Bibliotekschefforeningen 25. maj 2012 Jakob Heide Petersen Danskernes Digitale Bibliotek.

Præsentationer af emnet: "Bibliotekschefforeningen 25. maj 2012 Jakob Heide Petersen Danskernes Digitale Bibliotek."— Præsentationens transcript:

1 Bibliotekschefforeningen 25. maj 2012 Jakob Heide Petersen jhp@kulturstyrelsen.dk Danskernes Digitale Bibliotek

2 Indhold Organisering –DDB –Biblioteksområdet i Kulturstyrelsen DDB – What’s in it for me? –Indhold i et digitalt bibliotek –Nyt perspektiv: Bredere og fremadrettet vurdering af bibliotekets behov Økonomi –Indhold og pris for DDB –Forretningsmodeller (prismodeller) Det statslige engagement –Økonomi –Den fremtidige overbygning Tidshorisont og fremdrift

3 ORGANISERING

4 Udvikling og formidlingIt-gruppeIndkøb Sekretariat Koordinationsgruppe Styregruppe Organisation

5 Status for organiseringen Styregruppe –Ralf Klitgaard (formand) (afdelingschef i KL) –Repræsentant fra det kommunale børne- og kulturområde –Steen Kyed (afdelingschef i Kulturministeriet) –Anne Mette Rahbæk (direktør i Kulturstyrelsen) Styregruppen er endnu ikke konstitueret, men det forventes at ske på et møde den 27. juni 2012 Koordinationsgruppen –Sammensættes af styregruppen –Udpeges formentlig inden sommerferien

6 Status for organiseringen - fortsat Der er udarbejdet en samarbejdsaftale om organiseringen af DDB Sekretariat –Der er lavet stillingsopslag til sekretariatschef med ansættelse 1. august –Sekretariatschefen ansættes af styregruppen –Sekretariatschefen ansætter det øvrige sekretariat –Sekretariatet er en selvstændig enhed i styrelsen, men kan eventuelt købe ydelser af styrelsen –Frem til 1. august fungerer Kulturstyrelsen som sekretariat Faggrupper sammensættes til efteråret

7 Baggrund for organiseringen Styregruppen fastlægger rammerne for organisationen, herunder sammensætning af koordinationsgruppe Sikrer ejerskab hos de aktører, der bidrager til finansieringen Sekretariatet er en selvstændig enhed i styrelsen –Fremmer tæt kobling mellem koordinationsgruppe og sekretariat –Kundefokus. Sikrer at medarbejderne udelukkende fokuserer på folkebibliotekerne og DDB Udfordring: At etablere en organisation, der på kort tid kan levere attraktive ydelser til bibliotekerne

8 Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering (C-BMD) - biblioteksområdet Ministerbetjening Driftsopgaver –Lov om Biblioteksvirksomhed og juridisk rådgivning til myndigheder og biblioteker –Centralbiblioteksvirksomheden –Bibliotek.dk, DanBib og Nationalbibliografien –Standardisering og det bibliografiske område –Viden og formidling om udvikling (statistik, brugerundersøgelser og biblioteksbarometer) –Sammenhængende biblioteksudvikling for folke-, fag- og forskningsbiblioteker – årligt biblioteksledermøde –Den nationale kørselsordning Tilskudsadministration –Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker –Satspuljeprojekterne Bogstart, Medborgercentre og Lektier Online Udviklingsopgaver –(it-)læring og samarbejdsaftaler med Erhvervs- og Digitaliseringsstyrelsen –Børne- og ungeområdet –Integrationsområdet og samarbejdsaftale med Social og Integrationsministeriet –Digitalisering af Kulturarven og deltagelse i Enumerate –Aftaler med COPY-DAN –Internationalt samarbejde Danskernes Digitale Bibliotek –Betjening af styregruppe, koordinationsgrupper og faggrupper –Indkøb, udbud og kontraktindgåelse –Systemudvikling

9 DDB WHAT’S IN IT FOR ME?

10 Perspektiver for DDB Folkebibliotekernes indkøb –Netbaserede materialers andel af samlet indkøb udgjorde 11- 14% i 2010 –31,5 mio. kr. i 2010 –39 mio. kr. i 2011 –50 mio. kr. i 2012 Øgede fremtidige krav til digital formidling Flere elementer i infrastrukturen. Behov for: –Integration –Åbne standarder –Support –Specialiserede kompetencer

