra 1. juli 2014.

17 L 47 Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere m.v.
På den måde bliver omvendt betalingspligt hovedreglen for handel med de pågældende varer, både når der er tale om handel internt i Danmark og handel over grænserne i EU. Ved omvendt betalingspligt flyttes pligten til at afregne salgsmoms fra den sælgende til den købende virksomhed, således at kunden overtager sælgerens forpligtelse til at betale salgsmoms. På den måde beskyttes staten mod finansielle tab, som skyldes manglende afregning af salgsmoms hos en »missing trader«, når virksomheder i kædens efterfølgende led har taget fradrag for købsmomsen. Ændringerne af regler betyder, at køberen på samme tid i momsregnskabet både skal angive salgsmoms og tage fradrag for købsmoms. Derved samles pligten til at angive salgsmoms og retten til at fradrage købsmoms hos én og samme virksomhed. De nærmere regler om angivelse og indberetning af moms for indenlandske handler med omvendt betalingspligt fremgår af momsbekendtgørelsen.

18 L 47 Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v.
Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 blev der gennemført en ændring af selskabsskatteloven så der blev indført en generel skattepligt for alle selskaber m.v. omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Ændringen havde virkning for indkomstår, der blev påbegyndt den 24. november 2010 eller senere. Det har imidlertid vist sig, at flere skattepligtige end oprindeligt tilsigtet er blevet omfattet af den fulde skattepligt. Når en virksomhed udøver erhvervsdrift kan den være omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder omfatter også foreninger med begrænset ansvar (FMBA) og andelsselskaber (andelsforeninger) med begrænset ansvar (AMBA). Disse selskaber og foreninger var i vidt omfang tidligere omfattet af skattepligten efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og dermed kun skattepligtige af deres erhvervsmæssige indkomst, men er ved lovændringen blevet skattepligtige af deres fulde indkomst. Dette betyder, at disse foreninger ved lovændringen f.eks. er blevet gjort skattepligtige af kontingentindtægter og kapitalgevinster. Der er bl.a. eksempler på, at større medlemsforeninger er blevet omfattet af skattepligten, selv om dette ikke var tilsigtet.

19 L 47 Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v.
Lovændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2014 eller senere. Dette medfører, at de foreninger m.v., der oprindeligt ikke var tiltænkt at være omfattet af skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, ophører med at være omfattet af denne bestemmelse med virkning fra det indkomstår, der påbegyndes fra og med den 1. januar 2014, dvs. ved kalenderårsregnskab med virkning fra indkomståret 2014. Det foreslås også, at de foreninger m.v., der ikke omfattes af den nye formulering af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, får mulighed for at vælge, at ændringen har tilbagevirkende kraft for dem. Konsekvensen af dette valg er, at skatteansættelsen skal genoptages for de indkomstår, hvor foreningen m.v. har været skattepligtig. Der skal således indgives ansøgning til SKAT senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, hvor der ønskes foretaget ændringer. Det vil sige, at foreninger m.v., hvis indkomstår følger kalenderåret og således er blevet fuldt skattepligtige den 1. januar 2011, skal indgive ansøgning til SKAT senest den 31. december 2014 for at kunne ændre for indkomståret 2011.

20 L 47 Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v.
Såfremt en forening m.v. er blevet skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, som følge af § 8, nr. 1, i lov nr. 254 af 30. marts 2011, men ikke er blevet skatteansat, som om foreningen m.v. er omfattet af denne bestemmelse for tidligere indkomstår, f.eks. som følge af, at foreningen m.v. ikke har været opmærksom på, at den har været omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, vil denne forening kunne vente med at meddele SKAT, at der ønskes beskatning efter den hidtidige skattepligtsbestemmelse. Såfremt en forening m.v. ikke træffer et valg om at undgå beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, er foreningen skattepligtig af samtlige indtægter fra 1. januar 2011 til 31. december 2013, såfremt indkomståret følger kalenderåret. Alle foreningens indtægter vil herefter være skattepligtige – herunder finansielle indtægter – ligesom eventuelle kontingentindtægter fra medlemmerne vil være skattepligtige. Herudover vil foreningen m.v. blive ophørsbeskattet ved overgangen fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvis overgangen sker til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fra og med indkomståret 2014, jf. bemærkningerne til forslagets § 1.

