Velkommen til Rungsted Skole

Præsentationer af emnet: "Velkommen til Rungsted Skole"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til Rungsted Skole
Birte Velkommen til måske 10 års samarbejde Vi lægger op til et åbent og tillidsfuldt samarbejde fordi vi ved, atdet har en afgørende betydning for børnenes udbytte af deres skolegang at der er et godt samarbejde mellem skolen og forældrene. Præsentation: Hanne Esben

2 Aftenens dagsorden Velkommen Rungsted Skoles målsætning og værdier
Rungsted Skoles organisering Indhold og hverdag i børnehaveklassen SFO- Regnbuen Skole/hjemsamarbejdet Bestyrelsen Kontaktforældre Forfriskning i aulaen Birte Vi snakker de første ca 45 min. Derefter er der en forfriskning i aulaen og mulighed for spørgsmål og dialog og udfyldelse af tilmelding til SFO Jeg vil være på kontoret – I er velkomne forbi. Hvis I er bekymrede for jeres barns skolestart eller barnet har haft støtte tidligere vil vi meget gerne høre om det, så vi kan give barnet den bedst mulige start

3 Rungsted Skoles Målsætning
Rungsted Skole giver det enkelte barn de bedste muligheder for udvikling og læring. Skolen arbejder ud fra den grundholdning, at tryghed, engagement og gensidig respekt imellem børn, forældre og medarbejdere er nødvendige forudsætninger for en optimal læring og udvikling. Birte Nogle vigtige ord: Barnets udvikling og læring går hånd i hånd Udgangspunkt i det enkelte barn – Tryghed er en forudsætning for børnenes læring Gensidig respekt kendetegner alle relationer i og omkring skolen

4 Skolens værdier Faglighed Anerkendelse Gensidig respekt Engagement
Nysgerrighed Birte Høje faglige ambitioner på børnenes vegne – stort potentiale i vores elevgruppe Forudsætning er den personlige og sociale udvikling Skolen to ben

5 Organisationen Rungsted Skole
Birte Afdelinger og lærerskift Samarbejdet skole/SFO incl. fælles lokaler og ledelse Ombygning

6 Mål for børnehaveklassen
Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling. Undervisningen skal give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen. Stk. 2. Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Stk. 3. Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud. Hanne

7 Børnehaveklassens opgave
Sprog og udtryksformer Naturen og naturfaglige fænomener Det praktisk musiske Bevægelse og motorik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde Hanne. Undervisningsministeriet har i lighed med alle andre klassetrin udgivet et hæfte om mål for børnehaveklasse. På de næste slides ser I en oversigt over de 6 områder, vi skal dække, og jeg vil så løbende fortælle lidt om, hvordan vi konkret arbejder med indholdet her på Rungsted Skole.

8 Målet nås gennem leg Børnehaveklassen skal skabe fundament for skolens arbejde Bevidsthed om et trygt læringsmiljø Efterleve regler for mange forskellige læringssituationer Hanne Som foreskrevet her i målformuleringen, så går skolens målsætning fint i tråd med ministeriets målformulering. Vi oplever afdelingsstrukturen og teamet med bh-leder, kommende klasselærer og klassepædagog om børnehaveklassen, som et trygt og kvalificeret miljø for starten på et længere skoleliv. Pædagogisk tager vi udgangspunkt anerkendende pædagogik og de mange læringsstile, og får dermed medtænkt og set det hele barn.

9 Sprog og udtryksformer
Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle Indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og kunne skelne mellem tal og bogstaver Hanne På Rungsted Skole arbejder vi med sproget som en daglig aktivitet ved blandt andet morgenmødet. Her sidder børnene i rundkreds og lærer at lytte og formulere sig på skift. Ligeledes arbejdes der med et før læse og før matematik- bogsystem, hvor det især er den kommende klasselærer, der er på banen. De sidste par år er der blevet arbejdet med et stort tema; Gyserslottet, som har dannet grundlag for dansk, fantasi, samtale og meget mere. Mange projekter vil tage sit udgangspunkt i Gyserslottet. Derudover vil der blive arbejdet med børnestavning.

10 Natur og naturfænomener
Lægge mærke til naturfaglige fænomener Tage hensyn til og vise respekt for naturen Have kendskab til tal og tælleremser Beskrive naturfalige iagttagelser ved at bruge størrelse, form, antal og vægt Hanne Der arbejdes i begge børnehaveklasser meget med at være ude, lave projekter vedr. naturen. Blandt andet er der et stort emne i hele indskolingen, som har naturen som fokus. Både lærere og pædagoger bruger vores ude-omgivelser.

11 Det praktisk musiske Opleve forskellig-artede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker Hanne Gennem hele børnehaveklasseforløbet bliver der arbejdet meget kreativt med udgangspunkt i projekter og årets højtider. Til ugens morgensamling for hele indskolingen bliver børnene også opfordret til at vise forskellige ting, blandt andet en sang, en dans, et rim eller lign. Dette foregår oftest i grupper eller det er hele klassen, der optræder.

