International Lungekræftdag, Kvalitetschef, overlæge, ph.d.

Præsentationer af emnet: "International Lungekræftdag, Kvalitetschef, overlæge, ph.d."— Præsentationens transcript:

1 International Lungekræftdag, Kvalitetschef, overlæge, ph.d.
17. november 2014 Når det bliver livsfarligt at være patient Hvorfor og hvordan sætter vi kræftpatienten i centrum og sikrer patientsikkerheden? Tak for indbydelsen. Tak for indbydelse til at tale på denne - jeres internationale dag. Jeg er blevet bedt om at tale om emner, jeg - om jeg så må sige brænder for. Det er emner, som ikke kun er vigtige for lungekræftpatienter, men generelt for kræftpatienter og for andre brugerne af det danske sundhedsvæsen. For at sikre kvaliteten i det danske sundhedsvæsen og befolkningens fortsatte tillid til sundhedsvæsenet, er det efter min overbevisning helt afgørende, at tilrettelæggelsen i højere grad skal tage hensyn til den voksende andel af, de som lever med en kompleks sygdom som kræft og at patienter og pårørende får større indflydelse på tilrettelæggelsen af deres eget forløb og valget af den konkrete behandling. Mit oplæg i dag kunn eligeså have heddet Vi behandler mennesker og ikke kun sygdomme – som var temaet for yngre lægers konference for ca 1 år siden forsat kan have tillid. Vi ser i disse år at den er faldende . Det er utryk for ændrede forventninger i befoljningen, men i lige så høj grad udtryk for at sundhedsvæsenets ikke til fulde har udviklet sig i en retning som borgene generelt ønsker Hvem er jeg. Min baggrund for at tale i dag. Læge – også kliniker, forkser, leder af udviklingsområdet. HS , KBh amt Region H. KB de sidste 7 år. Formad for det rådgvende udvalg for Vibiis – anette. Medlem af bestyrelsen for den internationale videnskabelige kvavlitetsorganisation; International society for quality in Health care. Iøvrigt omgivet af såvel læger i familien som nære pårørende, der er blevet patienter, og som søger hjælp til at begå sig Vil kort redegøre for hvorfor denne ændring er nødvendig i forhold til ledelse af sundhedsvæsenet og når patienten møder systemet og i særdelshed lægen. Kan lige så godt slå fast med det samme at det allervigtigste for patientens oplevelse af netop er relationen til lægen Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d. Kræftens Bekæmpelse

2 Et styringsperspektiv på kvalitetsudfordringen Systemets præferencer
Patientcentreret praksis Brugernes præferencer Individuel behandling Sammenhæng Let adgang Høj professionel standard Centralisering Specialisering Systemets præferencer enige om målet om faglig kvalitet: systemets prærencer har ført til en udvikling præget af …, som uomtvistligt har højnet behandling af den enkelte sygdom med bedre overlevelser til følge. MEN behov for at stoppe op. Centraliseringen har ført til længere afstande ikke kun for patienterne men også mellem prak.læge og sygehuse Specialiseringen har øget fragmenteringen men adskildte specialer, placeret på forskellige sygehuse og læger som har fået en mere snæver viden og interesse med fokus på netop deres speciale. Standardiseringen er med til at størmline, effektivsering men også løfte kvaliteten væk fra bundlinjen. Akkreditering, retningslinjer mv. Men der en risiko for det fjerne fokus fra den enkelte særlig problemer. Det væres sig konkurreende kronsik sygdom, andre behov . Patienter ønsker generetl større indflydelse på deres behandling. De ønsker at blive anskuet af en læge som anlægger en helhedsoritering og involvere . Princippet om fælles beslutninger hviler på at kræftpatientens behov og præferencer er kendte, og at behandlingen tilpasse dette. Det kalder principielt på øget klinisk råderum – tidmæssigt som beslutningsmæssigt. Det er vigtigt at erkende denne disharmoni og gøre noget ved den. Fælles udfordring på tværs af sygdomme og landegrænser. Nogle sundhedsvæsener som f.eks de skotske tager drastiske skridt ud fra klare erkendelser . Slår social og sundhedsvæsenet sammen at sundhedsvæsenet organiseres og praktiseres ud fra at tilgodeses brugernes behov – defineret her som brugercenteret praksis. de sidste 30 år. Det har den effektive ressourceudnyttelse til gengæld – hvilke vi jo også bliver rost for i internationale sammenhæng Sundhedsvæsenet er blevet tiltagende centraliseret og specialiseret, og tilbuddene mere og mere i form af pakkeløsninger – altså standardiseret Patienten har grundlæggende flyttet sig væk fra rollen som passiv modtager, til en mere kritisk men også handlende bruger, der forventer at møde et system og professionelle, der tager hensyn til den enkeltes behov og muligheder. Standardisering Økonomisk effektivitet Hidtil målt på økonomiske og biomedicinske data Nødvendigt også at måle på subjektive data

