Neuropæd Lindegården Rikke Stibolt Tlf. 50928945 stibolt@live.dk.

Præsentationer af emnet: "Neuropæd Lindegården Rikke Stibolt Tlf. 50928945 stibolt@live.dk."— Præsentationens transcript:

1 Neuropæd Lindegården Rikke Stibolt Tlf

2 Hvad er neuropædagogik?
Neuropædagogik er et pædagogisk grundlag, der tager udgangspunkt i den enkeltes neurologiske billede. Der bliver taget højde for de neurologiske problematikker og derefter lavet en skræddersyet dagligdag, der passer til den enkelte. Neuropædagogik er en anden måde at tænke på, den kræver, at man fagligt er sat ind i de teorier og den viden, der om handler hjernes funktioner og processer. Og via den viden, give beboerne en mere harmonisk hverdag. For at kunne danne sig et reelt billede over hvilke problematikker og dysfunktioner den enkelte beboer måtte have, udarbejdes der en neuroscreening. Denne screening laves i samarbejde med en neuropædagog og de relevante personer, der til dagligt arbejder med personen. At kende til neuropæd medføre et ansvar i vores pædagogiske virke. Vi bliver bekendt med en viden, der sætter krav til vores handlinger og beslutninger i dagligdagen. Vælger vi alligevel at lukke øjnene og sige - at neuropædpæd, det er ikke en retning der er noget for os - har vi misforstået, hvad neuropæd går ud på. Neuropæd er ikke en altoverskyggende retning der fejer alt andet af bordet, men er grundlaget for at kunne bruge alle andre pædagogiske metoder og hjæpemidler, som Marte Meo, Det ka´ nytte, Gentle Teaching, bordmaker, ttt, talemaskiner mm, på en relervant og målrettet måde og i forhold til de resurser den pågældende person har. Kender vi til, hvordan hjernen hænger sammen, og hvad der sker, når der opstår udviklingsmæssige skævheder, ved vi, hvordan vi skal handle i forhold til de tiltag, vi gør. Det er ikke længere noget vi gør ud fra mavefornemmelser og formodninger, vi ved fagligt, hvorfor vi prøver de forskellige metoder og pædagogiske retninger. Det giver os muligheden for at handle fagligt og målrettet.

3 Faglighed højner professionalismen
Hvis ikke vi arbejder ud fra faglighed, bliver vores tilgang til arbejdet diffus og uovervejet. For at kunne målrette det pædagogiske arbejde, bliver den enkelte medarbejder nødt til at forstå bevægegrundene for de handlinger, hun foretager sig. Og overveje hvorfor hun gør de ting, hun gør. Disse overvejelse kræver faglig viden og indsigt for at kunne løfte arbejdsniveauet. Vi ville aldrig drømme om, at aflevere vores bil til en mekanikker, vi ikke regnede med, vidste hvordan en bil hænger sammen. Hvem ville aflevere sin bil til ham her? En mekaniker kan ikke nøjes med at føle og fornemme sig frem, og det kan en pædagog heller ikke.

4 Paul Broca Neuropædagogikken er en udløber fra neuropsykologien, der stammer tilbage fra 1861, hvor franskmanden Paul Broca påviste talecentret lokaliseret til frontallappen i blok 3. Broca havde år forinden stiftet bekendtskab med en 51 årig mand, der efter sin ulykke kun kunne sige ”tan tan”. Det navn er han også kendt under i dag. Men denne mand kom Paul Broca i forbindelse med igen, da han blev indlagt samme sted som Paul Broca var læge. Han var ikke livstruende syg, men ikke desto mindre døde tan tan manden kort tid efter, hvilket jo var heldigt for lægen, der virkelig gerne ville undersøge hans hjerne for at se, om der var skader der kunne påvise hans taleproblem. Og han så en hjerne, der diecideret manglede en stor del af frontallappen i venstre side. Nogle år senere blev han yderligere bekræftet i sin tese om, at hjernen havde fysiske områder knyttet til de psykologiske processer af en mand ved navn Carl Wernicke. Han havde fundet en sammenhæng mellem sprogforståelse og et område, der sidder bagerst i venstre side. Nu kaldet wernicas område. Det blev starten på at binde de fysiske dele af hjernen sammen med de psykiske processer. Det er den gren af psykologien der beskæftiger sig med sammenhængen mellem processer i forskellige hjerneområder og psykologiske funktioner. Det handler om, hvordan sygdomme og skader i forskellige hjerneområder påvirker menneskers handlinger, tænkning og følelsesliv. Neuropædagogikken er så blevet målrettet til det pædagogiske arbejde og kan derfor bruges som redskab i det daglige af det personale, der arbejder med mennesker til hverdag. Dette giver bedre mulighed for forståelse af den enkeltes problematikker, så arbejdet i den sidste ende bliver mere målrettet og relevant.

