HHÅ Advokat Jesper Bierregaard

HHÅ Advokat Jesper Bierregaard
KURSGEVINST- LOVEN HHÅ Advokat Jesper Bierregaard

Kursgevinstloven - oversigt
Lovens anvendelsesområde Begreber Personer Fordringer Gæld Selskaber Termins- og købekontrakter

1. KGL’s anvendelsesområde

Kursgevinstloven - anvendelsesområde
§1. Denne lov omfatter: 1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve, 2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og 3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Nøgleord i KGL § 1: Indfrielse / frigørelse Pengefordringer / gæld Terminskontrakter Køberetter / salgsretter

Indfrielse / frigørelse Ændring af lånevilkår = indfrielse? Ja, TfS H: Oprindelig låneaftale afdragsfri i 5 år indtil 1994. I 1993 ændres aftale således: Rentefrihed Afdragsperiode forlænges til 2011 Lånets valuta ændret fra DEM til DKK ØL: Væsentlig ændring af låneaftale = indfrielse Frigørelse Indfrielse, præklusion (dødsboer: tilgodehavender kan prækluderes såfremt kreditorer ikke melder deres krav i boet), forældelse, eftergivelse, akkord (nedsættelse af fordring)

Pengefordringer/gæld Retligt krav på betaling i form af penge (finansielle fordringer) (spillegæld er æresgæld, er ikke omfattet. Modtager af fx kr. Skal indkomstbeskattes SL § 4. SL § 6 a: ingen fradrag for ham der afgiver) Ikke omfattede fordringer: Aktier, anparter (reguleres af ABL) Andelsbeviser Investeringsbeviser Konvertible obligationer (obligation der kan konverteres til aktie.) Præmieobligationer

Terminskontrakter (§§ 29 – 33) En terminskontrakt (forward kontrakt) er en aftale om overdragelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, hvor afvikling af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet. Ret og pligt (gensidig forpligtelse) Spotforretninger ikke omfattet Afvikling efterfulgt af aftaletidspunkt, men hvor den efterfølgende afvikling er sædvanlig for området (fx handel med værdipapirer – afviklingsfrist på 3 dage)

Købe-/salgsretter (§§ 29 – 33) En option giver erhververen en ret men ikke en pligt til at købe eller sælge en bestemt mængde af et bestemt aktiv eller passiv på eller inden en udløbsdag til en aftalt pris. Erhverver har valgret Udsteder har pligt til hhv. sælge/købe

Praksisbestemt ophævelse af KGL’s anvendelses-område: Erhvervelse af fordring mod debitorselskab for et ubetydeligt beløb Samtidig køb af aktierne i debitorselskab (underskuds-selskab) Efterfølgende indskud af overskudsgivende aktivitet i debitorselskabet Indfrielse af fordring til kurs pari – kursgevinst skattefri? KGL : ja, jf. KGL § 14 H : Nix – KGL finder ikke anvendelse – forholdet i stedet omfattet af LL § 16 A (udbyttebeskatning) Praksis: TfS 1999, 346 H TfS 2006, 687 Ø

2. Centrale begreber i KGL

Kursgevinstloven - begreber
Kurstab Realisationsprincippet

Kursgevinst /-tab Fordringshaversiden: Det beløb som fordringshaveren får tilbagebetalt udover hhv. under det beløb, som den pågældende ydede ved stiftelsen eller erhvervelsen af fordringen Gældssiden: Det beløb som skyldneren betaler tilbage udover henholdsvis under det, som den pågældende modtog ved fordringens stiftelse eller ved debitorskiftet

Kursgevinst /-tab 1) Fordringer Gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessum og afståelsessum, jf. KGL § 26, stk. 1 Anskaffelsessum: HO : kursværdien på erhvervelsestidspunktet U1 : fordringen er erhvervet til en højere kurs U2 : obligationer registreret i VP , jf. KGL § 26, stk. 2 U3 : fordringer i fremmed valuta, jf. KGL § 26, stk. 3 U4 : tilflytning, jf. KGL § 36 Afståelsessum: Det modtagne beløb

Kursgevinst /-tab Kursgevinst: En far udlåner kr til sin søn. Lånet er uforrentet og skal tilbagebetales efter 5 år. Fordringens kursværdi på erhvervelsestidspunktet er kurs 60. Skal faderen beskattes, når fordringen indfries af sønnen – sml. KGL § 26, stk. 1? (nej, obs hvis det fx var en bil er det svært efter KGL § 26, stk 1 at redegøre for hvad den var værd på erhvervelsestidpunktet)

Kursgevinst /-tab 2) Gæld Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og værdien ved indfrielsen Værdien ved påtagelse Værdien ved indfrielse

