Konkurrencereformen Carsten Greve Professor i offentlig ledelse og styring Department for Business and Politics, CBS

Præsentationer af emnet: "Konkurrencereformen Carsten Greve Professor i offentlig ledelse og styring Department for Business and Politics, CBS"— Præsentationens transcript:

1

2 Konkurrencereformen Carsten Greve Professor i offentlig ledelse og styring Department for Business and Politics, CBS

3 World Bank Governance indicators: Hvor effektiv er den offentlige sektor?

4 Reformer I den offentlige sektor
Reformbølgen Reformer I den offentlige sektor

5 Reformer i internationalt perspektiv
New Public Management-reformer Governance-inspirerede reformer ”Regulatory reform” OECD-landenes udvikling Udviklingen i Asien, Nordamerika o.a. verdensdele NPM blev til en global bevægelse: Reformer formes ikke kun nationalt, men også gennem en imitations/læringsproces og som følge af interaktion mellem nationale reformatorer og transnationale ”mediators and editors” (Sahlin-Andersson i Christensen & Lægreid 2001) Indholdsmæssigt er reformer i dag måske globalt set på vej tilbage til en situation med mere central koordinering, regulering og kontrol (Christensen & Lægreid, red , 2011)

6 New Public Management Resultater Konkurrence Ledelse

7 Definition af reformer
”Reformer består af bevidste forandringer i strukturer og processer i den offentlige sektors organisationer med det formål at få dem til at fungere bedre/opnå bedre resultater” Pollitt & Bouckaert Public Management Reform. Oxford University Press, p. 7.

8 Modernisering under Schlüter: ”Moderniserings-programmet” (1983)
Modernisering under Nyrup: ”Nyt syn på den offentlige sektor” (1993) Modernisering under Fogh: ”Med borgeren ved roret” (2002) Modernisering under Løkke: ”økonomisk krise ”(2009-?)

9 Moderniseringens elementer
Deregulering Marked og HRM Ledelse Digitalisering Resultat-styring

10 Moderniseringens elementer i 00’erne

11 ”Velfærd og valgfrihed” (2002)”
Frit valg 2002-? ”Velfærd og valgfrihed” (2002)” ”Regeringen vil indrette den offentlige sektor med udgangspunkt i borgernes frie valg” (2002, p.11).

12 Reformdynamik i den offentlige sektor
Frit valgs-reform Digitaliserings-reform Globaliserings-reform Strukturreform Politireform Domstols-reform Kvalitetsreform Afbureau-kratiseringsplan Ledelsesreform

13 Men ingen samlet konkurrencereform!
Konkurrencereformen? Men ingen samlet konkurrencereform!

14 Den offentlige sektor:
En konkurrencemodel?

15 Resultatorientering/ Performance management
Resultatorientering - performance-baseret management ”Hvad der bliver målt, bliver gjort” ”VfM = Value for money” ”Resultater er alt, organisationer er intet” (Ejersbo & Greve 2005) Performance modeller og værktøjer: samlet model eller løse principper?

16 Konkurrence Konkurrenceudsættelse Frit valg ”kunde-orientering”
Udbud og udlicitering Krav om udbudspolitik Brugerinformation Benchmarking / ranking Privat finansisering af infrastruktur OPP/partnering/OPI

17

18 Definition af OPP - eksempel
”Co-operation of some durability between public and private actors in which they jointly develop products and services and share risks, costs and resources which are connected with these products or services” Dvs.: Et samarbejde over tid Mellem offentlige og private aktører Hvor de i fællesskab udvikler produkter og services Og hvor de deler omkostninger, risici og gevinster Van Ham & Koppenjan: ”Building Public-Private Partnerships” (2001) citeret i Hodge & Greve eds (2005)

19 OECD’s definition af PPP (2008, p. 17)
In this book, the OECD defines a public-private partnership as an agreement between the government and one or more private partners (which may include the operators and the financers) according to which the private partners deliver the service in such a manner that the service delivery objectives of the government are aligned with the profit objectives of the private partners and where the effectiveness of the alignment depends on a sufficient transfer of risk to the private partners. Kilde: OECD Public-Private Partnerships. In Search for Value for Money and Risk Sharing. Paris: OECD.

20 Regulering og resultatopfølgning
Regulering (kontrol, evaluering, resultatopfølgning) ”Intern kontrol- og resultatopfølgning i staten” (1996) Nye centralt-fastsatte regelsæt Nye reguleringsinstitutioner Kendte reguleringsinstituioner med udvidet opgaveportefølje Akkreditering Revision Evaluering Resultatopfølgning på tværs: KREVI o.a. organisationer Krav om fælles, brugbare data på tværs af organisationer!

21 Skabelsen af et komplekst performance-system
Performance / resultatorientering + Konkurrence + Regulering = Skabelse af et komplekst performance-system af forbundne styringsrelationer: ”den regulerede konkurrencemodel”

22 Reguleret konkurrencemodel
Perfor-mance Regu-lering Reguleret konkurrencemodel

23 “Konkurrencepakken” fra regeringen april 2011
Brian Mikkelsen: Med Konkurrencepakken styrker vi konkurrencen i de sektorer, hvor det giver den største effekt. Det gælder byggeriet og i servicesektoren, som beskæftiger en stor del af arbejdsstyrken. Ministerens pressemeddelelse

24 Regeringens “konkurrencepakke” 11. april 2011
Vi styrker også konkurrencen i den offentlige sektor. Det offentlige forbrug er knap 30 pct. af BNP, og ved at skabe konkurrence om de offentlige opgaver sikrer vi, at opgaverne bliver løst bedst og billigst. Samtidig vil det give private virksomheder mulighed for at udnytte erhvervspotentialet i den offentlige sektor.

25 Reguleret konkurrence og behov for ledelse
Reguleret konkurrencemodel Behov for udøvelse af ledelse

26 Alternativer til performance- og konkurrencemodellen?
Digitaliseringen og behov for koordinering? En mere smidig offentlig sektor med øget medarbejderinput? (creating public value, jf. Moore (1995))? Fokus på “offentlig værdiskabelse” fælles opgaveløsning på tværs af grænser? Samarbejde i netværk og partnerskaber for