21 L 47 Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v.
Ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 er der vedtaget en ændring af bl.a. selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, der bevirker, at det efter lovens ikrafttræden ikke længere er muligt at stifte SMBA´er. De SMBA´er, der er stiftet frem til den 1. januar 2014, vil fortsat lovligt kunne bestå. Da flere skattepligtige end oprindeligt tilsigtet er blevet omfattet af den fulde skattepligt, og da det fremadrettet ikke er muligt at stifte SMBA´er, foreslås det at ændre selskabs-skattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, således at den generelle henvisning til § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder udgår. Det foreslås i stedet at indføre en generel skattepligt for registrerede SMBA´er, dvs. SMBA’er, der er registrerede i Erhvervsstyrelsens it-system. Registrerede SMBA´er stiftet frem til 1. januar 2014 vil således efter forslaget være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, uanset hvordan de eventuelt fordeler overskud mellem selskabsdeltagerne. Forslaget medfører samtidig, at de selskaber, foreninger m.v., der ikke er SMBA´er, efter omstændighederne overgår til beskatning efter selskabsskattelovens andre bestemmelser, dvs. som udgangspunkt efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Lovændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2014 eller senere.

22 L 48 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven
Adgang til cpr-nr. for kommunalt ejede forsyningsvirksomheder i forbindelse med overdragelsen af fordringer til SKAT Loven tilvejebringer det fornødne hjemmelsgrundlag på området, således at de kommunalt ejede forsyningsvirksomheder eller den, der på vegne af en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed opkræver fordringen, fremover altid vil være i stand til at levere det fornødne cpr-nr. på skyldneren ved overdragelse til SKAT. Det ændres så det i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastslås, at en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen, har pligt til at videregive skyldnerens personnummer i forbindelse med overdragelsen af fordringen til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, som er SKAT. Også for fordringer, som inden lovens ikrafttræden er overdraget til inddrivelse hos SKAT uden at være påført skyldnerens cpr-nr., er adgang for en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed m.v., til at kræve cpr-nr. oplyst med henblik på videregivelse til SKAT. Loven træder i kraft 1. januar 2014.

23 L 48 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven
Henstand med indregnet restskat. Det indsættes i kildeskattelovens § 89 et stk. 2 med en hjemmel til at give en person, der anmoder herom, henstand med indregnet restskat m.v., hvis indregningen medfører, at der hos personen ikke vil kunne gennemføres inddrivelse ved en afdragsordning, der er baseret på personens aktuelle nettoindkomst, i tilfælde af forfalden gæld til det offentlige. Reglen er således objektiv og kræver ikke et konkret skøn, som det er tilfældet med kildeskattelovens § 73 D. Samtidig præciseres det, hvilken restskat m.v. der kan gives henstand med.

24 L 48 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven
Henstand med indregnet restskat. Loven har til formål at skabe hjemmel til at yde personer med en lav indkomst henstand med restskat, som er blevet indregnet i personernes forskudsskat. En sådan henstandspraksis blev indført i 2006, men i 2012 blev det konstateret, at denne praksis ikke havde hjemmel i lovgivningen, og den blev derfor bragt til ophør. Styresignal SKM SKAT af 1. oktober 2013. Landsskatteretten har den 6., 10. og 18. september 2013 afsagt 3 kendelser vedrørende anvendelsesområdet for kildeskattelovens § 73 D i forbindelse med ansøgning om hen-stand med indregnede restskatter efter kildeskattelovens § 61, stk. 3. Landsskatteretten træffer i disse sager afgørelse om, at der er en videregående adgang til at bevilge henstand efter § 73 D end hidtil antaget, jf. nedenfor. SKAT ophævede ultimo 2012 SKM SKAT og SKM SKAT, idet der ikke fandtes at være hjemmel til at bevilge henstand med indregnede restskatter.