Realisationsprincippet KGL § 25 - gevinst og tab som hovedregel skal medregnes i det indkomstår, hvor der sker realisation Fx afståelse, indfrielse, eftergivelse, forældelse m.v. Væsentlige ændringer i låneforhold, jf. TfS H Er renteændring alene tilstrækkeligt til at anse fordringen for indfriet efter KGL? Tvivlsomt – antageligt krav om betydelig renteændring Dog: TfS 2003,1014 LR (se næste planche) Afgivelse af tilbagetrædelseserklæring ikke i sig selv en indfrielse efter KGL (respektpåtegning, fx rd før EP)

Realisationsprincippet TfS 2003,1014 LR: Tante have ydet sin niece to lån på hver 1 mio. kr. Lån 1: Forrentet med den til enhver tid gældende mindsterente Lån 2: Fast rente på 4 % p.a. Begge lån: anfordringsvilkår Ønskede nu at ændre vilkårene, således at lån var rentefrie Ligningsrådet: den påtænkte rentenedsættelse måtte anses som en så væsentlig ændring af lånevilkårene, at lånene måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. Det nye (anfordrings-)lån havde en lavere kursværdi end det gamle anfordringslån  beskatning af kursgevinst !!!

3. Personer Fordringer og gæld

Personer - fordringer og gæld
Fysiske personer Regler for fysiske personer gælder også for dødsboer Gevinst og tab på fordringer KGL §§ Gevinst og tab på gæld KGL §§

Personer - fordringer og gæld
Generelle principper i KGL for fysiske personer: HO for både fordringer og gæld: Kursgevinster er skattefrie Ikke fradragsret for kurstab Særligt vedrørende fordringer: Mindsterentereglen(blå- eller sortstemplet) skattefriheden forudsætter, at fordringen er udstedt med en rente, der svarer til markedsrenten Næring

Personer - FORDRINGER - oversigt
Fordringer – kursgevinster: HO : Kursgevinster er skattefrie (KGL § 14, stk. 2) U1 : Pengenæring (§ 13) U2 : Mindsterenten ikke opfyldt (§ 14, stk. 2) U3 : Fordring erhvervet for lånte midler (§ 15) U4 : Fordringer i fremmed valuta (§ 16)

Personer - FORDRINGER - oversigt
Fordringer – kurstab: HO : Kurstab ej fradragsberettigede (KGL § 14, stk. 1) U1 : Pengenæring (§ 13) U2 : Fordringer i fremmed valuta (§ 16) U3 : Vederlagsnæring (§ 17) U4 : DBO (§ 18)

Personer - fordringer - pengenæring
Handelsnæring (køb og salg af fordringer) Finansieringsvirksomhed Handelsnæring handelsnæring foreligger, når vedkommende har det som sin næringsvej at købe og sælge pengefordringer (vekselerer, pantebreve) finansieringsvirksomhed foreligger, når vedkommende har det som sin næringsvej at foretage direkte udlån eller at opkøbe fordringer, der normalt ikke er genstand for almindelig omsætning Afsmitning

Handelsnæring Omfatter ikke vederlagsnæring (§ 17) – en fordring erhvervet som vederlag altså ikke omfattet af næringsbegrebet i § 13 Typisk omfattede personer Bankierer Vekselerere Øvrige personer Aktiv indsats (annoncering/kundekontakt) Må ikke forveksles med porteføljepleje af en værdi-papirbeholdning (ej næring) Typisk salg gennem bank eller vekselerere

Finansieringsvirksomhed Direkte udlån Opkøb af fordringer, der ikke normalt er genstand for omsætning Fx ikke-pantsikrede fordringer Købekontrakter (afbetalingskontrakter) Sondre over for (passiv) kapitalanbringelse (ej næring) To principielle H-domme: U H (Quant Hansen) U H (Hyldal)

Finansieringsvirksomhed U H (Quant Hansen) Quant Hansen havde løbende over ca. 7 år placeret en væsentlig del af sin formue i pantebreve (89 stk.) med kort løbetid (4-10 år) Købene var til dels finansieret af en kassekredit Emnerne blev oplyst af ejendomsmægler Kursgevinster blev realiseret ved afdrag og indfrielse af pantebrevene, og Quant Hansen foretog således ikke salg af pantebrevene. Højesteret: Flertal: Ej grundlag for at statuere næring Dissens: Næring under hensyn til karakteren og omfanget

Finansieringsvirksomhed U H (Hyldal) Hyldal havde investeret ledig kapital i pantebreve udstedt i kraft af udlån af kapitalen. Havde afgørende indflydelse på pantebrevenes udformning. Løbetiden var maks. 3 år, men ofte førtidig indfrielse som følge af klausul om forfald ved ejerskifte Pantebrevene blev erhvervet til underkurs (typisk kurs 80-90) Kursgevinster blev realiseret ved afdrag og indfrielse af pantebrevene, og Hyldal foretog således ikke salg af pantebrevene. De indvundne kursgevinster på pantebreve Højesteret: Næring

