Aktionslæring og aktionsforskning Erfaringer og ideer

Præsentationer af emnet: "Aktionslæring og aktionsforskning Erfaringer og ideer"— Præsentationens transcript:

1 Aktionslæring og aktionsforskning Erfaringer og ideer
Steen Beck November 2014

2 Baggrund Helskole-aktionsforskningsprojekt på Randers HF & VUC
Aktionsforskning på fire VUC’er i samarbejde med kolleger Samarbejde med VUC Lyngby siden 2011 – aktions-projekter

3 Aktionslæring og aktionsforskning

4 Etnografiske studier i den eksisterende kultur
Refleksion: Problemindkredsning Handling: Praksisændring Refleksion over handling: ”loop” Ny handling: Justering af praksis Evaluering – spredning –nye problemstillinger

5 Principper Etnografisk analyse Mikrodidaktiske aktioner Aktionsplaner
”loops” og refleksioner Bæredygtighed Individuelle læringsstrategier og læringskultur

6 Etnodidaktik Redskabsdidaktik Metodedidaktik
Faglige og sociale mål: Didaktik og dannelse Metodedidaktik - Arbejdsformer - Samarbejdslæring - Mellem teori og praksis -induktive og deduktive metoder Redskabsdidaktik - Tavle & noter - Lektier - Digitale medier Etnodidaktik - Klasseledelse - Relationskompetence - Differentiering - Fremmedsprogspædagogik

7 Erfaringer fra VUC Lyngby

8 Elementer i projektet Aktioner Kollegial supervision
Inddragelse af forsker Kurser og foredrag Fælles værksteder En pædagogisk eftermiddag med vidensdeling

9 Aktionsplan og personligt projekt
Navn og klasse/hold: Skriv fire nøgleord om aktionen: Hvad går aktionen ud på (giv en overordnet beskrivelse af aktionens formål og grundlæggende ide): Hvorfor udføre aktionen/hvilke problemer er aktionen et svar på?:   Hvordan skal aktionen helt konkret realiseres? (Giv fx en beskrivelse af de første 6 lektioner): Hvad er succeskriterierne for aktionen? Hvordan vil en ”udefra kommende” i bedste fald kunne se, at din aktion har fået det ønskede resultat? Personligt socialpædagogisk udviklingsprojekt: Hvilke aspekter fra Dorte Ågård-kurset vil jeg arbejde med?   Hvordan vil man kunne observere det i din undervisning?

10 Perspektiver Individuelt perspektiv: Aktionsplan, personlig kompetenceudvikling, supervision, inspiration fra kurser, samtaler med kolleger Kollektivt perspektiv: Dialogisk forum, sparring, fælles problemstillinger adresseres og fælles erfaringer formuleres Samarbejde mellem avu- og hf-lærere: En del erfaringer til fælles ift. klasseledelse og arbejdsformer. Observation af hinandens undervisning – forskelle og ligheder (positive erfaringer) Model for skolebaseret efteruddannelse: Cyklus, hvor lærere om året arbejder i en klyngestruktur, som den, der er blevet udviklet i dette projekt

11 Arbejdsformer Variation og skarp sekvensering bruges fornemt af lærerne. Det peger i retning af, at ”tavleunderviserens” tid er forbi eller udfordres (læring som aktivitet) – der ledes efter nye måder at styre på Den komplekse lærerrolle: formidler (små oplæg), facilitator (rammesætter for skriveøvelser, gruppearbejder osv.) og kontrollant (opsamling på kursisternes arbejde med at forstå) Gode eksempler på integration af mundtligt og skriftligt; det kan udvikles yderligere … Arbejdsformer med krop og bevægelse (spadsereture på gangen, hilseøvelser mhp. at styrke interkulturel kompetence etc.) Flere eksempler på udvikling af en metakognitiv refleksionskultur i klasserne; veksling mellem kursisternes individuelle (skrive)aktiviteter, fremlæggelser og klassens coaching af den enkelte. Godt for den enkelte, godt for den faglige fællesskabsfølelse. I nogle klasser savnes en samarbejdskultur (fra flerkulturalitet til interkulturalitet) – grupper der bryder sammen. Behov for at udvikle styringsmekanismer, som socialiserer kursisterne til at arbejde sammen. Flere praksisformer a la Cooperative Learning. Grupper der er ”hullede”: Højt fravær sætter i nogle klasser grænser for løjerne

