Læringsmål Viden om gener i fordøjelsessystemet, herunder forstoppelse forårsaget af medicin, samt medicinsk behandling heraf Viden om medicinens bivirkninger,

Præsentationer af emnet: "Læringsmål Viden om gener i fordøjelsessystemet, herunder forstoppelse forårsaget af medicin, samt medicinsk behandling heraf Viden om medicinens bivirkninger,"— Præsentationens transcript:

1 Behandling af gener i fordøjelses- systemet Forstoppelse, diaré og mavesyreproblemer

2 Læringsmål Viden om gener i fordøjelsessystemet, herunder forstoppelse forårsaget af medicin, samt medicinsk behandling heraf Viden om medicinens bivirkninger, og hvad man kan gøre for at forebygge og lindre bivirkninger Kunne bistå borgere i tilstrækkelig og sikker brug af medicin for gener i fordøjelsessystemet Kunne motivere den enkelte borger til at tage hånd om sin behandling af gener i fordøjelsessystemet Kunne indsamle relevante oplysninger ift. borgerens gener i fordøjelsessystem og brug af medicin for gener i fordøjelsessystemet, og formidle disse til borgerens læger Kunne observere for relevante problemstillinger indenfor behandling af gener i fordøjelsessystemet Kunne deltage i en dialog med sundhedsprofessionelle om borgerens gener i fordøjelsessystemet og behandling heraf Være bevidst om betydning af gener i fordøjelsessystemet i forhold til livskvalitet December 2014

3 Hvad skal vi tale om? Forstoppelse – diaré – mavesyreproblemer
Hvad er det? Hvilke symptomer ses? Virkning og bivirkninger ved medicin mod forstoppelse, diaré og mavesyreproblemer Godt at vide om medicinen Case-opgave De vigtigste pointer December 2014

4 Forventninger Hvilke forventninger har du til undervisningen i dag?
På en skala fra 1 til 10: Hvor meget viden og erfaring har du indenfor emnet? Hvad er særlig vigtigt for dig at lære noget om? Hvordan skal du bruge det, du lærer i dag, fremover? Hvis du har konkrete spørgsmål til dagens emne, kan du skrive dem ned. Så tager vi det op undervejs December 2014

5 Hvilke lægemidler får jeres beboere mod gener i fordøjelsessystemet?
Tænk på de beboere, hvis medicin du er med til at håndtere Skriv navnet på det eller de lægemidler mod gener i fordøjelsessystemet, som de får December 2014

6 Animation – Fordøjelsen
Hvad sker der, hvis man ikke kan komme af med afføringen? Hvad sker der, hvis mavesyren ikke bliver i mavesækken? Hvad betyder det for optag af næringsstoffer, at man har diaré? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

7 Hvornår har man forstoppelse?
Afføring mindre end tre gange om ugen Afføringen er tør og knoldet Toiletbesøg er forbundet med ubehag eller smerte Symptomer kan også være sure opstød, nedsat appetit, luft i maven eller diaré Er ofte uskadeligt, men kan også være et symptom på sygdom eller en bivirkning af medicin Hyppig lidelse, især hos kvinder, ældre og personer, der ikke bevæger sig regelmæssigt December 2014

8 Årsager til forstoppelse
Nedsat bevægelse, sengeliggende/stillesiddende Stort væsketab Bivirkning ved medicin Sygdom Uhensigtsmæssige toiletvaner Psykisk pres Rygeophør Kostvaner Rejser December 2014

9 Medicin mod forstoppelse
Medicin, der fylder ud Fx Husk og Vi-Siblin Medicin, der virker på tarmindholdet M E D I C N O F R S T P L Medicin, der holder på væske Fx Magnesia, Lactulose og Movicol Medicin, der synkes Medicin, der virker på tarmbevægelserne Syntetiske stoffer Fx Dulcolax og Laxoberal Medicin, der stimulerer tarmbevægelserne fx Microlax Medicin, der gives i endetarmen Smørende midler fx Glyoktyl December 2014

10 Behandling af forstoppelse
Medicin: akut forstoppelse: få dages behandling med medicin, der stimulerer tarmbevægelserne kronisk forstoppelse: medicin, der virker på tarmindholdet: medicin, der fylder ud medicin, der holder på væske Desuden: øget væskeindtag, fiberrig kost, motion og gode toiletvaner December 2014