3 Kræftbehandlingen, status 2014
Overlevelsen er på vej op, men forbedringer fortsat nødvendige FORDI Patientsikkerheden svigter, især når ansvaret skifter Patientbehov, der rækker ud over behandling af kræftsygdommen, dækkes ikke godt nok Kræftpatienter efterspørger en mere helhedsorienteret og involverende indsats . Lungekræftpatienter er en særlig sårbar gruppe helbredsmæssigt og socialt De 40% af kræftpatienter >60 år med anden kronisk sygdom er de mest udsatte Patienter med komorbiditet er særligt udsatte

4 De næste 10 år Forventes kræfthyppigheden i Danmark at stige med min. 30%. Flere vil overleve og leve med kræft. Kapaciteten er ikke tilpasset! Antallet af patienter med anden kræftsygdom /kronisk sygdom vil stige væsentligt. Behov for klinisk forskning på området! Behandlingen bliver mere teknologisk og kompleks. Evidensen er utilstrækkelig ! De største kvalitetsudfordringer i kræftbehandlingen er at sikre patientcentrering, evidens og sammenhæng Institute of Medicine; Delivering High Quality Cancer Care, 2013

5 Fokusområder Blandt andet:
Centre for forskning og udvikling i kirurgien (Knæk Cancer midler 2014 og 2015) Øge patientsikkerhed i kirurgien (DMCG, RKKP; KB: Fælles arbejdsgruppe og projekter) Analyser af tidlig død blandt kræftpatienter (Lunge-, colon/rectum-,nyre- og ovariecancer) –tæt samarbejde med DMCG Fokus på kræftudvikling og kapacitet . (6. marts møde 2014, arbejder for en kræftplan nr. 4). Monitorering af kræftindsatsen (Udvidet cancerregistering) Strategiske 2020 mål for Kræftens Bekæmpelse har på sammenhængende forløb, patientsikkerhed og patientcentreret klinisk praksis i hele forløbet.

6 Oplevet kvalitet og funktionsevne 2 år efter diagnose - EORTC-QLQ-C30
EORTC- QLQ-C30 – Barometerundersøgelsen, 2013 Lungekræftpatienter angiver 2 år efter diagnosen ringere livskvalitet, fysisk, psykisk og social funktionsevne end andre kræftpatienter i Barometerundersøgelsen. (Rolle funktion er ift. at de oplever sig begrænset i arbejde og fritidsaktiviteter) Belastning Patienter med kræft i bronkie og lunge er blandt de patienter, der i særlig grad oplever generende træthed, hukommelsesbesvær, synkebesvær, vægttab, nedsat muskelkræft. De er desuden blandt de patienter, der inden for den seneste uge har følt sig særligt begrænset i udførelsen af deres arbejde, andre daglige aktiviteter eller hobbyer/fritidsaktiviteter, haft smerter, brug for hvile, følt sig svag og savnet appetit. De er den sygdomsgruppe, der i højest grad har haft kvalme, haft svært ved at huske og oplevet åndenød inden for den seneste uge. Patienter med kræft i bronkie og lunge er sammen med patienter med lymfomer og blodkræft de patienter, der i højest grad er plaget af at have en anden sygdom samtidigt med deres kræftsygdom. Patienter med kræft i bronkie og lunge er blandt de grupper, hvor en højere andel stadig har kræft tilbage i kroppen sammenlignet med de øvrige sygdomsgrupper. En større andel af patienter med kræft i bronkie og lunge var sammenlignet med flere af de øvrige sygdomsgrupper ikke erhvervsaktive på tidspunktet for kræftdiagnosen. Men samtidig ses en af de største andele af personer med arbejdsmæssige ændringer blandt denne sygdomsgruppe. Kilde: Barometerundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse, 2013