12 Kommunikation Fokus på relationskompetence har skabt et øget fokus på det affektive liv i klassen. Flere lærere arbejder bevidst med at give plads til følelser (brug af humor, dagens vits, ”den lette stemning”). Problem: Den måde, nogle lærere fordeler tiden på i forbindelse med vejledning i grupper. Hvordan undgår man at bruge mest tid på de kursister, som umiddelbart gerne vil snakke? Bevidste strategier efterspørges. Energi: Hvordan kommer man ’i gang med stil’? Ofte er der ”huller” i klassen, når timen starter, og læreren bruger tiden til administrative formål (fraværsregistrering, informationer osv.) og i enkelte tilfælde til at undre sig over, at der ikke er flere kursister tilstede. Hensigtsmæssigt? Stemnings-anslag. Kursisternes kommunikative kompetencer: det ser det ud til, at der skal arbejdes meget mere målrettet med styring af deres samarbejde og måske ligefrem med kommunikation i klassen (et transkulturelt perspektiv) som et selvstændigt tema.

13 Inspiration fra aktuel aktionsforskning på VUC

14 Analyse og idé: Manglende fæstnelse og Kognitiv mesterlære
Typisk bevæger VUC-undervisningen sig mellem tavleundervisning og gruppearbejde Måske mangler der indimellem et fæstnelsesaspekt i feltet mellem de to Idé: Kognitiv mesterlære ift. fx begreber, kommunikation, problemformulering, taksonomi Modelleringsfasen, hvor en teknik præsenteres. Her er ekspertisen eksternaliseret i forhold til den lærende, typisk i kraft af læreren Stilladseringsfasen, hvor den lærende øver sig på teknikken og instruktøren eller læreren vejleder, opmuntrer og korrigerer Træningsfasen, hvor eleven øver sig og forfiner sin evne til at bruge teknikken, og hvor lærerens stilladsering formindskes Fadingfasen, hvor ansvaret for at bemestre teknikken overdrages til den lærende.

15 Kognitiv mesterlære i kemi
Kursisterne har svært ved at lave journaler og rapporter på egen hånd (plejer at fungere som skriftligt hjemmearbejde). Aktionen går ud på at lave dette normale hjemmearbejde (Journaler og Rapporter) om til en del af undervisningen. Observationer: Stor aktivitet Interviews med kursister: Stor begejstring for metoden Interview med lærer (loop): Stor tilfredshed – problem: de skal blive mere sikre på sig selv i forhold til fx formålsformulering. Afprøvning af supplerende metode: (CL-struktur, hvor kursisterne ‘rater’ anonyme ideer til formålsbeskrivelse og når frem til de tre bedste) – fiasko (kursisterne nægtede; læreren skal fortælle dem det). Anledning til justering …

16 Analyse og idé: Slyngelstuer og styret læringssamarbejde
Slyngelstuer: Kursister, som er dårligt motiverede, putter sig i grupper Står den voksenpædagogiske diskurs i vejen?

17 Gruppedannelse i dansk og engelsk
Forskellige gruppedannelser: Motivationsgrupper Læringsstilsgrupper Opgavegrupper Tilfældighedsgrupper Selvvalgssgrupper Efter hvert gennemløb: Evaluering og fælles refleksion Foreløbige konklusioner: Motivationsgrupperne skaber stor bevidsthed om egen præstation (specielt i de ”laveste kategorier”) Alene opmærksomheden på sammensætninger skaber motivation for at arbejde Der ser ud til at være store muligheder i at arbejde med ”produkt-grupper” Ideen er at udforme en mere systematisk ”model” for gruppedannelser ud fra forskellige differentieringsstrategier