5 Når et menneske fødes vejer hjernen en 300 – 400 gram og i løbet af de første par år øges vægten til det 3 dobbelte. Så hjernen hos et voksent menneske vejer ca. 1300g. Lidt mere hos mænd end hos kvinder. Hjernen indeholder ca. 100 milliarder nerveceller (neuroner) omkring 22 milliarder ligger på hjerneoverfladen. Mellem nervecellerne dannes nervetrådene (axoner). For at axonerne kan fungere, dannes der en fedtskede rundt om dem, det fungere som isolering ligesom på en ledning. Derfor består en stor del af hjernen af fedt. Hjernens udvikling forløber sådan, at når mennesker fødes, er de dybereliggende hjernestrukturer dannet og fungerer. De styrer alle de elementære dele hos barnet, så det kan overleve. De øvre dele af hjernen er kun lige begyndt en lang proces i udvikling og har mange år foran sig, før de er noget, man kan kalde færdigudviklet. Og i den proces dør der mange nerveceller for at give plads til nervebanerne, der skal stå for kommunikationen mellem de tilbageværende nerveceller. Denne udvikling af nervetråde forekommer kun i barnets tidlige år. Man siger at efter 4-5 års alderen er produktionen af nervetråde meget lille og forsvinder hurtigt helt. Dermed ikke sagt, at udviklingen er færdig. Men kontakterne mellem nervecellerne er færdigdannet. For at kunne kommunikere nerverne imellem, bliver trådene nødt til at have et isoleringslag kaldet myelisering. Det er en fedtskede der dannes rundt om alle de nervetråde, der bruges i hjernen og det, der gør, at hjernen hovedsageligt består af fedt. Dette er grunden til at det er vigtigt at små børn får fedtstof nok.

6 Hjernen aktiveres via signalstoffer (transmitterstoffer) der bliver sendt ved hjælp af impulser fra nervetrådene. Signalerne mellem nervecellerne bliver overgivet via synapsen, der sidder for enden af axonet til dendritten, der er modtagerområdet på den modtagende nervecelle. Her sidder der nogle receptorer, der modtager de signaler, den forrige nervecelle har sendt. En enkelt nervecelle har i gennemsnit kontakt til 5000 andre nerveceller

7 Denne blok inddelingen af hjernen er den mest brugte i dag.
Hjerneinddeling Den russiske hjerneforsker Alexander Luria inddelte hjernen i 3 blokke for at overskueliggøre den. Uden inddeling er den meget svær at finde hoved og hale i. Denne blok inddelingen af hjernen er den mest brugte i dag. Han var med til at give neuropsykologien et skub, da han arbejdede med sårede soldater under Anden Verdenskrig. Her var han meget optaget af de spørgsmål, der kom i forbindelse med de sårede soldaters neurologiske skader.