Pengenæring – afsmitning To former for afsmitning: Afsmitning inden for samhandel Afsmitning uden for samhandel Afsmitning inden for samhandel: En ikke-næringsdrivende person erhverver et aktiv fra en næringsdrivende person, og hvor der består et interessefæl-lesskab mellem personerne: Aktionær og selskab (interessefællesskab) Selskab har erhvervet fordring i næring og overdrager efterfølgende fordringen til aktionæren Baggrund: Modvirke omgåelse af næringsbeskatning – altså at forskyde gevinsten fra selskabet (+skattepligt) til aktionæren, hvor gevinsten er skattefri

Afsmitning uden for samhandel: To personer erhverver sammen et aktiv (fra en vilkårlig person), hvor den ene er næringsdrivende og den anden er ikke-næringsdrivende, og hvor der består et interessefællesskab mellem personerne Betragtning: Den ikke-næringsdrivende opnår en professionalisme og et branchekendskab via sin tilknytning til den næringsdrivende person  afsmitning!

Pengenæring – KGL § 13, stk. 2: Anlægsbeholdning Næringsbeholdning HO: Alle fordringer anses for omfattet af næringsbeholdningen U: Hvis godtgøre, at fordring er erhvervet uden for næring Fx hvis erhvervet før opstart af næringsvirksomheden Beviset er svært at føre i praksis!

Personer - fordringer - mindsterenten
Mindsterentereglen, KGL § 14, stk. 2 Sortstemplede ctr. blåstemplede fordringer Hensyn: Renter beskattes Kursgevinster er skattefrie Sikre, at fordringer udstedes med en rente svarende til markedsrenten  ellers mulighed for at konvertere en skattepligtig renteindtægt til en skattefri kursgevinst. Mindsterenten fastsættes halvårligt, jf. KGL § 38.

Pålydende rente, dog højest tilsagte ind-frielsessum Mundtlige fordringer: den aftalte rente Afgøres på udstedelsestidspunktet Tidspunktet for skyldners underskrift Højest tilsagte indfrielsessum: Pålydende rente 10 % men indfrielse til kurs 200: pålydende rente efter § 14 er: 10 % *100 / 200 = 5 % EKSAMENSRELEVANT!

Variabelt forrentede fordringer, KGL § 14, stk. 4 Fordringer med variabel rente skal som udgangspunkt også have en pålydende rente mindst lig mindsterenten Kendetegnende for variabelt forrentede fordringer: Rente varierer i takt med et sammenligningsgrld. Rente kendes kun for én periode ad gangen  derfor særlige krav i § 14, stk. 4

KGL § 14, stk. 4 Rentens variation og vilkår for opsigelse må ikke medføre, at kursværdien kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen  ellers: skattepligt Konkret vurdering TfS 2003, 680 LR En variabelt forrentet fordring opfyldte mindsterentekravet, da renten på intet tidspunkt ville ligge under mindsterenten på udstedelsestidspunktet TfS 2003, 554 Ø Fordring stiftet i marts 1992, men først forrentning fra den 1/  mindsterenten ikke opfyldt (sml. også TfS 1993, 322 LSR) (rentefri periode=sort)

Skyldnerskifte, KGL § 14, stk. 3: Hvis der kan ske skyldnerskifte uden særlig godkendelse fra kreditor anses ikke for stiftelse af ny fordring Fortsat mindsterenten på udstedelsestidspunktet, der er afgørende Skyldnerskifte – HO i dansk ret: Kræver kreditors accept Derfor i praksis: realkreditlån, jf. specifikt lovbestem-melsen. Indtræden af solidarisk medskyldner Kan ikke anses for at være debitorskifte

Særligt vedrørende familielån Ofte uforrentede/lavtforrentede lån Kontante lån Overdragelse af formueaktiver (ingen fastsat markedskurs) Ej kursgevinstbeskatning, da fordring vil være erhvervet for et større beløb (lånebeløbet) end fordringens kursværdi på stiftelsestidspunktet, jf. KGL § 26, stk. 1 Overdragelse af formueaktiver Kursgevinstbeskatning Anfordringslån Stiftet til kurs 100  ingen kursgevinstbeskatning Ændring af lånevilkår – pas på TfS 2003, 1014 LR (jf. planche 20 ovenfor)

Hovedaktionærers fordringer mod eget selskab: Mindsterentereglen gælder ikke! Dvs: HOA altid skattepligtig af kursgevinster på fordringer mod selskabet uanset om mindsterenten er opfyldt eller ej (sortstemplet) Bestemmelsen skal hindre skattespekulation ved, at et selskab med en hovedaktionær udsteder obligationer med pant i fast ejendom eller skibe og sælger disse til hovedaktionæren. Uden bestemmelsen vil selskabet få fradrag for kurstab i medfør af den ændrede affattelse af § 7, stk. 4, og aktionæren vil kunne være skattefri af kursgevinsten i medfør af den dagældende bestemmelse i § 14, stk. 2.

