Stress & konflikt November 2012 Stress –og konfliktforståelse Psykolog

Præsentationer af emnet: "Stress & konflikt November 2012 Stress –og konfliktforståelse Psykolog"— Præsentationens transcript:

1 Stress & konflikt November 2012 Stress –og konfliktforståelse Psykolog
Robert Jonasen Krise kompagniet November 2012

2 Program Stress Stress forståelse Konflikthåndtering Konfliktforståelse

3 Krop versus hjerne ”Just as the dancer and the dance is indistinguable, so are the brain and the mind” ”We will be mindless if we adress only the brain, and brainless if we adress only the mind” (Nancy Andreasen, 2001) Trusselsbilledet: Potentielle angreb i lejren (IDF). Risiko, når man kører ud af lejren (IED; SIED) etc. Situationerne udvikler sig hurtigt fra at være roligt til, at der pludselig kan komme et angreb eller en eksplosion. Kræver stor omstillingsparathed og er en stressfaktor, fordi I hele tiden skal være i mentalt beredskab til at handle. Oplevelse af, at udstyret ikke er tilstrækkeligt: Hyppig klage i mission er, at udstyret ikke er godt nok, kommer for sent, eller at man ikke er uddannet til det. Bliver en belastning, fordi det kan give oplevelse af, at man ikke udfører sine opgaver, så godt som man kunne eller ikke er klædt ordentligt på til at varetage den. Ordrer fra kommandokæden: En hyppig ”klage” i missionen er, at der kommer opgaver ovenfra, som man ikke kan se meningen med at udføre, men som alligevel skal gøres. Interkulturelle møder: Fra hold 9 og fremadrettet vil der været tæt samarbejde med ANA, dette kan give påvirkning i relation til, om man tør stole på sine samarbejdspartnere; forstår de kulturelle forskelle (ANA har f.eks. typisk mere kropskontakt) etc. RoE´s (Rules of Engagement): Fra hold 8 har General McChrystals nye RoEs sat flere begrænsninger på ISAF soldater ift at kæmpe med Taleban, f.eks. minimeres brug af ildstøtte under kamp for at undgå collateral damage; de kan se Taleban lægge IED´er, men må ikke handle på det o.s.v. Dette kan medføre ophobning af uforløste følelser, vrede og frustration, som det kan være svært at få afløb for. Arbejdsopgaver: Nogle vil få enormt travlt og være nødsaget til at arbejde Andre vil kede sig, fordi de ikke har nok at se til og får måske lejrkuller. Nogle vil få opgaver, de ikke havde forventet og som kan være enten for udfordrende eller for nemme og kan virke meningsløse. Primitive forhold og manglende privatliv: For nogle: Manglende privatliv, feltrationer, bade i floden. For alle: Skal pludselig være mange mennesker sammen på en gang. Normalt når man er på arbejde, så får man et frirum, når man tager hjem og kommer i nogle andre omgivelser. Man kan snakke med kæresten eller ringe til en af sine venner og læsser af. Får et pusterum på den måde. Der er i på en ganske speciel arbejdsplads 24 timer i døgnet. Andre påvirkninger, der ikke er nævnt på slide: Klima forårshold: Lave temperaturer i februar, men stiger gradvist og topper i august, hvor det kan bliver op til 50 grader. Vinterhold: Temperaturen topper i august, regntiden kommer i november, og det kan bliver frost i januar. Taleban er typisk mere aktive, når det er varmt, hvor de bl.a. kan bedre gemme sig i majsen, der står højt. Mistillid til lokalbefolkningen: De lokale taler et andet sprog og har andre traditioner og normer for, hvordan man er overfor hinanden. Taleban gemmer sig blandt de civile, hvilket kan gør det svært at stole på de civile. Mange soldater fremhæver børnenes reaktioner – det er børnene, der motiverer til at blive ved, men reagerer børnene negativt gør det også særligt indtryk. Oplevelse af nød: Behov for at hjælpe, selvom det ikke er muligt. OVERGANG: Nu har vi snakket om nogle af de påvirkninger, der kan komme under en udsendelse, og ssærligt for førstegangsudsendte. Men der er også nogle særlige udfordringer for de af jer, der har været af sted flere gange til Afghanistan.