18 To-lærer-undervisning på HF og arbejde med at skabe kollektiv klasseidentitet
Tolærerordning i dansk (den ene bruger sine K-timer) Nærhed i forhold til grupper Etnodidaktiske analyser af kursister og relationer med henblik på forbedringer (én underviser, én observerer) Halvklasseundervisning i forhold til niveauer Forskellige opgaver i forhold til lektielæsning eller ej Udvidelse af undervisningspaletten ved at der er to lærere Gensidig supervision (i det små) Foreløbig evaluering: Stor succes – lærerne synes det er sjovt og givtigt Kursisterne synes det er givende (specielt i forhold til de forskellige stimuli – og opmærksomheden i gruppeprocesserne) Hvis lærerne er mere inde over som vejledere og konsulenter, kan man arbejde mere induktivt … Får fat i læringsdynamikken på en interessant måde. Behov for systematik i forhold til, hvad tolærerordningen kan

19 Teamsamarbejde på avu Samarbejde mellem 4 lærere omkring to avu-klasser i engelsk, matematik og dansk. Teamet arbejder med: Ekskursioner ud af huset med tværfagligt og/eller socialt sigte Fælles fodslag i forhold til fravær, forsinkelser, IT-brug og afleveringer Særlig indsats omkring morgenvækning via opringning til kursister, som ikke er mødt til første time. Dobbeltlærer-system i nogle timer Lærerne følger kursisterne tæt og støtter hinanden i forhold til de svære opgaver (konfrontationer omkring manglende deltagelse eller støtte i forhold til personlige og sociale vanskeligheder). Foreløbig evaluering: Lærerne har erkendt, at det tager en del tid at udføre det her samarbejde. Har nu fået ekstra timer Begejstrede for rundringning til udeblevne kursister om morgenen; er mere skeptiske nu. Fungerer i forhold til nogle kursister, mens andre bare noterer sig  skolens nummer og lader værre med at tage telefonen.

20 Stikord til den ‘nye’ lærerrolle på VUC
Læreren er klasseleder og arbejder med læreprocesser på såvel individuelt som et kollektivt niveau – stemning og stemthed er centrale komponenter i opbygningen af den ‘gode time’ Læring som en helhed af kognitivt, affektivt og kropsligt Bred vifte af arbejdsformer, som stimulerer forskellige vidensformer: induktivt/deduktivt abstrakt/håndværkspræget) integration af mundtligt og skriftligt Læringssamarbejde i centrum – flere CL-lignende tiltag, hvor samarbejde om opgaveløsning, individuelt engagement, klar instruktion og tydelige produktkrav går hånd i hånd

21 Gruppedannelse som et didaktisk greb og lærerens ansvar
Inklusion af elever, som ikke siger meget og let glemmes i undervisningen (”radikal etnodidaktik”) ”Tættere på”: fx tolærerundervisning, teamansvar i forhold til arbejdet med klasserumskultur og individuel ansvarlighed Aktionslæring og aktionsforskning som kompetenceudviklingsstrategi Ikke nogen lette løsninger på de sociale, personlige osv. problemer, mange kursister døjer med: Pædagogikken er ikke et mirakelmiddel – fremtidens VUC-lærer er didaktisk innovativ og realistisk-pragmatisk.

22 Lad de tusind blomster blomstre
Der sker ikke noget afgørende nyt, hvis ikke lærere får mulighed for at eksperimentere og udvikle nye erfaringer inden for en relativt åben dagsorden På mange skoler: Før 2000-årene: flerkulturelt regime Efter 2005: Tendenser i retning af monokulturelt regime Tegn i sol og måne på bevægelse henimod interkulturelt og transkulturelt regime (det er sandsynligvis inden for denne dagsorden, lærergerningen skal give mening i fremtiden) Stikord: Aktionslæring inden for organiserede rammer Projektstyring på skolerne – meget forskelligt, hvor langt man er kommet Inddragelse af forskning (evt. som aktionsforskning) Team- og temasamarbejde blandt lærere (evt. supervision) ”Small is beautiful”