Hovedaktionærers fordringer mod eget selskab: § 14: Stk. 2. Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum. 1. pkt. finder dog anvendelse, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § pkt. finder endvidere anvendelse, hvis debitor er en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og kreditor er nærtstående til debitor. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.«

Personer - fordringer – lånte midler
Fordringer erhvervet for lånte midler, jf. KGL § 15 Baggrund – skattearbitrage: Lån til opkøb af værdipapirer med kort løbetid. Værdipapirerne blev lagt til sikkerhed for lånet Investor havde fradrag for renteudgifterne samtidig med, at kursgevinsterne på værdipapirerne var skattefri! Formålet med bestemmelsen er således, at skatteydere erhverver (blåstemplede) fordringer (i DKK) for lånte midler og realiserer en skattefri kursgevinst og samtidig fratrækker renteudgifterne

Erhvervelse for lånte midler – hovedregel: Optagelse af lån i forbindelse med erhvervelsen, der står i misforhold til det kapitalbehov, som skatteyderens øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger (dvs. låner 200 kr. og køber privat er ok) Konkret vurdering Sammenhæng mellem lån og erhvervelse fremgår klart af omstændighederne ved erhvervelsen Fx obligationskøb og lånoptagelse gennem samme udbyder og obligationer lægges til sikkerhed for lånet

Erhvervelse for lånte midler – to undtagelser: Skatteyder godtgør, at de fradragsberettigede udgifter kun overstiger de skattepligtige indtægter fra fordringen med et uvæsentligt beløb De fradragsberettigede udgifter: renter og provisioner Skatteyder godtgør, at lånet og fordringen under ét giver et negativt resultat efter skat

Personer - fordringer – fremmed valuta
Fordringer i fremmed valuta, jf. KGL § 16 Fordringer i EURO er også omfattet af § 16 Fordringer i DKK, hvor hovedstol eller restgæld reguleres ift. en eller flere valutakurser er også omfattet af § 16 Fordringer, der alternativt lyder på fremmed valuta eller DKK efter kreditors valg er også omfattet af § 16 Samtlige kursændringer indgår i den skattepligtige indkomst, dvs. Kursændringer hidrørende fra ændringer i valutakurserne Ændringer i fordringens værdi, der skyldes andre forhold (fx renteændringer m.v.)

Bagatelgrænsereglen Kursgevinster- og tab på fordringer i fremmed valuta + Kursgevinster- og tab på gæld i fremmed valuta Hvis sum ikke overstiger kr ,00 i indkomståret  skal ikke medregnes i SKPI Hvis summen overstiger grænsen skal hele gevinsten medregnes.

Regreskrav, § 16, 3. pkt. Tab på regreskrav i udenlandsk valuta Det ikke-fradragsberettigede tab skal opgøres uden hensyn til valutakursændringer Hensyn: sidestille med tab på regreskrav i DKK Virkning: Ikke fradrag for tab på selve regreskravet Ikke fradrag for evt. valutakurstab Fortrinsvis betydning for private kautioner, da tabsfradrag for erhvervsmæssige kautioner efter KGL § 17

Nærtstående personer, § 16, 4. pkt. Ej fradrag for tab på fordringer mod selskab, hvori skatteyder har bestemmende indflydelse Tilsvarende gælder fordringer på nære pårørende Ægtefælle Forældre, bedsteforældre Børn + svigerbørn Børnebørn + ”sviger”-børnebørn Det ikke-fradragsberettigede tab skal opgøres uden hensyn til valutakursændringer

Personer - fordringer – vederlagsfordringer
Kurstab på fordringer HO : Tab ej fradagsberettiget, jf. § 14 U : Kurstab på vederlagsfordringer er fradragsberettiget, jf. KGL § 17 KGL § 17 Fradragsretten forudsætter, at der er tale om en driftsomkostning - afgrænsning: DO >< etableringudgift DO >< privat udgift

Personer - fordringer – kurstab
Vederlagsfordring Salg af varer og tjenesteydelser Tab på debitorer Kaution som led i sikring af virksomhedens indtjening Særligt vedrørende tab på debitorer – krav: Igangværende virksomhed – problemer i praksis: Overtagelse af virksomhed, herunder debitorerne Sælgers påtagelse af at holde køber skadesløs for overtagne debitorer Tab skal være endeligt konstateret Ydre objektive omstændigheder, fx forgæves fogedforretning, afsluttet konkurs, akkord, forældelse Ej fradrag for forventet tab på debitorer

Særligt vedrørende kautionstab Afsætning af varer Rimeligt forhold til omsætning med pågældende kunde  + fradragsret Sikring af vareleverancer Rimelig og sædvanlig foranstaltning  + fradragsret Udvidelse af virksomhed eller ny aktivitet Ikke fradragsret, da etableringsudgift Personales kautionsstillelse HO: ej fradragsret (ej normal forretningsmæssig disposition for lønmodtagere at stille kaution) U: Hvis for at bevare sin arbejdsplads (strenge krav)

Særligt vedrørende kautionstab Aktionærers kautionsstillelse Ej fradragsret (formuetab/tab af indtægtskilde efter SL § 5) Ej muligt at konvertere ikke-fradragsberettiget kautionstab til fradragsberettiget tab på aktier ved at indskyde midler i selskab til betaling af selskabets kreditor, jf. ABL § 28.