4 Homemind Workmind

5 Er stress en ny opfindelse?

6 Følelsesmæssige forstyrrelser og identite

7 Stresstyper or Norm Ressourcer Tid Akkumuleret Akut stress
Akkumuleret stress Forekommer ved langvarig udsættelse for belastninger (øget arbejdspres, nye ansvarsområder, konstante konflikter, gentagne raketnedslag, etc.) Akut stress – krise Forekommer ved pludseligt opstået kritisk hændelse (fx ulykke, overfald, trusler, miner, føling, gidseltagning eller dødsfald) Kampstress som en variant af akkumuleret stress, som optræder hurtigere en akkumuleret stress og har en større biologisk indvirkning. Forklar om battlemind ifm. kampstress. Når man har mindre kampklare soldater sig, at det kaldes kampstress og ikke akkumuleret stress. Præsenter forskellige typer af stress – Akut stress, Kampstress, Akkumuleret stress men det der er mest relevant at have fokus på her er og så nævnes de stressformer, der passer til målgruppen, f.eks. Akut stress og kampstress ved kampsold og akkumuleret og akut ved mindre robuste funktion

8 Kroppens automatiske reaktioner
Kamp-flugt-reaktionen udløses, når vi står overfor en udefra kommende trussel, der truer vores overlevelse. I den situation sender hjernen en masse adrenalin af sted og aktiverer det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem styrer alle vores indre organer (indvolde, lever, nyrer), og det er det, der gør kroppen klar til enten at hvile og slappe af eller sætter os i beredskab i farefyldte situationer, så kroppen er klar til enten kamp eller flugt. Hvis man f.eks. Kommer i føling med fjenden/bliver udsat for IDF: Rent fysisk sker der: Pupiludvidelse, så vi kan se længere og skarpere og i nogle tilfælde kan man decideres få kikkertsyn Blodgennemstrømning bliver hurtigere, og vi får øget blodtilførsel til musklerne, så vi kan løbe hurtigere Fordøjelsesprocesserne aftager, fordi det i kamp er uhensigtsmæssigt at få trang til at lade vandet eller gå på toilettet, og vi mærker ikke sult Øget åndedræt Mens spytsekretionen nedsættes ændres sammensætningen af spyttet, så man stadig kan fugte slimhinden i luftvejene på trods af den øgede vejrtrækning. Leveren udskiller mere sukker til forbrænding Øget smertetærskel, bliver vi såret i kamp, så mærker vi ikke smerten på sammen måde Det vil sige, at når det autonome nervesystem har fået signal af hjernen om, at der er fare på færde, så mobiliseres alle kroppens ressourcer, så vi er klar til enten kamp eller flugt. Normalt sker der det, at når truslen er væk og vores overlevelse igen er sikret, så sender hjernen besked om, at nu er der fred og ingen fare, så går vores krop igen i en hviletilstand. (Det sker simpelthen ved, at ligesom vi har et sympatisk system, der gør os klar til kamp, så har vi også et andet system, der gør os klar til at hvile og restituere. Det hedder det parasympatiske system sætter kroppen i bero). Det er igen, der autonome nervesystem, der fremmer alle de reaktioner, som foregår i hvile eller har med kroppens genopbygning at gøre: Det øger sult og evnen til at fordøje føden det fremmer trangen til at lade vandet eller have afføring (mange der fortæller, at de efter en kampføling har stærk trang til at gå på toiletter). Flere eksempler… Nævn, at mange soldater fortæller, at de bagefter får enormt trang til at ”sjatpisse” eller gå på toilettet. OVERGANG: Desværre kan vi ikke altid selv styre, om vi kan bevare kontrollen, og om kroppen skal være i hviletilstand eller klar til kamp. Men hvis det kammer over, og vi er ved at gå i panik (f.eks. i kamp) – kan vi snyde kroppen til at tro, at vi skal hvile ved at lave en simpel åndedrætsøvelse. Øvelsen er udviklet i USA og bruges til fiInskytter, så de ikke ryster på hånden, hvis de bliver pressede.