11 Medicin, der fylder ud Medicinen består af fibre, der svulmer op, binder væske og fylder tarmen ud, fx Husk og Vi-Siblin Virker efter 12–24 timer Maximal effekt efter 2-3 dage Bruges især til kronisk forstoppelse Behov for tilstrækkelig væske December 2014

12 Medicin, der holder på væske
Øger indholdet af væske i tarmen og dermed afføringen, fx Magnesia, Lactulose og Movicol Virker efter 6–10 timer Maksimal effekt efter ca. 3 dage Movicol, Gangiden m.fl. virker efter 12–24 timer Bruges især til kronisk forstoppelse Behov for tilstrækkelig væske (gerne 2 l om dagen) Tages gerne til sengetid December 2014

13 Godt at vide om medicin, der virker på tarmindholdet
Medicinen kan bruges til akut og kronisk forstoppelse Medicinen giver ikke tilvænning Opnås ikke tilstrækkelig effekt, skiftes præparat Magnesia er ofte førstevalg Lactulose er flydende og meget sødt Pulvere til opløsning i et glas vand (Movicol m.fl.) forstyrrer ikke saltbalancen og giver ikke luft i maven December 2014

14 Medicin, der virker på tarmbevægelserne
Virker direkte på tarmbevægelserne, så de bliver hurtigere, fx Dulcolax, Laxoberal Virker efter 6-12 timer, hurtigst hvis det tages på tom mave Bruges til akut og kronisk forstoppelse Giver tilvænning, så effekten aftager efterhånden Kan bruges, hvis medicin med virkning på tarmindholdet ikke virker godt nok December 2014

15 Godt at vide om medicin, der virker på tarmbevægelserne
Bruges i kort tid, hvis muligt, pga. tilvænning Findes bl.a. som dråber og stikpiller December 2014

16 Medicin, der gives i endetarmen
Kan blødgøre indholdet i tarmen, fx Microlax og Klyx Virker efter 5-20 minutter Bruges ved forstoppelse nederst i tarmen Bruges alene eller sammen med anden medicin mod forstoppelse December 2014

17 Godt at vide om medicin, der gives i endetarmen
Beboeren skal helst ligge på venstre side Hvis det er en større mængde væske, der skal sprøjtes ind, kan den opvarmes til kropstemperatur i vandbad inden brug Spidsen af tuben kan smøres med vaselin eller en dråbe af væsken Tuben holdes sammenklemt, mens den trækkes ud Kan give let irritation eller blødning ved brug December 2014

18 Vær opmærksom på om beboerens afføringsmønster ændrer sig
om medicinen mod forstoppelse virker godt nok om beboeren får nok at drikke om beboeren får bivirkninger af medicinen mod forstoppelse, fx ondt i maven, kvalme, opkastning eller diaré (se indlægssedler og for en fuldstændig liste) om beboeren får anden medicin, der kan give forstoppelse som bivirkning December 2014

19 Diaré December 2014 19

20 Hvornår har man diaré? Ved diaré er der tynd og hyppig afføring
Ofte mavesmerter, kvalme, opkastning og manglende appetit Evt. feber Konsistens og hyppighed afviger fra beboerens normale Kan både være akut og kronisk (mere end 4 uger) December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

21 Årsager til diaré Akut diaré: Kronisk diaré: Rejsediaré Medicin
Sygdomme Mikroorganismer Stress Madvarer Sygdomme Medicin December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

22 Behandling af diaré Midler, der hæmmer tarmens bevægelser:
Førstevalg er loperamid (fx Imodium) Bør ikke anvendes ved feber og/eller blodig diaré – kontakt lægen Bivirkninger kan være kvalme, forstoppelse, luft i maven, hovedpine og svimmelhed Diaré og behandlingen bør ikke vare mere end 2 dage – kontakt lægen Observer beboeren Antibiotika, hvis diaré skyldes en infektion December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

23 Godt at vide om behandling af diaré
Drik rigelig væske, mindst 1,5 l pr. dag Evt. salterstatning med Revolyt eller lignende Spis almindelig kost: gerne madvarer med meget stivelse i, fx banan, æble, brød, ris kartofler magert kød og yoghurt Mælk tåles godt, også ved akut diaré Cola har tvivlsom effekt December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