25 L 48 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven
Henstand med indregnet restskat. Efter denne bestemmelse fastsættes det årlige beløb, som personen skal afdrage, som en procentdel af personens årlige nettoindkomst. For året 2013 er nettoindkomstgrænsen kr. for personer uden forsørgerpligt over for børn, dvs. at der ikke kan inddrives forfalden gæld via en afdragsordning over for sådanne personer med en nettoindkomst på mindre end kr. Ved forsørgerpligt over for børn er nettoindkomstgrænsen kr. Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til den manglende inddrivelsesmulighed gennem en afdragsordning har alene til formål at afklare, om den person, der ønsker henstand med sin indregnede restskat m.v., har en nettoindkomst, der befinder sig under den grænse, der gælder for inddrivelse gennem en afdragsordning. Både personer med og uden en restance til det offentlige kan derfor få henstand med den indregnede restskat, hvis den objektive betingelse om nettoindkomstens størrelse er opfyldt.

26 L 48 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven
Henstand med indregnet restskat. Den årlige nettoindkomst opgøres som den årlige bruttoindkomst fratrukket arbejds-markedsbidrag, pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesfor, ATP og skat. Ved fastsættelsen af den årlige indkomst anvendes som udgangspunkt oplysningerne fra indkomstregisteret, idet den laveste af de seneste to måneders indkomster omregnes til årsindkomst. Hvis der ikke foreligger oplysninger fra indkomstregisteret om personens indkomst, fordi indkomsten ikke indberettes til registeret, eller hvis en væsentlig del af den indberettede indkomst består af B-indkomst, kan i stedet seneste årsopgørelse anvendes. Når personen modtager sin forskudsopgørelse, vil personen kunne konstatere, om der i det kommende indkomstår vil ske en indregning af restskat m.v. i forskudsskatten. Hvis en person fremsætter sin henstandsanmodning i året for udskrivningen af årsopgør-elsen, vil den restskat m.v., der indregnes i forskudsskatten for det følgende indkomstår, ikke indgå i den skat, der skal fratrækkes ved opgørelsen af den årlige nettoindkomst

27 L 48 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven
Henstand med indregnet restskat. Hvis personen først anmoder om henstand med restskatten m.v. i f.eks. februar måned i det indkomstår, hvor restskatten m.v. opkræves ved indregning, vil en del af restskatten m.v. være betalt. Det skyldes, at de skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v., jf. kildeskatte-lovens § 61, stk. 3, sidste pkt. Der kan ikke gives henstand med et beløb, der allerede er betalt, og den restskat m.v., der i dette tilfælde kan gives henstand med, vil derfor være reduceret med det beløb, der blev betalt i januar måned. Der skal med den nye henstandsregel ikke foretages en ressourcekrævende be-talingsevnevurdering ved en anmodning om henstand med indregnet restskat m.v. Reglen er gjort objektiv, fordi der alene tages hensyn til personens aktuelle nettoindkomst. Loven træder i kraft fra 1. januar 2014

28 L 60 Forslag til lov om ændring af pensionsafkast-beskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven. Forrentning af negativ institutskat, etablering af en godkendelses-ordning for ikke-fradragsberettigede pensionsindbetalinger og til-bagebetaling m.v. af ikke-fradragsberettigede indbetalinger til rate-pension i indbetalingsåret m.v. Forrentning af negativ skat ved omtegning af gennemsnitsrenteprodukter til markeds-renteprodukter Præcisering af institutbeskatning af pensionskasser Forrentning af visse ansættelsesændringer SKATs godkendelse af ikke-fradragsberettigede indbetalinger Tilbagebetaling og overførsel til en anden pensionsordning i indbetalingsåret af ikke-fradragsberettigede indbetalinger Tilbagebetaling af pensionsafgift efter overførsel eller konvertering af kapitalpension til aldersforsikring eller aldersopsparing

29 L 60 Skats godkendelse af ikke-fradragsberettigede indbetalinger
Der indføres en ordning, hvorefter en pensionsopsparer allerede i en nær tidsmæssig forbindelse med indbetalingen til en pensionsordning kan få en afgørelse fra SKAT af, at indbetalingerne, herunder indbetalinger til udenlandske pensionsinstitut-ter, ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst, og derfor kan udbetales skatte- og afgiftsfrit. Baggrunden er, at det, når udbetaling fra pensionsordningen begynder, kan være vanskeligt for pensionsopspareren at dokumentere, at der er sket indbetalinger til en pensionsordning uden fradrags- eller bortseelsesret. Ordning vil på udbetalingstidspunktet dermed blive en administrativ lettelse for pensionsopspareren og på længere sigt også for SKAT. Loven har virkning for alle indbetalinger, uanset hvornår indbetalingen er sket.

