Studiestøttende samtaler på Læreruddannelsen i Århus

Præsentationer af emnet: "Studiestøttende samtaler på Læreruddannelsen i Århus"— Præsentationens transcript:

1 Studiestøttende samtaler på Læreruddannelsen i Århus
Dorthe Lau, lektor og autoriseret psykolog

2 Program Kort præsentation Procedure for studiestøttende samtaler
Hvilke problematikker er i spil? Hvordan anvendes studiestøtten? Eksempler på studiestøtte Kognitiv adfærdsterapi Hvad siger de studerende? Erfaringsudveksling og videndeling blandt deltagerne

3 Procedure for studiestøttende samtaler
Start : Januar 2009 Den studerende henvender sig til den SPS-ansvarlige, eller behovet bliver kendt via studievejlederen eller en underviser SPS ansvarlig ansøger SU – styrelsen om bevilling Henvendelse til undertegnede Skriftlig aftale om første samtale Det enkelte forløb aftales individuelt

4 Faglig studiestøtte Målet med den faglige studiestøtte er at kompensere for de specifikke studiemæssige vanskeligheder, som den psykiske lidelse indebærer. Det gælder især vanskeligheder med udholdenhed, struktur, planlægning, overblik, hukommelse og koncentration. Samtidig vil den faglige studiestøtte kunne have en positiv indvirkning på vanskeligheder med eksamensangst, præstationskrav og tilknytning til uddannelsen (Håndbog for SPS-ansvarlige, 2010).

5 Specialpædagogisk støtte
SPS gives til studerende med læse-, skrive- og talevanskeligheder, til hørehæmmede og døve, til synshæmmede og blinde og til studerende med fysiske, psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser. Forudsætningerne for SPS er, at den skal være nødvendig for at gennemføre uddannelsen, og at det er muligt at kompensere for funktionsnedsættelsen. SPS kan gives til studerende på en SU-berettiget uddannelse

6 Karakteristik af studerende med psykiske funktionsnedsættelser
Vanskeligheder med udholdenhed, struktur, planlægning, overblik, opmærksomhed, hukommelse og koncentration Vanskeligheder med eksamensangst og præstationskrav Vanskeligheder med egne, familiens og andres forventninger Vanskeligheder med bedømmelse af egne evner og begrænsninger Vanskeligheder med idealer, identitet og selvværd Vanskeligheder med sociale relationer til medstuderende, lærere og andet personale Vanskeligheder med at blive set og hørt i undervisningssammenhænge Vanskeligheder med ikke at kunne få opmærksomhed nok

7 Problematikker Lavt selvværd Eksamensangst / præstationsangst Angst
Depression Stress , mavesår ADHD Ordblindhed Hjerneskade Spiseforstyrrelse

8 Støtteforanstaltninger
Hjælp til planlægning,struktur,overblik Ugeskema, dagsskema etc. Elementer fra kognitiv adfærdsterapi Bevidst opmærksomhed på positive situationer (forsk. øvelser) Skriftlige refleksioner Mail / sms korrespondance Reducering af præstationskrav Information til kolleger og studerende

9 Kognitiv adfærdsterapi
Fokuserer på aktuelle problemstillinger Åben samarbejdende relation Information om behandlingens formål og metoder Problemorienteret Indsigtsgivende Psykoedukativ Struktureret Direktiv Effektorienteret Lægger vægt på hjemmearbejde

10 Tænkning er styrende for følelser og adfærd
Mennesket plages ikke af tingene som de er, men af måder de opfatter dem på Situation: Det er nat og Lise er alene hjemme. Vågner ved at telefonen ringer. Da hun tager telefonen er der ingen i den anden ende, - kun en underlig lyd. Tænkning 1: der står en mand uden for vinduet med en mobiltelefon, han tjekker om jeg er hjemme. Om lidt bryder han ind og voldtager mig. Reaktion 1: bliver angst, står op og tjekker alle døre og vinduer. Er mange timer om at falde i søvn igen Tænkning 2: Det må være en der har fået forkert nummer Reaktion 2: vender sig om og falder hurtigt i søvn igen. Tænkning er styrende for følelser og adfærd

11 Den kognitive model

12 Mestrings-strategier
Kognitive strategier: fx alternative tanker, selvinstruktioner, huskekort, sætte ord på emotioner Adfærdsstrategier: fx forøgelse/formindskelse af aktiviteter, gradueret eksponering, gradueret opgaveløsning, problemløsning, distraktionsteknikker Fysiologiske strategier: fx afslapning, åndedrætsøvelser, grounding, fysisk aktivitet Sensoriske aktiviteter: se TV, lytte til musik, lydbøger, fysisk kontakt.

13 Hjælpestrategier til emotionsregulering
Distraktionsstrategier: fx trække 3 fra 100, tælle til 10 Mindfulness øvelser. Træning i at kunne rumme emotioner m.m Afspænding: fx åndedræt, afspænding, lytte til musik Huskekort med alternative tanker: fx ”det er ubehageligt men ikke farligt”.

