Samfundsklippekortet

Præsentationer af emnet: "Samfundsklippekortet"— Præsentationens transcript:

1 Samfundsklippekortet
En opdragelse til medborgerskab Samfundscup 2011 Benedikte Kudahl, Amalie Horsholm og Rikke Vorup

2 Problemformulering Problem Problemformulering
Globalisering  Individualisering Forventningsklemmen Medborgerskab Skrald i naturen Problemformulering ”Hvordan kan vi sikre en fælles ansvarsfølelse overfor vores samfund og natur i en tid, der er præget af øget globalisering og individualisering?” Problem: Den øgede globalisering har bidraget til yderligere individualisering, hvilket sætter de traditionelle samfundsidealer og derfor også medborgerskabet på prøve1. Jeg’et er i langt større grad styret af en lystfølelse i stedet for moralske hensyn. Vi er ikke længere så afhængige af hinanden, som man var i det traditionelle samfund. Derfor er man styret af hvad man selv vil, og føler ikke et ansvar overfor sine medborgere.2 Derudover har befolkningen et forvredet billede af, hvad velfærdsstaten skal sørge for. Den såkaldte forventningsklemme3 bidrager til en ”det betaler vi jo for”-mentalitet, hvor befolkningen i større grad forventer ideelle velfærdsydelser fra det offentlige. 4 Dette er et problem for de fremtidige generationer, da medborgerskabet spiller en central rolle indenfor de værdier vores samfund er opbygget af. Medborgerskabet handler om at have følelsen af et tilhørsforhold i et større fællesskab, hvor man skal vise social ansvarlighed og har nogle rettigheder og pligter indenfor samfundet.5 Denne manglende ansvarsfølelse har bl.a. medført en stor mængde henkastet affald særligt i byens gader, i skoven og på rastepladser. Opfattelsen er, især blandt unge, at det ikke er ’særligt slemt’ at kaste skrald i naturen og at velfærdsstaten sørger for at samle det op igen. 6 1Jacobsen, Benny, ”Velfærdsstatens mange liv”, s , Columbus, 2003 2http://ibog.globalisering.systime.dk/index.php?id=499 3 4 Thyge Rasmussen, kommunalarbejder Århus. 5 6 7 grafer: Samfundscup 2011 Benedikte Kudahl, Amalie Horsholm og Rikke Vorup

3 Løsningsforslag Samfundscup 2011
Indtil videre har alt oprydning af henkastet affald været overladt til kommunale arbejdere. Det kan vores løsning lave om på. Løsningen er et symbolsk eller virtuelt klippekort med hhv. 5 klip, der skal være opbrugt inden man når alderen 64. Det indbefatter 5 tjenesteydelser, hvor man skal være med til at rydde op i enten en by, på landet, i en skov mv. i sin pågældende kommune8. 8 Beregning (overslag) af hvor omfattende klippekortet skal være Samfundscup 2011 Benedikte Kudahl, Amalie Horsholm og Rikke Vorup

4 Uddybning af forslaget
Indkaldelse Administration Sanktioner Din skraldedag Uddybning af forslaget9: Indkaldelse: Indkaldelsen vil i første omgang ske via brev, derefter kan man selv vælge om man ønsker at blive informeret via brev, mobil eller mail. Når man modtager indkaldelsen, skal man gå ind på nettet og vælge en skraldedag. Hvis man ikke selv gør det, vil man automatisk få tildelt en dag. Administration: Der skal være en overordnet administration for hele landet, og derudover en administrationsafdeling i hver kommune, der skal stå for blandt andet uddeling af bøder, notering af fremmøde, modtage opkald, uddelegering af områder, lave arbejdsplaner osv. Sanktioner: Hvis man udebliver fra sin tjeneste vil man få en bøde. Jo flere gange dette gentager sig, jo større bliver bøden. Din skraldedag: Man møder op på det skraldecenter man er tilmeldt, og der vil man blive krydset af som fremmødt, få udleveret et sæt handsker og nogle poser, hvorefter man selv sammen med ca. 40 andre og 2 af afdelingens kommunalarbejdere skal ud til et oprydningsområde. 9 Se bilag om ”Praksis” Samfundscup 2011 Benedikte Kudahl, Amaliie Horsholm og Rikke Vorup

5 Diskussion af løsningsforslag 1
Lignende ordninger: - Jury Duty i USA Værnepligt Danmarks Naturfredningsforenings landsindsamling Jury Duty: En ordning hvor man indkaldes til at være en del af en jury under en retssag. Findes i flere lande. Vi tager udgangspunkt i USA. Det er ikke valgfrit om man vil deltage – når man bliver indkaldt møder man op, eller bliver tildelt en streng straf. Det er ikke lovligt at fyre nogen fordi de skal være i jury10. Værnepligt: Værnepligten har tidligere været en tvangsordning , og er det stadig i flere lande. Denne ordning er et eksempel på en tvangsordning, der har fungeret11. Danmarks Naturfredningsforenings landsindsamling: Danmarks Naturfredningsforenings landsindsamling har hvert år en frivillig landsindsamling af affald. Vores skraldeordning, ligner lidt den, men er i langt større omfang, da den involverer alle landets borgere. 10 11 Samfundscup 2011 Benedikte Kudahl, Amaliie Horsholm og Rikke Vorup

6 Diskussion af løsningsforslag 2
Teori Erving Goffman – samhandlingsordenen Sociale situationer Opførsel i uvante omgivelser Erving Goffman - samhandlingsordenen Nogle folk vil mene, at ordningen ikke vil blive taget seriøst – især af de yngre borgere. Sociolog Erving Goffman har lavet en teori, der handler om den orden og struktur, der findes i sociale situationer. Han mener, at man i sociale situationer vil agere efter omgivelserne. Det vil sige, at man agerer efter hvad der forventes af en i en given situation. Altså vil useriøsiteten ikke eksistere, da dem som ikke gider, vil blive præget af dem som gerne vil deltage.12 12 Red. Hansen, Mogens, 50 samfundstænkere, Gyldendal, 2009 Samfundscup 2011 Benedikte Kudahl, Amaliie Horsholm og Rikke Vorup