9 Balance mellem de to systemer
Både speederen og bremsen har en funktion Vigtigt at der er balance imellem de to systemer Hvis der kommer ubalance kan det betyde stress det du yder vedligeholdelsen af din ydeevne og

10 STRATEGISK VEJRTRÆKNING
Træk vejret ind – 3 – 4 Hold vejret – 3 – 4 Pust ud – 3 – 4 3-4 gange i træk Tactical Breather (APP) Desværre kan vi ikke altid selv styre, om vi kan bevare kontrollen, og om kroppen skal være i hviletilstand eller klar til kamp. Men hvis det kammer over, og vi er ved at gå i panik (f.eks. i kamp) – kan vi snyde kroppen til at tro, at vi skal hvile ved at lave en simpel åndedrætsøvelse. Øvelsen er udviklet i USA og bruges til fiinskytter, så de ikke ryster på hånden, hvis de bliver pressede. Lav øvelsen med gruppen. Dyb indånding og hånden på bryst og mave, så de kan mærke, at maven flytter sig. Jo længere tid, man puster ud; jo mere aktiveres det (parasympatiske) system i hjernen, der signalerer til kroppen, at der skal ro på. Træn der herhjemme, f.eks. ifm med løb – stop op, når pulsen er helt oppe og lave vejrtrækningsøvelsen. Hvis I skal kunne bruge det derude, vigtigt at gøre det til en vane herhjemme. Der er mange ting, I ikke kan kontrollere derude – men åndedrættet er én af de ting, I kan tage kontrol over. Overgang: Selvom battlemind kan være medvirkende til at holde én fokuseret, og taktisk vejrtrækning kan være en beskyttelse mod, at alarmberedskabet bliver for højt, ændrer det ikke på, at man kan udvikle kampstress.

11 WORKMIND Strategisk opmærksomhed Målrettet beredskab Ansvarlighed
Følelsesmæssigt nedtonet Taktisk opmærksomhed: Overlevelse afhænger af, at man hele tiden er opmærksom på sin omgivelser og kan reagere på pludselige forandringer. Målrettet aggression: Battlemind omfatter også målrettet aggression, hvilket vil sige, at I på splitsekunder skal kunne træffe beslutninger, der kan koste liv. Under en patrulje eller operation skal I hele tiden være klar til at besvare ilden, hvis Taleban angriber. Så har I ikke tid til at tænke længe over tingene, men skal kunne reagere med det samme. Ansvarlighed: Man har styr på stumperne, sit våben og udstyr – fordi det er nødvendigt for overlevelse. Følelsesmæssige forandringer: Mange fortæller, at de reagerer anderledes end herhjemme, hvis der sker noget voldsomt, eller at reaktionen ikke varer så lang tid. Vi bliver ofte spurgt, om det er normalt ikke at reagere: Derude kan det være nødvendigt at skubbe følelserne til side, fordi man skal ud igen dagen efter. Nogle reagerer først, når de er tilbage i lejren. Kammeratskab og sammenhold: Det er i høj grad gruppen, der afgør om det bliver en god mission . Fordi det er gruppen, der kan give den bedste støtte ved træthed, kritisk hændelse m.m. Derfor er Battlemind også kammeratskab og sammenhold, fordi I er afhængige af hinanden derude. Ser hinanden i sammenhænge, hvor I er oppe at køre, glade, slidte, udmattede eller triste. Og I er begrænsede af, hvad I kan sige over telefonen til familie og venner, dels afaf sikkerhedsmæssige hensyn, dels fordi det ikke er alle, der vælger at dele det hele med familien. Overgang: De fleste vil automatisk komme i BMD – fordi det er færdigheder, der hjælper dem i krigszonen. Men det er vigtigt også at være opmærksom på at stresse af og prøve at få sit alarmberedskab ned. Det kan I bl.a. bruge afspændingsøvelser til.

12 OPGAVE Det er vigtigt, at du ved, hvordan du reagerer i en stress situation, så det ikke kommer bag på dig i situationen! Tænk tilbage på tidligere situationer eller perioder, hvor du har været i en presset situation. Hvordan reagerede du? Opgave – tag et stykke papir, brug 5 min og skriv hver især ned, hvordan I reagerer i pressede situationer. Derefter sæt jer sammen med sidemanden og diskutér.

