Bestyrelsesdag 27.09.2014 Middelfart.

Præsentationer af emnet: "Bestyrelsesdag 27.09.2014 Middelfart."— Præsentationens transcript:

1 Bestyrelsesdag Middelfart

2 Ved jeg, hvad I tror, I ikke ved?

3 A G E N D 10.30 Intro til BiD 11.15 Kort pause
Landskontoret Donor Nyt bloddonor.dk, videnbank og webshop Hvad landskontoret kan hjælpe med 11.15 Kort pause 11.30 Korps, komitéer og udvalg Korpsstruktur - de forskellige måder at sammensætte og drive korpsbestyrelser på Tilrettelæggelse af "årshjul" Regionsbestyrelserne - Landskomitéen (LK) - Forretningsudvalget (FU) Markedsføringsudvalget (MFU) - Ungdomskomitéen (UK) - Internationalt udvalg (IU) 12.10 Kort pause 12.15 Vi fortsætter, herunder bestyrelsesarbejde/ansvar 12.50 Frokost 13.30 Fællessession 14.10 Opfølgning på formiddagen 14.30 Sådan hverver du 16.00 Spørge- og diskussionstid 16.30 Tak for i dag A G E N D

4 L ndskontoret Intro til BiD
Bloddonorernes landskontor varetager den daglige drift af organisationen, der tæller 62 lokale donorkorps med i alt omkring bloddonorer Donor Nyt, nyhedsbreve, hjemmeside, webshop samt udvikling og indkøb af nye donorgaver og varer i samråd med MFU Sikringsfonden: Landskontoret varetager kontakten til donorer, som har haft en skade ifm. tapning og er ‘forkontor’ til Patienterstatningen Forskningsfonden: Uddeler legater til relevant forskning inden for blodområdet Den unge spejderleder og landsretssagfører Tage Carstensen bragte i 1930 idéen om et frivilligt bloddonorkorps med sig hjem til Danmark fra et besøg i England

5 L ndskontoret Intro til BiD
Landskontoret er BiDs eneste lønnede funktion med 4½ lønnede medarbejdere + løbende praktikant(er) Økonomi kommer fra korpsene – for hver tapning, der foretages på hospitalerne, modtager korpset et tappegebyr på ca. 50,- fra deres region (forskellig blandt regionerne) Korpsene betaler deraf et tappegebyr til landskontoret på ca. 8,- Landskontoret bor i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup Altid åben for besøg, spørgsmål osv. Den unge spejderleder og landsretssagfører Tage Carstensen bragte i 1930 idéen om et frivilligt bloddonorkorps med sig hjem til Danmark fra et besøg i England

6 Intro til BiD DonorNyt Donor Nyts redaktion består frivillige, en blodbanklæge og medarbejdere fra landskontoret Udkommer fire gange årligt – sendes til alle landets donorer og blodbankerne Artikler om, hvad blodet bruges til – patienthistorierne er vigtige Artikler fra arrangementer, særlige tapninger, forskning, information, andre organisationer etc. ALLE artikler er velkomne til redaktionen Donor Nyt tilbage fra 1982 kan læses på bloddonor.dk Tage Carstensen stiftede i 1932 Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps sammen med en overkirurg og direktøren for Statens Serum Institut

7 Bloddonor.dk Intro til BiD
Bloddonor.dk er en hjemmeside for donorer, korps, informatører, presse, blodbanker og andre nysgerrige Den vedligeholdes af landskontoret – men er afhængig af input fra korpsene Korps og lokal donorinformation, nyheder, arrangementer, billeder osv. Dødeligheden blandt bloddonorer er estimeret til at være 30% reduceret i forhold til baggrundsbefolkningen

8 Videnbank Intro til BiD På bloddonor.dk findes BiD’s videnbank
Find den ved at skrive ”Videnbank” i søgefeltet Administreres af landskontoret, men opdateres med hjælp fra korpsene Hent inspiration til alt lige fra bestyrelsessammensætninger til hvervearrangementer og materialer Alle kan tåle O RhD negativt blod - derfor kaldes det også "akutblod", da hospitalerne kan give O RhD negativt blod til tilskadekomne, indtil patientens egen blodtype kendes

9 Bloddonorer i Danmark, tappes i gennemsnit 1,40 gange om året
Intro til BiD Webshop På bloddonor.dk findes BiD’s webshop Der sælges kun til donorkorps og blodbanker Bestilling foretages af formand/næstformand eller blodbank Forslag til indhold kan sendes til BiD Bloddonorer i Danmark, tappes i gennemsnit 1,40 gange om året

10 Hvad landskontoret kan hjælpe med
Intro til BiD Hvad landskontoret kan hjælpe med Nyhedsbreve – du kan komme med input Hjælper med pressemeddelelser og anden lokal kommunikation Koordinerer nationale medieindsatser Arrangerer nationale konkurrencer, f.eks. Plakatkonkurrence og SkydBlod Afholder kurser for korpsbestyrelser osv. Kan udsende fælles mails til alle korps/informatører/etc. Grundregistreringer af unge informatører Landet over blev der efter 1932 organiseret selvstændige bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse

11 Hvad landskontoret kan hjælpe med
Intro til BiD Hvad landskontoret kan hjælpe med Koordinering af Ungdomskomitéen og kurser for de unge Designer kampagnematerialer Skaffer kontakt til f.eks. uddannelsessteder og institutioner Indkøber særmaterialer til lavere pris Bistår regionsbestyrelser Hjælp til hjemmeside på bloddonor.dk/korps-side Udsender ”officielle” breve, informationer, mails osv. Kontakt til myndigheder, Sundhedsstyrelsen, EU osv. Landet over blev der efter 1932 organiseret selvstændige bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse

12 Fyld i – tøm ud – stræk ben Vi mødes igen kl. 11.30
Kort pause Fyld i – tøm ud – stræk ben Vi mødes igen kl

13 Korps, komitéer og udvalg - lokale donorkorps
Korpsstrukturer Alle landets ca donorer hører til et lokalt donorkorps I de 62 donorkorps findes der 62 forskellige måder at drive donorvirksomhed på Gennemsnitsalder i landets korpsbestyrelser ligger på ca. 50 år. Formål: Sikre nødvendig forsyning af blod til patientbehandling I 1932 var der 53 bloddonorer i Danmark, og man mente dengang, at 200 måtte være nok til at dække det fremtidige behov for blod

14 Korps, komitéer og udvalg - lokale donorkorps
Korpsstrukturer Lokale korpsbestyrelser kan sammensættes på flere måder, bl.a.: Repræsentativt Forskellige foreninger, sport, kultur og f.eks. Spejderne Tilfældig sammensætning Nuværende og/eller tidligere donorer

15 Korps, komitéer og udvalg - lokale donorkorps
Korpsstrukturer Blodtapning, analyser, forarbejdning og fordeling af det tappede blod m.m. sker gennem blodbankerne (som ikke er en del af BiD) Blodbankerne hører til regionerne - korps kan ikke bestemme, hvordan blodbankerne skal drives Antallet af årlige hvervearrangementer: 0 til 15 Lokale Føtex Messe eller en festival Sportsarrangementer

16 Korps, komitéer og udvalg
Korpsstrukturer Tillidsposter: Samme person godt have flere poster.  Formand: Er korpsets ansigt og kontaktpersonen til blodbanken Dagsordner til møder - ofte også i regionsbestyrelsen Næstformand: Skal kunne erstatte formanden og deltage i forskellige bestyrelsesopgaver Kasserer: Sørger for regnskaber, kreditorer, revisor og forefaldende arbejde Kassereren skal også udfylde årsrapporter m.m. Praktisk leder: Bestiller mødelokaler og giver besked om afmeldinger, er i kontakt til BiD om kampagner, bestiller materialer til blodbanken, hvervning osv. Sekretær: Udsender dagsorden til møder, skriver referat , reviderer bestyrelsens adresseliste Webansvarlig: Ansvarlig for bloddonor.dk/lokal korps, evt. andre sider Informatørkontakt: Enten en aktiv informatør eller blot ansvarlig for kontakt til de unge Nålen, som typisk anvendes, når man donerer blod, er blot 1,6 mm tyk. Et lille prik - med stor effekt

17 Korps, komitéer og udvalg
Årshjul Årshjul/markedsføringsplan/hverveplan Antal af arrangementer skal passe med: Reelle behov for nye donorer Blodbankens/bussens ressourcer Bestyrelsens ressourcer Arrangementer ift. sæson, højtider osv. Blod består af 25 billioner røde blodlegemer , 1,5 billioner blodplader, 35 milliarder hvide blodlegemer , og ca. 2½ liter plasma, der indeholder en række forskellige proteiner

18 Korps, komitéer og udvalg
Årshjul - eksempel Odense Open by Night 3. maj - Åben fra Hvervning fra overfor H&M. Eventyrløbet, Kristi Himmelfartsdag, 17. maj BiD’s 80 års jubilæum 21. maj - BiD fejrer 80 års jubilæum den 21. maj - Udstilling i tre montre på Biblioteket på Odense Banegårdscenter i ugerne 20, 21 og 22. ”Vi rocker” i 1000-års skoven – 27. maj fra kl til Stand udenfor indgangen i timerne op til musikstart + X antal armbånd til at kunne færdes på pladsen efterfølgende Storebæltsløbet 28/5  Odense Open by Night 1. juni Butikkerne holder åbent til kl. 22. Hvervning fra overfor H&M International Bloddonordag 14/6 - Træk i rødt tøj, og løb med opmærksomheden Torsdagskoncerter i Kongens Have i juli og august Fra var HKH prins Henrik protektor for bloddonorsagen. I 2008 overtog HKH kronprins Frederik protektionen af bloddonorsagen