7 2 år efter diagnosen lungekræft
Barometerundersøgelse 2013, Kræftens Bekæmpelse Har du fået den hjælp, du har haft behov for i forhold til:? I forhold til andre kræftpatienter oplever lungekræftpatienter særligt at have behov for hjælp til: Fysisk genoptræning Livsstilsændringer Praktisk hjemmehjælp og hjemmesygeplejeske 47% oplever at have behov for fysisk genoptræning og ud af dem oplever 66% (N=177) kun i nogen grad eller slet ikke at have fået den hjælp de havde behov for (N=100) 37 % har behov for hjælp ift. livsstilsændringer (N=169) og ud af dem oplever 80% kun i nogen grad eller slet ikke at de har fået den hjælp, de har haft behov for (N=63) 32 % har haft behov for praktisk hjemmehjælp (N=180) og ud af dem oplever 74% kun i nogen grad eller slet ikke at de har fået den hjælp, de har haft behov for (N=57) 31 % har haft behov for hjemmesygeplejeske (N=179) og ud af dem oplever 55% kun i nogen grad eller slet ikke at de har fået den hjælp, de har haft behov for (N=55) Behov Patienter med kræft i bronkie og lunge er blandt de patienter, der i størst omfang har et udækket behov i forhold til hjælp til fysisk genoptræning. De er blandt de patienter, der i højest grad har behov for hjælp i forhold til livsstilsændringer. De er desuden også blandt dem, der i højest grad angiver at have haft behov for hjælp i forhold til praktisk hjemmehjælp og hjemmesygepleje fra kommunen. Patienter med kræft i bronkie og lunge er den patientgruppe, der har det største umødte behov for hjælp i forhold til selv at kunne håndtere sygdommen og dens følger.

8 Kilde: Barometerundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse, 2011, 2013
Væsentlige patientoplevede kvalitetsproblemer Barometerundersøgelserne 2011 og 2013 Forsinkelser i udredning og diagnostik Manglende sammenhæng - især problemer i overgange Utilstrækkelig inddragelse - også af de pårørende Utilstrækkelig information om komplikationer – især før kirurgi Manglende hjælp og støtte - især ift. psykiske og seksuelle problemer samt egenomsorg. Betydelig andel oplever fejl/sikkerhedsbrist, og at disse følges ikke op Udvalgte kerneresultater, som vi har fundet via undersøgelsen Vi har set en række barrierer for hurtig diagnostik (både patientens egne (ignoreren af symptomer, angst for vished) og systemets (PL som gate keeper, ventetider osv.) Vi har set hvordan der tegner sig et noget blandet billede af PL’s indsats. Hos nogle patienter har PL en kernerolle både i udredning, behandling og efterforløb, mens andre oplever en læge, der er en barriere for hurtig udredning og som ingen relevant rolle har i efterforløbet Så har vi set de velkendte sammenhængproblemer og særligt det at opleve mange overgange viste sig at være problematisk Vi har også resultater der viser, at patienter ønsker at blive involverede i deres behandlingsforløb (ikke nødvendigvis i samme grad), og det viser sig også, at behovet for inddragelse ikke altid imødekommes Pårørende er en stor ressource for patienten, men de inddrages/hjælpes ikke i tilstrækkelig grad En stor andel kræftpatienter oplever fejl/sikkerhedsbrist i alle faser af forløbet, og disse håndteres ikke altid optimalt Mange oplever komplikationer, og ½ af disse svarer at de ikke på forhånd er informeret om disse Og så er der en stor gruppe patienter, der ikke får den hjælp og støtte de angiver at have behov for særligt ift. psykiske og seksuelle problemer samt hjælp egenomso Kilde: Barometerundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse, 2011, 2013