30 L 60 Tilbagebetaling og overførsel til en anden pensionsordning i indbetalingsåret af ikke-fradragsberettigede indbetalinger Ændringen går ud på at indføre mulighed for, at indbetalinger til ratepension og ophør-ende alderspension, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, enten kan udbe-tales til pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget pensionsordning alle-rede i det år, hvor indbetalingen er sket. Efter gældende ret kan udbetaling til pensionsopspareren henholdsvis overførsel til en fradrags- eller bortseelsesberettiget pensionsordning først ske efter udløbet af indkomst-året. Med virkning fra og med indkomståret 2013 er der indført en regel om, at beløb, der er indbetalt til en kapitalpension (kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed), kan tilbagebetales til pensionsopspareren eller overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum, allerede i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket.

31 L 60 Tilbagebetaling og overførsel til en anden pensionsordning i indbetalingsåret af ikke-fradragsberettigede indbetalinger Der gives mulighed for, at indbetalinger til en ratepensionsordning, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for, fordi beløbsgrænsen på kr. (2013-niveau) er over-skredet, kan tilbagebetales til pensionsopspareren eller overføres til en anden fradrags-berettiget pensionsordning uden betaling af afgift allerede i det indkomstår, hvori indbe-talingen er sket. Tilbagebetaling i indbetalingsåret fra en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning kan dog kun ske til den arbejdsgiver m.v., der har foretaget indbetalingerne på ordningen. Overførslen eller tilbagebetalingen sker på pensionsinstituttets og pensionsopsparerens eget ansvar. Ved tilbagebetaling fra en arbejdsgiveradministreret ratepension skal det i øvrigt sikres, at der sker korrekt indeholdelse af kildeskat, idet der i første omgang teknisk er blevet bortset fra pensionsindbetalingen i den ansattes indkomst, selvom der ikke er bortseelsesret for indbetalingen, fordi beløbsgrænsen er overskredet. Tilsvarende skal det sikres, at arbejdsmarkedsbidraget, som umiddelbart er blevet beregnet og indeholdt af pensionsinstituttet, håndteres korrekt ved tilbagebetalingen. Loven har virkning for tilbagebetalinger og overførsler, der sker 1. januar 2014 og senere.

32 L 60 Tilbagebetaling af pensionsafgift efter overførsel eller
konvertering af kapitalpension til aldersforsikring eller aldersopsparing Pensionsbeskatningsloven ændres, så det udtrykkeligt fremgår, at tilbagebetaling af et ikke fradrags eller bortseelsesberettiget beløb kan ske også efter, at en kapitalpension er blevet overført eller konverteret til en aldersforsikring eller aldersopsparing. Dermed sikres det, at pensionsopsparere, der i 2012 eller tidligere år er kommet til at indbetale mere end kr. til kapitalpension, men som ikke har fået det overskydende, ikke-fradragsberettigede beløb tilbagebetalt før kapitalpensionen er konverteret til aldersforsikring eller aldersopsparing, vil kunne få det overskydende beløb tilbagebetalt. Den ved konverteringen betalte afgift af beløbet tilbagebetales fra SKAT. Samtidig ændres det så, det ikke er det fulde beløb, som der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, der skal tilbagebetales fra aldersforsikringen eller aldersopsparingen, men alene beløbet fratrukket afgiften heraf i forbindelse med overførslen eller konverteringen.

33 L 67 Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v. Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om øget efterrettelighed vedrørende international beskatning FATCA-aftalen Direktivforslag af 12. juni 2013 Ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetaling i forbindelse med afregningen af told- og afgiftskrav.