8 Andre hjerneinddelinger
Brodmanns hjerneopdeling Brodmann undersøgte hjernes væv stykke for stykke og gav hvert område numre, i vilkårlig rækkefølge. Hjernes væv har forskelligt struktur alt efter celleinddelingen, og opdelingen har fundet sted på baggrund af det. Brodmann præsenterede sin moled i starten af 19 tallet. MacLean hjerneopdeling Neo cortex MacLeans hjerne inddeling er baseret på den evulations mæssige udvikling. Nederst hjernestamme og forlænget rygmarv, i midten det limbiske system og øverst neo cortex, som er den nyest udviklede del af hjernen. Denne opdeling er lavet for bedre at kunne forstå hjernes processer i de forskellige udviklingslag. Det limbiske system Hjernestamme

9 De 3 hjerneblokke Ubevidste processer Alle de ”mekaniske” ting, hjertet slår, vejrtrækning, blinke med øjnene Alle vores følelsesmæssige processer Vores behov, sult, sex, mm. - For mange skader her, så dør vi Sensoriske processer Samler sanseindtrykkene til en helhed Danner vores billede af verden skader her kan give forvrængede billeder og en helt anderledes virkelighedsopfattelse Styrer de bevidste processer (at være bevidst er ikke det samme som at være ved bevidsthed) Planlægning Tanker, refleksion Bevidst hukommelse Styring af de limbiske impulser

10 Freltofte har lavet deres egen version af blok 1 – 2 - 3
Personificeringen af de forskellige blokke gør det nemmere at forstå, hvordan hjernen arbejder, uden man behøver at sætte sig videre ind i materialet.

11 En mere visuelt forståelig udgave af de to hjernehalvdele.
Den øverste del af hjernen er delt ind i højre og venstre side, de to halvdele arbejder forskelligt selv om de fysiologisk ser ens ud. Venstre side er den matematiske og detaljeorienterede, og den højre side er overblikket og kreative side. En mere visuelt forståelig udgave af de to hjernehalvdele.

12 / Udviklingens første trin
Hjernestammen (fiskehjernen) Hjernestammen indeholder den funktion, der holder os vågne og spiller en stor rolle i problematikker som hyper og hypo-arousal. Det limbiske system (krybdyrhjerne) Det limbiske system er det område i hjernen, der bl.a. styrer vores følelser samt skaber de følelser, der fylder bevidstheden. Vrede, sorg, frygt og glæde To vigtige områder her er lystcenteret og amygdala. / Amygdala Når hjernen arbejder primært fra det limbiske system giver det frit løb for de følelsesmæssige processer. Freltofte har igen billedligt gjort det lettere at forstå ved at sige ”uden en direktør til at styre foretagendet, så tager portneren over og agerer som direktør” Men da portneren handler ubevidst ud fra instinkter, lyst og drifter, så agerer den pågældende uden logik eller omtanke. Alting foregår i nuet.

13 ”Den skal nok fortælle, hvem der bestemmer”
Når hjernen styres af de limbiske processer Hvis et menneske bliver styret fra det limbiske system, bliver der givet frit løb til de følelsesmæssige reaktioner og behovsimpulser: de kommer til udtryk uden filter, og personen reagerer ud fra dem her og nu. Der er ingen forståelse for ventetid. Personen reagerer med stædighed, han vil det hans hjerne giver udtryk for, og det skal være med det samme. Udefra kan det se meget karakterfast ud. ”Limbisk stædighed” er ikke det samme som udholdenhedt og standhaftigt karaktertræk. Stædighed er ikke altid et udtryk for på intelligens. Katten virker til tider mere intelligent, fordi den ikke lader sig manipulere med. ”Den skal nok fortælle, hvem der bestemmer”

14 Udviklingens anden del
Sensorisk cortex Blok 2 danner vores virkelighed på baggrund af de sanseindtryk, den modtager. Sanseindtrykkene bliver modtaget i de områder, der hver især tager sig af de forskellige sanser, høre, syn, føle. Og når disse er blevet afkodet, bliver de sat sammen til en helhed, så lyd, billeder og følelsen af de ting, vi oplever, giver mening.

