Jesper H. Andersen DMU - Afdeling for marin økologi

Præsentationer af emnet: "Jesper H. Andersen DMU - Afdeling for marin økologi"— Præsentationens transcript:

1 Jesper H. Andersen DMU - Afdeling for marin økologi jha@dmu.dk
Forslag til overvågning af miljø- og naturforholdene i de danske farvande præsentation ved det marine fagmøde den 24. oktober 2002 Jesper H. Andersen DMU - Afdeling for marin økologi

2 Disposition Programforslag Udvælgelse af stationer og områder (5)
Formål (1) Strategi for marin overvågning (3) Kobling til andre delprogrammer (3) Ændringer i.f.t. NOVA-2003 (4) Økonomiske nøgletal (4) Direktiver og konventioner (3) Hovedaktiviter (5) Udvælgelse af stationer og områder (5) Tekniske anvisninger (2) Afsluttende bemærkninger (2)

3 Sammenfatning og konklusioner (1)
Behovsopgørelsen er OK; men desværre meget generel. “Fremtidens havovervågning” var et godt udgangspunkt, både fagligt og strategisk. Processen har været rimelig åben og fair. Præmisserne har været velkendte ... ... (2 skridt frem og ét tilbage). Note: Hvem har læst behovsopgørelserne? Og hvem har læst ”Fremtidens havovervågning?

4 Sammenfatning og konklusioner (2)
Overvågningen af eutrofiering i de åbne farvande er svækket væsentligt ift. det oprindelige forslag. Modellering af randdata og vand- og stoftransport er med! ‘Målopfyldelse’ på nationalt plan:

5 Formål Det overordnede formål er:
at kunne gøre rede for tilstanden og udviklingen i udvalgte fysiske, kemiske og biologiske forhold, at gøre rede for transporter af vand- og næringsstoffer, og at vurdere opfyldelsen af kvalitetsmål (i de områder som indgår i overvågningsprogrammet). Note: Som noget nyt er ’naturen’ kommet i fokus. Natur skal her forstås bredt, d.v.s. som arter, levesteder og biodiversitet.

6 Strategien for marin overvågning (1)
Tager udgangspunkt i de traditionelle og gennemtestede ”parametre, indikatorer, og kvalitetselementer”. Strategien sigter på opfyldelse af de nationale behov, ikke nødvendigvis på regionale eller lokale behov. Overvågning er et vigtigt element i forvaltningen af de danske farvande, derfor har programmet også fokus på tilførsler fra tilstødende farvande, intern belastning, retention i kystvande og udveksling mellem kystvande og åbne farvande.

7 Strategien for marin overvågning (2)
Dækningen i tid og rum vil sjældent være optimal, bl.a. af logistiske og ressource-mæssige grunde. Derfor er store dele af programmet tilrettelagt som en niveaudelt opgave med: et net af intensive stationer med relativt begrænset geografisk dækning, og et net af ekstensive stationer med høj geografisk dækning. Note: Eksempler er bl.a. i) intensive havstationer og iltsvind, ii) blødbundsfauna og iii) stenrev.

8 Strategien for marin overvågning (3)
Der er ikke formuleret en egentlig strategi for udvælgelse af stationer og områder grundet programmets historie: (Visse) lange tidsseries søges bevaret, jf. projektet om statistisk optimering Af ressourcemæssige grunde reduceres den geografiske dækning Frekvenserne er som udgangspunkt fastholdt, jf. projektet om statistisk optimering. En vis justering er imidlertid påkrævet pga. den reducerede økonomiske ramme Note: Sidst i NOVANA-programperioden vil man kunne udtale sig om år-til-år ændringer og tidslig udvikling med en rimelig statistisk sikkerhed

9 Kobling til andre delprogrammer (1)
Delprogram for vandløb: Tilførsler af NPo opgøres som hidtil. De metodiske problemer mht. MFS-overvågning forudsættes løst (vand vs. partikler). Desuden skal der mht. MFS sikres en koordinering mellem stationer i vandløb og det marine havprogram, så der kan etableres en række ’værkstedsområder’, jf. delmål 3 for kystvande.

10 Kobling til andre delprogrammer (2)
Delprogram for punktkilder: Tilførsler af NPo opgøres som hidtil. Overvågning på MFS-anlæg og -industrier bør i større omfang ske på anlæg med direkte udledning til marine MFS-områder. Klapning og off-shore industrier er med! MFS fra marin akvakultur ??...