Personer - GÆLD - oversigt
Gæld – kursgevinster: HO : Kursgevinster er skattefrie (KGL § 20) U1 : Pengenæring (§ 19) U2 : Eftergivelse til under fordringens værdi (§ 21 og 24) U3 : Stiftelse til overkurs (§ 22, stk. 1) U4 : Varieret rentesats – knæklån (§ 22, stk. 2) U5 : Kontantlån – ekstraordinære indfrielser (§ 22, stk. 3) U6 : Fremmed valuta (§ 23)

Personer - GÆLD - oversigt
Gæld – kurstab: HO : Kurstab ej fradragsberettigede (KGL § 20 – 22) U1 : Næringsvirksomhed ved finansiering U2 : Fremmed valuta (§ 23) U3 : LL § 6

Personer - gæld – eftergivelse m.v.
KGL § 21 Eftergivelse af gæld (singulær eftergivelse) Forældelse af gæld Konfusion af gæld Præklusion af gæld Kursgevinst på gælden er skattefri for debitor Følger altså hovedreglen i KGL § 20 om skattefrihed af kursgevinster Dog skattepligt i det omfang, gælden derved nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på eftergivelsestidspunktet

Personer - gæld – eftergivelse m.v.
Sondring mellem § 21 og § 24: § 21: singulære eftergivelser (dekorter) § 24: samlet akkordordning (generelle ordninger) Hvis gældseftergivelsen ikke er omfattet af § 24 er den omfattet af § 21 Altså: først afgøre om § 24 og – hvis ikke – anvendes § 21

Personer - gæld – samlet akkordordning, § 24
§ 24 – hvornår? Tvangsakkord Gældssanering Frivillig akkord (samlet ordning) Konvertering af gæld til aktier eller konver-tible obligationer Kursgevinsten på gælden er skattefri for debitor Alene skattepligt i det omfang, gælden ned-skrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på eftergivelsestidspunktet.

§ 24 – hvornår foreligger en samlet ordning? Praksis: min. 50 % af den usikrede del af skyldners gæld skal deltage i ordningen Den sikrede del har udsigt til at få deres fordringer fuldt indfriet, og disse krav medregnes derfor ikke TfS 2003, 514 LSR 48,25 % af den usikrede gæld var ikke nok til at anse ordningen for en samlet ordning.

§ 24 – hvornår foreligger en samlet ordning? 50 % - grænsen måles efter mængden af krav (målt efter beløb) og ikke antallet af kreditorer. TfS 2001, 423 H Ændring af lånevilkår  indfrielse efter KGL Lånet udgjorde 2/3 af skyldners samlede usikrede gæld (altså > 50 %) Skyldner havde dog én anden kreditor, hvis krav udgjorde de resterende 1/3 af den usikrede gæld LSR + landsret  ej en samlet ordning! H: Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, da det under H-sagen viste sig, at den resterende gæld (på 1/3) rent faktisk var sikret gæld

TfS 2001, 423 H Skatteministeriets kommentar (TfS 2001, 432 SKM) Fortsat krav om, at min. 50 % af usikrede gæld skal deltage Kun usikrede småkrav må holdes ude af ordningen Et krav på 1/3 af den usikrede gæld anses ikke som et småkrav, der kan holdes ude af opgørelsen af, hvorvidt der foreligger en samlet ordning eller ej!

Begrebet ”fordringens værdi for kreditor”:
Personer - gæld – § 21 og § 24 Begrebet ”fordringens værdi for kreditor”: Centralt efter både § 21 og § 24 Den eftergivne fordring – opdeling Værdiløs del Del med økonomisk værdi for kreditor Bedømmelsen af værdien: Hvad kan indvindes ved tvangsinddrivelse af fordringen? Handelsværdi af skyldners (ubehæftede) aktiver ÷ gæld Regnskabsmæssige værdier uden betydning!