34 L 67 Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v. Ved denne lovændring foretages de nødvendige ændringer af den danske lovgivning, for at Danmark kan leve op til sine forpligtelser efter aftalen. For det første indføres der hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte de indberetningsregler, der er nødvendige for at sikre, at SKAT får de indberetninger fra de danske finansielle institutter, som skal udveksles med de amerikanske skattemyndigheder. For det andet ud på, at skabe hjemmel til, at skatteministeren kan stille krav om de finansielle institutters gennemførelse af procedurer til identifikation af de indberet-ningspligtige konti. For det tredje ud på, at give danske finansielle institutter mulighed for at leve op til de forpligtelser, som aftalen pålægger dem. For det fjerde ud på, at der ved manglende overholdelse af de pågældende pligter skabes samme hjemmel til at gennemtvinge overholdelse og at straffe manglende overholdelse, ligesom det gælder i relation til de eksisterende indberetningsregler.

35 L 67 Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v. Endvidere indeholder loven som følge af implementeringen af én skattekonto op-hævelse af en række bagatelgrænser i forbindelse med afreg-ningen af told- og afgiftskrav. Endelig indeholder loven en redaktionel ændring af skattekontrolloven. Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Regler, der udstedes i medfør af skattekontrollovens § 8 Å, kan tillægges virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2013 og senere kalenderår.

36 L 67 Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v. Ved aftalen, forpligter Danmark sig til at indsamle og videregive oplysninger i 2015 vedrørende kalender-årene 2013 og 2014. Samtidig forpligter USA sig til at give Danmark oplysninger om danske skattepligtiges konti og depoter i amerikanske finansielle institutter. USA har efter indgåelsen af aftalen tilkendegivet, at man har til hensigt at ændre på tids-planen for implementeringen af FATCA, så man ikke længere vil stille krav om ind-beretning vedrørende 2013. De nye indberetningspligter og pligter til at gennemføre procedurer til identifikation af indberetningspligtige konti er foreslået udformet som bestemmelser, hvor skatteminister-en bemyndiges til at fastsætte nærmere regler. Dette skyldes, at EU-Kommissionen har fremsat det ovennævnte direktivforslag, hvor-efter der skal udveksles oplysninger mellem EU-landene svarende til de oplysninger, som efter aftalen mellem Danmark og USA skal udveksles mellem Danmark og USA.

37 L 67 Ophævelse af bagatelgrænser m.v.
Loven indeholder ophævelse af en række bagatelgrænser for ind- og udbetalinger i forbindelse med afregningen af told- og afgiftskrav, som følge af implementeringen af én skattekonto. Med gennemførelsen af reglerne om én skattekonto ved lov nr. 513 af 7. juni 2006 blev indbetalingsgrænsen på 50 kr. i opkrævningslovens § 2, stk. 6, ophævet. Tilsvarende blev udbetalingsgrænsen på 50 kr. i opkrævningslovens § 12, stk. 1, ophævet. Begrundelsen for ophævelsen af ind- og udbetalingsgrænserne er, at der med gennem-førelsen af Nemkonto hurtigt, enkelt og omkostningsfrist kan overføres beløb til virk-somhederne. Der er således ikke længere behov for de administrativt begrundede nedre udbetalingsgrænser. Med indførelse af skattekontoen er der indført en udbetalingsgrænse på 100 kr. for at undgå at genere virksomhederne med meget små udbetalinger. Denne udbetalingsgrænse kan virksomheden dog fravælge, ligesom virksomheden kan vælge at forhøje udbetalingsgrænsen. Med denne fleksible udbetalingsgrænse er der ikke behov for udbetalingsgrænser for beløb, som udbetales over skattekontoen. Ved en fejl er disse ind- og udbetalingsgrænser, som er begrundet i at begrænse admini-strationen ved betalingshåndteringen af små beløb, ikke ophævet alle steder i told- og punktafgiftslovgivningen.

38 (Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding m.v).
L 79 Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat. (Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding m.v). Det er en udmøntning af aftalen om harmonisering af beskatningen i Nordsøen. Harmoniseringen indebærer, at de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler i kulbrinteskatteloven, fra indkomståret 2014 vil blive beskattet efter de samme regler, som i dag gælder for eneretsbevillingen og for tilladelser til indvindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004 eller senere. For de berørte tilladelser betyder forslaget, at kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 til 52 pct., at det særlige kulbrintefradrag reduceres, samt at feltafgrænsningen og produktions-, dispensations- og rørledningsafgiften ophæves. Herudover fastsættes overgangsregler for kulbrintefradraget og uudnyttede feltunder-skud, som sikrer, at de nye beskatningsregler indtræder gradvist. Forslaget ændrer ikke på beskatningen af tilladelser tildelt efter den 1. januar 2004 og eneretsbevillingen.