9 Hver 4. kræftpatient (ud af 2.206 pt.) oplevede fejl under behandling
30 % af patienterne rapportere om komplikationer i forbindelse med operation Halvdelen oplever, at de ikke var informeret om risikoen Antal Procent Der opstod fejl/komplikationer, som jeg ikke på forhånd var informeret om risikoen for ved operation 220 27,6 % Jeg fik et forkert lægemiddel 10 1,3 % Jeg fik en forkert dosis medicin 29 3,6 % Jeg fik min kemoterapi forsinket eller slet ikke 42 5,3 % Jeg fik kemoterapi, der løb uden for blodåren 16 2,0 % Jeg blev bestrålet på et forkert område af kroppen 4 0,5 % Jeg fik en forkert stråledosis 6 0,8 % Vigtig information om mit sygdomsforløb manglede, da jeg mødte op på en ny afdeling/sygehus 70 8,8 % Svar på prøver forelå ikke som forventet 106 13,3 % Andre fejl 293 36,8 % I alt 796 100 % Dominerende porblmer- mangelfuld information og problemer overgange Kilde: Barometerundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse, 2011, 2013

10 Analyse af kræftspecifikke UTH - rapporteret af sundhedspersoner
Forsinket eller mangl. reaktion på prøvesvar Forkert eller manglende henvisning Manglende journalnotater Uklar koordination og ansvar for patienten 43 % af hændelserne knytter sig til overgange/når ansvaret skifter! Kilde: Nationale Arbejdsgruppe for Patientsikkerhed i Kræftforløb, Overgange i udredning, diagnostik & behandling, 2012 Kræftspecifikke hændelser rapporteret af sundhedsprofessionelle fra sep – jan til DPSD Er det et ansvarligt sundhedsvæsen ? Kilde: Nationale Arbejdsgruppe for Patientsikkerhed i Kræftforløb, Overgange i udredning, diagnostik & behandling, 2012

11 Når svigt gør det livsfarligt at være patient
Et prøvesvar hvor ingen tager ansvar! 55-årig kvinde indlægges akut med vaginalblødning. under indlæggelsen tages røntgen af lungerne, som Ikke bliver vurderet. ½ år efter viser det sig, at kvinden har lungekræft, som kunne have været erkendt. Dansk PatientSikkerhedsDatabase

12 Når patientsikkerhed fejler i efterforløbet 724 kræftspecifikke UTH i DPSD, 2010 - 2013
Svigt i overgange - 50% af hændelserne Forsinket udredning og behandling ved tilbagefald - Hver 5. hændelse Mangelfuld smertelindring og pleje i den kommunale palliative indsats - Hver 3. hændelse Alle patienter er i risiko for utilsigtet at komme til skade eller på anden måde opleve svigt og sikkerhedsbrister, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Vi ved imidlertid, at risikoen for at kræftpatienter skades ved kontakt med sundhedsvæsenet er særligt høj. Tidligere undersøgelser har således vist, at hver fjerde kræftpatient oplever fejl i forbindelse med deres behandling (6-8), og desuden at 43 % af de kræftspecifikke utilsigtede hændelser er relateret til brist i overgange, hvor ansvaret for patienten skifter (2). Hovedparten af den viden, der i dag findes om patientsikkerheden blandt danske kræftpatienter, stammer fra sygehusvæsenet med vægt på selve kræftbehandlingen 724 hændelser: Palliativ indsats (n=222, 31 %) Udredning og behandling af tilbagefald eller ny primær kræft (n=150, 21 %) Kontrol (n=124, 17 %) Øvrige indlæggelser (n=94, 13 %) Pleje/rehabilitering (n=80, 11 %) Følger af kræftsygdom og behandling heraf (n=54, 7 %) lyse – overgange; systemer der ikke er på plads – data fra rapporten Kilde: Kræftpatienters sikkerhed i sundhedsvæsenet efter kræftbehandling, Kræftens Bekæmpelse, 2014