11 Fra TING til et digitalt bibliotek Infrastruktur for digitale objekter –Integration af services –ERMS (Electronic Resource Management System) –CULR (Core User Library Registry) –SAOU (Service for Authentication of Objects and Users) http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/Fokusomraader/FRIB/Sammen haengende_adgang_til_digit alt_materiale_og_andre_bibliotekstjenester__2_.pdf Nye services? –Ding2tal, Personalisering, Fælles community site, eReol streaming, Palles gavebod, Personalisering, forsideservice, VoxB, ADHL, Link resolver, Proxy, spørgetjeneste, ekurser.nu…

12 What’s in it for me? Effektiv og attraktiv formidling af metadata (TING) Det næste logiske skridt: –Fælles håndtering af netbaserede materialer –Substitution af fysiske materier Mulighed for lokale besparelser eller bedre service –Mindre besparelser på it –Besparelser på indkøb af netbaserede materialer –Besparelser på fysiske materialer (kanalstrategier) Gevinsterne ligger i det biblioteket kan lave ovenpå en fælles infrastruktur – såsom fælles formidling Forslag til Udviklingspuljeprojekt: Model for gevinstrealisering med DDB

13 ØKONOMI

14 Økonomi - Drift Område Årlige driftsomkostninger Infrastruktur Databrønd (databrønd og webservices)5.072.985 cms2.536.493 Biblioteksintegration4.500.000 Adgangsstyring og ERMS (vedl.)2.000.000 Øvrige integrationer (vedl.)862.500 DDB 1st line support2.100.000 Drift af øvrige løsninger (fx DBC)1.500.000 Løbende udvikling2.800.000 Samlet drift, vedligehold og support21.371.978 Organisation Indkøbsfunktion2.800.000 Sekretariat for styregruppe1.700.000 It-gruppe2.400.000 Udvikling og formidling–gruppe2.150.000 Samlet organisation9.050.000 Udvikling og formidling – puljemidler 14.000.000 DDB i alt44.421.978

15 Prismodeller Tilslutning er frivillig og fleksibel –Kun indkøbssamarbejde (-infrastruktur) –Indkøbssamarbejde og infrastruktur (- cms) –Indkøbssamarbejde, infrastruktur og cms Prisstrukturen baseres på en pris pr. indbygger Prisstrukturen baseres på tilslutningsafgift som engangsydelse + årlig betaling Betalingsmodellen fremmer hurtig tilslutning

16 Prismodeller - fortsat Direkte sammenhæng mellem pris (finansiering) og udgift for det enkelte bibliotek –Fremmer gennemsigtighed –Kan være en udfordring for fleksibilitet i DDB’s budget –Kan gøre det vanskeligt at finansiere fælles infrastrukturkomponenter (dog mulighed for bundling) –Kan vanskeliggøre brug af prismodeller til hurtig tilslutning Skal man bruge Statens bidrag til at reducere omkostninger til etablering/drift eller til at fremme udvikling? Diskussioner kendt fra Koordinationsgruppen for Netbiblioteker

17 DET STATSLIGE ENGAGEMENT

18 Det statslige engagement - økonomi Samlet bevilling til centralbiblioteksvirksomhed 80,6 mio. kr. –Danskernes Digitale Bibliotek 16,8 mio. kr. –Tilskud til centralbiblioteker 53.5 mio. kr. –Tilskud til kørselsordningen 4.2 mio. kr. –Tilskud til sortering 2,6 mio. kr. –Tilskud til licensforhandling 1,5 mio. kr. –C-BMD 2 mio. kr. Synergi i forhold til –Udviklingspuljen –DanBib –Bibliotek.dk

19 Mulige perspektiver for den fremtidige overbygning Garanti for levering af fysiske materialer (SB og CB’erne) CB’erne –Digitalisering af bibliotekerne Kompetenceudvikling af medarbejderne (nye medier og nye systemer) Formidlingssamarbejder Kanalstrategier Support og formidling af netbaserede materialer i forhold til medarbejderne –Udvikling af det fysiske bibliotek It-læring Nye bibliotekskoncepter Understøttelse af kanalstrategier med lånesamarbejde

20 TIDSHORISONT OG FREMDRIFT

21 Fremdrift i DDB Styrelsen –Har støttet ca. 35 igangværende projekter med relation til DDB –Har netop publiceret en rapport om ERMS –Arbejder på tidsplaner samt økonomi- og prismodeller –Holder oplæg og kommunikerer –Koordinerer initiativer med DBC –Igangsætter international erfaringsudveksling KL og Kulturministeriet –Arbejder på at udpege formand og sammensætte koordinationsgruppe –Stillingsopslag undervejs for sekretariatschef og jurist –Er interesserede i et samarbejde med skolebibliotekerne

22 International erfaringsudveksling Nationale digitale biblioteker for folkebiblioteker E-bøger Belgien, Holland, Finland og Tyskland (DDB)

23 Eksempel på tidlig tidsplan for DDB