24 Vær opmærksom på, om beboeren
har diaré mere end 1 uge tisser meget lidt, og urinen er mørk har blod i afføringen har høj feber virker omtåget og sløv har kraftige mavesmerter skiftevis har diaré og forstoppelse kunne have fået en madforgiftning nyligt har været på udlandsrejse December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

25 Mavesyre-relaterede lidelser
December 2014 25 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

26 Mavesyrerelaterede lidelser
Omfatter bl.a.: mavesår (ulcus) halsbrand (refluks) dårlig fordøjelse (dyspepsi) Symptomerne kan være: smerter eller ubehag i øvre del af maven halsbrand eller sure opstød, kvalme, nedsat appetit eller klager over dårlig fordøjelse eller for meget mavesyre Det er ikke ud fra symptomerne muligt at skelne mellem de forskellige lidelser December 2014 26 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

27 Hvad er halsbrand? Typiske symptomer Sjældnere symptomer
Halsbrand, sure opstød, sur smag i munden Svien og brænden bag brystbenet Fornemmelse af, at maveindholdet løber op i spiserøret Natlig hoste Astma Hæshed Brystsmerter December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

28 Behandling af halsbrand
Milde og lejlighedsvise symptomer: ændringer i livsstil efter behov: syreneutraliserende midler eller syrepumpehæmmer Svære og hyppige symptomer: syrepumpehæmmer i 4 uger god virkning – behandling efter behov utilstrækkelig virkning: kontakt læge ved påvirkning af slimhinden i spiserøret: langtids-behandling December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

29 Medicin til behandling af halsbrand
Syreneutraliserende medicin: tyggetabletter: Alminox – Balancid – Novaluzid tabletter: Magnesia Syrepumpehæmmere: Esomeprazol – Lansoprazol – Omeprazol – Pantoprazol Andre midler, bl.a.: Galieve – Gaviscon – Antepsin December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

30 Vær opmærksom på, om beboeren
får bivirkninger (fx forstoppelse, diaré, mavesmerter, kvalme) har et stort forbrug af medicin mod refluks oplever, at medicinen virker December 2014

31 Godt at vide ved halsbrand
Gode råd til levevis: Hæv sengens hovedgærde cm Undgå tunge løft og forover bøjning Vægttab ved overvægt Undgå stramt tøj Nedsæt forbruget af tobak og alkohol Nedsæt forbruget af medicin med acetylsalicylsyre og NSAID Gode råd til kost: Undgå store måltider, specielt fedtholdige Spis ikke de sidste 3 timer før sengetid Undgå føde, der erfaringsmæssigt forværrer, fx stærk krydret mad, fed mad, røget mad, sur juice, kaffe December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

32 Øvelse Op at stå Fang en person med et kort i en anden farve end dit
Fortæl ud fra spørgsmål på eget kort Den laveste af jer begynder Når begge har fortalt, byttes kort, og man fanger en ny person med en anden farve kort end en selv Ledig-signal: Kortet holdes op i vejret December 2014

33 Opsamling December 2014 33

34 Laminerede ark De næste tre dias er beregnet til, at I kan skrive dem ud – evt. som for- og bagside – og bruge dem til at huske de vigtige ting om gener i fordøjelsessystemet Diskuter, hvordan I kan forestille jer at bruge dem i hverdagen: Hvem skal bruge dem? Hvor skal de placeres, og hvorfor lige der? Hvilken gavn skal de gøre? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

35 Medicin mod forstoppelse
Medicin, der fylder ud Fx Husk og Vi-Siblin Medicin, der virker på tarmindholdet M E D I C N O F R S T P L Medicin, der holder på væske Fx Magnesia, Lactulose og Movicol Medicin, der synkes Medicin, der virker på tarmbevægelserne Syntetiske stoffer Fx Dulcolax og Laxoberal Medicin, der stimulerer tarmbevægelserne fx Microlax Medicin, der gives i endetarmen Smørende midler fx Glyoktyl December 2014