13 Utilstrækkeligt opmærksomhed på patientsikkerheden
Kliniske (AE rapporter, journalgennemgang) Infektioner, medicineringsfejl, operationsfejl/komplikationer Fejldiagnostik og manglende handling på resultater Fejl på medicinsk udstyr 40 % - 50 % kan forebygges Administrative/logistik (AE rapporter, journalgennemgang, pt.oplevelser) Fejl i overlevering mellem sundhedsprofessionelle, afdelinger, sektorer Bør kunne undgås Relationelle (Patientoplevelser, AE rapporter) Når patienter ikke tages alvorligt – når de ikke informeres Bør kunne undgås 17 % fik en postoperativ komplikation, som de ikke var informeret om kunne ske og 40 % blev ikke tilstrækkelig information om mulige følger af sygdom og behandling AE : i hver´10. forløb 43 % af hændelserne knytter sig til overgange/når ansvaret skifter! Blandt krælftpatienter Hver 3, kræftpatient oplver en fejl

14 Torben Mogensen, 2012 vicedirektør Hvidovre Hospital
Hver 4. kræftpatient oplever selv at stå med ansvaret for at sikre henvisninger og indkaldelser er foregået korrekt Kræftens Bekæmpelses Barometerus. 2013 ”I Danmark har man valgt at sige, at sygdomsbehandling ikke er et anliggende mellem patient og læge. Det er systemet, som behandler. En af priserne for det er, at det ikke giver læger og behandlere samme ansvarsfølelse for patienter. Det er nemmere, at give patienten ansvaret, for tager du det selv og begynder at rykke for svar, opfatter næste led det som om, at du blander dig. Det er et kæmpeproblem, for det er her det går galt” . EPISodelægen Kilde: Når systemet fejler, Barometerundersøgelsen 2013, Kræftens Bekæmpelse

15 Kilde: Barometerundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse, 2013
Lægeansvar i forløbet Har du oplevet, at én bestemt læge havde ansvaret for din behandling på sygehus? Signifikant færre lungekræftpatienter oplever at have en behandlingsansvarlig læge ifm behandling på sygehus KB arbejder for implementering af én behandlingsansvarlig læge i klinisk praksis! Kilde: Barometerundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse, 2013

16 Kræftpatienters præferencer
Effektiv behandling Nem og hurtig adgang Høj faglig standard Velinformerede og empatiske sundhedsprofessionelle Respekt, inddragelse, afstemte beslutninger God information og kommunikation Koordineret behandling Kontinuitet i forløbet Stemmer overens med målet for patientcentreret praksis Systematisk review af 11 studier viser at kræftpatienter ønsker….. Patient centreret praksis Kilde: Systematisk litteraturreview - artikel under udarbejdelse, Stentebjerg, G

17 ET SELVSTÆNDIGT MÅL FOR SUNDHEDVÆSENET
Patient Centred Care: ”That is, to modify the care to respond the person, not the person to the care” Don Berwick IOM 2001, WHO 2012 Sygdom Menneske Problemet Del af løsningen Passive part Aktiv part For patienten Med patienten It all starts and ends with patient involvement!! ET SELVSTÆNDIGT MÅL FOR SUNDHEDVÆSENET

18 Blandt patienter (n=14): 7%.
Det er svært at forudsige den enkelte patients præferencer og vurderinger Læger (n=15): 71% af kvinder med brystkræft har bevarelse af deres bryst som topprioritet. Blandt patienter (n=14): 7%. Læger (n=27): 96% af kvinder med brystkræft i kemoterapi har overlevelse som væsentligste mål Blandt patienter (n=20): 59% Uoverensstemmelse mellem hvad patienterne ønsker og hvad personalet tror de ønsker Lee et al 2010: Development of instrument to measure quality of breast cancer treatment Kermer et al., 2013: Patients and staff perception of cancer patients quality of life Generelt overvurderes kræftpatienters livskvalitet mens deres oplevelser af kvaliteten undervurderes