Personer - gæld – §§ 21, 24 – fordringens værdi

Personer - gæld – § 21 og § 24 Underskudsbegrænsning
I det omfang gældseftergivelsen er skattefri for skyldner efter KGL § 24, nedsættes skyldnerens skattemæssige underskud (krone for krone) LL § 15 (selskaber) og PSL § 13 a (personer) Gælder kun ved generelle ordninger (KGL § 24) – ikke ved singulære ordninger efter § 21 (uanset om gældseftergivelsen er skattefri eller skattepligtig) Filosofi bag underskudsbegrænsning: en skyldner bør ikke have skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger, der har resulteret i et skattemæssigt underskud, når skyldneren som følge af en senere gennemført gældseftergivelse ikke selv kommer til at bære disse omkostninger.

Rentefradragsbegrænsning LL § 5, stk. 9 (selskaber + personer)
Personer - gæld – § 21 og § 24 Rentefradragsbegrænsning LL § 5, stk. 9 (selskaber + personer) renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, kan alene fradrages med en forholdsmæssig andel svarende til gælden efter og før nedsættelsen. Gælder både ved generelle ordninger (KGL § 24) – og singulære ordninger (§ 21) Renteudgifter efter gældseftergivelsen Fradrag efter almindelige regler

Personer - gæld – § 21 og § 24 Betingede akkordaftaler
Akkordaftaler ofte betingede af, at skyldner betaler den nedskrevne fordring over et vist tidsrum Hvis misligholdelse heraf  gældseftergivelsen bortfalder – genopstår underskuddet så? TfS 1999, 255 V: Skyldner indgik frivillig akkord i 1995 (samlet ordning, § 24) Betingelse: skulle betale dividendekravet over 5 år Skyldners underskud blev reduceret efter PSL § 13 a med akkordfordelen Skyldner misligholdt akkordaftalen efter 2 år VL: Underskuddet genopstod ikke!

Personer - gæld – overkursreglen
Overkursreglen, KGL § 22, stk. 1 Debitor skattepligtig af kursgevinst, hvis gælden skal indfries til en lavere kurs end kursen på stiftelses-tidspunktet (stiftelse af fordring til overkurs) Baggrund: skal modvirke, at der etableres lån med en høj fradragsberettiget rente, hvor gælden til gengæld skal indfries til et lavere beløb end det udbetalte låneprovenu Kursen på stiftelsestidspunktet Hvad kan fordringen sælges til på det frie marked Høj kurs, hvis fordelagtige vilkår for kreditor, fx høj rente over markedsrenten

Personer - gæld – overkursreglen
Overkursreglen, KGL § 22, stk. 1 Skattepligtig kursgevinst Forskellen mellem den kurs, som fordringen kan indfries til (typisk kurs 100) og kursværdien på stiftelsestids-punktet Beskatningstidspunktet: Det tidspunkt, hvor lånet etableres (i modsætning til normalt efter KGL: indfrielsestidspunktet)

4. Selskaber Fordringer og gæld

Selskaber - fordringer og gæld
Selskaber og fonde Gevinst og tab på fordringer KGL §§ 3 – 5 Gevinst og tab på gæld KGL §§ 6 – 8

Selskaber - fordringer og gæld
Generelle principper i KGL for selskaber: HO for både fordringer og gæld: Kursgevinster er skattepligtige Fradragsret for kurstab Særligt vedrørende koncernforbundne selskaber

Selskaber - FORDRINGER - oversigt
Fordringer – kursgevinster: HO : Kursgevinster er skattepligtige (KGL § 3) Uden undtagelse! Fordringer – kurstab: HO : Kursgevinster er fradragsberettigede (§ 3) U1 : Koncernintern gæld (§ 4, stk. 1) U2 : DBO (§ 5)

Selskaber - GÆLD - oversigt
Gæld – kursgevinster: HO : Kursgevinster er skattepligtige (KGL § 6) U1 : Koncernintern gæld (§ 8) U2 : Akkordordning (§ 24) U3 : Gæld stiftet før den 27/ (§ 41, stk. 1) Gæld – kurstab: HO : Kurstab er fradragsberettigede (§ 6) U1 : Indeksregulering af blåstemplet gæld i DKK (§ 7, stk. 1) U2 : Indfrielse til forud fastsat overkurs (§ 7, stk. 2)

Selskaber - Fordringer - kursgevinst og -tab
§ 3 – skattepligt for kursgevinster Uanset selskabets aktivitet Uanset om fordringen er erhvervet som led i Næring Almindelig forretningsdebitor Udlån § 3 – fradragsret for kurstab Gælder også kautionstab

Selskaber - Fordringer – koncernregler (§ 4)
§ 4 – Kurstab på koncerninterne fordringer HO : Ikke fradragsret U : Fradragsret, hvis: Tab på varedebitorer og ej sambeskatning (§ 4, stk. 3) Børsnoterede fordringer (§ 4, stk. 3) Rentefordringer (§ 4, stk. 4) Næringsdrivende selskaber (§ 4, stk. 5)