39 (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen)
L 80 Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven (Vurderingerne i og tinglysningsafgift af handelsprisen) Bestemmelser går ud på, at vurderingen af ejerboliger pr. 1. oktober 2013 foretages på den måde, at vurderingen fra 2011 videreføres, idet 2011-vurderingerne dog reduceres med 2,5 pct. Den »forlængede« 2011-vurdering vil hermed være gældende frem til vurderingen pr. 1. oktober Den »forlængede« 2011-vurdering skal betragtes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober 2013. Vurderingen af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2014 foretages på den måde, at vurderingen fra 2012 videreføres uændret. Den »forlængede« 2012-vurdering skal betragtes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober 2014. Ejendomsvurderinger kan påklages efter skatteforvaltningslovens bestemmelser herom. Klagefristen er den 1. juli i året efter vurderingsåret. Vurderingerne foretages pr. 1. oktober og offentliggøres omkring den 1. marts året efter. Klagefristen er hermed ca. fire måneder.

40 (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen)
L 80 Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven (Vurderingerne i og tinglysningsafgift af handelsprisen) Klager afgøres med anvendelse af de vurderingsværktøjer, der er til rådighed. Det nuværende vurderingssystem er blevet kritiseret for at være for upræcist. Denne usikkerhed kan sammen med den opmærksomhed, der er skabt omkring ejendomsvurderingerne, forventes at ville generere et ikke ubetydeligt antal klager. Det ville være betænkeligt – også ud fra en retssikkerhedsbetragtning – at lade SKATs behandling af klager bero på anvendelsen af et vurderingssystem. Derfor bør behandlingen af klager over vurderinger foregå på et tidspunkt, hvor et nyt vurderingssystem er på plads. Det foreslås derfor, at klagesagsbehandlingen samles, således at der kun kan klages over vurderingerne fra og med 2013 inden for det tidsrum, hvor det er muligt at klage over den vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober 2015. Dette vil sige i tidsrummet fra ca. 1. marts 2016 til 1. juli 2016. SKAT vil som nævnt skulle behandle klagerne med anvendelse af det nye vurderingssystem.

41 (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen)
L 80 Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven (Vurderingerne i og tinglysningsafgift af handelsprisen) I samme forbindelse foreslås det, at SKATs mulighed for at kunne ændre 2011-vurderinger efter skatteforvaltningslovens revisionsbestemmelse forlænges til 1. juli Den gældende tidsfrist er udløbet. Det foreslås derfor, at ændringer af 2011-vurderingen efter denne bestemmelse kun kan foretages til gunst for borgeren. Det foreslås, at muligheden for at få foretaget vurderinger uden for de almindelige vurderingsterminer suspenderes frem til 1. marts 2016. Det foreslås, at afgiftsgrundlaget til beregning af tinglysningsafgift ændres, således at for ejerboliger udgør afgiftsgrundlaget fremover ejerskiftesummen. Samtidig indføres en værnsregel således, at hvis ejerskifte af en ejerbolig er sket mellem interesseforbundne parter, herunder eksempelvis ved familiesalg, og ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af den seneste offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct. af ejendomsværdien.

42 (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen)
L 80 Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven (Vurderingerne i og tinglysningsafgift af handelsprisen) Endelig fremgår det af regeringens udspil, at klager over beløbsmæssige vurderingskøn fremover skal behandles af vurderingsankenævnene, mens klager, som vedrører fortolkningen af reglerne, skal behandles af Landsskatteretten.

43 L 81 Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven. (Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer). Lovforslaget går ud på at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen. Formålet med lovforslaget er at sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie kontante udligningssummer. Dette kan ske ved en skattefri aktieombytning, hvor aktionærerne vederlægges i aktier kombineret med en kontant udligningssum svarende til deres andel af det påtænkte udbytte. Aktieombytningen indebærer, at de aktionærer, der kunne modtage skattefrit udbytte uden en aktieombytning, fortsat er skattefri. De aktionærer, der er skattepligtige før aktieombytningen, bliver skattefri efter aktieombytningen, fordi den kontante udligningssum efter gældende regler beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. IKKE VEDTAGET!