15 Udviklingens tredje del
Frontal cortex er den del af hjernen, der gør det muligt at handle bevidst og agere ud fra egen fri vilje. Den gør det muligt for os at kunne: - Tænke abstrakt og ræsonnere - Have selvkontrol - Tilegne os faglig viden - At kunne huske på højere plan - Opfatte tid - Tale - Koncentrere os om ting, selv om vi ikke føler for det Føle impati Den giver os muligheden for at kunne handle som frie individer og kan styre de dybereliggende instinkter, så vi ikke handler blindt efter dem.

16 Det foregår trin for trin i en bestemt rækkefølge
Denne model giver et billede af hvilken rækkefølge hjernen udvikles i. Den er lavet ud fra hvilke dele af hjernen der bliver myeliniseret først. Dvs. får dannet en fedtskede rundt om de enkelte nervetråde, der gør det muligt for dem at sende nervesignaler. Uden myelinen kan nervecellerne ikke kommunikerer.

17 Man bygger heller ikke et hus i vilkårlig rækkefølge
For at kunne lave grundlaget for fx sprog er ”fundamentet” nødt til at blive ”bygget” først. Sprog er ikke bare noget, der kommer af sig selv med alderen. Og sådan er det med alle hjernens funktioner: de skal udvikles. Man kan ikke bare sidde 50 år i en kørestol uden at sanseintegrere og så, pludselig ud af det blå, forstå tale eller huske barndomsminder osv. Hjernen bliver udviklet i trin. På det lille barn kan man se, at de motorisk udvikler sig. Denne motoriske udvikling er i tæt samarbejde med hjernen og dens neurologiske udvikling. Udviser barnet motoriske vanskeligheder, kan det få stor betydning for hjerneudviklingen. Problemer man måske ikke tillægger så stor betydning til at starte med, men som kan give store problemer senere. Ting som at lære at tale, læse eller holde en koncentration. Disse problemer kan man ikke umiddelbart se har rod i den sansemotoriske udvikling, men der er direkte forbindelse dertil. Derfor er det vigtigt at vide de her ting, når man arbejder med mennesker, især mennesker, der har rod i deres hjerneudvikling i forvejen, for så vil deres sanseintegration blive påvirket på den ene eller anden måde.

18 Hjernen udvikles gennem sanseintegration.
I 60´erne beskrev psykolog og ergoterapeut A. Jean Ayres første gang en teori om, hvordan hjernen udviklede de sensoriske processer i samarbejde med kroppens motoriske udvikling. I 70´erne udgav hun bogen ”Sanseintegration hos børn”, som i dag stadig er meget relevant og bliver brugt af ergoterapeuter i hele verden. Den beskriver, hvordan børn udvikler de forskellige sanser i samarbejde med den motoriske udvikling, og de ting, der kan blive påvirket, hvis udviklingen går skævt . Hjernen udvikles altså via det, man kalder sanseintegration Kort fortalt: man skal kunne kravle, før man kan gå, men udviklingen af hjernen starter jo meget før det. Kroppen og hjernen hænger sammen og arbejder sammen for at udvikle kroppen motorisk og hjernen kognitivt. Det fungerer som en symbiose og de skal kunne reagere på hinandens signaler for at kunne bevæge sig fremad. Motorisk udvikling og sanseudvikling kan altså ikke skilles ad. De understøtter hinanden: uden den ene kan den anden ikke udvikles. Hjernen er altså ikke baseret på en masse enkeltstående elementer Den er baseret på samarbejde mellem en masse delelementer, der skal passe sammen for af kunne fremme en normal udvikling. Det er altså lidt som et puslespil, hvor brikkerne skal passe sammen. Sanseintegration er en betegnelse for hjernens evne til at koordinere og bearbejde alle vores dele af vores sanser i forhold til vores krop. Et barn i udvikling sanseintegrere konstant. Det er det børn laver til de er 7-8 år gamle. En hjerne i udvikling sanseintegerer.