§ 4 – filosofi Neutralitet i koncernbeskatningen: Kreditorselskab ej fradragsret for tab Debitorselskab ikke skattepligtig af gevinst på gæld (§ 8) Baggrund: Hindre fradrag for tab på anlægsinvesteringer Hindre dobbeltfradrag i sambeskattede selskaber

Valutakursændringer Ikke omfattet af tabsbegrænsningen! Der skal sondres mellem om årsagen til tabet er debitors manglende betalingsevne eller udviklingen i valutakurserne. Konsekvens: Er fordringens samlede resultat sammensat af et valutakurstab og en børskursgevinst, er et positivt nettoresultat skattepligtigt og et negativt nettoresultat fradragsberettiget, idet valutakurstabet ikke er omfattet af fradragsbegrænsningen. Valutakurstabet er fradragsberettiget, samtidig med, at børskursgevinsten er skattepligtig.

Koncerndefinitionen (§ 4, stk. 2) hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 % af stemmerne i hvert selskab. Ved indirekte ejerskab/indflydelse forstås ejerskab/ indflydelse via andre selskaber m.v., hvori den pågældende aktionærkreds ejer mere end 50 % af aktiekapitalen hhv. råder over mere end 50 % af stemmerne Aktionærer som nævnt i ABL § 4, stk. 2, anses som én og samme aktionær ved afgørelsen af, om selskaber er koncernforbundne

A A/S 60 % 45 % B ApS C ApS 10 % A A/S – B ApS  koncernforbundne (direkte ejerskab) A A/S – C ApS  koncernforbundne (indirekte ejerskab via B ApS) B ApS – C ApS  koncernforbundne

M A/S 49 % 49 % A ApS B ApS 10 % Ingen af selskaberne er koncernforbundne efter KGL § 4

Far Søn 100 % 100 % A ApS B ApS Fordring A ApS og B ApS er koncernforbundne efter KGL § 4

Koncerndefinitionen (§ 4, stk. 2) Stemmer Stemmeret via pant i aktier medregnes ikke  Hvis et selskab har sikret et mellemværende med et andet selskab ved pant i debitors aktier, anses selskaberne ikke som koncernforbundne alene på grundlag af den stemmeret, som kreditor eventuelt har opnået i forbindelse med pantsætningen. Koncernreglen i KGL § 4, stk. 1 gælder, når der på et tids-punkt i fordringens løbetid har eksisteret en koncernforbin-delse mellem selskaberne. Selv om koncernforbindelsen er ophørt, gælder fradrags-begrænsningen fortsat!

Selskaber - Fordringer – undtagelsesregler
Tab på varedebitorer (§ 4, stk. 3), dvs. normal samhandel Tab på udlån er ikke omfattet af § 4, stk. 3 ( ej fradrag for kreditor) En fordring, der er opstået som vederlag for leverede varer, kan efter praksis skifte karakter til udlån (TfS 1998, 534 LSR) Momenter: Kredittid strakt længere end kreditors sædvanlige kreditgivning Hvis kredittid i øvrigt er usædvanlig for uafhængige parter på området Praksis herom er omdiskuteret i teorien! Tabsfradrag forudsætter dog, at kreditor og debitor ikke er eller har været sambeskattede i fordringens løbetid.

Sambeskatning ændring med virkning fra 13/ : Sambeskattede selskaber Selskaber, der vil kunne sambeskattes Nationale selskaber Obligatorisk sambeskatning, § 31 Udenlandske selskaber Valgfri sambeskatning, § 31 A Tilstrækkeligt at de (på tabstidspunktet) kan vælge sambeskatning – ikke et krav, at international sambeskatning rent faktisk også er valgt!

Sambeskatning Koncerndefinitionen i KGL § 4, stk. 2 og SEL § 31 C er ikke sammenfaldende Mulighed for dobbeltfradrag: Koncerndefinition i SEL § 31 C opfyldt (sambeskatning), men ikke koncern efter KGL § 4, stk. 2: Kreditorselskab: Tabsfradrag på fordring Debitorselskabs underskud kan via sambeskatningen modregnes i kreditorselskabs skattepligtige indkomst

M A/S 100 % 100 % A ApS Fordring vedr. varesalg B ApS Alle selskaber er sambeskattede  A ApS ej fradrag for tab på fordring mod B ApS

Anders Andersen 100 % 100 % A ApS Fordring vedr. varesalg B ApS Selskaber er ikke sambeskattede  A ApS har fradrag for tab på fordring mod B ApS

Far Søn 100 % 100 % A ApS Fordring vedr. varesalg B ApS Selskaber er ikke sambeskattede  A ApS har fradrag for tab på fordring mod B ApS

Rentefordringer (§ 4, stk. 4) Kreditor skal have medregnet renterne ved sin indkomstopgørelse Hvis et tab på en rentefordring vedrører renter, som ikke har været medregnet af kreditor, gælder hovedreglen i KGL § 4, stk. 1, og der er ikke fradragsret Kreditor og debitor ej sambeskattede

Selskaber - Gæld - kursgevinst
Kursgevinst på gæld: HO: Skattepligtig for debitor U : Koncernintern gæld, KGL § 8

Selskaber - Gæld – kursgevinst, KGL § 8
§ Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens § 31 D. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens § 31 A, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget.