44 L 91 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
L 91 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land). Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land). Lovforslaget indebærer en justering af reglerne om beskatning ved et selskabs overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land. Der etableres med forslaget en henstandsordning (afdragsordning), der gør det muligt at udskyde betalingen af exitskatten mod forrentning. Henstandsbeløbet afdrages i takt med, at der oppebæres afkast (indtægter, gevinster, udbytter) af de overførte aktiver, som ville være blevet beskattet i Danmark, hvis aktiverne var forblevet her i landet. Dog skal det årlige afdrag mindst udgøre et beløb svarende til 1/7 af den opgjorte exitskat.  

45 L 91 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
L 91 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land). Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land). Den eneste betingelse for at få henstand er, at der indgives en selvangivelse for det indkomstår, hvori overførslen har fundet sted, og at denne er indgivet rettidigt.   Ved henstand etableres der en henstandssaldo for de aktiver og passiver, der er overført i indkomståret, og hvor der er bedt om henstand med betaling af den opgjorte exitskat. Saldoen ved etableringen er den exitskat (henstandsbeløbet), der er givet henstand med betaling af. Henstandsbeløbet udgør en gæld til Danmark, som skal betales. Afdragsprofilen foreslås udformet således, at der skal betales afdrag på gælden i takt med, at de omfattede aktiver giver et afkast i form af indtægter, realiserede gevinster m.v., som ville være blevet beskattet i Danmark, hvis aktivet ikke var blevet overført til hovedkontoret eller til et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS.

46 L 91 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
L 91 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land). Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land). Som et minimum skal indkomstårets afdrag dog udgøre et beløb svarende til 1/7 af henstandsbeløbet ved saldoens etablering. Der opgøres også et afdragsbeløb for det indkomstår, hvori overførslen er foretaget. Efter forslaget skal det til enhver tid skyldige beløb, der indestår på henstandssaldoen, forrentes. Rentesatsen er efter forslaget en sats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst en sats på 3 pct. p.a. Der skal foretages betaling til nedbringelse af henstandsbeløbet, indtil det er afdraget fuldt ud. Dette gælder f.eks. også i den situation, hvor alle de aktiver og passiver, der er knyttet til en given henstandssaldo, er afstået, men hvor der fortsat resterer en positiv saldo. IKKE VEDTAGET

47 L 95 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven.
(Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny referencerente m.v). Denne lovændring har til formål at neutralisere effekten af den nye referencerente ved at tilpasse procenttillæggene for afregning af indkomstskatter, så renteniveauet bliver afpasset med renteniveauet for den tidligere referencerente. Loven om ændringerne af kildeskatteloven får virkning for afregning af indkomstskatter fra indkomståret 2013. Indkomstskatterne for indkomståret 2013 afregnes i kalenderåret 2014. Loven om ændringen af selskabsskattelovens, får virkning for selskabernes, foreningernes m.v. betaling af indkomstskat fra indkomståret 2014. De foreslåede regler får således virkning for betaling af frivillig acontoskat for indkomståret 2014, som betales i løbet af kalenderåret 2014, og for restskattetillæg og godtgørelsesprocent for overskydende skat vedrørende indkomståret 2014.

48 L 95 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven.
(Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny referencerente m.v). Tabel 1. Rentesatser mv. ved afregning af indkomstskat for personer i indkomstårene ved forskellige opgørelsesmetoder (Pct.) Dag-til-dag-renten Restskattetillæg Godtgørelse for overskydende skat Indkomstår 2009 2010 2011 2012 2013 Før L 67 Efter L67 Efter L 95 4, , ,2 4, , ,3 3, , ,7 2, , ,5 6, ,0 6, , ,2 6, , ,3 5, , ,7 4, , ,5 8, ,0 0, , ,5 0, , ,5 0, , ,5 0, , ,5 2, ,5 Gns. 3, , ,7 5, , ,7 Kilde: Skatteministeriet