36 Medicin mod forstoppelse
Type Virker efter Effekt Vær obs på Præparat-eksempler Medicin, der fylder ud 12-24 timer Består af fibre, der svulmer op og fylder tarmen ud. Husk rigeligt med væske Forstoppelse/diaré Mavesmerter Kvalme/opkastning Tarmluft Husk Vi-Siblin Medicin, der holder på væske 6-10 timer Øger indholdet af væske i tarmen Magnesia Lactulose Movicol Medicin, der virker på tarm-bevægelser 6-12 timer Giver hurtigere tarm-bevægelser Bruges hvis medicin med virkning på tarmindholdet ikke virker Kan give tilvænning Bruges i kort tid, hvis muligt Dulcolax Laxoberal Medicin, der gives rektalt 5-20 min Stimulerer eller smører Gives bedst med beboeren liggende på venstre side Microlax Klyx Type Virker efter Effekt Vær obs på Præparat-eksempler Medicin, der fylder ud 12-24 timer Består af fibre, der svulmer op og fylder tarmen ud. Husk rigeligt med væske Forstoppelse/diaré Mavesmerter Kvalme/opkastning Tarmluft Husk Vi-Siblin Medicin, der holder på væske 6-10 timer Øger indholdet af væske i tarmen Magnesia Lactulose Movicol Medicin, der virker på tarm-bevægelser 6-12 timer Giver hurtigere tarm-bevægelser Bruges hvis medicin med virkning på tarmindholdet ikke virker Kan give tilvænning Bruges i kort tid, hvis muligt Dulcolax Laxoberal Medicin, der gives rektalt 5-20 min Stimulerer eller smører Gives bedst med beboeren liggende på venstre side Microlax Klyx December 2014 36 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

37 Gode råd ved refluks Gode råd til levevis Gode råd til kost
Hæv sengens hovedgærde Undgå tunge løft og forover bøjning Vægttab ved overvægt Undgå stramt tøj Nedsæt forbrug af tobak, alkohol, medicin med acetylsalicylsyre og NSAID Undgå store måltider, specielt fedtholdige Spis flere, men små måltider Spis ikke de sidste 3 timer før sengetid Undgå/nedsæt forbruget af kaffe Undgå føde, der erfaringsmæssigt forværrer, fx stærk krydret mad, fed mad, røget mad og sur juice December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

38 Case – Margrethe 50 år Margrethe får fast Fortamol 2 tabletter 3 gange daglig for smerter af slidgigt, men oplever, at det giver forstoppelse Margrethe får både Movicol udskrevet af lægen og køber afføringspiller i håndkøb på apoteket, men de virker ikke godt nok Hvad gør du som kontaktperson? Hvordan kommunikerer du med lægen om ordinationen? Brug ISBAR som redskab December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

39 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013
December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

40 Case – spørgsmål at diskutere
Hvordan skal vi observere effekten af medicinen hos beboeren– hvad skal vi konkret se efter? Hvad skal vi registrere? Hvor ofte og i hvor lang tid skal vi registrere? Hvad skal der til for, at vi igen kontakter lægen – og hvornår? December 2014

41 ISBAR ISBAR er et værktøj til at sikre, at man har alle de nødvendige oplysninger, inden man kontakter behandleren Brug af ISBAR er med til at sikre god mundtlig kommunikation mellem botilbud og læge ISBAR står for: Identifikation Situation Baggrund Analyse Råd December 2014

42 ISBAR-tjekliste Forbered dig, inden du ringer:
Vurder beboerens situation Overvej, hvem det er relevant at kontakte Læs de nyeste notater i journalen/omsorgssystemet Hav relevante oplysninger klar som fx: temperatur, vejrtrækning, puls, blodtryk bevidsthedsniveau medicinliste nuværende pleje og bistand December 2014

43 ISBAR-tjekliste (blok)
Identifikation: Dit navn, funktion, institution/afdeling Situation: Jeg ringer, fordi – beskriv. Jeg har observeret følgende ændringer i funktionsniveau eller helbredstilstand (temperatur, vejrtrækning, puls osv.) Baggrund: Kort præsentation af beboerens situation (tiltag indtil nu, sygdomshistorie) Analyse: Giv din vurdering af problemet. (evt. usikkerhed om, hvad problemet er. Beboerens situation er ændret, vi må gøre noget) Råd: Giv eller bed om råd. Hvad skal vi gøre? Hvad vil du foreslå? Hvad skal jeg observere og vurdere? Hvem gør hvad? Hvornår tales vi ved igen? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