13 STRESS Psykisk: Vrede, frygt, Social isolation, nedsat initiativ
Svingende koncentration og Hukommelse Tvivl, øget selvkritik Øget vagtsomhed Fysisk: Hovedpine, svimmelhed Muskel-ømhed, udmattelse Søvnproblemer, ændret appetit

14 Gruppedynamik Forskning viser, at velfungerende grupper er en af de mest beskyttende faktorer angående reaktioner konflikter. Konsekvenser: Arbejdsmæssige og psykologiske hvis ikke gruppen fungerer. Det at man skal arbejde og bo sammen med de samme mennesker over lang tid i fjendtlige omgivelser kan være ret anstrengende, og vi ved både fra det danske forsvar, men også amerikanske og australske, at i de grupper, hvor det ikke fungerer, rapporteres tilbage, at det er en af største stressorer for udsendt personel. At gruppen fungerer er afgørende for, at det bliver en god udsendelse. Det er i gruppen, at I skal lade op. Vi ved fra erfaringer både fra Danmark og fra udlandet, at vi ser langt færre efterreaktioner, hvis der har været et godt gruppesammenhold og en god kammerathjælp.

15 Forskellige grupper Sekundær- Gruppe: 10 + pers. Primær-
Sekundær gruppe: Kan være helt op til delingsstørrelse eller kompagnistørrelse. Mennesker er sociale. Kendt fakta i militærhistorien fra Sparta, Alexander den store over til Cæsar og til nutiden. I årtusinder har man i militære sammenhæng formet og støbt soldater sammen i primær grupper der lever, arbejder, og kæmper sammen. I det civile liv har mange primærgrupper, fx på arbejdspladsen, fitnesscenter, veninder m.m. Pointe: I FSV arbejder man på at skabe en primærgruppe, fordi i krig er det vigtigt, at man har et sammenhold der svarer til primærgruppen, fordi man skal bo tæt sammen, skal gøre rent, fest, sikre hinanden, være slidte sammen, trætte sammen.

16 Øvelse Hvad kan du gøre for, at de møder du har fungerer bedst muligt?
Giv 3 bud og snak med sidemanden. 2 min summeøvelse, hvor der samles efterfølgende Eksempler har været: ISAF 5 med moralslik i grupper. Adskillige ISAF hold med fællesspisning, grillaften, brætspil, filmaften. C-coy ISAF 11&12 med Patrol Base Line Games, B-coy og ST/LOG ISAF 12 med hockey foran 4 flags i MOB Price. ISAF 13 med ugentlig hockeyturnering i Bastion.

17 Udfordringer ved konflikthåndtering under stress
På arbejdspladsen er der ofte høj grad af sammenfald imellem belastninger og konflikter. På arbejdspladsen er alle i et work-mindset Work-mindsetet gør jer til hurtigere og bedre medarbejdere, men ligeledes til dårligere konfliktløsere Det er ikke nødvendigvis udtryk for dybereliggende konflikter. Battlemind: det øgede adrenalinniveau samt tillærte færdigeheder – fx at møde pres og aggression med aggression gør at den interne konflikthåndtering også indeholder mere adrenalin og aggression Belastninger fx: Kampstress, ’slitage’, kedsomhed, lejrkuller, hjemve, mangel på sex mindsker ligeledes evne til at konflikthåndtere . EKS: KS Hansen der er just ankommet fra patrulje/tics og er lidt ´´uhøflig´´ overfor dem, der er i lejren eller medlemmer i primær eller sekundær-gruppen, der ikke har været med ude.

18 Konflikter. Faglige og personlige uenigheder og uoverensstemmelser er en naturlig del af samarbejdet på enhver arbejdsplads. Målet er ikke at undgå konflikter for enhver pris, men at undgå at konflikter trappes op og bliver destruktive.