12 Bevægelse og motorik Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed Beherske finmotoriske bevægelser Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger Hanne Vi prioriterer bevægelse meget højt, og derfor har børnehaveklassen også 4 lektioner idræt om ugen. Her er klassen i den lille sal eller ude alt efter årstiden. Ligeledes lægges der stor vægt på, at børnene leger ude hver dag, og her er den store legeplads altid et hit. Som et forsøg vil vi til næste år løbe med børnene tirsdag og torsdag fra kl – fra sommer og frem til efterårsferien og igen fra påske til sommer. Dette er på baggrund af positive resultater fra projekter fra indeværende skoleår.

13 Sociale færdigheder Etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne Medvirke til at opbygge klassens normer og regler Tage del i ansvaret over for fælleskabet Kunne forstå og følge en instruktion Hanne Der bruges rigtig meget tid på at etablere det sociale fællesskab i klassen. Det er det, der skaber basen for børnenes videre skoleliv. Konkrete eksempler er blandt andet, at klassen laver klassens regler, at der arbejdes med sociale færdigheder blandt andet ved værkstedsarbejde og makkerpar. I vores Ressource center arbejdes der også med planlagte forebyggende kurser, så også 0. klasse vil få besøg af indskolingens AKT-lærer i løbet af året. Samtidig er det en ressourcelærer, der kan give sparring til bedst mulig udvikling indenfor klassens sociale liv.

14 Samvær og samarbejde Kende og efterleve almindelige regler for klasseundervisning og gruppearbejde Foreslå arbejdsformer og aktiviteter og opstille egne mål Tage initiativ og foretage valg samt fastholde disse valg Fordybe sig individuelt og i samarbejde i større og mindre grupper Tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for om målene er nået Hanne Igen en af søjlerne i et godt skoleliv, der er forudsætning for læring og uddannelse. I begge børnehaveklasser lærer børnene at arbejde på mange forskellige måder, og de bliver fantastisk dygtige til det i løbet af året. Så dygtige, at man godt kunne ønske sig, at de lidt større klasse kunne gøre dem det efter. I løbet af skoleåret vil I blive inviteret til i alt 3 skolehjemsamtaler, hvor I vil høre om, hvordan det går med jeres barn, og hvor langt det er nået indenfor de forskellige områder. Til alle tre samtaler vil børnehaveklasselederen deltage, og så vil kommende klasselærer og skolepædagog deltage på skift.

15 Hanne: Overgang mellem undervisning og SFO
Hanne: Overgang mellem undervisning og SFO. Pædagogerne som den røde tråd fra mini til 2. klasse.

16 SFO på Rungsted Skole Regnbuen, Stjerneskud og Titanic
Hvad vil det sig at ”gå i SFO” Fokusområder 2010/2011 Samarbejde mellem pædagoger og lærere Udarbejdelse af læringsplaner Det er vores formål at støtte børnene i deres personlige og sociale udvikling. Det gør vi gennem alsidige aktiviteter, oplevelser, samværsformer og leg. Det er også medvirkende til, at børnene får et meningsfyldt og varieret fritidsliv. Vi lægger vægt på, at børnene får muligheder for at skabe sociale relationer og dermed opbygge gode venskaber. Tid til fordybelse, tid til at lege og tid til nærvær vægtes højt. Vi er et stort hus med et stort udeområde, hvor børnene frit kan vælge at være, og derfor kan det for jer som forældre nogen gange godt tage lidt tid at finde jeres barn. I kan dog altid spørge en voksen, da vi selvfølgelig har delt ansvaret for de forskellige områder mellem os. Vores to fokusområder er fortsat samarbejde mellem pædagoger og lærere samt udarbejdelse af skriftlige læreplaner for SFO.

17 Tilmelding til SFO Tilmelding i aften Moduler; Første dag i SFO
1 (kl – 8.00) 2 (ophør til kl ) 3 (kl – 17.00) Første dag i SFO Åben fra d , start evt. senere Løbende start, kom på besøg, korte dage Tilmelding til SFO sker i aulaen lige efter denne gennemgang. Moduler: Hvis I har behov for morgen-SFO, skal I tilmelde jeres barn modul 1, som går fra kl – Modul 2 går fra skoletidens ophør til kl Hvis man en enkelt gang har fået tilmeldt sit barn en tur, der strækker sig ud over modul 2, er barnet selvfølgelig velkommen på turen. Modul 3 er fra kl –

18 Skole/hjemsamarbejdet 3 niveauer
Det individuelle skole-hjemsamarbejde. Klassesamarbejdet. Dvs. forældre, lærere og elevers samarbejde om emner der vedrører hele klassen. Kontaktforældrene er sparringspartnere for forældrene og klassens lærere. Det overordnende samarbejde, som foregår via repræsentation. Kontaktforældrene er sparringspartnere for skolebestyrelsen. Ligeledes er den enkelte klasses forældre sparringspartnere for kontaktforældrene i deres samarbejde med de øvrige kontaktforældre, ledelsen og skolebestyrelsen.. Birte Åbent og tillidsfuldt i en gensidig respekt – og anerkendende dialog