14 Visualisering Afkatastrofering v.h.a. visualisering
Gå situationen igennem på fantasiplan Identificer den centrale katastrofeforestilling Fantasien stopper ofte ved det værst tænkelige Gør fantasien færdig…hvad sker så. Aktiver ansatser til alternativ tænkning & handling Gå situationen igennem igen på fantasiplan med de nye tanker og handlinger

15 Problemløsningsskema
Mit mål på kort sigt: Genoptage daglige rutiner (komme op, gå i bad, vaske op, læse) Bestemte trin for at opnå målet: Et trin ad gangen, dele op i overkommelige delmål, starte med den letteste og mest lystgivende aktivitet. Mulige hindringer eller vanskeligheder: Depressive tanker, mister overblikket, opgivenhed, manglende lyst. Måder at overvinde hindringer på: Stoppe negative tanker, komme op og i gang, ikke vente til jeg får lyst.

16 Eksempel på studiestøtte i forbindelse med angst
Kognitiv adfærdsterapi (elementer derfra) Udfoldelse af historien (nedadgående pils teknik) Omstrukturering af leveregler Mindfulness (3 min åndedrætsmeditation) Tankeregistrering Huskekort Visualisering

17 Nedadgående pils teknik Udforskning af forventningsangst om en forestående fest
Jeg klarer det ikke. Det er pinligt hvis jeg ryster på hænderne. - Hvordan bliver det pinligt hvis du ryster på hænderne? De andre vil se at jeg er nervøs og usikker. - - og hvis de så det, hvad ville så ske? Det ville være forfærdeligt, de vil tænke: ”Sikke et nervevrag.” - og hvis de tænkte sådan, hvad ville så ske? Så gider de ikke være sammen med mig. Det ville være frygteligt. - så hvis de ser du er nervøs bliver du afvist og forkastet? Ja, der er da ingen der gider være sammen med et nervevrag (græder) - nu kan jeg bedre forstå hvorfor du er så bange for den fest.

18 Øvelse i forbindelse med eksamenslæsning og præstationsangst
”Jeg har holdt flere pauser end normalt” ”Jeg tilvalgte at deltage i sidste skoledag” ”Jeg har læst på et mere ”fornuftigt” niveau, dvs. max til kl ” ”Jeg har gået ture hver dag” ”Jeg gik til eksamen uden at have læst det hele flere gange – og jeg fik 12” (4. årg studerende i forbindelse med eksamenslæsning)

19 Øvelser (i forbindelse med lavt selvværd)
Lav en liste over alt det du er god til Lav en liste over alt det der gør dig glad Registrer gode oplevelser Send en mail til x antal venner / familie, og bed dem beskrive: 1) hvad det er de godt kan lide ved dig, 2) alt det de synes du er god til / sætter pris på ved dig…

20 Øvelser Tankeregistreringsskema formål: at undersøge om de automatiske tanker er realistiske og arbejde med at finde mere positive alternativer Huskekort formål: hjælp til at bryde dårlige vaner/dårlige mønstre • Positiv selvopfattelse formål: udfordre den negative selvopfattelse og dårlige selvtillid • Mine positive leveregler formål: at bearbejde sine egne forventninger og krav til sig selv • Positiv dagbog formål: at fastholde de positive situationer og tankemønstre

21 Udtalelser fra studerende
Jeg har brug for en struktur, og at tingene ikke hele tiden ændres Jeg har dårlig samvittighed, når jeg ikke får læst til timerne Jeg er bange for hvad de andre på holdet tænker om mig Jeg vil ikke have at min underviser tror, at jeg er doven Jeg vil ikke være til besvær for min studiegruppe / svigte dem Det er ikke så slemt i historietimerne – det er et venligt miljø Jeg vil gerne lave mere end de andre i studiegruppen – så synes jeg det er godt nok Jeg har det altid skidt inden jeg skal fremlægge Jeg føler, at jeg skal bevise, at jeg er berettiget til støtten Når jeg er under pres, har jeg svært ved at finde de rigtige ord og begreber Jeg bryder mig ikke om at være til besvær Jeg har brug for fastholdelse og struktur Det hjælper mig at fokusere på det der går godt

22 Erfaringsudveksling Fortæl om en positiv erfaring med studiestøttende samtaler Hvad er udfordringen for dig? Hvilke ideer har I til at kvalificere de studiestøttende samtaler? Ideer til at kvalificere det studiestøttende miljø? Gå sammen med et andet par og del jeres erfaringer Noter gode erfaringer / ideer på planchen

23 Litteratur Kognitiv terapi i en nøddeskal. Michael Neenan, 2006, Dansk Psykologisk Forlag. Håndbog for SPS – ansvarlige. For uddannelsesinstitutioner der rekvirerer SPS-forløb fra RSC, Slip anerkendelsen løs. Appreciative Inquiry i organisationsudvikling. Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red.), 2001, Frydenlund. Børne – og Ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder. Søren Hertz, Akademisk Forlag, 2008.