Selskaber - Gæld – koncernreglen, § 8
Koncernintern gæld, § 8 Koncerndefinition samme som i § 4 Er på debitorsiden modstykket til § 4 på kreditorsiden HO: Debitor ej skattepligtig af gevinst på koncernintern gæld, hvis kreditor ikke har tabsfradrag for kurstabet på fordringen. U: Nedskrivning af gæld til et lavere beløb end for-dringens værdi for kreditor UU: medmindre kreditor kan yde skattefrit tilskud til debitor (SEL § 31 D) Bemærk: koncerndefinition i SEL § 31 D henviser til § 31 C

Sammenhæng mellem KGL § 8 og § 24 § 8: singulær gældseftergivelse mellem koncernforbundne selskaber § 24: samlet ordning mellem koncernforbundne selskaber (men underskudsbegrænsning efter LL § 15) HO (§ 24) : Skattefri kursgevinst for debitor U : Nedskrivning af gæld til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor UU : medmindre kreditor kan yde skattefrit tilskud til debitor (SEL § 31 D)

Sammenhæng mellem KGL §§ 8 og 24 og LL § 15 Hvis debitorselskab er skattefri af kursgevinst af gælden efter § 8, skal debitors underskud heller ikke begrænses efter LL § 15 Der kan opstilles følgende scenarier: 1. Kreditorselskab : ej fradragsret for kurstab (§ 4) Debitorselskab : ej skattepligt af kursgevinst (§ 8) : ej underskudsbegrænsning (LL § 15)

Sammenhæng mellem KGL §§ 8 og 24 og LL § 15 Hvis debitorselskab er skattefri af kursgevinst af gælden efter § 8, skal debitors underskud heller ikke begrænses efter LL § 15 Der kan opstilles følgende scenarier: 2. Kreditorselskab : ej fradragsret for kurstab (§ 4) Debitorselskab : ej skattepligt af kursgevinst (§ 24) : Underskudsbegrænsning (LL § 15)

Sammenhæng mellem KGL §§ 8 og 24 og LL § 15 Hvis debitorselskab er skattefri af kursgevinst af gælden efter § 8, skal debitors underskud heller ikke begrænses efter LL § 15 Der kan opstilles følgende scenarier: 3. Kreditorselskab : Fradragsret for kurstab (§ 4) (fx varedebitor og ej sambeskatning) Debitorselskab : Skattepligt af kursgevinst (§ 8) : Ej underskudsbegrænsning (LL § 15)

Sammenhæng mellem KGL §§ 8 og 24 og LL § 15 Hvis debitorselskab er skattefri af kursgevinst af gælden efter § 8, skal debitors underskud heller ikke begrænses efter LL § 15. Der kan opstilles følgende scenarier: 4. Kreditorselskab : Fradragsret for kurstab (§ 4) (fx varedebitor og ej sambeskatning) Debitorselskab : Skattefri af kursgevinst (§ 24) : Underskudsbegrænsning (LL § 15)

Selskaber - Gæld – overkursreglen (§ 7, stk. 2)
KGL § 7, stk. 2: HO: Ikke fradragsret for kurstabet for debitorselskabet U1: Gælden er i fremmed valuta ( fradragsret) U2: Mindsterenten er ikke opfyldt ( fradragsret)

Forud fastsat overkurs Hvis gældens værdi på stiftelsestidspunktet er under den kurs, hvortil gælden skal indfries (typisk kurs pari) Eksempel: Gældens værdi på stiftelsestidspunkt: kurs 80 Gælden skal indfries til kurs pari Hensyn: Ej give debitorselskab fradragsret, hvis kreditor kan realisere kursgevinsten skattefri Fx hvis kreditor er fysisk person, hvor mindsterenten er opfyldt (jf. KGL § 14)

Forud fastsat overkurs Hensyn: Ej give debitorselskab fradragsret, hvis kreditor kan realisere kursgevinsten skattefri Fx hvis kreditor er fysisk person, hvor mindsterenten er opfyldt (jf. KGL § 14) Der er symmetri Hvis kreditor er et selskab  asymmetri: Kreditor: skattepligtig af kursgevinst, jf. KGL § 3 Debitor: ej fradragsret (§ 7, stk. 2), medmindre: Gæld er i fremmed valuta Mindsterenten ej opfyldt (sortstemplet)

HHÅ Advokat Jesper Bierregaard

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "HHÅ Advokat Jesper Bierregaard"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

HHÅ Advokat Jesper Bierregaard

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "HHÅ Advokat Jesper Bierregaard"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback