Nordisk Kongres 2006 Øre-Næse-Halskirurgiske Sygeplejersker

Præsentationer af emnet: "Nordisk Kongres 2006 Øre-Næse-Halskirurgiske Sygeplejersker"— Præsentationens transcript:

1 Nordisk Kongres 2006 Øre-Næse-Halskirurgiske Sygeplejersker
Marian Petersen Koordinerende sygeplejerske Respirationscenter Øst Rigshospitalet

2 Hvordan er den opbygget? God søvn Dårlig søvn
Hvad er søvn? Hvordan er den opbygget? God søvn Dårlig søvn Evt. RLM, PLMS, Insomni

3 Søren Berg MD PhD

4 ”Sleep is the intermediate state between wakefullnes and death;
Wakefullness being regarded as the active state of all the animal and intellectual functions, and death as that of their total suspension” The philosophy of sleep, Robert McNish

5 Hvor længe sover vi ? Begge køn Kvinder Mænd Danmark 6 timer 48 min
Sverige 7 timer 12 min Norge 7 timer 10 min 6 timer 50 min England 7 timer 30 min 7 timer 15 min USA

6 Hvorfor sover vi? Hvilken betydning har søvnen?
*Fordi vi er trætte( homeostatisk funktion) *Fordi vi skal præstere optimalt *Opbygning af kroppen;- søvnen er anabol *Kropslig restitution *Psykisk restitution

7 En Søvncyklus koordinerede øjenbevægelser alfa-aktivitet
søvnspindler og K-komplekser delta-bølger ca minutter

8 Nattens hypnogram Man sover 5-6 søvncykli i løbet af en nat
Mængden af den dybe søvn aftager i løbet af natten Mængden af REM øges Der optræder døs-vågenhed mellem de enkelte søvncykli med stigende alder

9

10 Hvad styrer søvnen? S: homeostatisk process C: døgnrytmen

11 Søvnens funktion Vækst - børn Hormonproduktion Indlæring Hukommelse
Problemløsning Energibesparelse

12 Fysiologiske processer under søvnen:
Cardiovaskulær regulering Respiration Thermoregulering Mave-tarm aktivitet Væksthormon( GH) Prolaktin Gonadotropin Testosteron Hormonel regulering: Tyreoideahormon Kortisol Melatonin

13 Hormonelle systemer under søvn
Cortisol følger døgnrytmen, sammen med kernetemperaturen Væksthormon følger den dybe søvn, ligesom Prolactin

14 Indlæring og hukommelse
Øget forekomst af søvnspindler under søvn, i den del af hjernen der er aktiv i indlæringen i vågen tilstand Søvnspindler De forskellige søvnstadier har betydning for vores indlæring og hukommelse. man kan faktisk blive dygtigere – mens man sover. her ses områder som er aktive ved sprogindlæring (øget blodgennemstrømning). man ser øget spindel aktivitet i de samme områder under den efterfølgende søvn

15 Motoriske færdigheder
Konsolideres i REM søvnen

16 Deklarativ hukommelse
Konsolideres under den dybe søvn

17 SØVN Velvære Veludhvilet Klar i hovedet Overskud, kan klare alt
Opmærksomheden øget Glad, lattermild Udadvendt Tolerant, overbærende

18 Hvad sker der ved: for lidt søvn for dårlig søvn ingen søvn
Vi bliver trætte og oplever en gennerel funktionsforringelse

19 Humøret Humøret får en tak ned, tolerancen mindskes og irritabiliteten øges. lunten blir kortere.

20 Hukommelsen korttidshukommelsen forringes

21 Tale og kommunikation Når man skal fortælle et forløb eller gengive en overleveret beskrivelse forringes evnen til at finde det rette ord når man er træt, det bliver vanskeligere at beskrive et forløb, talen bliver lidt langsommere, mere monton og artikulationen dårligere.

22 Problemløsningsevnen
Når vi står over for komplicerede problemer, undersøger vi forskellige aspekter ved de indvolverede elementer og formulerer en målsætning. ved den efterfølgende søvn sker der en proces eller bearbejdning i hjernen under søvnen. præstationen er bedre efter god søvn.

23 Problemløsningsevnen
problemløsningsevnen forringes ved søvnmangel. de der er trætte har svært ved at ændre strategi hvis betingelserne ændres. der er en tendens til at holde fast i et tidligere fastlagt løsningsforslag.

24 Natlige symptomer: ”Arousals”, sveden, nykturi, motorisk uro, palpitationer, kvælningsfornemmelse , reflux

25 Dagsymptomer: Træthed, hypersomni, Nedsat reaktionsevne, kombinationsevne, hukommelse- og indlæringsbesvær..

26 CRASH RATES IN PATIENTS WITH SLEEP APNEA (Findley et al, Am Rev Respir Dis 138:337, 1988)

27 TRACKING ERRORS PRODUCED BY ETHANOL AND OBSTRUCTIVE SLEEP APNEA (George et al, AJRCCM 154:175, 1996)

28 Motor vehicle collisions: 3 years before and 3 years after CPAP tm
OSAS Controls George C, Thorax 2001

29 Effekt af CPAP behandling

30 Kan man forebygge?

31 kan ikke erstatte en ordentlig nattesøvn
Power nap kort, højst 20 minutter ikke for sent på dagen kan ikke erstatte en ordentlig nattesøvn

32 Behandling Apnøbøjle Operation CPAP behandling Non invasiv behandling

33 RLS og PLMS Restless Legs Syndrome
noget der kryper, trykker, spænder, stikker gør ondt, svider, som elektrisk strøm etc Periodic Limb Movements during Sleep natlige ufrivillige benbevægelser tidligere kaldt natlig myokloni

34 RLS er en klinisk diagnose
4 krav skal være opfyldt: uimodståeligt behov for at bevæge benene bevægelse medfører lindring behovet kommer i hvile generne kommer sidst på dagen og først på natten medfører forkortet søvnlængde dagtræthed

35 RLS Restless Legs Syndrome
en kronisk tilstand debuterer i 20 års alderen hos mere end 1/3 øger med alderen 11% kvinder 6% mænd 80% af patienter med RLS har PLMS

36 RLS ætiologi Idiopatisk, dopaminerge system er involveret
sekundær form: graviditet jernmangel diabetes neuropati reumatoid arthrit

37 PLMS Episoder med gentagne bevægelser af ben eller arme under søvn
Serier af 0,5 – 5 sekunder varende muskelkontraktioner Mindst 4 gentagne bevægelser Stor variation fra nat til nat Muskelkontraktionerne kan variere fra diskrete bøjninger af en tå til voldsomme bevægelser. Symtomer – klager: Insomni – dårlig søvn - opvågninger Træthed Sengepartneren forstyrret

38 PLMS prævalens 6% af befolkningen 30-50% af alle > 60 år
periodevis manifestation 30-50% af patienter med PLMS har også RLS PLMS kan ses ved obstruktiv søvnapnø og ved narkolepsi

39 PLMS diagnostik Polysomnografi
Embletta registrering med Tibialis elektroder

40 51 årig kvinde snorker sover uroligt vågner flere gange i løbet af natten natlig vandladning x 2 ikke udhvilet om morgenen ikke morgenhovedpine aldrig udhvilet om dagen undgår at sove kan opleve behov for at bevæge benene, men det forhindrer ikke patienten i at falde i søvn 2 år tidligere indlagt på sygehus til søvapnø undersøgelse, fik at vide at det var normalt. Blev ikke yderligere udredt trods udtalt træthed

41 Behandling: Sifrol, 0,18 mg, 1½ tabl + 2 tabl
har ikke sovet så godt i mere end 20 år vågner veludhvilet har mere energi og overskud overskud til at ophøre med rygning sluttet med Fontex overvejer at øge den daglige arbejdstid

42 Behandling af RLS og PLMS
Levodopa Sinemet 12,5 – 50 mg Madopar 75 – 300 mg Dopamin agonister Pramipexol (Sifrol 0,088 mg, 0,18 mg, 0,7 mg) Kabergolin (Carbaser 1 mg, 2 mg, 4 mg) Roperinol (Requip 0,25 mg, 0,5 mg, 1 mg, 2 mg, 5 mg) Pergolid (Permax 0,05 mg, 0,25 mg, 1 mg) Risiko for augmentation, størst ved Levodopa

43 Behandling af RLS og PLMS
Opioider Oxycodon Kodein Metadon Benzodiazepiner Clonazepam Temazepam Triazolam Gravide: folat jern B12

44 Insomni Indsovningsvanskeligheder: > 30 min
Gennemsovningsvanskeligheder: overfladisk søvn afbrudt kortere eller længere tid tidlig morgenopvågnen, efter mindre end 6 timers søvn ofte depression Forbigående, få dage max en uge: % Middellangt varende 1-4 uger: % Kronisk > 4 uger: %

45 Insomni behandling Søvnrestriktion Stimulus-kontrol Døgnrytme-kontrol

46 Hvad kan man gøre for at sove godt?
afsætte tilstrækkelig tid. forberede sig menatlt og fysisk

47 Bedre søvn – bedre liv!