19 Hjernen udvikles gennem sanseintegration.
Sprogproblemer, indlæringsvanskeligheder, og koordinationsvanskeligheder kommer ikke bare ud af den blå luft. Er der kludder i sanserne vil det give problemer, som man ofte ikke forbinder med intellektuelle problemer. Man kan meget bedre forstå, at Motoriske vanskeligheder kan opstå fra manglende sanseintegration. Problemerne kan opstå af mange forskellige årsager, men udfaldet er det samme: det ender ud i en sanseintegrativ problematik. Spøgsmålet er bare i hvor stor eller lille grad, der er tale om. Ender det med en mental retardering eller vil personen bare få lidt indlæringsvanskeligheder, eller måske lidt sprogproblemer? En sanseintegrativ problematik behøver ikke at betyde lav intelligens. Og bliver et menneske mental retarderet, må man antage, at der også er andre årsager, der gør sig gældende. Hvis ikke et menneske har mulighed for at udvikle sine sanser, kan det psykisk betyde et liv med angst, dårligt selvopfattelse og manglende evnen til at mærke og koordinere sin krop. Opfattelsen af os som mennesker er grundlagt i vores hjernens evne til at udvikle sig og derved vores opfattelse af os selv i forhold til verden.

20 Sanseintegrationen starter allerede her
Allerede når barnet er i livmoderen, tumler barnet rundt i vandet. Det kan dreje rundt, skubbe fra, sutte på fingre og i det hele taget leve en tilværelse fuld af konstante berøringer og bevægelser, som fremmer og udvikler sanseintegrationen. Alle tre hovedsanser: proprioseptivsansen, taktilsansen og vestibulærsansen har rig mulighed for udvikling. Hvis en vordende mor bliver pacificeret i en seng, fordi hun af den ene eller den anden årsag har svært ved at holde på barnet, kan det give problemer med balancesansen, fordi den ikke bliver stimuleret nok. Børn ligger ikke bare passivt i maven og venter på at komme ud. De udvikler sig med rivende fart.

21 Sanseintegrationen har langt fra optimale kår, når et barn fødes for tidligt og er nødt til at tilbringe sine første uger i kuvøse At ligge i en kuvøse giver ikke de samme muligheder for udvikling som at ligge i maven. Det er den løsning der findes til for tidligt fødte børn og den redder liv. Men starter man livet i en kuvøse, kan det give store følger, man ikke umiddelbart kan se, som høreskader, blindhed og spasticitet ol. Sansesystemerne vil blive påvirket, og da de er basis for udvikling af alle hjernens funktioner fysiske som psykiske, kan det give store følger resten af livet. Ikke alle børn ender med at få problemer. Heldigvis får mange kun så små problemer, at man ikke forbinder det med den tidlige start på livet, men en gruppe kuvøsebørn vil opleve at være meget sensitive, hyperaktive, følsomme og bagud i udvikling. Det er alment kendt knap så kendt er det helt præcist hvorfor.

22 Udviklingen sker via de 3 hovedsanser
Sanseintegration Udviklingen sker via de 3 hovedsanser Proprioceptivsansen (muskel/led sansen) Knytter sig til muskler og led Registrerer de bevægelser kroppen laver Fornemmer kroppens position Tilpasser muskelkraft til vores handlinger Vestibulærsansen (balancesansen) Knytter sig til det indre øre Styrer vores balance Fornemmelse for hastighed Mærker tyngden Taktilsansen (følesansen) Knytter sig til hud og slimhinder Mærker let berøring og tryk Registrer smertesignaler Giver besked om kulde og varme