19 Konflikttrappen Konflikttrappen/Konfliktskyhedstrappen.
Bruges til at analysere konflikt, samt se at en konflikt er en dynamisk størrelse der uden analyse og dialog har det med at eskalere. Den her er procesorienteret, så dvs. lige så snart de parter der er i konflikt sætter sig ned for at analysere, monitorere, indplacere deres konflikt i trappen, så er det i vidt omfang i dialog med hinanden og i gang med at håndtere konflikten. Den bruges på den måde at man finder ud på hvilket trin konflikten finder sig nu, og derved kan man foranstalte de relevante konflikthåndteringsmetoder angående det. Fx at få folk til at høre hinanden og forstå hinanden i stedet for polarisering og fjendebilleder. Her er vigtigt at forsøge at holde konflikten så længe muligt på et grønt eller gult område, hvor dialog og aktiv lytning stadigvæk kan anvendes. De røde trapper er en høj grad af polarisering og det kræver som regel at man får en 3. part der er udenforstående til at mediere de forskellige synspunkter, skære igennem, samt definere den yderligere ramme for konflikthåndteringen. Konfliktskyhedstrappen er opbygget på samme måde, her er det væsentligt at holde dialogen stadigvæk i gang og vide at man kan meget hurtigt flyttes op ad trappen hvor der er forskellige ting der skal foranstaltes. Konflikttrappen: Grøn konflikt Det første trin på konflikttrappen er en uoverensstemmelse, som er en positiv konflikt. Vi er uenige om noget, men vi løser situationen hurtigt og konstruktivt, fordi vi bevarer fokus på sagen og ikke drager den andens person ind i billedet. Gul konflikt De næste tre trin på konflikttrappen er personificering, problemet vokser og samtale reduceres. Det er den gule konflikt. Her skifter fokus fra sagen til personen, og fokus bliver i højere og højere grad den andens negative egenskaber. Rød konflikt De sidste tre trin på konflittrappen er fjendebilleder, åben fjendtlighed og polarisering. Det er den røde konflikt. Konflikten bliver til krigsførelse, hvor vi retter anklager og destruktive angreb mod hinanden. Den oprindelige sag er glemt. Konfliktskyhedstrappen: 1. Uoverensstemmelse Her er sag og person stadig adskilt. Blot vil vi ikke det samme, og problemet skal bare løses. 2. Indre billeder (af den anden) Nu bliver det afgjort, om konflikten udvikler sig destruktivt eller ej. Fra at være en sag bliver problemet personligt. Man tolker den andens ord og kropssprog og danner sig fantasier - men det hele foregår inden i én selv. Man diskuterer og argumenterer med sig selv, tvivler på sig selv, tvivler på den anden og ender tit med at konkludere, at det er den anden, der er noget galt med. 3. Man trækker sig Hvor man før har sagt ja, siger man nu nej – men man siger ikke højt hvorfor. Konflikten optrappes i det stille, uden det umiddelbart er til at se, hvad der sker. Hvis den anden også trækker sig og ikke bringer sagen åbent frem, vil der tit også opstå tolkninger og indre billeder inden i den anden. Måske begynder den anden at tvivle på sig selv eller på modparten. Gamle sager kan dukke op. Magtesløshed og andre følelser indblandes. Nu er person og sag også blandet sammen for den anden. 4. Man bagtaler (og laver fjendebilleder) Nu er konflikten vokset så meget indeni, at det bliver nærliggende at snakke højt om den til andre. Det kan gælde for begge parter. Sladder bruges til at forstærke det indre billede, man har af den anden. Man tester, om man har fælles ’fjendebilleder’ med andre og bliver bekræftet i, at man har ret. Skulle den person, det drejer sig om, komme forbi, vil der ofte opstå tavshed. Man står på sin ret og ser hinanden som forkastelige personer. 5. Intet er mere muligt Konflikten er blevet en stor del af adfærdsmønstret. Man bruger megen energi på at kontrollere sine egne tanker og reaktioner. I denne fase er det som om rummet mellem personerne er tømt for energi. Al energi bliver inden i hver enkelt person. Det bliver vigtigt at kontrollere, hvad der kommer ud af munden. Det, kroppen og hovedet er fyldt af, kan man ikke få sagt.

20 Øvelse Tænk på konflikter du har eller har haft?
Hvordan reagerer du typisk? Indsæt billede Summeøvelse 2 & 2 i ca. 2-3 min – bare en opstart.

21 Der findes tre grundlæggende typer af konflikmønstre:
Jeg undviger Jeg angriber Jeg bevarer roen Stressreaktion ligger ofte bagved konfliktmønstret – kamp eller flygt/frys, men også en tredje - roen

22 3 typer af konfliktmønstre
Tilretning af billede Øvelse: Hvad er dit eget konfliktmønster, skrive ned. Til dels på arbejde/derhjemme.

23 Konfliktertyper De fleste konflikter i GRP falder inden for én
af fire typer: Konflikter om metoder, dvs. måden tingene gøres på Konflikter om ressourcer, dvs. yde og nyde Konflikter om værdier, dvs. personlig rygsæk Konflikter om personlig adfærd/ væremåde Når I skal analysere en konflikt, er det vigtigt at se, hvilke(n ) type(r) konflikt der er tale om. Formål: At give soldaterne en forståelse af, at det er vigtigt at finde ud af, hvad konflikten handler om for at man kan finde en løsning. Metoder: Måden man gør tingene på Ressourcer: Alle yder lige meget, f.eks. Konflikt hvis nogle ikke bidrager til gruppen Slide med personlige konflikter – slide mangler! ?? Tilføj video hvor en bliver svinet til. Overgang: En måde at forebygge konflikter er at være opmærksom på sprog – uanset hvilken type deter. Og sproget er en fællesnævner ved alle konflikter.

24 Sproget er afgørende Konflikter kan trappes op eller ned gennem den måde, vi taler til hinanden på. 85% af vores sprog er kropssprog. Omgangstonen på en arbejdsplads kan i sig selv føre til konflikter. I et sarkastisk og ironisk miljø kan det være: Svært at blive taget alvorligt. Svært at tale om vanskelige problemstillinger. Svært at håndtere konflikter; de bliver ofte bagatelliseret. Vores holdning til konflikter viser sig i sproget. Konflikter kan trappes op eller ned gennem den måde, vi taler til hinanden på. Jo større indsigt man har i de sproglige mekanismer, jo bedre bliver man til at bevare roen og finde en konstruktiv vej ud af begyndende konflikter. Det kan være svært at blive i et nedtrappende sprog, hvis modparten insisterer på at trappe konflikten op. Det er en daglig øvelse at mestre et konfliktdæmpende sprog. Gevinsten er en bedre omgangsform og større personlig selvtillid i konfliktfyldte situationer. Husk her at nogle mener at ca. 85% til 90% af vores sprog er ikke sprogligt men kropssprog. Sprog kan være en ubevidst magtfaktor i konflikter.

25 Nogle steder siger man, at ”vi har en rå, men kærlig tone”
Nogle steder siger man, at ”vi har en rå, men kærlig tone”. Det er udmærket, hvis alle er enige om det. Men problemerne opstår, når tonen bliver mere rå end kærlig, og det giver også knas, når nye kollegaer skal forholde sig til tonen.

26 Øvelse Optrapning af en konflikt Nedtrapning af en konflikt
Hvordan man kan trappe en konflikt op? Nedtrapning af en konflikt Hvordan kan man trappe en konflikt ned? Giv 3 bud på op- og nedtrapning af en konflikt.

27 Optrappende sprog Hvis man vil trappe en konflikt op, kan man fx:
Gå efter at få ret Gå efter personen: ’Det er også bare dig, der...’ Tale i ’du-form’ Fokusere på andres fejl og mangler Fokusere på det, der er sket tidligere Placere skyld Angribe, dømme og vurdere Belære Stille krav eller forsvare sig Generalisere (”altid” og ”aldrig”) Råbe og afbryde Bruge afvisende kropssprog: Se bort eller på uret, lægge armene over kors…

28 Nedtrappende sprog Hvis man vil trappe en konflikt ned, kan man fx:
Gå efter sagen, den konkrete handling Gå efter at løse konflikten Fokusere på fremtidige muligheder Prøve at nå til gensidig forståelse Tage ansvar Tale i ’jeg-form’ Udforske sagen og den andens synspunkt Give plads til forskellighed Anmode eller ønske Konkretisere (give eksempler) Tale roligt og lytte til ende Bruge imødekommende kropssprog: Se på den anden, nikke anerkendende, holde armene åbne…

29 Øvelse Hvordan er jeres sprog, når der opstår
konflikter i arbejdet? Er det op eller nedtrappende? Kom med eksempler. Hvis sarkasme og ironi er en del af hverdagen, vil nogle medarbejdere føle, at de ikke bliver taget alvorligt, og de vil trives dårligt. Rå, men kærlig tone kan skræmme Supplerende spørgsmål: Hvad kan du gøre for at påvirke det i en positiv retning?