19 Præferencer blandt lungekræftpatienter, når beslutning om behandling træffes
(tallene stammer fFærre lungekræftpatienter ønsker at blive inddraget i valg vedrørende behandling i forhold til andre kræftpatienter ra del 2) Danske lægers adfærd og opfattelse Undersøgelse blandt 389 læger (svarprocent 27%) 43 % mener, at patienten i mindre grad eller slet ikke har en viden, der kan kvalificere behandling eller forløb 21 % angiver, at de i mindre grad/slet ikke inddrager patienternes viden Kilde: ViBIS: Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse. En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler, 2014 Barometerundersøgelsen, 2013, Kræftens Bekæmpelse Hver tredje kræftpatienter oplever ikke, at de er involveret i beslutninger vedrørende behandling tilstrækkeligt!

20 Patientcentrering - Effekter
Evidensen bag Patientcentreret praksis - Forskning sparsom men peger på flg. effekter Patientcentrering - Effekter Klinisk praksis Organisatorisk praksis Økonomiske fordele Øget effektivtet Øget personale-tilfredshed Kortere indlæggelser Øget tilfredshed Øget patientsikkerhed Bedre helbredsudfald og komplians Coulter, 2012 , Bauman AE et al, 2003, Meterko M et al (2010) Health services Research , DiGioia A M et al (2008) Agency for Health Care Research and Quality, Murff et al (2006) Qual Saf Health Care, Jha A et al (2008) New England Journal of Medicine, Charmel, P., and Frampton, S. Building the business case for patient-centered care. (2008) Healthcare Financial Management. ACSQHC, 2011; Bertakis et al, 2011; Bauman et al., 2003; Charmel & Frampton, 2008; Sweeney et al, 2007

21 Afdække standarder og indikatorer Adgang til egne journaldata
Kræftpatienter skal opleve, at klinisk praksis er patientcentret; At de lyttes til, informeres og inddrages i beslutninger efter behov og ønsker Afdække standarder og indikatorer Adgang til egne journaldata En personlig kræftplan Initiativer der understøtter inddragelse og fælles beslutningstagen Patientrapporterede data som dialog og monitorering værktøj Ændret lærerolle- bredere ansvar

22 Patientrapporterede oplysninger PRO-data
PROM Patient Reported Outcome Measures PREM Patient Reported Experience Measures Hvordan har du det? Helbredsrelateret livskvalitet Oplevede symptomer Oplevet funktionsevne Patientrapporterede oplysninger (PRO) anvendes som paraply-begreb om alle oplysninger, der kommer direkte fra patienterne selv. PRO-data indsamles typisk via spørgeskemaer udfyldt af patienten. PRO dækker over begreberne Patient Reported Experience Measures (PREM) og Patient Reported Outcome Measures (PROM). Hvor PREM beskriver patienters tilfredshed og oplevelse med en given behandling, så beskriver PROM patienters oplevede symptomer, funktionsevne og livskvalitet. Både PREM og PROM kan anvendes som indikator for kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats. PREM kan anvendes til at monitorere sundhedsvæsenets ressourcer og organisering (strukturen) og aktiviteter der udføres i patientforløbet (processen). Både PREM og PROM kan anvendes til at måle effekten af den sundhedsfaglige indsats (resultatet). Hvad synes du? Patienttilfredshed Patientoplevelser

23 PRO-Kræft – Igangværende projekter
PRO-data Kræftpatienters Rapporteringer PROM – projekter Populations-baserede PROM: Integration i klinisk database Klinik-baseret: Som støtte i konsultationen og som risiko-stratificeringsredskab UTH PROMs: Som et redskab til at identificere bivirkninger PREM – projekter Survey inkluderer alle kræftpatienter under udredning, behandling og efterforløb (2011 and 2013). Survey blandt unge kræftpatienter (igang) Formål: Fokus på kræftpatienters behov og oplevelser af kvalitet og sikkerhed i det samlede forløb Nyt projekt: PROM og PREM kombineret Kohorte studie af unge med kræft