23 Sanseudviklingen lidt firkantet…

24 Hvad så når sanserne i sig selv har problemer?

25 De første skridt i den sensoriske udviklingen
Primære føleområde / o o / / / Primære synsområde Primære høreområde Hvad opfatter nyfødte eller mennesker med en hjerne, der ikke har haft mulighed for at udvikle sig? Det kan være næsten umuligt at svare på, da de menneske ikke er i stand til at videreformidle de oplysninger. Men videnskaben ved dog meget om hjernens primære stadie, og ser man ud fra de oplysninger, er billedet et noget andet end det, vi går rundt med, når vores hjerner har udviklet sig ”normalt”. At se, høre og føle er ikke noget, vi bare per automatik er udstyret med fra starten. Vi er udstyret med sanserne, der kan hjælpe os med at udvikle de evner. Der er en af grundene til, at man siger, at nyfødte børn ikke kan se så godt eller langt. Deres synsnerve fungerer, men området i hjernen, der skal bearbejdesyns signalerne fra nerven, skal først udvikles, før de kan opfatte det øjet opfanger. Samtidig er det vigtigt, at øjet holdes stille, så det kan sende klare skarpe signaler videre til hjernen. Øjenmotorikken er altså første skridt på vejen. For at kunne udvikle den, skal det vestibulære system virke. Balancen har stor betydning for vores fremtidige evner til at se og at kunne styre vores øjne. Det var bare et lille ekselpel på hvordan en evne som at kunne se, har mange komponenter, der skal være tilstede for at kunne udvikles optimalt. Og sådan udvikles alle funktioner i samarbejde. Det er heller ikke nemt at forstå, hvordan balanceøvelser skal kunne hjælp et barn med taleproblemer.

26 Hvordan opleves verden i starten?
Syn høre føle Hvis ens synsområde i hjernen kun er nået til den primære synsbearbejdning, er dette, hvad hjernen kan opfatte. Hvis høreområdet i hjernen kun er nået til den primære bearbejdning, vil detaljerne i lydene ikke kunne opfattes, og det vil lyde som om man hørte alt gennem et høreværn Hvis følesansen ikke er langt i udvikling, ville det kunne føles som om man mærker alting gennem en tyk polstring, som fx en flyverdragt dvs. Det er meget svært at mærke hvor på kroppen, man bliver rørt og hvad der rører ved en. Primært område i hjernen arbejder med signalerne fra øjne, øre og huden i råskitseform, dvs. de bliver registreret og derefter sendt videre til sekundært område, hvor de først her afkodes og bliver til ”forståelige” ting: visuelt, taktilt og audiotivt. Dog kan vi først forstå det i sammenhæng, når det vi ser, hører eller føler, når op på tertiært område. Dvs. forståelse for, hvordan verden rigtigt hænger sammen kommer først, når vi bevæger os op på tertiært område. Den skal man lige have med i baghovedet, når man har med helt små børn, og mennesker med et lavt udviklingsniveau at gøre. Når deres ”verden braser sammen”, og deres reaktioner virker som trods eller stædighed, kan det være fordi de ikke kan finde hoved og hale i hvad der sker, og det er enormt utrygt ikke at vide, hvad der sker og hvorfor.

27 Næste skridt i udviklingen
o / Sekundære synsområde Hvad opfatter hjernen synsmæssigt på dette niveau. Når hjernen når til at kunne bearbejde sanserne på sekundært niveau, bliver signalerne fra synsnerven, lavet til visuelle former, farver og figurer. Dog er forståelsen for det sete ikke på plads endnu. At kunne se, er ikke det samme som at forstå det der man ser, eller at forstå det i sammenhæng med hvordan det lyder og føles. De audiotive og taktile bearbejdningsområder på sekundært plan, har ligeledes ikke mulighed for kognitivt at opfatte, hvad der bliver rørt ved eller hvad der laver lyd, selv om hjernen kan lave det om til brugbare signaler.

28 Ellers kan vi kun se men ikke forstå det sete.
Synsmæssigt Vi ved kun hvad vi kikker på fordi hjernen er i stand til at opfatte det. Og vi er kun i stand til at opfatte det, hvis vores hjerne kan sammen koble det til tidligere lagret erfaring. Ellers kan vi kun se men ikke forstå det sete. Vi ser det hjernen fortæller os, og er hjernen ikke nået til at kunne fortælle os hvad den opfatter, ser vi et virvar af farver og former der ikke giver mening. hvad ser vi på?