11 Kobling til andre delprogrammer (3)
Delprogram for atmosfæren: N-deposition opgøres som hidtil. Tidsserien skal ’genberegnes’. Det er ønskeligt med et P-estimat (kg/km2). MFS-målinger bør ske i tilknytning til marine MFS-områder. Indstråling skal måles på 2 stationer (Anholt og Keldsnor).

12 Ændringer i.f.t. NOVA-2003 (1) Eutrofiering og hydrografi mv:
Kystvande: Fra 5 (6) til 8 typeområder/niveau 2+ kystvande - udvidelsen sker først og fremmest i ’halv-åbne’ farvande Fra 40 til 32 repræsentative områder/niveau 2 kystvande Fra 17 til intensive havstationer Relativ øgning mht. overvågning af biologiske parametre Fokus i sedimentprogrammet flyttes fra procesforståelse til ’intern belastning’ Åbne farvande: Modellering af randdata og vand- og stoftransporter finansieres som noget nyt af amternes midler Sommertogt i Nordsøen udgår Ingen overvågning af blødbundsfauna i de helt åbne dele af Nordsøen

13 Ændringer i.f.t. NOVA (2) MFS og biologisk effektmonitering:
Stoflisten er justeret på baggrund af NOVA-erfaringer og behovsopgørelsen - drøftes i M-FDC og undergruppen for miljøfarlige stoffer Øget fokus på biologiske effektmonitering (fisk og muslinger) målinger i vand: 2/6 >> 1/6 Imposex/intersex: 6/6 >> 3/6 Antallet af stationer og delprøver er for sediment og biota generelt reduceret 2 statslige fiskestationer er overført til amtsprogrammet MFS på højere trofiske niveauer (fugle og marine pattedyr) kommer ikke med i programmet

14 Ændringer i.f.t. NOVA-2003 (3) Arter, levesteder og biodiversitet:
Begrænset fokus på beskyttede arter (læs: fisk) Stor fokus på udvalgte beskyttede naturtyper: sten- og boblerev: niveaudelt mht. vegetation semikvantitativ overvågning af hårdbundsfauna ekstensiv blødbundsfauna i 2004, ikke ’fra og med’ .. havgrotte: kommer ikke med ... sandbanker i åbne farvande: tvivlsomme .... det øvrige program bidrager også ..... Den generelle fokus på biodiversitet skal bl.a. baseres på eksisterende tidsserier (fytoplankton, zooplankton, blødbundsfauna og vegetationsundersøgelser)

15 Ændringer i.f.t. NOVA-2003 (4) Dataoverførsel Rapportering
Den uformelle aftale om løbende overførsel af data ønskes gjort bindende Alt skal som udgangspunkt kunne udveksles elektronisk, dvs. at en række nye formater skal beskrives. Tidsfrister ønskes ændret, både for amterne og staten. Rapportering Nyt paradigme, også for amterne, med fokus på udvikling og indeksering samt udvalgte temaer (parametre/case studies)

16 Økonomiske nøgletal (1)
Amtsprogram vs. staten (mio. kr.) Amter Staten “Fremtidens havovervågning” 60,1 12,7 NOVA ,3 14,7 NOVANA 43,7 9,4 Amtsprogrammet udgør ca. 83% af det samlede program. Note: Ved NOVA-2003 forstås det program som er fastlagt i programbeskrivelsen (Miljøstyrelsen, 2000), d.v.s. excl. besparelserne ifb. FL 2002 men inkl. Farvandsmodel.

17 Økonomiske nøgletal (2)
Natur (mio. kr.) Amter Staten “Fremtidens havovervågning” > 6,9 > 3,0 NOVA ~ 0,0 ~ 1,0 NOVANA , ,1 Samlet set udgør natur (arter og levesteder) inkl. rapportering ca. 15% af programmet. Note: NOVA-2003 og Vandmiljøplanens overvågningsprogram og indeholder også ‘naturovervågning’, primært biologiske parametre. En forudsætning for at det kan regnes med som natur er at data også anvendes ifb. NOVANA-rapporteringen om biodiversitet i de danske farvande. En skitse til pilotprojekt foreligger; men det er p.t. ikke finansieret.

18 Økonomiske nøgletal (3)
MFS og biologisk effektmonitering (mio. kr.) Amter Staten “Fremtidens havovervågning” 7,9 1,6 NOVA ,5 1,7 NOVANA 4,6 0,7 Samlet set udgør MFS og biologisk effektmonitering inkl. rapportering ca. 10% af programmet. Note: Prøvetagningsbank er inkluderet under MFS i ”Fremtidens havovervågning”

19 Økonomiske nøgletal (4)
Databehandling, modellering, dataoverførsel og rapportering mv.: Amter Staten “Fremtidens havovervågning” 12,7 6,3 NOVA ,2 ~ 5,3 NOVANA 12,7 3,9 Rapportering og modellering lidt over 30% af programmet. Modellering udgør i amtsregi 4,2 + 0,9 = 5,1 mio. kr. Af amtsprogrammet udgør databehandling og rapportering ca. 17% af det samlede amtsprogram.