44 ISBAR – Eksempel på udfyldelse/brug
I: Mit navn er Lone. Jeg er pædagog på Havrevænget. Jeg ringer angående Margrethe, S: Jeg ringer, fordi Margrethe oplever at få forstoppelse af Fortamol, som hun får for gigtsmerter B: Hun tager Movicol morgen og aften plus nogen afføringspiller, som hun siger, hun køber på apoteket A: Vi ved ikke præcis, hvad og hvor meget afførende, hun tager udover Movicol, men hun har i hvert fald ofte forstoppelse. R: Hvad synes du, vi skal gøre for, at Margrethe kan slippe af med sin forstoppelse? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

45 Tjek på beboernes medicin Formål og brug i hverdagen
At få overblik over, hvad beboeren bruger af medicin Få indarbejdet en systematik i overvejelserne om beboernes medicin Inddrage beboernes forhold til deres medicin Sætte fokus på de vigtigste mulige problemstillinger ved medicinen Støtte til at reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på eventuelle problemer opstået ved behandlingen December 2014

46 Tjek på beboernes medicin Indsamling af informationer
Udvælg en af jeres beboere, som får medicin mod gener i fordøjelsessystemet Udskriv beboerens medicinliste, og udpeg de lægemidler, som du mener, er mod gener i fordøjelsessystemet Udfyld ud fra en snak med beboeren, gennemgang af jeres optegnelser om beboeren og/eller ud fra dit kendskab til beboeren redskabets side 2 om beboerens erfaringer, brug af og forhold til sin medicin samt afsnittet på side 4 om Tjek på medicin mod forstoppelse. Du skal kun udfylde dette afsnit – også selvom beboeren får andre slags medicin December 2014

47 Tjek på beboernes medicin Brug af informationerne
Hvad bliver du opmærksom på ved denne beboers medicin? Hvilke problemer kan beboerens brug af medicin medføre? Hvad kan du gøre ved de problemer, du er blevet opmærksom på? December 2014

48 Observation og dokumentation
Udvælg de 3 vigtigste observationspunkter for beboere, der har gener i fordøjelsessystemet Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere er opmærksomme på disse observationspunkter? Hvad og hvordan vil I dokumentere observationerne? December 2014

49 Refleksion Skriv refleksioner om håndtering af gener i fordøjelsessystemet Hvad kan du gøre? Hvilken betydning har det for beboerens helbred? Hvilken betydning har det for beboerens livskvalitet? Hvilken betydning har det for dig selv som medarbejder? December 2014

50 Refleksion Hvordan hænger teori og praksis sammen?
Hvor ser I udfordringerne med beboernes behandlinger? Hvilke bivirkninger opleves? Hvilke bekymringer/besværligheder/kompromiser ser I indenfor behandlingen af gener i fordøjelsen? Hvor oplever I som fagpersoner, at I mangler viden/indsigt til at kunne hjælpe beboeren med gener i fordøjelsen? December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

51 Det vigtigste Skriv de to ting ned, du har hørt i dag, som du synes er vigtigst Fortæl det til din sidemand, og begrund, hvorfor det er vigtigt Vi samler jeres tanker på en liste December 2014 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013

52 Forslag til aktivitet efter undervisningen
Er der beboere, der lider af forstoppelse? Undersøg, om de tager lægemidler, der kan have forstoppelse som bivirkning Find de beboere, der får lægemidler, der kan give forstoppelse. Undersøg, om nogen af beboerne har forstoppelse December 2014

53 Tak for i dag!

54 Referencer www.pro.medicin.dk www.min.medicin.dk www.netdoktor.dk
Gode råd ved akut gastoenteritis – fup eller fakta. Månedsskrift for Almen Praksis nr. 3, marts 2012, Årgang 90, side maj 2013 Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Sundhedsstyrelsen, januar 2011, 5. udgave, 1. oplag Loperamid eller loperamid/simethicon ved akut diaré? 13. oktober maj 2013 Arbøl, Dorte Ejg: Behandling af dyspepsi – specielt i primærsektor. Rationel farmakoterapi nr. 6, jun 2013. Jarbl, Dorte Ejg: Dyspepsi i almen praksis. Månedsskrift for praktisk lægegerning nr. 1, 2006 Materialet er udarbejdet for I sikre hænder af Pharmakon December 2014 54 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud • okt 2013