29 Forståelse i det små Ikon forståelse, er ikke ensbetydende med at man forstår alt hvad der sker. Det at forstå en kompliceret situation, hvor i der indgår en kop kaffe, kræver langt højere komplicerede neurologiske processer, end det at kunne genkende og forstå handlingen omkring en kop kaffe. Dog kan denne ”forståelse i det små” hos en borger, give anledning til at tro, at vi tror de oplever og handler ud fra de samme ting som os selv i situationenen. Det at kunne forstå, at et andet menneske ikke nødvendigvis har samme virkelighedsopfattelse som en selv, kan være noget af det sværeste, specielt når det andet menneskes forudsætninger for at opfatte, er helt anderledes end vores egen. Det at have en hjerneskade, eller en hjerne der af den ene eller den anden grund er hæmmet i sin udvikling, giver helt andre forudsætninger for at kunne handle og opfatte verden. Og i det store hele, sker der rigtig mange overfortolkninger i arbejdet med mennesker med fysisk psykisk funktionsnedsættelse.

30 Men hvad så når hjernen ikke udvikler sig efter bogen?
Hvis hjernen af en eller anden grund har udviklet sig skævt eller sanserne ikke fungerer som de burde, kan følgerne igen blive en helt tredje virkelighed. Der er stor forskel på at være under udvikling eller være hæmmet pga. problemer, der gør, at man er stagneret på et trin. Men nogle af problemerne kan læses her.

31 Arousal-problematikker
Hvis en hjerne har problematikker knyttet til de nederste dele af hjernen, altså blok 1 opstår der ofte arousalproblematikker. Disse er knyttet til det område, der hedder Formatio Retegularis. Det ligger i hjernestammen. (Det skal dog nævnes at der også kan opstå arousalproblematikker i forbindelse med problemer i blok 3.) Hvis man har en arousalproblematik, bliver man enten hyperaktiv eller det modsatte: hypoaktiv. Hjernen får problemer med at regulere energiniveauet. Det giver sig udslag i, at hjernen enten har for lav energi og slet ikke opfanger, hvad der sker - eller har et for højt energiniveau og registrer alle sanseindtryk, der er i nærheden. ___ Formatio retegularis Hvis en hjerne fungerer optimalt, vil den være i stand til at sortere i de ting, der sker omkring den. Dvs. et menneske der er koncentreret omkring en ting, kan udelukke alle de ikke vigtige indtryk omkring sig, og derved holde fokus på det rette sted. Man kan fx opleve at sidde fordybet i noget, og så rejser man hovedet op og pludselig registrerer man, at der er andet støj, måske musik eller en bil ude foran vinduet der holder i tomgang. Det bed man ikke mærke i før, fordi ens hjernen er i stand til at lukke af for disse ligegyldige indtryk, når man ikke retter fokus på dem. Denne funktion er vigtig for, at man kan opfatte verden uden forstyrrelser og lære nye ting. Det kræver fx fokus og koncentration at huske. Så er der kludder i denne funktion, giver det voldsomme koncentrationsproblemer. Hvis man sammenligner det med sig selv, kan det være rigtigt svært at høre efter hvis man konstant bliver forstyrret af høje lyde, eller man måske bare har lyst til noget, der er sjovere.

32 Freltofte hypo Direktør Produktion Portner (Blok3) (Blok2) (Blok1)
Hvis en person er ”Hypo”, altså ikke er vågen og lukker næsten alle sanseindtryk ude, vil han ofte sidde og sove eller falde hen og blive totalt inaktiv, og det vil kræve kraftig udefra kommende stimuli at ”vække” personen. Han Kan ikke selv holde sig vågen. Og lige så snart stimuliet stopper, går der ikke længe, inden personen falder hen eller i søvn igen. Denne tilstand ses ofte hos personer med omfattende blok 1 skader: de er ikke nået langt nok i udviklingen til selv, at søge sanseindtryk der holder hjernen kørende. Dette kræver, at blok 3 begynder at virke.

33 Freltofte hyper Direktør Produktion Portner (Blok3) (Blok2) (Blok1)
Personer, der er ”Hyper”, lukker alt for meget stimuli ind i hjernen, så hjernen ikke ved, hvad den skal fokusere på, og agerer med at bliver ”trukket” rundt efter alle de indtryk, de bliver bombaderet med hele tiden i den rækkefølge de kommer ind. Der er ingen pauser. Det giver et utrolig forvirrende billede af verden.