20 Direktiver og konventioner (1)
Vandrammedirektivet: Frekvenserne i bilag 5 er der efter aftale med MST set stort på ... Den geografiske dækning mht. eutrofiering og MFS lever ikke op til ånden i bilag 5; og retningslinjer fra CIS-arbejdet er meget generelle ... Hydromorfologiske kvalitetselementer (sediment struktur) er ikke med ... Bentiske belægninger er ikke med ... >>>> ny revision i 2005/2006 og med start fra

21 Direktiver og konventioner (2)
Habitatdirektivet og biodiversitetskonventioner: Havfugle og marine pattedyr er ikke med i det marine delprogram Beskyttede arter: majsild, stavsild, laks, snæbel, bæklampret, havlampret Beskyttede naturtyper: Stenrev og boblerev: OK Bugter, laguner, flodmundinger, sandbanker o.l.: OK >> søges dækket via det ekstensive program for blødbundsfauna og eutrofieringsprogrammet Sandbanker kommer med i begrænset omfang ... Biodiversitet generelt søges dækket via eutrofieringsprogrammet

22 Direktiver og konventioner (3)
HELCOM og OSPAR Dækningen i tid og rum af de helt åbne farvande lever mht. eutrofiering ikke op til de overordnede formål med OSPAR JAMP og HELCOM COMBINE. Men aftalerne giver mulighed for tolkning! I NOVA-2003 gjorde vi det i det mindste på papiret! TOC indgår ikke i NOVANA-programmet Forslagene mht. CTW-station og ships-of-opportunity ville have leveret en del af varen, men disse aktiviteter gled desværre ud ifb. reduktionerne

23 Hovedaktiviteter (1) Hovedaktiviteterne er overordnet beskrevet for:
Eutrofiering og hydrografi MFS og biologisk effektmonitering Arter, levesteder og biodiversitet Rapportering og dataoverførsler mv.

24 Hovedaktiviteter (2) Eutrofiering og hydrografi:
Parametre og frekvenser Fysiske: Temperatur, konduktivitet, salt, lys Kemiske: N, P, Si, O2 og ’intern belastning’ Biologiske (pelagiale): Fytoplankton (artssammesætning, biomasse, primærproduktion), zooplankton, (artssammensætning og biomasse) Biologiske (bentiske): Undervandsvegetaion (havgræsser, makroalger) og blødbundsfauna (artssammensætning og biomasse) Stationer: 8 niveau 2+ kystvande (typeområder) 32 niveau 2 kystvande (repræsentative områder) 9 + 3 niveau 2+ havstationer (intensive havstationer) niveau 2 havstationer (ekstensive havstationer) Modellering og målebøjer: fokus på 8 kystvande og tilbageholdelse af næringsstoffer Modelkompleks finansieres af amterne som ’projekt’ M-FDC opruster mht. udbud, udvælgelse og validering

25 Hovedaktiviteter (3) MFS og biologisk effektmonitring:
Stofliste og matricer: Vand: 7 stoffer Sediment: ca. 35 stoffer Biota: ca. 13 stoffer i muslinger, fisk, havfugle og marine pattedyr Biologisk effektmonitering: snegle, muslinger og fisk Note: Undergruppe for overvågning af miljøfarlige stoffer Ad hoc gruppe for overvågning af miljøfarlige stoffer

26 Hovedaktiviteter (4) Arter, habitater og biodiversitet:
Parametre og frekvenser Beskyttede arter: fisk (1/6) - husk problemstilling vedr. VRD og overgangsvande Levesteder: beskyttede naturtyper (6/6, 3/6 og 1/6) Biodiversitet (FP, ZP, SAV, MZB) >> skal hovedsageligt baseres på data fra eutrofieringsprogrammet Stationer Stenrev udvides fra 8 til ca. 51 rev Ekstensivt program for blødbundsfauna vil omfatte mindst 1200 van Veen prøver og bidrage væsentligt til opfyldelse af forpligtelserne ifm. overvågning af beskyttede naturtyper Fisk: indtil videre kun i 4 områder Data fra stationer i eutrofieringsprogrammet (fytoplankton, zoo-plankton, blødbundsfauna og vegetationsundersøgelser) skal bruges ifb. beskrivelse af biodiversiteten.