19 Korps, komitéer og udvalg
Det tager max et døgn, afhængigt af dit væskeindtag, før blodvolumen er oppe på det normale efter en tapning

20 Korps, komitéer og udvalg
Regionsbestyrelser-Landskomitéen (LK) Forretningsudvalget (FU) Regionsbestyrelser Sammensættes af repræsentanter fra regionens korps – gerne én fra hver Regionale hverveaktiviteter Regionalt tappegebyr Regional korpspleje Forretningsudvalget To medlemmer vælges per region Den løbende drift af Landskontoret samt ansættelser Nationalt budget og oplæg til Landskomitéen Forskningsfond og Sikringsfond Landskomitéen Øverste ledelse for Bloddonorerne i Danmark Fra hver regionsbestyrelse udvælges op til syv medlemmer til Landskomitéen Nationale emner, f.eks. Adressesagen, Sundhedsloven, Sikringsfonden, Strategi Manglen på donorer før og under krigen førte til et samarbejde med hjælp fra andre humanitære organisationer, bl.a. Spejderne og Sct. Georgs Gilderne

21 Bloddonorerne i Danmark
Korps, komitéer og udvalg Bloddonorerne i Danmark *Tal fra 2012

22 Korps, komitéer og udvalg
Markedsføringsudvalget (MFU) Ungdomskomitéen (UK) Internationalt udvalg (IU) Markedsføringsudvalget Sammensat af frivillige repræsentanter Udvikler kampagner, hvervemateriale, donorgaver og strategi ift. markedsføring af BiD Ungdomskomitéen Sammensat af 2-3 UK’ere fra hver region + formand og næstformand Arbejder for større samarbejde mellem korps og informatører Informatørernes talerør Arrangerer nationale hvervearrangementer, basiskurser og informatørtræf Internationalt Udvalg Internationale regler om blodforsyning, bl.a. i WHO, EU og Europarådet Deltager på verdensplan i IFBDO’s arbejde for ubetalt bloddonation Før 2. verdenskrig fandt blodtapningen sted på det sygehus, hvor der var behov for blodet. Lægen tappede blodet i en glasflaske og overførte det straks til patienten, der ofte lå bag en skærm i samme rum

23 Bestyrelsesarbejdet Husk at få de unge med Ansvar Jura Moral

24 Jura Fuldmagtsregler Ansvarsforhold Fortrolighedsregler
Kontrakt- og aftaleansvar Forsikringer? Tilladelse til brug af billeder mv. Culpa-regel (ikke lovbestemt)

25 Økonomi Regnskab Revision Budgetter

26 Moral Arrangementer Samarbejdspartner
PR, Bloddonorernes ansigt udadtil

27 Elementær hverveteknik
Sådan hverver du - hv r? Elementær hverveteknik Lokale messer F.eks. om sundhed, familie/børn, ferie Her kan du nå ud til mange typer af mennesker, som har tid til at lytte Sportsklubber/klubaftener/motionsløb/foreninger Dér fås kontakt til rigtig mange mennesker, som har fokus på sundhed og andre mennesker Arbejdspladser (dit job/studiejob, kærestens eller forældres arbejdsplads, etc.) Indkøbscentre og store supermarkeder Det er oftest nemt at få tilladelse til at stille op her, og man møder mange slags mennesker Undervisningssteder Hold et indlæg i en klasse, til en fællestime og/eller: Stil op med et bord eller blot et skriveunderlag foran kantine etc. Lokale arrangementer Som på årshjul og hverveplan Kombinér evt. ovenstående med besøg af Mobil tappeenhed, hvis muligt Efter krigen blev der etableret egentlige blodbanker, og i 1945 var antallet af bloddonorer vokset til cirka i hele landet

28 Sådan hverver du - hvordan?
Elementær hverveteknik Vær selektiv – men ikke for selektiv Alliér dig gerne med en lægefaglig person, hvis muligt Hverv gerne med en person, som er åbenlyst anderledes end dig Gode målgrupper Unge Mødre Par Grupper Stil åbne spørgsmål: Hvem, hvad, hvordan, hvornår og hvorfor/ikke Informér Sælg budskabet Vær ærlig Pres! – men kun til et vist punkt Pelikanen er blevet gjort til symbol for den alt opofrende moderkærlighed; dette hidrører fra den fabel, at pelikanmoren skulle rive hul på sit bryst, for at ungerne kunne drikke blodet

29 Spørgsmål og afslutning
I 1952 enedes alle medvirkende i donorarbejdet om at oprette landsorganisationen Danmarks Frivillige Bloddonorer, der fik til opgave at fremme donorsagen og at overvåge dennes udvikling i Danmark

30 Tak for i dag Organisationen hedder i dag Bloddonorerne i Danmark, men bygger fortsat på de oprindelige principper om frivillig, anonym og ubetalt blodgivning Og DU er en del af det