49 L 103 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, momsloven og forskellige andre love.
(Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser fra Aftaler om Vækstplan DK og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag m.v.) Med dette lovforslag udmøntes i henhold til Aftaler om finansloven for 2014 fremrykningen af en række skattelettelser i Aftale om en skattereform fra 2012 og Aftaler om Vækstplan DK. Følgende elementer i Aftale om en skattereform fra 2012 fremrykkes: Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget i perioden 2014 til 2017, således at beskæftigelses-fradraget udgør 7,65 pct. i 2014 stigende til 8,75 pct. i Det maksimale beskæftigel-sesfradrag udgør kr. i 2014 stigende til kr. i Herved øges gevinsten ved at være i arbejde for lønmodtagere. Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, så det får fuld virk-ning fra Det ekstra beskæftigelsesfradrag vil således fra 2014 udgøre 5,4 pct., dog maksimalt kr. Det maksimale samlede beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere kan således udgøre kr. i Dermed vil enlige forsørgere få markant mere ud af at arbejde.

50 L 103 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, momsloven og forskellige andre love.
(Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser fra Aftaler om Vækstplan DK og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag m.v.) Følgende elementer i Aftaler om Vækstplan DK fremrykkes til 2014: Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift, hvorved der sikres både en direkte reduktion af virksomhedernes produktionsomkostninger og betydelige lettelser af virksomhedernes administrative byrder. Forhøjelse af skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksom-hederne. Dermed får virksomhederne bedre muligheder for at gennemføre aktiviteter relateret til forskning og udvikling. Det understøtter vækst og innovation. Udvidelse af definitionen af små virksomheder til at omfatte virksomheder med en omsætning mellem 1 og 5 mio. kr., hvorved disse virksomheder fremover afregner moms halvårligt. Dermed styrkes virksomhedernes likviditet. Nedbringelse af energiafgifterne på brændsler til proces til EU’s minimumsafgifter, hvilket vil mindske virksomhedernes produktionsrelaterede omkostninger. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring. Dermed sikres der et ligningsmæssigt fradrag for disse udgifter i lighed med det, der gælder for selvstændiges indbetalinger til personligt medlemskab af en A-kasse.

51 Ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love (Udvidet tredjepartsindberetning af finansielle produkter) (Jan II) Forslaget vedrører en række udvidelser af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter med henblik på at sikre større efterrettelighed på området. Forslaget udmønter elementer i aftalen om en skattereform fra 2012.

52 Ændring af skattekontrolloven (Engangsregistrering af underskud) (Jan II)
Der blev i juni 2012 indført regler om underskudsbegrænsning for selskaber. Det blev i forbindelse med lovændringen besluttet at oprette et underskudsregister for selskaber. Forslaget udmønter et krav om obligatorisk registrering af eksisterende fremførsels-berettigede underskud, der er en forudsætning for oprettelsen og driften af underskuds-registret.

53 Ændring af lov om afgift af elektricitet (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne og ændrede registreringsbestemmelser som følge af øget konkurrence på elmarkedet) (Feb II) Lovforslaget skal skabe hjemmel til, at større erhvervsmæssige skibe kan forbruge elek-tricitet direkte fra land, som alene er pålagt EU’s minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh. Afgiftsreduktionen tilsigter at fremme betingelserne for øget brug af elektricitet fra land, som indebærer en række miljø- og sundhedsmæssige fordele. Lovforslaget vedrører tillige en tilpasning af registreringsbestemmelserne i elafgiftsloven til den fremtidige ændrede struktur på elmarkedet.

54 Ændring af lov om afgifter af spil, lov om spil og opkrævningsloven (Ændring af afregningsperioden, ensartet beregningsmetode for varegevinster og kontante gevinster m.v.) (Mar I) Der er tale om justeringer af den nye spillelovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2012, bl.a. på baggrund af indhøstede erfaringer med loven og henvendelser fra Spille-myndigheden.

55 Ændring af momsloven (Gennemførelse af One-Stop-Shop-ordning og nye beskatningsregler)(Mar I)
Forslaget ændrer stedet for, hvor momsen skal betales af salg til private af teleydelser, elektroniske ydelser og radio- og tv-spredningsydelser fra stedet, hvor leverandøren er etableret, til stedet hvor kunden er hjemmehørende. Samtidig indføres der en One-Stop-Shop-ordning til momsangivelse og betaling. Forslaget gennemfører nuværende og kommende EU-regler på området.


Download ppt "Folketingssamling 2013-2014."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google