7 Diskussion af de økonomiske aspekter
Kan ikke købes for penge På længere sigt Kan ikke købes for penge: Ordningen kan ikke opgøres i kroner og øre, da den giver noget man ikke kan købe for penge, hvilket er opdragelse til medborgerskabet og ansvar for den fælles natur og omgivelserne. Selvfølgelig vil ordningen kræve ekstra finansiering, men det der kommer ud af investeringen kommer til at hjælpe både landet og borgerne på længere sigt – og derved kan det siges at ordningen er pengene værd. På længere sigt: Over årene vil løsningen blive billigere i og med den vil opdrage folk til, at rydde op efter sig selv, og derved skal der bruges færre ressourcer på oprydning i naturen. Så snart ordningen er selvstyrende, vil det ikke koste meget mere end nu, da flere af de ting skal betales er engangsbeløb. Samfundscup 2011 Benedikte Kudahl, Amaliie Horsholm og Rikke Vorup

8 Mentalitetsaspektet Opdragende effekt Ansvarsfølelse
Grobund for fælles værdier Øget forpligtelse Opdragelse til medborgerskabet Videreudvikling Opdragende effekt: Forskellige befolkningsaldre og grupper vil blive blandet, og derved gøre indtryk på hinanden. Her tænker vi på de ældre som Thyge Rasmussen nævner i interviewet, der har en anden mentalitet og bedre ansvarsfølelse end de yngre i samfundet , som forhåbentligt bliver påvirket af denne. Ansvarsfølelse: Da man nu selv fysisk skal stå for oprydningen, vil det medvirke til at befolkningen får øjnene op for hvor irriterende det er med skrald i naturen , og man vil derfor fremover tænke sig om en ekstra gang inden med smider noget fra sig. Grobund for fælles værdier: Ordningen vil udfylde det hul den øgede individualisering har skabt i vores fælles værdisæt, den danner grobund for værdier så som forpligtelse overfor samfundet. Opdragelse til medborgerskabet13: Ordningen vil føre til en øget følelse af fællesskab, hvor vi ender med medborgere der i højere grad deltager i demokratiet, tager ansvar for egne handlinger og ønsker at være med til at skabe fælles løsninger. Altså vil ordningen kunne føre til en større tilfredshed med det land vi lever i, hvilket også kan være med til at forebygge andre af de problemer, globaliseringen kan medføre. Det kunne fx være ”brain drain”. Videreudvikling: Der er stor mulighed for videreudvikling af klippekortet. De værdier, man kan opnå gennem skraldeordningen, kan ikke nødvendigvis kun opnås gennem opsamling af skrald. Hele ideen bygger på fælles indsats, der samler befolkningen. Disse værdier kan også opnås på andre måder – det kunne fx være, at alle skulle være besøgsven for en ældre medborger. 13 Se bilag ”medborgerskab” Samfundscup 2011 Benedikte Kudahl, Amaliie Horsholm og Rikke Vorup

9 Konklusion Problemet Løsningen Diskussion af forslag
Lignende ordninger Teori Økonomisk aspekt mentalitetsaspekt Problemet: Befolkningen har et forvredet billede af, hvad velfærdsstaten skal sørge for. Der eksisterer denne ”det betaler vi jo for”-mentalitet, hvilket har nogle negative konsekvenser for vores ansvarsfølelse overfor hinanden og vores omgivelser. Løsningen: Vores løsningsforslag er samfundsklippekortet, som både kan løse problemet med, at der smides for meget skrald i naturen og samtidig opdrage til medborgerskabet og skabe en mentalitetsændring hos befolkningen, i særdeleshed den yngste del af befolkningen. Vores forslag går ud på, at man skal ud og samle skrald fem gange i løbet af ens liv. Diskussion af forslag: Vi har set på lignende ordninger i verden, her kan blandt andet nævnes indkaldelse til jury i USA og værnepligten i Danmark. Derudover har vi set på Goffmans teori omkring samhandlingsordenen. Selvfølgelig vil ordningen kræve ekstra finansiering, men det der kommer ud af investeringen kommer til at hjælpe både landet og borgerne på længere sigt – og derved kan det siges at ordningen er pengene værd. Alt í alt er det vigtigste ved forslaget, den mentalitetsændringen der følger med ordningen. En mentalitetsændring, der vil føre til øget følelse af fællesskab. Samfundscup 2011 Benedikte Kudahl, Amaliie Horsholm og Rikke Vorup

10 Kilder http://ibog.globalisering.systime.dk/index.php?id=499
pdf medborgerskab AD6B4A6/0/Hovedrapport_strategiogvaerktojer.pdf kraevementaliteten Jacobsen, Benny, ”Velfærdsstatens mange liv”, s , Columbus, 2003 Red. Hansen, Mogens, 50 samfundstænkere, Gyldendal, 2009 Thyge Rasmussen, kommunalarbejder Århus Jacobsen, Benny, ”Velfærdsstatens mange liv”, s , Columbus, 2003 Thyge Rasmussen, kommunalarbejder Århus Red. Hansen, Mogens, 50 samfundstænkere, Gyldendal, 2009 Bilag om ”medborgerskab” Bilag om ”praksis” Bilag ”interviewguiden” Samfundscup 2011 Benedikte Kudahl, Amaliie Horsholm og Rikke Vorup