24 Lungekræft: PROM som dialogredskab
Formål: Er det muligt at anvende PROM i klinisk praksis? Kan PROM bruges til at identificere ellers oversete problemer? Kan PROM bruges til at monitere behandlings respons? Deltagende afdelinger: Lungemedicinsk afd. Aalborg, Onkologiske afdelinger: Herning, Herlev, Vejle og Odense 2-årigt kvalitetsprojekt fra oktober 2013 til 2015 Spørgeskemaer: EORTC QLQ-C30 and LC13 og supplerende spørgsmål vedr. afdækket gennem patientinterview. Evaluering baseret på MTV- tilgang O Det primære fokus i lungekræft projekt, er at bruge PROM som kommunikations-værktøj. Med lungecancerpatienter skal alle patienter ses i ambulatoriet. Før hvert besøg besvarer patienter på spørgeskemaet. Data er tilgængelige for klinikeren ved samtalen, og dermed kan snakken fokuseres på patientens specifikke behov (se næste slide) Fordelen er, at patienten er forberedt til samtalen og klinikeren ved, hvad patientens mest generende problemer er - og er dermed i stand til at fokusere samtalen og tale om problemer relevante for den enkelte Klinikeren har også et bedre overblik over ændringer i patienters helbredsstatus (hvis en søjle skifter fra grøn til rød eller rød til grøn) O O O O

25 web Model 2 EPJ Ambuflex teknologi - Udviklet af Vest Kronik
Hjemme eller i venteværelset… I konsultationen… efteråret 2013 opstartede Kræftens Bekæmpelse et toårigt projekt, hvis formål det er at indsamle informationer om lunge- og prostatakræftpatienters sygdomsspecifikke symptomer, funktionsevne og livskvalitet. Disse informationer kaldes patientrapporterede outcomemål (PROM) - eller på engelsk patient reported outcome measures. Som lungekræftpatient kan man besvare skemaet på Som prostatakræftpatient kan man besvare skemaet på Med projektet udvikles og afprøves en model for systematisk indsamling og anvendelse af PROM på udvalgte hospitalsafdelinger, der behandler lunge- og prostatakræftpatienter. Informationerne om PROM indsamles ved hjælp af et elektronisk spørgeskema på udvalgte tidspunkter i patientforløbet. Besvarelse af spørgeskemaet foregår via en touch-skærm, som er opstillet i venteværelset på de deltagende afdelinger. Patienter, der har adgang til internettet i hjemmet, har mulighed for at besvare spørgeskemaet hjemmefra. De svar, som patienten indtaster, er tilgængelige for lægen/sygeplejersken og patienten i forbindelse med en ambulant konsultation. Farvekoder (rød-gul-grøn) illustrerer hvordan patienten angiver at have det. Oplever patienten eksempelvis at have mange smerter, illustreres dette med en rød kode, mens få eller ingen smerter illustreres med en grøn kode. Med patientens besvarelser kan konsultationen i højere grad tilpasses den enkelte patients situation, ligesom patientens helbredsstatus systematisk kan monitoreres over tid.

26 Denne AmbuFlex-oversigt viser specifikke spørgsmål og svar for en patient med epilepsi
Til venstre (blå søjle) er de forskellige spørgsmål, opdelt i temaer AmbuFlex-oversigten viser, at denne patient har været i kontakt med ambulatoriet 4 gange (18 november, 25 nov, 5 dec, 15 jan) Systemet viser to vigtige informationer: Patientens aktuelle status (f.eks December 5 patienten har problemer med appetit og humør) - rød = problem og grøn = alt er godt Udvikling over tid (f.eks. appetit og humør er blevet forværret over tid mens hukommelsen er forbedret)

27 Tak for opmærksomheden
Janne Lehmann Knudsen, Kvalitetschef: Har I yderligere spørgsmål – ellers er I meget velkomne til at kontakte mig.