19 En engageret skole forventer engagerede forældre.
Forældrene deltager i møder og arrangementer på skolen – også når børnene bliver ældre Forældrene holder sig orienteret i den løbende information fra skolen i form af nyhedsbreve, Intranettet og skolens hjemmeside Forældrene tager del i fællesskabet i klassen og hjælper med de praktiske gøremål Forældrene er medansvarlige for, at deres børn overholder skolens regler Fordi forældrene er de vigtigste rollemodeller for deres børn. Når forældrene engagerer sig i skolen, oplever børnene, at skolen er vigtig. Birte Som I kan høre ser vi jer forældre som en vigtig samarbejdspartner. Jeg håber også, at I har fået indtryk at en engageret og ambitiøs skole – og vi har brug for jeres hjælp så jeres børn kan få så meget ud af deres skolegang som muligt

20 Eleverne er parate til at modtage undervisning, når de møder i skolen
Forældrene sørger for, at børnene møder til tiden Børnene er udhvilede, har spist morgenmad og fået madpakke med Forældrene interesserer sig for børnenes skolegang og hjælper med, at lektierne er i orden Fordi en god start på dagen giver overskud og dermed mere udbytte af undervisningen. Birte Mød til tiden for børnenes skyld Kom hver dag – med mindre børnene er syge Ikke tid til beskeder og samtale med læreren om morgenen Lær jeres børn morgenrutinerne i 0. klasse – i første kan de selv klare det

21 Forældrene er loyale over for skolen og klassens fællesskab
Forældrene udtrykker sig loyalt om skolen og skolens medarbejdere over for egne børn Forældrene tager kontakt til skolens medarbejdere, så snart de undrer sig over eller har spørgsmål til skolens praksis Forældrene fører en konstruktiv dialog med hinanden og med skolens medarbejdere Forældrene føler sig forpligtet af fælles aftaler i klassen, f.eks. klassens regler eller aftaler om fødselsdage, fester og alkohol Forældrene taler altid positivt om klassens øvrige elever foran egne børn Fordi forældrenes positive attitude over for skolen og klassens øvrige elever og forældre giver barnet den tryghed og tillid til skolen, som er en væsentlig forudsætning for barnets udvikling og læring. Alle evt. uenigheder bør løses imellem de voksne. Birte Loyalitet Konstruktiv dialog – evt,. Konflikter løses mellem de voksne Se også de andre børn i klassen – skab et godt netværk mellem forældrene

22 Hjemmesiden Forældreintra
Generelle oplysninger gældende hele skolen Vores ansigt udadtil Beskeder Nyhedsbreve eller tilsvarende ugens nyt Skemaer Ikke velegnet til meningsudveksling Charlotte Hartmann kontaktperson - introduktion Hjemmetelefonnummer Mor A Far B Forældreintra Birte taler. Hanne viser hjemmesiden og derefter intra.

23 Skolens bestyrelse 14 medlemmer 7 forældrevalgte 2 medarbejdere
2 elever 3 ledere Esben

24 Skolebestyrelsens arbejdsområder
Skolebestyrelsen fører tilsyn med bl.a.: Undervisningen Skolens fysiske forhold Skolefritidsordningen Skolebestyrelsen fastsætter principper for bl.a.: Undervisningens organisering Skole/hjem-samarbejdet Elevernes placering i klasser Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Esben

25 Skolebestyrelsens arbejdsområder
Skolebestyrelsen godkender konkrete ting som: Budgettet Undervisningsmidler Ordensregler Skolebestyrelsen foreslår og udarbejder indstilling om: Skolens læseplaner Større forsøgs- og udviklingsarbejder Skolebestyrelsen udtaler sig om: Ansættelse af ledere og lærere Alle spørgsmål, der vedrører egen skole Esben

26 Skolebestyrelsens arbejdsområder
I bund og grund: Skolebestyrelsen arbejder for, at vores børn får de bedste rammer for et rigtigt godt udbytte af deres 10 år på skolen ! Esben

27 Kontaktforældre Hver klasse vælger årligt 2 kontaktforældre, som repræsenterer klassens forældre i det overordnede skole-hjem-samarbejde. Ligeledes kan kontaktforældrene repræsenterer klassens øvrige forældre i konkrete sager, der ønskes taget op med klassens lærere. Der afholdes 2 årlige forældremøder. Kontaktforældre og klasselærer er ansvarlig for det ene møde. Kontaktforældrene er alene ansvarlig for det andet møde, der kan planlægges som et temamøde. Derudover kan kontaktforældrene indkalde til yderligere møder, når de skønner behov for dette. Initiativ hertil kan tages af både forældre og lærere. Kontaktforældrene kan på baggrund af kontaktforældremøderne tage relevante emner op til debat i den enkelte forældregruppe. Esben

28 På gensyn fredag d. 11.06 kl. 08.15 Rungsted Skole Birte
Besøgsdagen er med børnehaveklasselæreren. Invitation sendes ud en uge før. Besøget varer ca. til kl I alt 34 elever til bh.kl – ca 17 i hver klasse – klasselister sendes u d med invitationen Hanne i aulaen – udfyld meget gerne tilmelding til SFO her BS på kontoret Rungsted Skole