34 Freltofte hypo/hyper Direktør Produktion Portner (Blok3) (Blok2)
Men man kan også blive hyperaktiv, selv om man har en hypo-hjerne. Hvis ens hjerneudvikling er nået til et punkt hvor blok 3 begynder at kunne handle. Så lukker hjernen af for næsten alle sanseindtryk, den bliver udsat for, fordi de ikke er ”interessante” nok for en hypo-hjerne, så kan blok 3 vælge, at gøre arbejdet selv. Den søger selv voldsomme oplevelser, så hjernen bliver holdt vågen. Og så ender personen med at agere hyperaktivt fordi, han høvler rundt for ikke at falde i søvn. (Emil fra Lønneberg)

35 Udviklingsarbejde Hvad kan man gøre hvis man støder på sanseintegrative problemer i sit arbejde? Hvis man oplever sprogproblemer, taktile problemer, koncentrationsbesvær, balanceproblemer, angst for gynger, kluntede børn, hyperaktivitet mm. så er der i de fleste tilfælde problemer med sanseintegrationen, og derfor er der brug for motorisk udviklingslege. Men står man overfor sanseintegrative udfordringer både med udviklinghæmmede og børn, man ikke ved hvad man skal gøre ved, kan man søge hjælp hos en ergoterapeut. Til fordel for en fysioterapeut, som man ofte ville søge til ved motoriske vanskeligheder, kender en ergoterapeut til de neurologiske baggrunde for problemerne, hvor fysioterapeuten har fokus på fysikken og sjældent finder løsningen på problemets ophav.

36 Hvorfor struktur? Struktur kommer i mange former, men fælles for de forskellige strukturformer er, at det skaber ro og forudsigelighed for mennesker. Uden vi måske er klar over det, har vi alle sammen brug for struktur i den ene eller anden form. Og mangel på struktur kan giver stress og kaos. Hvis man har neurologiske problematikker, der hæmmer ens fysiske og psykiske handlemuligheder, formindskes muligheden for at kunne skabe sin egen struktur i hverdagen, Derfor er personer, med disse udfordringer, afhængig af at andre hjælper dem med at sætte strukturen op, så verden ikke bliver fyldt med kaos. Det er det ikke nok bare at snakke om struktur på et bosted, eller nogen gange forsøge at skabe lidt forudsigelighed for de mennesker der bor der. Der skal være helt faste rammer så verden ikke flyder. Nogen kan klare friere rammer end andre, men det er op til pædagogerne, at finde frem til lige præcis den struktur der passer til den enkelte, og holde fast i den, selv om der er mange skiftene vagter. Vi kommer ikke uden om strukturen, lige meget hvor godt fungerende et menneske er.

37 Litteraturliste Læseforslag: Jean Ayres Freltofte/Pedersen
Ylva Ellneby Kjeld fredens Håkon Eriksen Anders Gade Alexander Luria Lilly Nielsen Anne Brodersen Morten L Kringenback Espen Dietrichs Leif Gjerstad Birgitte Christensen Gammeltoft : Sanseintegration hos børn. : Hjerner på begynderstadiget. Hvor slipper dampen ud. Først føler vi så tænker vi. : Hvis du ikke rør mig, så dør jeg. : Mennesket i hjernen. : Neuropsykologi. : Hjerneprocesser. : Hjernen. : Tidlig indlæring trin for trin. : Brug din krop. : Hjernerum. : Vor fantastiske hjerne. : Sansestimulering for voksene. Læseforslag: Jean Ayres Freltofte/Pedersen Ylva Ellneby Espen Dietrichs Leif Gierstad Ann – Elisabeth Knusden : Sanseintegration hos børn. : Hjerner på begynderstadiget. Hvor slipper dampen ud. Først føler vi så tænker vi. : Hvis du ikke rør mig, så dør jeg. : Vor fantastiske hjerne. : Pæne piger dumme drenge. Seje drenge og superseje piger.