27 Hovedaktiviteter (5) Rapportering og dataoverførsler mv.:
Revision af tekniske anvisninger (i det omfang det er en driftopgave) - nye tekniske anvisninger er ikke ressoursesat... Revision af normalparadigma (i det omfang det er en driftsopgave) - for nye parametrer er der ikke afsat ressourcer.. Kvalitetssíkring (Q/A) og interkalibrering Dataoverførsel (formater, kommunikation, lagring etc.) Årlig normalrapportering Kvikrapportering (iltsvindsrapporter) Drift af M-FDC (styringsgruppe, fagmøder etc.) Note: Der er i NOVANA-forslaget ikke afsat ressourcer til tværgående temarapporteringer (som i NOVA-2003) eller andre former for temarapporteringer (som i Vandmiljøplanes overvågningsprogram )

28 Udvælgelse af stationer og områder (1) - niveau 2+
Nuværende: Roskilde Fjord Odense Fjord Horsens Fjord Skive Fjord Ringkøbing Fjord ”Limfjorden” Forslag til nye: Vadehavet, sydlig del Præstø Fjord Århus Bugt “Kandidater”: Isefjorden ? Køge Bugt ?? Løgstør Bredning ? Sydfynske Øhav ? Mariager Fjord ? Vadehave, nordlig del ?

29 Udvælgelse af stationer og områder (2) - niveau 2

30 Udvælgelse af stationer og områder (3) - niveau 2+ havstationer
Bornholm Øst og Ålborg Bugt Gniben, Storebælt, Hven, Hirtshals 1 og 2, Esbjerg, Lillebælt, 3 stationer finansieres via modelkomplekset (Læsø vest, Hjelm Bugt og Drogden) 3 målebøjer finansieres via modelkomplekset (Læsø, Hjelm og Lillebælt) De 8 randstationer i/ved niveau 2+ kystvandene kan sidestilles med ‘intensive havstationer’ Reelt fås = 20 stationer!

31 Udvælgelse af stationer og områder (4) - naturelementer
Fisk: Ringkøbing Fjord, et område i Limfjorden, Randers Fjord plus et område øst for Storebælt Ekstensiv blødbundsfauna (2004):

32 Udvælgelse af stationer og områder (5) - MFS

33 Tekniske anvisninger (1)
Udgangspunktet er den eksisterende tekniske anvisning Denne skal evalueres ... ... og revideres efter behov Nye kapitler om: artssammensætning og bestandstruktur hos fisk i kystvande ekstensiv overvågning af hårdbundsfauna (sten- og boblerev) ekstensiv blødbundsfauna ?? klorofyl i sedimenter biologisk effektmonitering (muslinger og ålekvabber) nye MFS-stoffer??

34 Tekniske anvisninger (2)
Tidsplanen er pt. følgende: december evaluering af nuværende tekniske anvisninger med inddragelse af ad hoc grupper januar - februar 2003: forslag til revision af de nuværende tekniske anvisninger udkast til nye tekniske anvisninger marts udkast til tekniske anvisniger april principgodkendelse af de tekniske anvisninger medio tekniske anvisninger på nettet

35 Afsluttende bemærkninger (1)
Programmets indhold er “behovsstyret”; men behovene er beskrevet for generelt. Revisionsscenariet var godt! Timingen og tidspresset ifb. ‘reduktionsrunderne’ gav kun begrænset mulighed for dialog med amter og styrelser. Processen startede efter melodien “2 skridt frem og ét tilbage”, men sluttede som “ét skridt frem og 2 tilbage”. M-FDC har lagt vægt på åben og direkte dialog, bl.a. i styringsgruppen, på fag- og temamøder og via

36 Afsluttende bemærkninger (2)
STATUS: Programmet for kystvande er i et nationalt perspektiv acceptabelt; men mange regionale behov er ikke dækket. Naturelementer er med på et fornuftigt niveau. Overvågningen af de åbne farvande er nu på niveau med ‘før Vandmiljøplanen’ Programmet for de åbne farvande ’dækker’ ikke hovedformålet mht. vurdering af effekterne af Vandmiljøplanerne mv. Desuden er koblingen mellem programmerne for hhv. kystvande og åbne farvande så svag, at det kan diskuteres om det samlede program kan vurdere effekterne af Vandmiljøplanerne mv. Omfanget for MFS er kritisk. Modellering af randdata og vand- og stoftransporter med på amternes foranledning (og regning)